Økologiloven § 8

Med forslaget til § 8 sikres det, at hensynet til økologiens troværdighed kan indgå i vurderingen af, hvorvidt en ansøger kan opnå autorisation.

Bestemmelsen afløser § 4, stk. 3, i den gældende lov om muligheden for at nægte autorisation. De gældende regler giver mulighed for et meget vidt skøn i forbindelse med nægtelse af autorisation, uden at ansøger på forhånd har mulighed for at tage højde for de forhold, der lægges vægt på ved afgørelser herom. I forslaget er bestemmelsen omformuleret, så det klart fremgår, at nægtelse vil have baggrund i den pågældendes forudgående adfærd, hvis denne adfærd kan give grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet i overensstemmelse med økologireglerne.

Bestemmelsen er indsat af hensyn til økologiens troværdighed, idet det må anses for uholdbart, hvis en autorisation ikke kan nægtes, når ansøgers hidtidige adfærd giver anledning til antage, at økologireglerne ikke vil blive fulgt.

Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en konkret vurdering, hvor hensynet til den enkelte overfor hensynet til økologiens troværdighed afvejes med respekt af proportionalitetsprincippet.

Inden for Fødevareministeriets område findes en tilsvarende bestemmelse i § 92 i lov om fiskeri og fiskeriopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, med senere ændringer.

Til stk. 1

Efter forslaget til stk. 1, nr. 1, kan autorisation af personer (fysiske eller juridiske) nægtes, hvis ansøgers autorisation inden for de forudgående 5 år er blevet tilbagekaldt, og der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden i overensstemmelse med reglerne.

Når perioden for en tilbagekaldelse er udløbet, vil personen som udgangspunkt på ny kunne søge om og få meddelt autorisation til økologisk virksomhed, hvis produktionsreglerne er opfyldt.

Som eksempel på, at autorisation alligevel kan nægtes, kan nævnes, at en person efter fratagelsen er fortsat med at markedsføre produkter fra sin virksomhed med henvisning til den økologiske produktionsmetode på trods af, at virksomheden ikke længere er autoriseret og dermed ikke underlagt kontrol.

Med forslaget til nr. 2, skærpes de gældende regler. Efter forslaget kan autorisation nægtes, hvis ansøgeren inden for de forudgående 5 år er fundet skyldig i et strafbart forhold, der kan give grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden i overensstemmelse med reglerne. Det er hensigten, at der ved vurderingen af personens habilitet i forhold til økologireglerne også kan lægges vægt på strafbare forhold, som er begået efter andre regler, som har relevans for den økologiske produktion. Som eksempel kan nævnes, at en person er blevet idømt bøde efter dyreværnslovens regler som følge af vanrøgt af dyr. Det vil af bekendtgørelsen fremgå, hvilke nærmere regler i anden lovgivning, der vil indgå i vurderingen. Indtil videre vil muligheden for at nægte autorisation med hjemmel i den foreslåede bestemmelse alene blive udnyttet i forbindelse med ansøgninger om autorisation til økologisk drift af en jordbrugsbedrift.

Med forslaget til nr. 3 sigtes der på de situationer, hvor der i øvrigt foreligger oplysninger om den pågældende, som giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomheden i overensstemmelse med reglerne. Den foreslåede bestemmelse er en skærpelse i forhold til de nuværende regler. Som eksempel på et tilfælde, hvor den foreslåede bestemmelse kan bringes i anvendelse, kan nævnes, at en person som konventionel landmand ved behandling af dyr med veterinære lægemidler har erkendt groft at have overtrådt den almindelige tilbageholdelsestid, men at der endnu ikke er afsagt endelig dom i en verserende straffesag herom.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at interessentskaber og kommanditselskaber skal kunne nægtes autorisation, hvis der om en af deltagerne foreligger oplysninger, som efter stk. 1 kan begrunde nægtelse af autorisation. Der er tale om en skærpelse i forhold til de gældende regler.

Bestemmelsen skal sikre, at hensynene bag forslagets stk. 1 ikke kan omgås ved, at der søges om autorisation til økologisk virksomhed i selskabsform.

Til stk. 3

Efter stk. 3 foreslås det som noget nyt, at et aktie- eller anpartsselskab eller et andet selskab med begrænset ansvar kan nægtes autorisation, hvis der om et medlem af selskabets direktion foreligger oplysninger, som efter stk. 1 kan begrunde nægtelse af autorisation. Bestemmelsen er afgrænset således, at den alene finder anvendelse på personer, der har direkte indflydelse på den daglige drift af den økologiske virksomhed. Personer, der alene har en økonomisk interesse, som f.eks. en hovedaktionær, er derfor ikke omfattet.

I lighed med bestemmelsen i stk. 2 skal den foreslåede bestemmelse sikre, at hensynene bag forslagets stk. 1 ikke kan omgås ved, at der søges om autorisation til økologisk virksomhed i selskabsform.