Sådan læser du tallene - Økonomi i det offentlige

Begivenhederne

Råb, tilførsler, besparelser, aftaler og advarsler

Kernen i sektionen er en tidslinje af begivenheder pr. institution. Hver begivenhed er struktureret af Lovguidens AI-pipeline ud fra enten et aktstykke fra Finansudvalget eller en medieomtale, og gemmes med dato, beløb, citat, kilde og en sikkerhedsvurdering. Beløb er i årets priser og angives kun, når kilden selv nævner et tal.

Fem slags begivenheder

Råb: Råber op Institutionen advarer offentligt om pengemangel, nedskæringer eller uholdbar økonomi.
Tilførsel: Penge tilført Der bevilges penge - typisk via et aktstykke, en aftale eller finansloven.
Besparelse: Besparelse Der annonceres eller gennemføres en reduktion.
Aftale: Forlig / aftale Et forlig eller en flerårig aftale, der binder økonomien fremad.
Advarsel: Advarsel Rigsrevisionen, en styrelse eller medierne påpeger et problem, uden at der endnu er et råb eller en beslutning.

Begivenheder kædes sammen i forløb, når de handler om samme sag, fx et råb i januar, der ender med et aktstykke i maj. Netto på en profil er registrerede tilførsler minus besparelser, og dækker kun det, kilderne har sat tal på.

Aktstykker

Finansudvalgets bevillinger uden for finansloven

Et aktstykke er regeringens anmodning til Folketingets Finansudvalg om at bruge penge på en måde, finansloven ikke allerede giver hjemmel til: en tillægsbevilling, et anlægsprojekt, et kapitalindskud eller en omdisponering. Finansudvalget tiltræder eller afviser. Aktstykkerne er dermed den løbende politiske økonomi mellem to finanslove.

Sådan opgør vi dem

Beløb og fortegn: Beløbet er aktstykkets samlede netto-merudgift. Positivt betyder flere penge, negativt en reduktion eller tilbageførsel. Flerårige beløb fordeles på de finansår, aktstykket selv nævner.
Ministerium: Et aktstykke knyttes til det ministerium, hvis finanslovskonti det trækker på, med det navn ministeriet havde det pågældende år. Trækker aktstykket på konti under flere ministerier, vises det som "Flere ministerier" og tæller ikke med i noget enkelt ministeriums total.
Kategori: Kategorien (tillægsbevilling, anlæg, kapitalindskud osv.) er sat af AI-pipelinen ud fra aktstykkets tekst.
Folketingsår: Aktstykker grupperes efter folketingsår (oktober til september), ikke finansår.

Finansloven

Paragraffer, hovedkonti og hvad der er holdt ude

Ordbog

Paragraf (§): Finanslovens øverste niveau. Hvert ministerium har sin paragraf (fx § 12 Forsvarsministeriet), og §§ 34-44 er finansielle poster uden ministerium: reserver, pensionsvæsen, renter, skatter og kapitalposter.
Aktivitetsområde og hovedkonto: Under paragraffen deles pengene i aktivitetsområder (§ 11.23 Politiet og anklagemyndigheden) og hovedkonti (§ 11.23.01). Hovedkontoen er den mindste enhed, Folketinget bevilger på.
FL, TB og R: FL er den vedtagne finanslov, TB er tillægsbevillingsloven med årets ændringer, og R er statsregnskabet, altså det faktiske forbrug. Sektionen viser FL for alle år og TB/R, hvor de findes.
Udgifter, indtægter og resultat: Udgifter er summen af paragraffernes udgiftsbevillinger, indtægter summen af indtægtsbevillingerne, og resultat er forskellen. Alle tre er opgjort ekskl. kapitalposterne §§ 40-44 (genudlån, beholdningsbevægelser, afdrag og låntagning), fordi de er finansiering og ikke forbrug. Samme opgørelse bruges på overblikket, årssiderne og ministeriesiderne.
Årets priser og pr. indbygger: Alle beløb er i det pågældende års priser uden inflations- korrektion. "Pr. indbygger" deler med ét fast befolkningstal for alle år og er ment som en størrelsesorden, ikke en præcis opgørelse.
Fra hvornår: Tal vises fra finansloven 2007. Ældre finanslove findes i datagrundlaget, men fortegn og kontostruktur før 2007 er ikke konsistente nok til at sammenligne.

Ministerier der skifter navn

Hvorfor en paragraf ikke er ét ministerium

Hver ny regering omdøber ministerier og flytter opgaver imellem dem. På finansloven beholder paragraffen sit nummer, men navnet og indholdet skifter, og et nummer kan stå tomt i årevis og så blive genbrugt til noget helt andet. § 18 var Integrationsministeriet 2002-2012, fandtes ikke 2013-2024 og er Ældreministeriet fra 2025.

Eksempel: § 15 siden 2007

Samme paragrafnummer, skiftende ministerium

1996-2007Socialministeriet
2008-2009Velfærdsministeriet
2010Indenrigs- og Socialministeriet
2011Socialministeriet
2012-2013Social- og Integrationsministeriet
2014Social-, Børne- og Integrationsministeriet
2015Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
2016-2017Social- og Indenrigsministeriet
2018-2019Børne- og Socialministeriet
2020-2021Social- og Indenrigsministeriet
2022Social- og Ældreministeriet
2023-2024Social-, Bolig- og Ældreministeriet
2025-2026Social- og Boligministeriet

Sådan håndterer vi det

Nøglen er paragraf og år: En ministerieside er altid en paragraf i ét bestemt finansår. Navn, beskrivelse og kategori slås op for netop det år, og ældre år linker til det navn, ministeriet havde dengang.
Ingen sammenligning hen over en ressortændring: Ændring fra året før vises kun, når paragraffen bar samme navn begge år. Ellers står der "ny ressort" i stedet for en procent. Udviklingskurver deles op i afsnit med hver sit navn og en markering ved hver ressortændring.
Aktstykker og profiler: Aktstykker får ministerienavnet fra deres eget år. Institutionsprofilernes kontomapning har årsgrænser, så en konto, der skifter betydning efter en omlægning, ikke tælles med i de forkerte år.

Profilernes pengestrøm

Hvornår vi viser finanslovstal for en institution

En institution som Politiet eller Banedanmark har ikke sin egen paragraf. Dens bevilling er summen af bestemte hovedkonti, og hvilke konti det er, skifter over årene. Hver profil har derfor en kontomapning: en liste af konti med årsgrænser, som finanslovens FL-, TB- og R-tal summeres over.

Verificeringsreglen

Kun verificerede mapninger vises: Finanslovsgrafen og bevillingstallet på en profil vises kun, når hver konto i mapningen er kontrolleret manuelt mod finanslovens kontonavne for alle år i intervallet. Indtil da viser profilen pengesporet fra begivenhederne alene.
Hvad der ikke tælles med: Reserver, puljer og konti, der blot deler et ord med institutionens navn, indgår ikke. Statslige selskaber og kommunale sektorer (folkeskolen, ældreplejen, sygehusene) ligger ikke på statens finanslov og har ingen mapning.
Nøgletal og årsrapporter: Nøgletal og årsrapport-serier på profilerne kobles via CVR-nummer til de statslige årsrapporter, se afsnit 07.

Løn

Statens Lønoverblik, § 98 b og vores egne grupperinger

Kilder og opgørelse

Kategorilønninger: Gennemsnitlig samlet månedsløn pr. personalekategori for fuldtidsomregnede årsværk i staten, fra Statens Lønoverblik (ISOLA). Samlet løn er basisløn, tillæg, engangsvederlag og pension. Kategorier under tre årsværk er undertrykt i kilden og vises ikke.
Lønnens dele: Den samlede løn består af basisløn (skalatrin eller lønramme), centrale tillæg aftalt i overenskomsten, lokale tillæg forhandlet på arbejdspladsen, andre tillæg (ulempe, rådighed, overarbejde, plustid), engangsvederlag (resultatløn og bonus) og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Lønsiden kan vises med eller uden pension.
Faggrupper: De farvede faggrupper i lønlandskabet er Lovguidens egen tematiske gruppering af kildens personalekategorier. De er et læsehjælpemiddel, ikke en officiel inddeling.
Topledelse: Vederlag til direktioner og bestyrelser kommer fra virksomhedernes egne § 98 b-oplysninger i årsrapporterne og fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsens oversigter. Beløbene er årlige og kan ikke lægges sammen med månedslønningerne.
Realløn: "Siden 2020" sammenligner med forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. Indeksets basisår står ved den enkelte graf.
Institutionernes løntal: Lønsum, årsværk og lønsumsloft pr. institution kommer fra årsrapporternes personalenoter og er derfor institutionens egne regnskabstal, ikke ISOLA.

Statens virksomheder

Årsrapporter og statens fortegnskonvention

Sådan læser du årsrapporttallene

Kilden: Tallene er udtrukket automatisk fra de statslige virksomheders årsrapporter (PDF) af Lovguidens AI-pipeline. Enkelte tal kan være fejllæst, og hver side linker til originalen, så du kan kontrollere.
Negativt resultat er et overskud: Statens regnskabspraksis viser udgifter som positive tal og indtægter som negative. Et negativt "årets resultat" er derfor et overskud (mindreforbrug), og et positivt tal er et underskud (merforbrug). Det gælder alle resultattal i sektionen.
Budget- og regnskabsår: Kolonner i kursiv er budgettal for det kommende år, fed er seneste regnskabsår. Nøgletal på lister og profiler viser altid, hvilket regnskabsår de stammer fra.
Drift pr. årsværk: Driftsomkostninger delt med årsværk, kun for virksomheder hvor begge tal findes i rapporten.

Opdatering & kilder

Hvor tit tallene fornys, og hvor de kommer fra

Begivenheder og aktstykker struktureres løbende, og datoen for den seneste begivenhed står altid i toppen af overblikket. Finansloven opdateres én gang om året, når den vedtagne finanslov foreligger, og statsregnskabet når det er offentliggjort. Årsrapporter hentes, når virksomhederne udgiver dem. Løndata følger Statens Lønoverbliks kvartalsvise udgivelser.

Kilder

Finansudvalget, ft.dkAktstykker og udvalgets behandling
FinansministerietFinanslov, tillægsbevillingslov og statsregnskab
Statens LønoverblikLøn pr. personalekategori (ISOLA)
Danmarks StatistikForbrugerprisindeks
Medarbejder- og KompetencestyrelsenTopledelsens vederlag og resultatløn
Statslige årsrapporterVirksomhedernes egne PDF-rapporter

Medieomtale hentes fra danske nyhedsmedier og struktureres af Lovguidens AI-pipeline. Hver begivenhed viser sine kilder og en sikkerhedsvurdering, og citater gengives ordret fra kilden.