Økologiloven § 14

.v.)

Bestemmelsen er en videreførelse og en præcisering af de bemyndigelser, der er i den gældende lovs § 2, stk. 2-4, til at fastsætte de nødvendige detailregler for økologiske produkter samt produktion heraf inden for jordbrug, fiskeri og på fødevareområdet. F.eks. er det i forslaget præciseret, at der kan fastsættes regler om egenkontrol.

Bemyndigelserne foreslås nu fastsat i en enkelt bestemmelse, dog således, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om autorisation fremgår af forslagets § 7, stk. 3.

Muligheden for at udnytte den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er i vidt omfang begrænset af EU-reglerne. Efter den nuværende økologiforordning kan der eksempelvis efter artikel 12 kun fastsættes nationalt strengere regler for den animalske produktion.

Der er således på landbrugsområdet kun meget begrænsede muligheder for at fastsætte produktionsregler. Derimod er der adgang til at fastsætte detaljerede regler af administrativ karakter om anmeldelse, indberetning, dokumentation, ansøgningsfrister, mærkning af produkter samt øvrige forhold, der har til formål at sikre grundlaget for en effektiv kontrol.

I det omfang, der ikke er EU-regulering på et givent område, er der til gengæld tale om meget brede bemyndigelser. Som eksempel kan nævnes fiskeriområdet, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat produktionsregler på EU-niveau. Her er bemyndigelserne i den gældende lov f.eks. anvendt til at fastsætte regler om økologisk akvakulturbrug og foderstoffer hertil.

Med hjemmel i bestemmelsen vil det – uden for EU-reguleringens område – således være muligt at etablere et samlet regelsæt for et område lige fra regler om produktionen og videre forarbejdning til regler om mærkning og salg samt den tilhørende administration og kontrol.