Lovguiden Logo

Command Palette

Search for a command to run...

en person bliver indsat i et dansk fængsel. Personen har ikke længere adgang til digital post.

Gældsstyrelsen foretager udlæg uden personen er til stede. Gældsstyrelsen ved ikke, at personen er indsat i et fængsel og ikke har modtaget tilsigelsen.

Er udlægget gyldigt?

For at afgøre, om et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen er gyldigt, når personen er indsat i et fængsel og ikke har modtaget tilsigelsen via digital post, skal vi se på reglerne for varsling og Gældsstyrelsens procedurer.

Jeg vil undersøge Gældsinddrivelsesloven og Skats juridiske vejledning for at finde de relevante regler.

For at vurdere gyldigheden af et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen, når skyldneren er indsat i fængsel og ikke har modtaget tilsigelsen via Digital Post, er det centralt at se på reglerne for varsling og forkyndelse.

Hovedregler for varsling og Digital Post:

  • Offentlige myndigheder kommunikerer som udgangspunkt med borgere via Digital Post. En digital meddelelse anses normalt for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren i Digital Post (Bekendtgørelse af lov om Udbetaling Danmark § 13, stk. 10).
  • Før Gældsstyrelsen (som restanceinddrivelsesmyndighed) foretager udlæg, skal skyldneren normalt varsles. Dette sker typisk ved, at skyldneren modtager en tilsigelse til en udlægsforretning.
  • Retsplejeloven beskriver forskellige metoder til forkyndelse, herunder digital forkyndelse via Digital Post (Retsplejeloven § 155, stk. 1, nr. 3).

Særlige forhold ved fængsling:

  • Personer, der er indsat i fængsel, har typisk ikke adgang til Digital Post.
  • Flere vejledninger anerkender, at der kan foreligge "særlige forhold", som gør, at en borger ikke kan forventes at anvende digital kommunikation. Fængsling nævnes eksplicit som et sådant forhold.

Gældsstyrelsens manglende viden:

  • Det faktum, at Gældsstyrelsen ikke vidste, at personen var fængslet, betyder, at de sandsynligvis har fulgt deres standardprocedure ved at sende tilsigelsen til personens Digital Post baseret på CPR-registreringen.
  • Selvom Gældsstyrelsen handlede i god tro baseret på de oplysninger, de havde, ændrer det ikke ved, at skyldneren reelt var afskåret fra at modtage meddelelsen.

Vurdering af udlæggets gyldighed:

  • Formålet med en tilsigelse (varsling/forkyndelse) er at give skyldneren mulighed for at reagere, f.eks. ved at betale gælden, gøre indsigelser eller anvise aktiver til udlæg.
  • Når skyldneren på grund af fængsling er objektivt forhindret i at modtage tilsigelsen via Digital Post, har varslingen ikke haft den tilsigtede retsvirkning. Skyldneren har ikke haft en reel mulighed for at varetage sine interesser.
  • Selvom Gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4 (G.A.1.3.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse, sædvanlig ...) beskriver underretning før overdragelse til inddrivelse som en ordensforskrift, der kan fraviges hvis umuligt, er kravene til varsling umiddelbart før selve udlægsforretningen strengere og følger Retsplejelovens principper om forkyndelse for at sikre retssikkerheden.
  • Da skyldneren ikke er blevet korrekt varslet om udlægsforretningen på en måde, hvor vedkommende havde mulighed for at modtage varslet, er det overvejende sandsynligt, at udlægget er ugyldigt.

Konklusion:

Udlægget er højst sandsynligt ugyldigt, fordi skyldneren på grund af fængsling ikke har haft adgang til Digital Post og dermed ikke reelt er blevet varslet om udlægsforretningen. At Gældsstyrelsen ikke kendte til fængslingen, fritager dem måske for procedurefejl i deres sagsbehandling, men det gør ikke selve varslingen gyldig over for skyldneren, der var afskåret fra at modtage den. Skyldneren bør derfor gøre indsigelse mod udlægget over for Gældsstyrelsen eller fogedretten.

Find nogle relevante afgørelser som handler om dette

Jeg vil søge efter afgørelser, der omhandler gyldigheden af udlæg, når skyldneren er fængslet og ikke har modtaget varsel, f.eks. via Digital Post.Jeg har søgt efter relevante afgørelser, men jeg har ikke fundet nogen domme, der præcist omhandler situationen, hvor et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen er blevet anset for ugyldigt udelukkende fordi tilsigelsen blev sendt til Digital Post, mens skyldneren var indsat i et dansk fængsel og afskåret fra at tilgå sin digitale post.

De fundne afgørelser berører dog relaterede emner:

  1. Digital Post og fremkomst: Flere afgørelser bekræfter det generelle princip i § 10 i Lov om Digital Post fra offentlige afsendere: En meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten i den digitale postløsning. Det er normalt uden betydning, om eller hvornår adressaten rent faktisk læser meddelelsen. Adressaten bærer risikoen for ikke at tjekke sin digitale postkasse.

  2. Manglende adgang til Digital Post i udlandet/særlige situationer: I sager om fratagelse af statsborgerskab, hvor personen opholdt sig i udlandet (Syrien) og ikke kunne tilgå e-Boks, har domstolene lagt vægt på, at personen selv havde bragt sig i den situation. Det blev ikke anset for en "undskyldelig omstændighed", der kunne forlænge en frist.

  3. Digital kommunikation med indsatte (anden kontekst): En afgørelse omhandler fremsendelse af en ankemeddelelse i en straffesag til en varetægtsfængslet via Digital Post. Landsretten fandt, at dette var gyldigt i henhold til Retsplejelovens § 907, stk. 1, da fremsendelse til selve fængslet var en valgfri mulighed for anklagemyndigheden i den specifikke situation.

Sammenfatning: Selvom domstolene generelt anser Digital Post for leveret, når den er tilgængelig, tager de fundne sager ikke stilling til den specifikke situation, hvor staten selv forhindrer adgangen til Digital Post ved fængsling i Danmark. Sagerne fra udlandet lægger vægt på personens eget ansvar for situationen, hvilket adskiller sig fra indenlandsk fængsling.

Derfor understøtter de fundne afgørelser ikke direkte en konklusion, men de modsiger heller ikke den tidligere vurdering baseret på vejledninger om, at fængsling kan udgøre "særlige forhold", der forhindrer digital kommunikation, og at en tilsigelse under disse omstændigheder sandsynligvis ikke er gyldigt forkyndt, hvis den alene er sendt til Digital Post.

Gennemgå relevant lovgivning som er relateret til sagerne

Okay, lad os gennemgå den relevante lovgivning, der knytter sig til de problemstillinger, som afgørelserne berører, især i forhold til digital kommunikation, forkyndelse og frister:

  1. Lov om Digital Post fra offentlige afsendere (nu en del af Digitaliseringsstyrelsens lovgivning):

    • § 10: Denne paragraf er central for flere af de nævnte afgørelser. Den fastslår, hvornår en digital meddelelse anses for at være "kommet frem" til adressaten. Hovedreglen er, at meddelelsen anses for kommet frem på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for adressaten i postløsningen (f.eks. Digital Post eller e-Boks). Det er altså ikke tidspunktet, hvor adressaten åbner eller læser meddelelsen, der er afgørende. Dette princip lægger ansvaret for at tjekke sin digitale postkasse over på borgeren/virksomheden.

  2. Retsplejeloven (Bekendtgørelse af lov om rettens pleje):

    • Kapitel 17 om Forkyndelse (§§ 152-167): Dette kapitel beskriver de juridisk gyldige måder, hvorpå meddelelser fra domstole og visse andre myndigheder kan "forkyndes" for en part, så man er sikker på, at parten officielt har modtaget informationen (f.eks. en stævning, en dom eller en tilsigelse til udlæg).
    • § 155, stk. 1, nr. 3: Denne bestemmelse tillader specifikt digital forkyndelse, herunder via Digital Post. Det betyder, at en meddelelse sendt til en persons Digital Post kan have samme retsvirkning som f.eks. en stævningsmand, der afleverer et brev personligt.
      • Relevans: Denne bestemmelse er grundlaget for, at myndigheder som Gældsstyrelsen kan anvende Digital Post til at sende juridisk bindende meddelelser som tilsigelser til udlægsforretninger. Den understøtter også afgørelsen om ankemeddelelse i straffesag, hvor digital fremsendelse blev anset for gyldig.
    • § 157: Beskriver konsekvenserne af, at forkyndelse ikke kan ske som foreskrevet, og hvornår der kan ske "offentlig indkaldelse" (f.eks. i Statstidende), hvis en person ikke kan findes. Dette er dog typisk en sidste udvej.

  3. Gældsinddrivelsesloven (Bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige):

    • § 6: Fastlægger, at restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) kan foretage udlæg for krav.
    • § 10 (og tilhørende bekendtgørelse): Selvom loven selv ikke detaljeret beskriver varslingsproceduren før udlæg, henviser den til Retsplejelovens regler. Praksis og den tilhørende bekendtgørelse om inddrivelse specificerer, at skyldneren skal tilsiges til udlægsforretningen. Denne tilsigelse skal ske med et rimeligt varsel og kan ske ved almindeligt brev eller digitalt (jf. Retsplejeloven § 155). Formålet er at give skyldneren mulighed for at møde op, betale eller anvise aktiver.
      • Relevans: Denne lovgivning (sammenholdt med Retsplejeloven) fastlægger Gældsstyrelsens pligt til at varsle skyldneren, før der foretages udlæg. Det er overholdelsen af denne varslingspligt, der er central for den oprindelige problemstilling om udlæggets gyldighed ved fængsling.

Sammenfattende: Lovgivningen etablerer Digital Post som en gyldig og primær kommunikationskanal mellem myndigheder og borgere (§ 10 i Digital Post-loven) og tillader digital forkyndelse af retslige dokumenter (§ 155 i Retsplejeloven). Gældsinddrivelsesloven kræver, at skyldneren varsles før udlæg, typisk via en tilsigelse sendt digitalt. Kernen i den oprindelige problemstilling er, om denne digitale varsling er gyldig, når modtageren er objektivt forhindret i at tilgå sin Digital Post på grund af fængsling – et spørgsmål, som de fundne afgørelser ikke direkte besvarer for indenlandsk fængsling, men hvor vejledninger peger på, at fængsling kan udgøre "særlige forhold".

Link til denne lovgivning

Her er links til den relevante lovgivning på Retsinformation:

  1. Lov om Digital Post: Den oprindelige "Lov om Digital Post fra offentlige afsendere" er blevet integreret i anden lovgivning. De centrale bestemmelser om digital kommunikation med det offentlige findes nu i Lov om Digitalisering af Offentlig Service og Kommunikation. Jeg søger efter den relevante lovbekendtgørelse.
  2. Retsplejeloven: Jeg søger efter den seneste lovbekendtgørelse af Retsplejeloven.
  3. Gældsinddrivelsesloven: Jeg søger efter den seneste lovbekendtgørelse af Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Her er links til de seneste lovbekendtgørelser for den nævnte lovgivning:

  1. Lov om Digital Post fra offentlige afsendere:

  2. Retsplejeloven:

  3. Gældsinddrivelsesloven:

HVad er de seneste ændringer til gældsindrivelsesloven?

Okay, jeg vil undersøge de seneste ændringer til Gældsinddrivelsesloven ved at søge efter nylige ændringslove og eventuelle aktuelle lovforslag i høring.

Baseret på de seneste oplysninger fra lovdatabasen og høringsportalen er her et overblik over de seneste ændringer og forslag vedrørende Gældsinddrivelsesloven:

Seneste Gældende Lovbekendtgørelse:

Nylig Ikrafttrådt Ændring:

Væsentlige Forslag i Høring:

  1. Adgang til Pensionsoplysninger (Høringsfrist 9. april 2025):

  2. Inddrivelse af Bøder fra Udenlandske Skyldnere (Høringsfrist var 21. februar 2025):

Disse forslag repræsenterer de mest aktuelle ændringer og overvejelser vedrørende Gældsinddrivelsesloven og dens anvendelse. Især forslaget om adgang til pensionsoplysninger kan få betydning for Gældsstyrelsens arbejde, hvis det vedtages.

Find nogle domme hvor disse love er blevet anvendt

Det er vanskeligt at finde domme, der specifikt anvender de allernyeste lovændringer eller forslag, da der går tid, fra en lov træder i kraft eller foreslås, til sager når domstolene og bliver afgjort.

Jeg vil søge efter domme relateret til de emner, som de seneste ændringer og forslag berører:

  1. Forældelse af gæld under inddrivelse (§ 18a): Jeg søger efter domme om forældelse af gæld hos Gældsstyrelsen, som potentielt kan relatere sig til principperne i § 18a.
  2. Udlæg i pensioner: Selvom forslaget om udvidet adgang til pensionsoplysninger er nyt, kan der findes ældre domme om Gældsstyrelsens (eller tidligere SKATs) muligheder for at foretage udlæg i pensioner.
  3. Inddrivelse af bøder fra udlændinge: Jeg søger efter domme, der omhandler inddrivelse af bøder eller anden gæld fra personer bosat i udlandet.

Jeg har søgt efter domme og afgørelser, der relaterer sig til de emner, som de seneste lovændringer og forslag til Gældsinddrivelsesloven berører. Her er de mest relevante fund:

1. Forældelse af gæld under inddrivelse (§ 18a):

Flere afgørelser fra Landsskatteretten bekræfter anvendelsen af Gældsinddrivelseslovens § 18a. Denne bestemmelse, indført med virkning fra 19. november 2015, udskød i praksis forældelsesfristen for mange fordringer, der allerede var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen (tidligere SKAT). Forældelsen for disse krav regnes tidligst fra den 20. november 2018.

2. Udlæg i pensioner:

Jeg fandt ikke afgørelser, der direkte omhandler Gældsstyrelsens udlæg (tvangsinddrivelse ved pantefoged) i pensionsmidler. Dog er der en relevant afgørelse vedrørende gældseftergivelse, som belyser, hvordan pensionsmidler indgår i vurderingen af en skyldners økonomiske situation:

  • Relevant afgørelse:
    • Delvis eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommet - Pensionsordningers betydning for betalingsevnevurdering (25-06-2024): Landsskatteretten fandt her, at værdien af klagerens pensionsordninger ikke skulle medtages fuldt ud ved vurderingen af betalingsevnen i en sag om gældseftergivelse (jf. Gældsinddrivelsesloven § 13). Retten henviste til principper fra konkursloven (§ 222a) og anførte, at pensioner som udgangspunkt er beskyttede, medmindre der er indbetalt uforholdsmæssigt store beløb, eller skyldneren vil få usædvanligt gode kår ved udbetaling. Retten fandt dog, at pensionerne skulle medregnes med et forholdsmæssigt beløb, fordi klageren selv havde valgt at udskyde udbetalingstidspunktet ved at forlade arbejdsmarkedet uden at starte udbetalingerne. Denne afgørelse viser den nuværende balance mellem beskyttelse af pensioner og myndighedernes adgang hertil, som det nye lovforslag sigter mod at ændre for visse typer gæld.

3. Inddrivelse af bøder/gæld fra udlandet:

Flere afgørelser berører inddrivelse af gæld fra personer bosat i udlandet:

Disse afgørelser viser nogle af de nuværende metoder og udfordringer ved inddrivelse af gæld på tværs af grænser, som det nye lovforslag om bøder til udlændinge søger at adressere ved at muliggøre anmodning om fuldbyrdelse i skyldnerens hjemland.

Vil du starte en ny samtale? Klik her for at gå til chat.