Jeg vil nu undersøge, hvilke miljøgodkendelser der kræves for at etablere et nyt affaldsanlæg specifikt til genanvendelse af brugte bleer i Danmark. Jeg vil søge i dansk lovgivning og relevante afgørelser for at finde de nødvendige oplysninger.

Jeg vil nu undersøge, hvilke miljøgodkendelser der er nødvendige for at opføre et nyt affaldsanlæg til genanvendelse af brugte bleer i Danmark. Jeg vil basere mit svar på oplysninger fra dansk lovgivning og relevante afgørelser.

Miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven

Etablering og drift af et affaldsanlæg, herunder et anlæg til genanvendelse af brugte bleer, vil typisk kræve en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33. Dette skyldes, at sådanne anlæg betragtes som potentielt forurenende virksomheder (listevirksomhed).

• Bekendtgørelse: Godkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed) indeholder lister (Bilag 1 og 2) over de typer virksomheder og anlæg, der kræver miljøgodkendelse. Affaldsbehandlingsanlæg, herunder anlæg til nyttiggørelse eller genanvendelse af affald, er typisk omfattet af disse lister (f.eks. listepunkter som K201, K206, K212 nævnt i afgørelserne nmk-10-01243, [19-08045](<?type=neavn&case_id=19-08045), [18-05348_(tidl.:nmk-10-01054)](<?type=neavn&case_id=18-05348(tidl.:_nmk-10-01054)), [19-08289](<?type=neavn&case_id=19-08289)). Den specifikke klassificering afhænger af anlæggets kapacitet og de processer, der anvendes.

Krav om Bedste Tilgængelige Teknik (BAT)

Ved administrationen af Miljøbeskyttelsesloven, herunder ved udstedelse af miljøgodkendelser, skal der lægges vægt på anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Dette princip fremgår af Miljøbeskyttelsesloven § 3.

• Bekendtgørelse: Godkendelsesbekendtgørelsen § 24 specificerer, at godkendelsesmyndigheden skal basere vilkår i godkendelsen på relevante BAT-konklusioner udstedt af EU eller, indtil disse foreligger, på BAT-referencedokumenter (BREF).
• Vejledning: Luftvejledningen og Tilslutningsvejledningen giver yderligere vejledning om, hvordan BAT-princippet anvendes i praksis, herunder vurdering af renere teknologi og renseforanstaltninger.

Miljøvurdering (VVM)

Afhængigt af anlæggets størrelse, placering og potentielle miljøpåvirkning kan der være krav om en miljøvurdering (VVM) eller som minimum en VVM-screening efter Miljøvurderingsloven.

• Retspraksis: Flere afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (tidligere Natur- og Miljøklagenævnet) understreger vigtigheden af korrekt VVM-screening for affaldsanlæg. For eksempel blev afgørelser om ikke-VVM-pligt ophævet i sagerne nmk-33-01824, 18-04907, nmk-10-00123 og 20-05629_og_20-05631, fordi anlæggene blev anset for potentielt at have væsentlig indvirkning på miljøet, hvilket krævede en nærmere vurdering.

Andre relevante overvejelser fra retspraksis

Afgørelser fra klagenævnene viser, at følgende punkter ofte er centrale i sager om miljøgodkendelse af affaldsanlæg:

• Lugt og støj: Der stilles krav om overholdelse af grænseværdier for lugt og støj, og det skal dokumenteres, at disse kan overholdes (20-04409, nmk-10-01001, [18-04819_(tidl._nmk-10-01270)og_18-06656(tidl.nmk-10-01270)](<?type=neavn&case_id=18-04819(tidl._nmk-10-01270)og_18-06656(tidl._nmk-10-01270))).
• Placering: Anlæggets placering i forhold til boligområder, naturområder (herunder Natura 2000) og drikkevandsinteresser er afgørende (nmk-10-00716, nmk-10-01001, nmk-33-01824). Overholdelse af lokalplaner er også et krav (nmk-10-00716, nmk-33-01824).
• Udledning til vand: Krav til begrænsning af udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet, eventuelt med krav om blandingszoner ([18-05348_(tidl.:nmk-10-01054)](<?type=neavn&case_id=18-05348(tidl.:_nmk-10-01054))).
• Affaldshåndtering: Korrekt håndtering og klassificering af affaldet, herunder eventuelt farligt affald, er essentielt (2275, Affaldsbekendtgørelsen § 5).

Konklusion

For at opføre et nyt affaldsanlæg til genanvendelse af brugte bleer skal man som minimum forvente at skulle opnå:

1. En miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, da anlægget sandsynligvis er en listevirksomhed jf. Godkendelsesbekendtgørelsen.
2. Godkendelsen vil indeholde vilkår baseret på Bedste Tilgængelige Teknik (BAT), jf. Miljøbeskyttelsesloven § 3.
3. En VVM-screening og muligvis en fuld miljøvurdering (VVM) afhængigt af projektets karakteristika og potentielle miljøpåvirkninger.

De specifikke krav og vilkår vil afhænge af en konkret vurdering af det planlagte anlæg foretaget af den relevante miljømyndighed (typisk kommunen eller Miljøstyrelsen).

Kort svar

En uopfordret reklamebesked sendt via LinkedIns besked-funktion betragtes som direkte markedsføring via elektronisk post. Derfor gælder spam-reglerne i Markedsføringsloven § 10.
• Til fysiske personer (forbrugere eller ansatte) kræves forudgående samtykke (opt-in), jf. § 10, stk. 1.
• Til bestemte personer hos andre virksomheder kan man i begrænset omfang sende uden samtykke efter § 10, stk. 3, hvis strenge betingelser er opfyldt (bl.a. relevans for modtagerens arbejdsfunktion og klar opt-out i hver besked).
Manglende overholdelse kan medføre bøder efter § 37 og den takstmæssige model beskrevet i rigsadvokatmeddelelsen.

Lovgrundlaget

Definitionen “elektronisk post”

LinkedIn-beskeder lagres på et offentligt kommunikationsnet, til en bestemt modtager, og falder derfor ind under
Markedsføringsloven § 2, nr. 15 (elektronisk post) → Spam-reglerne aktiveres.

Betingelserne i § 10, stk. 3 (B2B-undtagelsen)

1. Afsenderen skal have modtaget modtagerens elektroniske adresse direkte, enten
   a. i et løbende kundeforhold (1. pkt.), eller
   b. ved erhvervsmæssig kontakt (2. pkt.) – fx udvekslet visitkort på messe.
   (Forarbejder til § 10, stk. 3)

2. Indholdet skal være relevant for modtagerens arbejdsfunktion (3. pkt.).
   Eksempel: Salg af HR-software til HR-chefen – OK; til kantinemedarbejderen – ikke OK.

3. Klart, let og gratis opt-out ved hver henvendelse (3. pkt.).
   – typisk et “Afmeld”-link.

4. Dokumentationspligt: Afsenderen skal kunne bevise grundlaget.
   (Forarbejder samt praksis i Markedsføring afsnit 5.4.3.1)

Opfyldes én af disse betingelser ikke, gælder hovedreglen i stk. 1 → samtykke kræves.

Sanktioner og bødeniveau

• Overtrædelse af § 10, stk. 1-3, straffes med bøde, jf. Markedsføringsloven § 37, stk. 7, nr. 2.
• Rigsadvokatmeddelelsen fastlægger en takstmæssig model: min. 10 000 kr. op til 100 overtrædelser, der­efter 100 kr. pr. ekstra udsendt besked (Markedsføring afsnit 5.4.3.1).

Praktiske råd

1. Indhent eksplicit samtykke (dobbelt opt-in anbefales) før udsendelse til privatpersoner.
2. Brug personligt målrettede beskeder kun, hvis du kan dokumentere erhvervsmæssig kontakt og relevans.
3. Sørg for synlig og funktionel afmeldingsmulighed i hver LinkedIn-besked.
4. Opbevar log-dokumentation (hvornår og hvordan adressen blev modtaget, hvilken info modtageren fik).
5. Respekter straks afmeldinger; fortsat henvendelse kan medføre skærpede bøder.

Supplerende kilder

• Vejledning: Spamvejledningen – 2018 (kap. 5-10 giver eksempler på LinkedIn-lignende medier).
• Forarbejder til Markedsføringsloven § 10: præciserer definition af “egen tilsvarende produkter”, erhvervsmæssig kontakt m.m.
• E-databeskyttelsesdirektivet art. 13 (gennemført ved § 10).

Resumé:
• LinkedIn-beskeder med reklame-indhold = “elektronisk post”.
• Til privatpersoner: altid samtykke først.
• Til ansatte i andre virksomheder: kun tilladt uden samtykke, hvis alle krav i § 10, stk. 3, er opfyldt.
• Manglende overholdelse → bøde (typisk mindst 10 000 kr.).