Beskatning af kryptovaluta i Danmark

For at give dig et præcist svar på beskatning af kryptovaluta i Danmark, vil jeg søge i både den danske lovgivning og i SKATs vejledninger.# Beskatning af kryptovaluta i Danmark

Beskatning af kryptovaluta er et område, der har udviklet sig betydeligt gennem de seneste år, og der er nu etableret en relativt klar praksis på området. Baseret på de tilgængelige kilder vil jeg give dig et overblik over, hvordan kryptovaluta beskattes i Danmark.

Grundlæggende klassificering

Kryptovaluta betragtes i Danmark som et formuegode omfattet af statsskatteloven. Dette er fastslået gennem flere afgørelser fra Skatterådet, Landsskatteretten og Højesteret. Som Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.1 beskriver, er kryptoaktiver ikke entydigt defineret i skatteretten, og der findes ikke et særligt regelsæt, der regulerer beskatningen af kryptoaktiver.

Højesteret har i to vigtige domme (SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR) lagt til grund, at "bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel." Dette har stor betydning for den skattemæssige behandling.

Beskatningsprincipper

Spekulationsbeskatning

Den primære beskatningsform for kryptovaluta er spekulationsbeskatning efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Med Højesterets klare præmisser er det vurderingen, at kryptoaktiver som alt overvejende hovedregel udgør spekulationsaktiver, som beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.C.2.1.3.3.5.2.

Dette betyder at:

1. Gevinster ved salg af kryptovaluta skal medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst (37-42% beskatning)
2. Tab kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag (ikke i den personlige indkomst)

Vestre Landsret har i SKM2024.592.VLR (anket til Højesteret) fastslået, at tab alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist. Det forhold, at fortjeneste fra handel med kryptovaluta indgår i den personlige indkomst, medfører ikke, at tab kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Realisationsprincippet

Kryptovaluta beskattes efter realisationsprincippet, hvilket betyder at beskatningen først sker, når kryptovalutaen sælges, byttes eller på anden måde afstås. Som insiderinvest.dk beskriver, beskattes krypto normalt ved realisering, ikke løbende som ved lagerbeskatning.

Hvornår opstår der skattepligt?

Skattepligt opstår i følgende situationer:

1. Salg af kryptovaluta til fiat-valuta (fx danske kroner)
2. Bytte af kryptovaluta til anden kryptovaluta
3. Anvendelse af kryptovaluta til køb af varer og tjenester
4. Modtagelse af kryptovaluta som indkomst (fx mining, staking, airdrops)
5. Arv og gaver med kryptovaluta

Skattefrie transaktioner

Følgende transaktioner er som udgangspunkt skattefrie:

1. Køb af kryptovaluta med fiat-valuta
2. Overførsel af kryptovaluta mellem egne wallets
3. Passiv besiddelse af kryptovaluta

Særlige situationer

Arv af kryptovaluta

I en nylig afgørelse (SKM2024.431.SR) har Skatterådet fastslået, at en person, der arver bitcoins, er skattepligtig af avance ved senere salg. Det fremgår af afgørelsen, at det ikke er en forudsætning for at statuere spekulationshensigt, at personen selv har erhvervet de omhandlede bitcoins. Kryptoaktivers egenskaber gør dem som overvejende hovedregel til spekulationsaktiver.

Gaver med kryptovaluta

Skatterådet har i SKM2024.25.SR fastslået, at børn, der modtager kryptovaluta som gave, ved en senere afståelse skal medregne gevinst og tab til den skattepligtige indkomst. Dette skyldes, at kryptovaluta i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt.

Mining og staking

Indtægter fra mining og staking af kryptovaluta skal beskattes som personlig indkomst på tildelingstidspunktet. Værdien opgøres som kryptovalutaens værdi på det tidspunkt, den modtages. Ved senere salg af disse kryptovalutaer vil der ske beskatning af eventuel værdistigning efter reglerne om spekulationsbeskatning.

Opgørelsesmetoder

FIFO-princippet

Ved delafståelse af kryptovaluta anvendes FIFO-princippet (First In, First Out), hvilket betyder at de først erhvervede enheder anses for afstået først. Dette er fastslået i flere afgørelser, herunder SKM2023.480.LSR.

Udokumenterede indsætninger

Hvis en skatteyder ikke kan dokumentere anskaffelsestidspunktet, anskaffelsesmåden og anskaffelsessummen for indsætningen af kryptovaluta, skal anskaffelsessummen ansættes til 0 kr. Dette fremgår af SKM2024.219.SKTST.

Fremtidige ændringer

Skatteministeriet har i oktober 2024 offentliggjort en rapport fra Skattelovrådet om finansielle kryptoaktiver, som ifølge TVC Advokatfirma indeholder følgende anbefalinger:

1. Inkludering af finansielle kryptoaktiver i kapitel 6 om finansielle kontrakter i kursgevinstloven
2. Gevinst og tab på finansielle kryptoaktiver skal fremover medregnes som kapitalindkomst
3. Opgørelse efter et lagerprincip, hvor årets værdiforskydninger medtages uanset realisering
4. Indførelse af et kildeartsbegrænset tabsfradrag for personer

Skatteministeren forventes at fremsætte et lovforslag om beskatningen af kryptoaktiver i begyndelsen af 2025, med virkning fra 1. januar 2026.

Konklusion

Kryptovaluta beskattes i Danmark primært som spekulationsaktiver efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinster beskattes som personlig indkomst, mens tab kan fradrages som ligningsmæssige fradrag. Beskatningen sker efter realisationsprincippet, og ved delafståelser anvendes FIFO-princippet. Der forventes dog ændringer i beskatningen fra 2026, hvor kryptovaluta formentlig vil blive omfattet af kursgevinstloven og beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.