Ældretilsynsloven § 7

Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2.

Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patientsikkerhed gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.

Det følger af § 150, stk. 5, i serviceloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.

Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for Patientsikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens § 150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og metoder, organisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation samt aktiviteter og rehabilitering.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med kapitel 7 reguleres ældretilsynets tilsyn med og vurdering af kvalitet i helhedsplejen og tilbagemelding på tilsyn til plejeenhederne.

Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i plejeenhederne omfattet af § 2.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet i de udpegede ældretilsynskommuner vil være forpligtet til at føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i de plejeenheder, som er oplistet i den foreslåede § 2, og som dermed vil være omfattet af ældretilsynsloven.

At ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, vil betyde at ældretilsynet skal påse og vurdere, om helhedsplejen generelt har en kvalitet, som afspejler det beskrevne i ældreloven. Rammen for denne vurdering fremgår af det foreslåede § 7, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der frem mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive udviklet et vurderingskoncept, der skal sætte retning for kvalitet i helhedsplejen med afsæt i en omsætning af de bærende værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, som skal danne ramme for, hvordan kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven vil skulle afspejle sig i praksis og vil blive vurderet ud fra af ældretilsynet.

Det bemærkes derudover, at handlekommunens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn fortsat vil gælde, jf. § 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen.

Det foreslåede vil medføre, at udvælgelsen af plejeenheder til tilsyn vil ske ud fra ældretilsynets vurdering af, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen, eller hvor der er en konkret bekymring herfor.

Ved tilsyn forstås både fysiske tilsynsbesøg samt administrative tilsyn, som ikke kræver et fysisk besøg i plejeenheden, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt opkald eller indhentning af skriftlig information. Ved tilsyn forstås endvidere enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et konkret fysisk tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.

I det tilfælde, hvor ældretilsynet udvælger en plejeenhed til tilsyn, vil udførelsen af tilsynet således både kunne ske som et fysisk anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller som et administrativt tilsyn i form af f.eks. en telefonsamtale med lederen eller indhentelse af skriftlig information. Det vil endvidere kunne ske såvel planlagt på baggrund af den løbende risikovurdering som reaktivt på baggrund af en konkret bekymring. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen og udførelsen af tilsynet under hensyntagen til de konkrete forhold i den enkelte plejeenhed med henblik på bl.a. at sikre et afstemt ressourceforbrug for ældretilsynet og plejeenheden.

I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette vil ske ex officio og være afgrænset til de tilfælde, hvor der er en konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. I det tilfælde hvor der ikke er en sådan konkret bekymring, og hvor ældretilsynet får oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregive disse, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.

Det skal bemærkes, at ældretilsynets mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden ikke vil indebære, at ældretilsynet uden retskendelse kan få adgang til plejeenheden. Adgangen til plejeenheden i forbindelse med tilsyn forudsætter således den pågældende enheds accept.

Det skal derudover bemærkes, at ældretilsynets mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden bør reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville have været forspildt ved forudgående underretning. Det bør derfor indgå i overvejelserne om anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg, om et anmeldt besøg vil give mulighed for at vurdere enheden under normale driftsforhold. Det kan efter omstændighederne give anledning til et uanmeldt tilsynsbesøg, hvis ældretilsynet har en formodning om, at uregelmæssigheder kan rettes op eller blive skjult i perioden op til det anmeldte tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive fortsat efter besøget, eller hvis ældretilsynet på anden vis vurderer, at et anmeldt tilsynsbesøg ikke vil kunne give et retvisende billede af plejeenhedens praksis og kvalitet i helhedsplejen.

Ligeledes bør ældretilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det konkrete tilfælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på risikobasering, vil kunne bidrage til at reducere ressourcetrækket hos plejeenheden og samtidig give ældretilsynet et mere reelt billede af praksis. Det er dog vigtigt med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemføres i praksis, herunder at der er de nødvendige nøglepersoner i form af medarbejdere og ledere tilstede i plejeenheden. Det skal særligt også ses i sammenhæng med den foreslåede § 8 om samtilsyn på plejehjem, hvor der også vil være et hensyn til at sikre, at relevante medarbejdergrupper og ledelsen af plejeenhederne er tilstede på dagen for samtilsyn.

Det skal bemærkes, at et dialogbaseret tilsyn med fokus på at medvirke til læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt gennem anmeldte tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at forberede sig og reflektere over egen praksis, samt komme med input til opmærksomhedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne understøtte tilsynets fokus på at sikre læring og dialog.

Det er forventningen, at der på sigt vil blive udviklet en risikomodel, som skal bidrage til, at de planlagte tilsyn i endnu højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Risikomodellen forventes bl.a. udarbejdet ud fra relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.

Det foreslåede 1. pkt. vil således medføre, at indtil risikomodellen er udviklet, vil ældretilsynet bl.a. skulle gennemføre tilsyn efter det foreslåede stk. 1 baseret på bl.a. en stikprøveudvælgelse, ældretilsynets egen viden om plejeenhederne, orienteringer fra andre myndigheder, presseomtale eller henvendelser til ældretilsynets direkte linje (Ældrelinjen) fra ældre, pårørende, medarbejdere og andre, der er i kontakt med plejeenhederne.

Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet uanset 1. pkt. gennemfører et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode på 5 år.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at alle plejeenheder skal have modtaget et tilsyn og dermed også have vurderet kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet som led i et anmeldt tilsynsbesøg inden for en femårig periode. Det betyder, at hvis ældretilsynet inden for de seneste fem år har været på fysisk, anmeldt besøg i plejeenheden – uanset om tilsynet var foranlediget af en konkret bekymring (reaktivt tilsyn) eller den løbende risikovurdering (planlagt tilsyn) – vil denne betingelse anses for at være opfyldt.

Det skal sikre, at alle plejeenheder som minimum modtager et fysisk tilsynsbesøg fra ældretilsynet inden for en periode på maksimalt fem år fra seneste fysiske tilsynsbesøg, så det sikres, at helhedsplejen i alle plejeenheder generelt har en kvalitet, som står mål med det beskrevne i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

I perioden mellem disse fysiske besøg vil aktiveringen af ældretilsynet ske på baggrund af, at plejeenhederne enten selv henvender sig til ældretilsynet, eller når der f.eks. sendes en bekymring via Ældrelinjen, og ældretilsynet vurderer, at henvendelsen giver ældretilsynet anledning til at reagere med den nødvendige hurtighed (reaktivt tilsyn), eller når ældretilsynet i øvrigt vurderer, at en plejeenhed bør udvælges til planlagt tilsyn grundet risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen.

Det foreslås med stk. 3, at som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsynet en vurdering af kvalitet i helhedsplejen inden for følgende temaer, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i ældreloven:

1. Den ældres selvbestemmelse.

2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

3. Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Med det foreslåede pålægges ældretilsynet en pligt til som led i tilsynet – hvad end det er administrativt eller et fysisk tilsynsbesøg – at foretage en samlet vurdering af kvaliteten i helhedsplejen i den enkelte plejeenhed.

Vurderingen vil være afgrænset i forhold til de elementer, der indgår i helhedspleje, jf. den foreslåede § 9, stk. 2, i ældreloven, som er: 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, samt 3) genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov og som uddybet i § 11 i samme, udgør de tre bærende værdier i ældreloven. Disse værdier vil være kendetegnende for den helhedspleje, der vil blive givet i medfør ældreloven, og disse foreslås derfor også at udgøre de tre centrale temaer for ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen.

Der er tale om et tilsyn med den generelle kvalitet af helhedsplejen i den enkelte plejeenhed og således ikke et personrettet tilsyn med, om den enkelte ældre borger modtager den hjælp, som denne har behov for. Handlekommunens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende, jf. § 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Det samme vil gælde for kommunalbestyrelsens øvrige forpligtelser, herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer og føre tilsyn hermed.

Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.

Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. det foreslåede stk. 5 nedenfor.

Vurderingskonceptet skal bl.a. danne rammen for dialogen mellem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op til et tilsyn – for på den måde at kunne ”samskabe”, hvad der kan være behov for at være fokus på i tilsynet. Derudover skal vurderingskonceptet også danne ramme for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også udgangspunkt for en vurdering af, hvor der f.eks. kan være behov for at støtte plejeenhederne med rådgivning og sparring fra ældretilsynet eller orientere om andre myndigheders aktuelle indsatser. Vurderingskonceptet vil således både sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og udgøre det faglige omdrejningspunkt for den læringsorienterede dialog, rådgivningen og sparringen til plejeenhederne og ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen samt i den forbindelse muligheden for at træffe afgørelse om sanktioner, jf. den foreslåede § 9. Endelig vil vurderingskonceptet bidrage til at sikre ensartethed på tværs af de udpegede ældretilsynskommuner.

Der vil være tale om et generisk vurderingskoncept, som skal anvendes i vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder.

I forbindelse med udviklingen af vurderingskonceptet vil der ske inddragelse af relevante videnspersoner og aktører for at skabe ejerskab og sikre relevans for praksis. Ligeledes vil der skulle tages højde for at sikre gennemsigtighed for plejeenhederne i forhold til, hvad ældretilsynet vurderer kvalitet i helhedsplejen ud fra.

Indholdet i vurderingskonceptet vil bestå i en omsætning af de bærende værdier i § 1, stk. 2 og den materielle udmøntning heraf i § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet vil skulle afspejle sig i praksis. Det bemærkes, at der med § 46, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås en overgangsordning for eksisterende, private leverandører til at levere ydelser efter servicelovens § 91, stk. 2, jf. stk. 1, i en periode. Dette vil bl.a. have den betydning, at det vil være muligt for disse leverandører i en periode ikke at levere samtlige af de nævnte elementer, der indgår i helhedspleje i den foreslåede § 9, stk. 2, i ældreloven. Som følge heraf vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med udviklingen af vurderingskonceptet og ældretilsynets vurdering af leverandørens kvalitet.

Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen på ældretilsynets løbende tilsyns- viden og praksis og vurderingskonceptet, forudsættes det, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg vil følge og observere den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen, i det omfang, det vurderes relevant, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og håndtering af komplekse situationer. Det vil f.eks. kunne omfatte observation af en spisesituation, genoptræningssituation m.v. Ligeledes forudsættes det, at ældretilsynet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og eventuelt pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i forhold til formålet med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå igennem disse observationer og interviews, vil være at anse for helt centrale oplysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen.

Med stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at ældretilsynet mundtligt orienterer plejeenheden om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 1 og om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme læring i plejeenheden.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at ældretilsynet skal give en mundtlig tilbagemelding på tilsynsbesøget til plejeenheden i form af en orientering, uanset om tilsynet er et fysisk anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg eller et administrativt tilsyn, og uanset om tilsynet er planlagt som følge af den løbende risikovurdering eller er reaktivt som følge af en konkret bekymring.

Den mundtlige orientering vil skulle være individuel og dermed målrettet den pågældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.

Det foreslåede vil derudover medføre, at den mundtlige orientering skal kunne danne grundlag for dialog om tilsynet, herunder tilsynets observationer og konklusioner. Dertil skal orienteringen danne grundlag for at fremme læring i den enkelte plejeenhed. Det forudsættes derfor, at orienteringen formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til plejeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab, der kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe motivation for at sikre kvalitet i helhedsplejen.

Det bemærkes, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte støtte i form af rådgivning og sparring over for plejeenheden, vil dette skulle ske som følge af det foreslåede § 4, stk. 1. nr. 3.

Det bemærkes endvidere, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle meddeles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til afgørelsen.

Endelig bemærkes det, at får ældretilsynet i forbindelse med et tilsyn oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregive disse oplysninger uden unødigt ophold til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger overfor plejeenheden.

I det tilfælde, hvor tilsyn efter det foreslåede § 7, stk. 2, udføres sammen med relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) efter den foreslåede § 8, vil ældretilsynet kunne give en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter nærmere koordination med de relevante tilsynsmyndigheder. Den mundtlige tilbagemelding til plejeenheden vil skulle foretages i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Med stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet udfærdiger en skriftlig tilbagemelding på tilsynet i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenheden.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældretilsynet skal udfærdige en skriftlig tilbagemelding på tilsyn til plejeenheden i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenheden. Den skriftlige tilbagemelding vil i lighed med den mundtlige orientering skulle være individuel og dermed målrettet den pågældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn. Det forudsættes i den forbindelse, at den skriftlige tilbagemelding formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til plejeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab, der kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe motivation for at sikre kvalitet i helhedsplejen.

Den skriftlige tilbagemelding vil skulle sendes i høring i plejeenheden, så enheden dels har mulighed for at påpege faktuelle forhold i udkastet, som de er uenige i, og dels har mulighed for at rette op på de eventuelle mangler, ældretilsynet beskriver i udkastet til skriftlig tilbagemelding. Såfremt plejeenheden har bemærkninger i den faglige høring, vil ældretilsynet skulle vurdere, om det giver anledning til ændringer i udkastet til skriftlig tilbagemelding og foretage disse. Hvis plejeenheden gør opmærksom på faktuelle fejl, vil disse også skulle ændres.

Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til § 27 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, at det forventes, at ældreministeren som noget nyt fastsætter krav om indberetning af oplysninger til Plejeoversigten, som vil kunne give en indikation af private og kommunale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplysninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med seneste tilsyn og oplysninger om eventuelle sanktioner. Det er derfor forventningen, at ældretilsynets skriftlige tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil skulle offentliggøres af plejeenhederne på Plejeoversigten.

Det bemærkes endvidere, at den skriftlige tilbagemelding ikke vil have karakter af at være en afgørelse. Hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle meddeles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til afgørelsen.

Med stk. 5 foreslås det, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, herunder om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og om ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn, herunder om indhold og form. Det er hensigten, at bestemmelsen til en start vil blive anvendt til at fastsætte regler om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, herunder med afsæt i et vurderingskoncept. Dertil vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte en skabelon for den skriftlige tilbagemelding. Det skal sikre ensartethed i formatet for den skriftlige tilbagemelding på tværs af de udpegede ældretilsynskommuner. Derudover vil der kunne fastsættes regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, hvis der viser sig et behov herfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.7, 2.1.3.8 og 2.1.3.9 Derudover henvises der til henvises til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynets afgørelser om sanktioner.