- Indledning
Dette bilag indeholder en gennemgang af 43 endeligt afgjorte sager, hvori der har været rejst tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 9 og/eller straffelovens § 253. Sagerne er indgået som en del af grundlaget for Rigspolitiets undersøgelse om ”Flugtbilisme i 2005 og 2006” og gennemgås her med henblik på at undersøge sanktionerne for overtrædelse af færdselslovens § 9 og straffelovens § 253.
De 43 endeligt afgjorte sager, der beskrives i bilaget, fordeler sig således:
- Afsnit 2.1. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, der er afgjort med bøde
- Afsnit 2.2. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, der er afgjort med bøde og ”klip”, kørselsforbud eller førerretsfrakendelse
- Afsnit 2.3. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, der er afgjort med frihedsstraf
- Afsnit 2.4. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 2
- Afsnit 3. Sager om overtrædelse af straffelovens § 253
Oversigten er opbygget sådan, at afgørelser med den strengeste straf inden for hver kategori nævnes til sidst.
- Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9
2.1. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, der er afgjort med bøde
- Sag 1
- Bødeforelæg på 1.000 kr.
Tiltalte blev under kørsel i sin bil uden skyld indblandet i et færdselsuheld, hvorved en anden bilist kom til skade og måtte skæres fri af sit køretøj. Udenforstående personer ydede førstehjælp og tilkaldte ambulance til bilisten. Tiltalte, der selv var kommet lettere til skade ved uheldet, forlod ste-
• Sag 29 • Retten på Frederiksbergs dom af 13. september 2005 • Fængsel i 20 dage betinget og tillægsbøde på 2.000 kr. samt frakendelse af førerretten i 1 år
Tiltalte, der tidligere var straffet for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og færdselsloven samt frakendt førerretten i seks måneder fra november 2000, køre fra en lille sidevej ud mod en større tværgående vej. Da han skulle krydse fortovet, stansede han for en fodgænger, som lagde begge hænder på bilens kører og råbte ad tiltale. Tiltalte køre herefter frem og påkørte fodgængeren, der væltede og slog hovedet mod jorden, hvorved han bl.a. pådrog sig kraniebrud og brud på anklen. Under den efterfølgende indlæggelse på hospitalet pådrog fodgængeren sig en lungebetændelse, der medførte, at han afgik ved døden. Efter påkørslen køre tiltalte fra stedet uden at standse. Under sagen blev tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens § 252 (forsætlig fareforvoldelse) og uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af færdselslovens § 27, stk. 2, ved at have undladt at holde tilbage for fodgængeren på fortovet og § 9, stk. 1, og straffet med fængsel i 20 dage, der grundet tiltaltes høje alder (79 år) blev gjort betinget. Endvidere idømt en tillægsbøde på 2.000 kr. og frakendt førerretten i 1 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 2 (nu § 126, stk. 1, nr. 5), jf. § 127 (om særlig hensynsløs kørsel).
• Sag 30 • Gladsaxe Rets dom af 18. april 2005 • Fængsel i 30 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste og behandling for misbrug af narkotika samt en bøde på 9.000 kr.
Tiltalte, der ikke tidligere var straffet og på gerningstidspunktet var 17 år, undlod at afpasse hastigheden til en forankørende personbil og påkørte denne bagfra, hvorved der skete skade på personbilen. En passager i den anden bil blev kørt på skadestuen, men der blev ikke konstateret egentlige skader. Tiltalte forlod stedet efter en kort ordveksling med føreren af den anden bil. Tiltalte blev for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved at have undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivendhed og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til, samt for overtrædelse af færdselslovens § 15, stk. 3, ved at have undladt at afpasse afstanden til den forankørende bil samt for tre brugstyverier af personbiler og tre kørsler uden at have erhvervet kørekort, straffet med fængsel i 30 dage betinget bl.a. på vilkår om behandling for misbrug af narkotika og 30 timers samfundstjeneste samt en bøde på 9.000 kr.
• Sag 31 • Københavns Byrets dom af 4. oktober 2006 • Fængsel i 40 dage betinget med vilkår om behandling mod misbrug af euforiserende stoffer og en bøde på 3.500 kr.
Tiltalte, der tidligere var straffet for bl.a. tyveri efter straffelovens § 276 og på gerningstidspunktet var frakendt førerretten, påkørte i et kryds en cyklist, der køre i samme retning som tiltalte. Cyklisten pådrog sig ved påkørslen bl.a. en kraftig hjernerystelse, en mindre blødning under hjernehinden og en brækket hånd og var indlagt på hospitalet i fire uger som følge af ulykken. Tiltalte køre
fra stedet uden at standse. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse op og yde hjælp eller i øvrigt at deltagte i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til og § 117 a, da kørslen var begået i frakendelsestiden. Under sagen blev tiltalte endvidere dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, for så vidt angår påkørsel af en anden cyklist samme dag og § 4, stk. 1, ved at have ført bil med en højere hastighed end angivet ved færdselstavle samt overtrædelse af § 117 a vedrørende yderligere en kørsel i frakendelsestiden. Derudover blev tiltalte dømt for to butikstyverier og overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, ved under en afhøring hos politiet urigtigt at have oplyst at være sin bror. T blev straffet med fængsel i 40 dage betinget og en bøde på 3.500 kr. Det fremgår, at retten fandt, at der forelå skærpende omstændigheder som anført i færdselslovens § 117 d i sagens forhold 3, der vedrørte flugten efter påkørslen af cyklisten, som kom alvorligt til skade. Om strafudmålingen fremgår følgende af dommen: ”Retten har ved strafudmålingen blandt andet lagt vægt på karakteren af forhold 3. Der er ved strafudmålingen af bøden blandt andet lagt vægt på, at der er tale om to forhold vedrørende kørsel i frakendelsestiden.”
- Sag 32
- Retten i Hobros dom af 13. november 2006
- Fængsel i 50 dage betinget med vilkår om alkoholistbehandling og en bøde på 500 kr. Endvidere idømt en tillægsbøde på 7.000 kr. og frakendt førerretten i 10 år
Tiltalte, der tidligere var straffet bl.a. for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden og som var frakendt førerretten på gerningstidspunktet, førte bil med en alkoholpromille på 3,26 og påkørte en anden bil bagfra, hvorved der skete materiel skade. Tiltalte forlod uheldsstedet uden at standse. For overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have kørt fra uheldsstedet uden at deltagte i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til og spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, samt for kørsel i frakendelsestiden blev tiltalte straffet med fængsel i 50 dage betinget med vilkår om alkoholistbehandling samt en bøde på 500 kr. Tiltalte blev endvidere idømt en tillægsbøde på 7.000 kr. og frakendt førerretten i 10 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 (om spirituskørsel) og nr. 8 (nu § 126, stk. 1, nr. 9).
- Sag 33
- Retten i Hobros dom af 18. januar 2006
- Fængsel i 60 dage betinget med vilkår om 30 timers samfundstjeneste og en tillægsbøde på 15.000 kr. Frakendelse af førerretten i 6 måneder
Tiltalte, der tidligere var straffet for bl.a. spirituskørsel og kørsel uden at have erhvervet kørekort, og som var frakendt førerretten på gerningstidspunktet, førte bil og påkørte under et venstresving en knallert, hvis fører blev kastet ind over bilens kølerhjelm. Føreren pådrog sig lettere personskade (forslået). Tiltalte kørte fra uheldsstedet uden at yde hjælp til knallertføreren. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, ved at have påkørt knallerten under venstresvinget og § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse op og yde hjælp til den tilskadekomne, samt for overtrædelse af færdselslovens § 117 a ved at have ført bilen, selv om han var frakendt førerretten. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 165 ved i strid med sandheden at have an-
meldt nummerpladerne til bilen stjålet samt for yderligere seks kørslér i frakendelsestiden og for overtrædelse af færdselslovens § 55 a ved under en af kørslérne at have anvendt håndholdt mobiltelefon. Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget på vilkår om udførelse af 30 timers samfundstjeneste, og en bøde på 15.000 kr. samt frakendt førerretten i 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 8 (nu § 126, stk. 1, nr. 9), jf. § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 1 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden). Følgende fremgår af rettens præmisser om strafudmålingen: ”Der er ved strafudmålingen taget hensyn til F’s trods alt begrænsede tilskadekomst og til, at det efter tiltaltes og vidnets forklaringer ikke kan udelukkes, at tiltalte, inden han kørte fra stedet, konstaterede, at vidnet ved egen hjælp havde rejst sig op.”
- Sag 34
- Retten i Grindsted dom af 26. april 2006
- Fængsel i 60 dage og en bøde på 1.000 kr. Frakendelse af førerretten i 1 år
Tiltalte, der ikke tidligere var straffet, førte bil efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at han var ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde, og undlod at holde til højre, hvilket bevirkede, at tiltalte kørte over i modsatte vejbane, hvor han påkørte en modkørende bil. Føreren af den modkørende bil pådrog sig alvorlige skader i form af punktformede blødninger i hjernen med nedsat kraft i højre ben og arm til følge, og med stor risiko for varige fysiske mén. Tiltalte forlod herefter uheldsstedet. Tiltalte blev dømt for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 samt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved at have undladt at udvise agtpågivenhed og § 9, stk. 1 og 2, ved at have forladt uheldsstedet og undladt at yde hjælp til tilskadekomne, ligesom han ikke tilkaldte politiet, samt for overtrædelse af færdselslovens § 20, stk. 1, ved at have undladt at holde til højre og for spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 1.000 kr. og frakendte førerretten i 1 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5 (nu § 126, stk. 1, nr. 6), jf. § 125, stk. 1, nr. 1, og nr. 7 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og om spirituskørsel). Følgende fremgår af dommen om straffastsættelsen for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1 og stk. 2: ”Ved siden af straffen idømmes tiltalte en bøde på 1.000 kr. med forvandlingsstraf som bestemt nedenfor, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4, jf. § 9, stk. 1 og stk. 2.”
- Sag 35
- Retten i Odenses dom af 9. oktober 2006
- Fængsel i 4 måneder og en bøde på 18.000 kr. Frakendelse af førerretten i 1 år og 6 måneder
Tiltalte, der ikke tidligere var straffet, førte bil i tættere bebygget område med en promille på 1,01 og med en hastighed, der oversteg den tilladte hastighed med mere end 60 pct. over for rødt lys under ”forfølgning” af en varebil, som han derefter forsætligt påkørte 2 gange. Varebilen forulykkede som følge af påkørslen, hvorved føreren af bilen slog nakken og højre arm og en passager i varebilen brakkede den ene hånd. Tiltalte fortsatte sin kørsel uden at standse op. Tiltalte blev for den forsætlige påkørsel dømt for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, og for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1,
ved at have undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr., 1, ved under kørslen at have ført bilen over for rødt lys med for høj hastighed, samt for spirituskørsel efter § 53, stk. 1. Tiltalte blev endelig dømt for overtrædelse af § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse op og yde hjælp til de tilskadekomne eller i øvrigt deltagte i de foranstaltninger, som ulykken gav anledning til. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder og bøde på 18.000 kr. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år og 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4 og 5 (nu § 126, stk. 1, nr. 5 og 6), jf. § 125, stk. 1, nr. 1, 2 og 7 (tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, for høj hastighed, spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel).
- Sag 36
- Retten i Horsens` dom af 28. november 2006
- Fællesstraf af fængsel i 5 måneder og en tillægsbøde på 15.500 kr. Frakendelse af førerretten i 10 år
Tiltalte, der senest i 2005 var straffet for spirituskørsel med en betinget dom på 14 dage og frakendt førerretten i 8 år, førte bil med en alkoholpromille på 1,86 og kørte over i modsatte vejbane, hvor han påkørte en modkørende bil. Føreren af den modkørende bil pådrog sig alvorlige skader med varige mén til følge. Tiltalte forlod herefter uheldsstedet uden at tilkalde hjælp. Tiltalte blev dømt for uagt som betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 i forbindelse med spirituskørsel, der skete i frakendelsestiden, samt for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Endvidere blev tiltalte dømt for yderligere en spirituskørsel begået i frakendelsestiden, to kørsler i frakendelsestiden og en overtrædelse af våbenloven. Byretten fastsatte straffen til en fællesstraf af fængsel i 5 måneder, der omfattede den betingede dom fra 2005 på 14 dage, og frakendte førerretten i 10 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, som følge af spirituskørslen. Om straffastsættelsen fremgår følgende: ”Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 249 samt to kørsler i frakendelsestiden samt spirituskørsel i to 2. gangstilfælde og overtrædelse af våbenloven samt retsplejelovens § 750.”
2.4. Sager om overtrædelse af § 9, stk. 2
- Sag 37
- Retten i Hvidovres dom af 16. juni 2006
- Bøde på 1.000 kr.
Tiltalte førte bil og påkørte under kørslen en trafikchikane, hvorved der skete materiel skade på bilen og chikaneanlægget, ligesom tiltalte selv og hans medpassager pådrog sig lettere skade ved uheldet. Tiltalte og passageren forlod uheldsstedet til fods uden at kontakte politiet eller skadelidte (kommunens vejafdeling). Dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 9, stk. 2, ved ikke snarest muligt at have underrettet skadelidte eller politiet om uheldet. Tiltalte blev straffet med en bøde på 1.000 kr.
• Sag 38 • Bødeforelæg på 1.500 kr. Tiltalte førte bil og mistede herredømmet i en venstresvingskurve og påkørte et træ, hvorved en af passagererne i bilen kom lettere til skade, og en anden brakkede armen. Efter parternes samstemmende forklaringer forlod tiltalte og den ene passager ulykkesstedet for at søge hjælp. Tiltalte undlod at underrette politiet om uheldet. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed og § 9, stk. 2, ved at have undladt snarest muligt at underrette politiet.
• Sag 39 • Bødeforelæg på 3.000 kr. Tiltalte bakkede ud af egen indkørsel og påkørte en ældre kvinde, der gik på fortovet. Tiltalte standsede straks bilen og steg ud. Tililende vidner trak den påkørte fodgænger væk fra bilen, hvorefter tiltalte kørte fra stedet. Fodgængeren pådrog sig ved uheldet overfladiske skader samt hjerne-rystelse. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 18, stk. 1, ved at have undladt at sikre sig, at bakningen kunne ske uden fare for andre, samt for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 3, ved ikke at have overholdt sin vigepligt over for fodgængere på fortovet og § 9, stk. 2, ved at have forladt uheldsstedet uden at give sig til kende over for modparten eller politiet.
• Sag 40 • Retten i Holstebros dom af 14. marts 2007 • Bøde på 5.000 kr. Tiltalte mistede under kørsel herredømmet over sin bil og kørte frontalt ind i et vejtræ, hvorved en passager, der sad fastklemt i bilen, kom lettere til skade. Tiltalte forlod uheldsstedet uden at yde hjælp til den tilskadekomne passager og uden at underrette politiet om uheldet. For overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved at have undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed og § 9, stk. 2, ved at have undladt snarest muligt at underrette politiet om uheldet, idet han flygtede fra uheldsstedet uden at hjælpe passageren, samt for overtrædelse af færdselslovens § 117 a ved at have ført bilen, selv om han var frakendt førerretten, blev tiltalte straffet med en bøde på 5.000 kr.
Se også dom 27 vedr. T2
- Sager om overtrædelse af straffelovens § 253
• Sag 41 • Retten i Nakskovs dom af 14. december 2006 • Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år Tiltalte, der ikke tidligere var straffet og på gerningstidspunktet var 17 år, førte bil med en alkoholpromille på 1,70 på en meget smal vej med en hastighed på mindst 90 km/t, hvor den højst til-
ladte hastighed var 80 km/t, hvilket bevirkede, at han mistede herredømmet over bilen og kørte over i modsatte vejbane, hvor han påkørte en motorcykel. Føreren af motorcyklen mistede det ene ben, og passageren på motorcyklen pådrog sig flere åbne brud på det ene ben og en fod. Tiltalte kørte fra uheldsstedet uden at standse. Tiltalte blev dømt for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249, for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1 (forsætlig fareforvoldelse) samt for kørsel uden at have erhvervet kørekort. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 253, nr. 1, og færdselslovens § 9, stk. 1 og 2, ved at have undladt at yde hjælp til de tilskadekomne, der var i øjensynlig livsfare og med betydelige skader, og uden at tilkalde politiet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder og frakendte førerretten i 5 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 4 (nu nr. 5), jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 128 (om spirituskørsel, særlig hensynsløs kørsel og tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden). Om straffastsættelsen fremgår følgende af byrettens dom: ”Retten har ved straffastsættelsen tillagt det skærpende virkning, at der både foreligger spirituskørsel og kørsel foregået på hensynsløs måde. Videre blev 2 alvorligt tilskadekommet.”
- Sag 42
- Østre Landsrets dom af 24. maj 2007
- Fængsel i 1 år og 3 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år
Tiltalte, der tidligere var straffet for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser, førte bil med høj hastighed under flugt fra en politipatrulje og påkørte med høj hastighed en fodgænger, der gik i modsatte side af vejen, og som ved påkørslen blev kastet ned i en grøft. Tiltalte fortsatte kørslen uden at standse og yde hjælp til den tilskadekomne fodgænger, der afgik ved døden efter at have liget i 2 – 4 timer i grøften. Tiltalte blev i anledning af flugten fra politiet og påkørslen af fodgængeren dømt for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 og for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1 (om forsætlig fareforvoldelse) samt for overtrædelse af straffelovens § 253, nr. 2, og færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have kørt fra stedet uden at standse og yde hjælp til fodgængeren, som han forinden havde påkørt. Derudover blev tiltalte dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 2, og § 41, stk. 1, ved at have undladt at efterkomme politiets anvisninger om at standse køretøjet og ført bilen videre med høj fart. Tiltalte blev endvidere dømt for tre brugstyverier, et indbrudstyveri, tyveri fra en bil og tyveri fra et flaskedepot samt 16 forhold af tyveri af benzin og diesel. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 5 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4 (nu § 126, stk. 1, nr. 5 om særlig hensynsløs kørsel). Om straffastsættelsen fremgår følgende af landsrettens dom: ”Der er ved straffastsættelsen ud over omstændighederne i forhold 22 – 24 [tiltalen for uagtsomt manddrab, overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, samt overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 2 og § 41, stk.1] lagt vægt på, at der tillige foreligger en overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2 [nr. 2], der må betragtes som grov, samt et betydeligt antal tyveriforhold og flere forhold vedrørende brugstyveri af biler.”
• Sag 43 • Retten i Odenses dom af 25. januar 2007 • Fællesstraf af fængsel i 2 år og frakendelse for bestandig
Tiltalte, der tidligere talrige gange var straffet for bl.a. spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og overtrædelse af våbenloven, og som senest var frakendt førerretten den 25. marts 2004 for bestandig og prøveløsladt den 21. april 2005 med en reststraf på 113 dage bl.a. for overtrædelse af våbenloven, førte bil selv om han havde indtaget spiritus i et sådant omfang, at han var ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og påkørte en knallertfører i modsatte vejbane, der afgik ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog sig ved påkørslen. Tiltalte standsede op og så, at knallertføreren lå bevidstløs på vejen, og forlod herefter uheldsstedet uden at tilkalde hjælp til den tilskadekomne og uden at opgive navn og bopæl. Tiltalte blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter straffelovens § 241 og færdselslovens § 53, stk. 2, samt for overtrædelse af straffelovens § 253, nr. 1, og færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have undladt at tilkalde hjælp til knallertføreren, der lå bevidstløs på vejen, og forladt uheldsstedet uden at give sig til kende. Endvidere dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af våbenloven ved på uheldsstedet at have besiddet en salonriffel, der var ladet med skarpe patroner. Straffen blev fastsat til en fællesstraf på 2 år med reststraffen på 113 dage. Om straffastsættelsen fremgår følgende af byrettens dom: ”Retten har ved strafudmålingen som skærpende omstændigheder bl.a. lagt vægt på tiltaltes mange tidligere straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden samt besiddelse af farlige skydevåben”. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten for bestandig i medfør af færdselslovens § 128, stk. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 8 (nu § 126, stk. 1, nr. 9).
det til fods uden at yde hjælp til den tilskadekomne og uden at opgive navn og bopæl, idet han havde fået et chok og i øvrigt ikke huskede noget efter uheldet. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have forladt stedet uden at yde hjælp til modparten og uden at opgive navn og bopæl.
• Sag 2 • Bødeforelæg på 1.000 kr. Tiltalte førte bil ind i et lyskryds, hvorved hun påkørte en cyklist, der ved sammenstødet pådrog sig åbent brud på venstre skinneben og en brækket ankel. Tiltalte kørte videre uden at standse. Sagen er afgjort med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, idet tiltalte forlod uheldsstedet uden at tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til.
• Sag 3 • Retten i Odenses dom af 29. maj 2006 • Bøde på 1.000 kr. Tiltalte førte bil ind i et lyskryds og påkørte en anden bil, der kørte i tværgående retning, hvorved en passager i den anden bil pådrog sig mindre skader i form af en bule i hovedet, hjernerystelse og skade på en tand, ligesom der skete betydelig materiel skade på begge biler. Efter uheldet kørte tiltalte videre uden at standse. Af anklageskriftet i sagen fremgår det dog alene, at der var tale om materiel skade. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at standse og straffet med en bøde på 1.000 kr.
• Sag 4 • Bødeforelæg på 1.000 kr. Tiltalte førte bil med påhængsvogn og påkørte en cyklist, der kørte i samme retning som tiltalte, hvorved cyklisten brakkede kravebenet og 3 ribben. Tiltalte standsede op og hjalp cyklisten med at finde sine briller, men forlod stedet efter på cyklistens forespørgsel at have oplyst falsk navn og adresse. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., ved at have undladt at opgive (korrekt) navn og bopæl.
• Sag 5 • Retten i Århus´ dom af 26. oktober 2005 • Bøde på 1.000 kr. Tiltalte førte bil og påkørte en knallertfører i et kryds, hvorved knallertføreren kom lettere til skade (smærter i knæet, muligvis forstuvning), ligesom der skete skade på knallerten. Tiltalte kørte videre uden at standse og yde hjælp til tilskadekomne. For overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse og yde hjælp til den tilskadekomne knallertfører blev tiltalte straffet med en bøde på 1.000 kr.
• Sag 6 • Bødeforelæg på 1.500 kr. Tiltalte førte bil og kørte under en overhaling så tæt på en cyklist, at denne blev ramt af bilens side-spejl, hvorved cyklisten væltede og pådrog sig overfladiske skader. Efter sammenstødet fortsatte tiltalte uden at standse. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at standse og yde hjælp til den tilskadekomne cyklist.
• Sag 7 • Bødeforelæg på 1.500 kr. Tiltalte førte bil og påkørte en parkeret lastbil, hvorved der skete materiel skade på begge biler. Tiltalte, der selv kom lettere til skade, forlod stedet til fods uden at underrette den skadelidte eller politiet om det skete. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at have taget del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til.
• Sag 8 • Bødeforelæg på 1.500 kr. Tiltalte førte bil og påkørte foran et diskotek en fodgænger, der stod på kørebanen. Fodgængeren pådrog sig et kompliceret skinnebensbrud. Tiltalte forlod stedet uden at standse eller yde hjælp til fodgængeren. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse og yde hjælp til den tilskadekomne.
• Sag 9 • Bødeforelæg på 1.500 kr. Tiltalte førte bil og påkørte en knallert, der skulle svinge til højre, og som i den forbindelse slog et slag til venstre ind mod midten af kørebanen. Ved sammenstødet væltede knallerten, og føreren pådrog sig et brud på den ene fod. Efter uheldet standsede tiltalte op, men kørte kort efter fra stedet uden at hjælpe eller give sig til kende. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at deltage i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til.
• Sag 10 • Bødeforelæg på 1.500 kr. (nedsat til 750 kr. pga. lav indkomst) Tiltalte førte bil og påkørte en fodgænger, der gik på kørebanen, hvorved fodgængeren blev slynget op i luften. Tiltalte fortsatte kørslen uden at standse op. Fodgængeren pådrog sig mindre skader i baghovedet og på knæet, som krævede syning, og var indlagt til observation for hjernerystelse. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved
ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at standse op og yde hjælp til den tilskadekomne fodgænger.
• Sag 11 • Bødeforelæg på 1.500 kr. Tiltalte førte bil og påkørte i et vejkryds en anden personbil bagfra, hvorved der skete materiel skade på begge køretøjer. Tiltalte kørte videre uden at standse. Den gravide fører af den anden bil blev kørt på skadestuen, men havde ikke pådraget sig egentlige skader. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 9, stk. 1, ved at have undladt at overholde sine forpligtelser i forbindelse med færdselsuheldet, idet tiltalte fortsatte sin kørsel uden at standse.
• Sag 12 • Bødeforelæg på 2.000 kr. Tiltalte førte bil og påkørte uden skyld en knallert, der svingede til venstre ind foran tiltalte, hvorved knallerten væltede, og føreren af knallerten samt en passagerer på knallerten pådrog sig skader på benene, som krævede syning. Tiltalte standsede op og bebrejdede føreren af knallerten det passerende, hvorefter han kørte fra stedet. Sagen er for tiltaltes vedkommende afgjort med et bødeforelæg på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, og stk. 2, ved at have undladt at yde hjælp til de to tilskadekomne og undladt snarest muligt at underrette politiet om uheldet.
• Sag 13 • Bødeforelæg på 2.000 kr. Tiltalte ville foretage en U-vending og kørte ind over en cykelsti i vejens højre side, hvorefter han blev påkørt af en bagfrakommende cyklist, der væltede og slog hovedet ned i asfalten. Cyklisten pådrog sig overfladiske skader i hovedet samt hjernerystelse. Tiltalte forlod uheldsstedet uden at standse og yde hjælp til cyklisten. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have kørt fra stedet uden at standse op og yde hjælp til den tilskadekomne cyklist og § 18, stk. 1 og 2, ved at have foretaget vendingen ind over cykelstien uden at sikre sig, at det kunne ske uden fare eller ulempe for andre.
• Sag 14 • Bødeforelæg på 2.000 kr. Tiltalte førte en traktor, som ikke var forsynet med afmærkningslygte, og undlod at holde til højre, hvilket medførte, at han stødte sammen med en modkørende bilist, da køretøjerne skulle passere hinanden. Føreren af personbilen pådrog sig en mindre hjernerystelse, ligesom færdselsuheldet medførte en del olie på kørebanen. Tiltalte standsede op og talte med føreren af personbilen, der anmodede om tiltaltes navn og bopæl, hvilket tiltalte undlod at oplyse og forlod herefter uheldsstedet. Sagen er afgjort med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have undladt at tage del i de foranstaltninger til sikring af færdslen som uheldet gav anledning til
og undladt på opfordring at oplyse navn og bopæl, samt overtrædelse af færdselslovens § 20, stk. 1, ved at have undladt at holde til højre samt § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 157 af 22. april 1977 om anvendelse af afmærkningslygte.
- Sag 15
- Bødeforelæg på 2.500 kr.
Tiltalte førte bil og påkørte en 4-årig pige, som befandt sig i et fodgængerfelt. Pigen pådrog sig brud på højre ben. Tiltalte standsede kortvarigt pga. uheldet, men kørte videre, da han antog, at der ikke var sket noget med pigen. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have undladt at opfylde sine forpligtelser som part i et færdselsuheld og § 27, stk. 7, hvorefter hastigheden skal afpasses således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i et fodgængerfelt eller er på vej ud i feltet.
- Sag 16
- Bødeforelæg på 2.500 kr.
Tiltalte, der opholdt sig som turist i Danmark, tilsidesatte sin ubetingede vigepligt under kørsel ud fra en indkørsel, hvorved hun påkørte en fra venstre kommende cyklist, der væltede og slog hovedet ned i kørebanen. Cyklisten pådrog sig en 2-3 cm lang flænge over venstre øje. Tiltalte kørte fra stedet uden at standse op eller give sig til kende. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 3, ved ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt og § 9, stk. 1, ved ikke at have deltaget i de foranstaltninger påkørslen gav anledning til, idet hun forlod stedet uden at give sig til kende.
2.2. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, der er afgjort med bøde og ”klip”, førerrettsfrakendelse eller kørselsforbud
- Sag 17
- Bødeforelæg på 2.000 kr. og 1 klip, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1
Tiltalte undlod at holde passende afstand og påkørte en forankørende bil, hvis fører kom lettere til skade (slog nakken), ligesom der skete materiel skade. Tiltalte standsede op og henvendte sig til føreren af den forankørende bil, som oplyste, at han ville tilkalde politiet, hvorefter tiltalte forlod uheldstedet uden at oplyse navn og bopæl. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved at have undladt at udvise agtpågivenhed og § 9, stk. 1, ved at have undladt at oplyse navn og bopæl, samt for overtrædelse af § 15, stk. 3, ved at have undladt at holde en passende afstand til den forankørende bil. Overtrædelsen af færdselslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., medførte endvidere et klip i kørekortet.
- Sag 18
- Bøde på 2.000 kr. og 1 klip, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 2
Tiltalte førte bil og påkørte bagfra en anden bil, der holdt for rødt lys. Føreren af den anden bil pådrog sig muligvis en piskesmældsskade. Tiltalte fortsatte sin kørsel uden at standse og kørte i den
forbindelse over for rødt lys. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, ved at have kørt over for rødt lys og § 9, stk. 1, ved at have kørt fra stedet uden at tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Overtrædelsen af færdselslovens § 4, stk. 1, medførte endvidere et klip i kørekortet.
- Sag 19
- Retten i Odenses dom af 24. juli 2006
- Bøde på 2.000 kr. samt ubetinget førerretsfrakendelse i 6 måneder
Tiltalte, der tidligere var straffet for spirituskørsel og frakendt førerretten i 2 år og 6 måneder i 2001, påkørte under et venstresving en modkørende bil, hvorved en passager i den modkørende bil brakkede halebenet, og to andre passagerer pådrog sig hjernerystelse. Tiltalte fortsatte sin kørsel uden at standse. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, ved at have svinet til venstre på en sådan måde, at det medførte ulempe for modkørende færdsel og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at standse og tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til, og blev straffet med en bøde på 2.000 kr. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 6 måneder, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden), jf. § 126, stk. 1, nr. 8 (nu § 126, stk. 1, nr. 9).
- Sag 20
- Københavns Byrets dom af 23. november 2006
- Bøde på 2.500 kr. og betinget førerretsfrakendelse
Tiltalte førte bil ind i et kryds for rødt lys, hvorved han påkørte en cyklist, der brakkede hånden. Tiltalte forklarede om episoden, at han under kørslen hørte et bump og i bakspejlet kunne se en cyklist, der var faldet. Han standsede sin bil og gik ud for at se, hvad der var sket. Da ingen af de tilstedeværende beskyldte ham for at have kørt cyklisten ned, konkluderede han, at det var en anden, og kørte fra stedet. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, ved at have kørt over for rødt lys og § 9, stk. 1, idet retten ikke fandt, at tiltalte blot ved at stå ud og afvente, om han blev beskyldt for at være skyld i ulykken, på fornøden måde havde taget del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Tiltalte blev straffet med en bøde på 2.500 kr. og frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden).
- Sag 21
- Indenretlig bødevedtagelse ved Retten i Terndrup den 29. september 2005
- Bøde på 2.500 kr. og betinget førerretsfrakendelse
Tiltalte førte bil og tilsidesatte under et venstresving sin ubetingede vigepligt, hvorved han påkørte en modkørende bil. Der skete lettere skade på to passagerer i den modkørende bil. Tiltalte kom selv til skade og forlod stedet til fods uden at yde hjælp til de tilskadekomne. Tiltalte var forsvundet i et døgn og huskede næsten intet fra uheldet. Sagen er afgjort med indenretlig vedtagelse af en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, ved at have tilsidesat sin ubetingede vigepligt og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at yde hjælp til de tilskadekomne og del-
tage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet gav anledning til. Tiltalte vedtog endvidere betinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden).
- Sag 22
- Retten i Roskildes dom af 29. august 2006
- Bøde på 3.000 kr. samt kørselsforbud
Tiltalte førte bil med en hastighed af mindst 60 km/t, hvor den tilladte hastighed var 50 km/t, frem mod et fodgængerfelt uden at nedsætte hastigheden eller standse for tre børn, som befandt sig på fodgængerfeltets midterhelleanlæg, hvilket medførte, at tiltalte påkørte en dreng, der trådte ud i fodgængerfeltet. Drengen pådrog sig lårbensbrud og åbent kraniebrud med hjerneskade og kronisk højresidig spastisk lammelse til følge. Tiltalte standsede op et kort øjeblik og kørte derefter fra uheldsstedet. Tiltalte blev frifundet for uagt som betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249, men dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 27, stk. 7, ved ikke at have standset for fodgængerne i fodgængerfeltet, for overtrædelse af § 41, stk. 1, ved at have ført bilen med for høj hastighed og § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse og yde hjælp til den tilskadekomne og undladt at opgive navn og bopæl. Tiltalte blev straffet med en bøde på 3.000 kr., og pålagt et kørselsforbud, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 127 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden).
- Sag 23
- Indenrettlig bødevedtagelse ved Københavns Byret den 14. september 2006
- Bøde på 3.750 kr. og betinget førerretsfrakendelse
Tiltalte, der på gerningstidspunktet var 16 år, førte bil og påkørte under et venstresving en modkørende bil, hvorved der skete materiel skade. Føreren og en passager i den anden bil blev kørt til hospitalet, men havde ikke pådraget sig skader. Tiltalte forlod uheldsstedet til fods. Sagen er afgjort med en indenrettlig bødevedtagelse på 3.750 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, og § 56, stk. 1, ved at have undladt at sikre sig, at venstresvinget kunne ske uden ulempe for modkørende færdsel og ført bilen uden at have erhvervet kørekort, samt for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet. Tiltalte vedtog endvidere en betinget førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden).
- Sag 24
- Retten i Odenses dom af 19. april 2007
- Bøde på 4.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten
Tiltalte førte bil ad en vej (gå/busgade), selv om der var kørsel forbudt, og påkørte en cyklist, der kørte i samme retning som tiltalte, hvorved cyklisten væltede og kom lettere til skade (smærter i låret). Tiltalte blev af vidner gjort opmærksom på, at han var skyld i uheldet, og hjalp cyklisten ind på fortovet, hvorefter han angav at ville flytte bilen, men forlod i stedet uheldsstedet. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, ved at have ført bil ad en vej, selvom der var
forbud herimod og § 9, stk. 1, ved efterfølgende at have kørt fra stedet uden at overholde sine forpligtelser ved færdselsuheld. Under samme sag blev tiltalte dømt for yderligere en overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, og § 26, stk. 6, ved at have foretaget et venstresving uden at sikre sig, at svingningen kunne ske uden ulempe for modkørende færdsel, hvilket medførte at der skete sammenstød med en modkørende bil, ligesom tiltalte forlod uheldsstedet uden at deltage i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Der skete alene materiel skade ved dette færdselsuheld. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, ved ikke at have medbragt sit kørekort under kørslen. Straffen blev fastsat til en bøde på 4.500 kr. og tiltalte blev (i relation til det sidste færdselsuheld) frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden).
- Sag 25
- Retten i Terndrups dom af 25. januar 2006
- Bøde på 10.000 kr. og frakendelse af førerretten i 1 år
Tiltalte, der ikke havde erhvervet kørekort, førte bil med en alkoholpromille på 0,96 og undlod at overholde sin ubetingede vigepligt, hvilket medførte, at hun kørte ind i siden på en anden bil, hvorved der skete lettere personskade (bl.a. trykket ribben og forstuvning af en arm) på føreren og passageren i den anden bil. Tiltalte forlod uheldsstedet uden at standse. For spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, og for overtrædelse af § 26, stk. 3, ved at have tilsidesat sin ubetingede vigepligt, samt for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, ved at have ført bilen uden at have erhvervet kørekort og § 9, stk. 1, ved at have undladt at standse og tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til, blev tiltalte straffet med en bøde på 10.000 kr. samt frakendt førerretten i 1 år i medfør af færdselslovens § 128, jf. § 126, stk. 1, nr. 5 (nu § 126, stk. 1, nr. 6), jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 7 (om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og spirituskørsel).
- Sag 26
- Bødeforelæg på 20.000 kr. og vedtagelse af ubetinget førerrettsfrakendelse i 3 år
Tiltalte førte bil med en alkoholpromille på 1,80 på en motorvej og påkørte en anden bil bagfra, hvorved den anden bilist mistede herredømmet over sin bil, der blev slynget ud i motorvejens midterautoværn. Der skete kun lettere personskade (bule i hovedet), men betydelig materiel skade ved uheldet. Tiltalte fortsatte sin kørslen uden at standse. Sagen er afgjort med et bødeforelæg på 20.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist den fornødne agtpågivenhed under kørslen og for spirituskørsel efter § 53, stk. 1, samt for overtrædelse af § 9, stk. 1, ved at have kørt fra uheldsstedet uden at yde hjælp til tilskadekomne og uden at have deltaget i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Tiltalte vedtog endvidere en ubetinget frakendelse på 3 år, i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 (om spirituskørsel).
2.3. Sager om overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1, der er afgjort med frihedsstraf
- Sag 27
- Tiltalte 1 (T1) Retten i Middelfarts dom af 15. august 2006 - Fængsel i 10 dage og en bøde på 2.000 kr.
- Tiltalte 2 (T2) Indenretlig bødevedtagelse på 3.000 kr. (nedsat pga. ung alder) den 23. maj 2006 ved Retten i Middelfart.
T1, der tidligere var straffet for bl.a. vold og overtrædelse af færdselsloven, havde efter et besøg på en restaurant, hvor han var blevet beruset, overladt nøglerne til sin bil til T2, der ikke var fyldt 18 år. Under kørslen mistede T2 herredømmet over bilen og kørte ind i et hus, hvorved der skete materiel skade og lettere personskade på de to tiltalte. Efter uheldet løb begge de tiltalte fra stedet uden at orientere skadelidte eller politiet om det skete. T1 blev dømt for overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, ved at have overladt føringen af bilen til T2, der ikke lovligt kunne føre køretøjet, og § 9, stk. 1, ved at have undladt at tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. T1 blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, ved urigtigt at have anmeldt, at hans personbil den pågældende aften var blevet stjålet af T2, samt for overtrædelse af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, ved uden politiets tilladelse af have opbevaret to kanonslag i sin bil. T2 vedtog indenretligt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen og § 56, stk. 1, ved at have ført motorkøretøj uden at have erhvervet kørekort, samt for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 2, ved at have undladt at underrette skadelidte eller politiet om det passerede.
- Sag 28
- Retten i Nykøbing Sjællands dom af 20. oktober 2005
- Fængsel i 14 dage og 10 dagbøder á 600 kr. Frakendelse af førerretten i 2 år og 6 måneder
Tiltalte, der ikke tidligere var straffet, førte bil med en alkoholpromille på 2,14 og undlod under overhaling at holde tilstrækkelig afstand til siden, hvilket medførte, at han påkørte en cyklist bagfra. Cyklisten pådrog sig lettere personskade i form af blå mærker på kroppen og bule i hovedet, ligesom der skete skade på cyklen. Tiltalte kørte videre uden at standse. For overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, ved at have undladt at udvise agtpågivenhed og § 9, stk. 1, ved at have forladt uheldsstedet uden at give sig til kende eller standse og yde hjælp til den tilskadekomne, for overtrædelse af færdselslovens § 21, stk. 3, ved ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til cyklisten og for spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, samt for ulovlig omgang med hittegods med hensyn til en motorcykel og kørsel med motorcyklen, selv om hans førerret var administrativt inddraget, blev tiltalte straffet med fængsel i 14 dage og 10 dagbøder á 600 kr. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 2 år og 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128 (om spirituskørsel).