Ældretilsynsloven § 4

I dag har ældretilsynene i hhv. kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed ikke en lovbestemt opgave i at støtte plejeenhederne med henblik på at sikre kvalitet i ældreplejen. I forhold til forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed er der dog i medfør af § 150 e i serviceloven et krav om, at modtager en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Formålet med disse forløb er, at plejeenheder, der har modtaget et påbud, får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden. Forløbene omfatter bl.a. socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra ældretilsynet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 4 reguleres, at ældretilsynet skal have en koordinerende funktion for at sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhederne. Dette med henblik på at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det samme adresseres til den rette myndighed, og at plejeenheden får den mest hensigtsmæssige støtte, da ældretilsynet ikke altid vil være den rette myndighed til at løse udfordringerne i plejeenheden.

Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende rådgivning og sparring efter stk. 2 og 3 til plejeenheder omfattet af § 2, i følgende tilfælde:

1. Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.

2. Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.

3. I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3.

De foreslåede nr. 1 og nr. 2 vil indebære, at den ældre eller dennes pårørende, som er i berøring med en plejeenhed, og plejeenheden selv i form af ledelsen vil have mulighed for at række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derudover kan ældretilsynet i medfør af det foreslåede nr. 3 i forbindelse med et tilsyn efter det foreslåede § 7, stk. 1-3, også selv have observeret et behov for rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.

Der vil ikke efter forslagets nr. 1 være tale om en klagemulighed over den konkrete kommunale afgørelse om visitation af omsorgs- og plejeforløb eller den konkrete udmøntede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på baggrund af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, have mulighed for at indlede en dialog og eventuelt en observation rettet mod eventuelle generelle forhold relateret til kvaliteten i helhedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet vil på den baggrund kunne foretage en vurdering af, om det vil være relevant at bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de konkrete situationer, men som også vil kunne bidrage til læring fremadrettet.

Det bemærkes derudover i forhold til forslagets nr. 1, at der ikke er tilsigtet en omgåelsesmulighed i forhold til den lokale ledelses mulighed for at finde lokale løsninger. Det bør således overvejes, om forholdene først kan løses ved henvendelse til nærmeste leder e.l., inden ældretilsynet kontaktes.

At ældretilsynet »koordinerer og iværksætter« udfoldes i det foreslåede stk. 2 og 3.

Det foreslås således i stk. 2, at ældretilsynet i forbindelse med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, vurderer om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed.

Det foreslås derudover i stk. 3, at ældretilsynet bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og i overensstemmelse med ældretilsynets vurdering efter stk. 2 og ældretilsynets vurdering af behovets omfang. Ældretilsynet vejleder derudover om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.

Det foreslåede vil samlet set medføre, at ældretilsynet, når der modtages en anmodning fra den ældre eller dennes pårørende, jf. stk. 1, nr. 1, eller fra ledelsen af en plejeenhed, jf. stk. 1, nr. 2, først skal vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed. Ældretilsynet vil således ikke være forpligtet til at bistå med rådgivning og sparring alene på baggrund af anmodningen.

Med »forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen« foretages den samme afgrænsning af området for ældretilsynets forpligtelse til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring, jf. det foreslåede stk. 3, som vil gøre sig gældende i forhold til ældretilsynets tilsynsforpligtelse efter den foreslåede § 7. Det skal bemærkes, at der frem mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive udviklet et vurderingskoncept, som vil bestå i en omsætning af de bærende værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven skal afspejle sig i praksis og vil blive vurderet.

I det tilfælde, hvor anmodningen ikke er begrundet i forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet skulle vurdere, hvilken anden myndighed, der vil være relevant, at videresende anmodningen til. I denne vurdering vil indgå de oplysninger og omstændigheder, som følger af anmodningen. Dette skal holdes op imod området for den eller de andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og ekspertise inden for dette område. Ældretilsynet vil på baggrund heraf skulle foretage en konkret helhedsbedømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde være overladt et skøn. Som eksempel på forhold, som kan være relevant at videresende til anden myndighed kan nævnes forhold angående den enkelte ældre borgers behov for hjælp. Henset til at det nye ældretilsyn ikke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse forhold i stedet være relevant at videresende til den ældres handlekommune, som vil være forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som f.eks. angår arbejdsmiljøet være relevant at videresende til Arbejdstilsynet.

Hvis ældretilsynet på baggrund anmodningen eller i forbindelse et tilsyn vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt. være forpligtet til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med ældretilsynets vurdering af omfanget af plejeenhedens behov. Ældretilsynet vil således i vurderingen af omfanget af plejeenhedens behov være overladt et skøn. Dertil vil ældretilsynet være tildelt et vist prioriteringsrum med hensyn til fordelingen af ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver, herunder rådgivning og sparring samt at føre til med kvalitet i helhedsplejen. Det bemærkes i den forbindelse, at det gælder generelt for offentlige myndigheder, og således også for de udpegede ældretilsynskommuner, at de skal anvende deres økonomiske ressourcer i overensstemmelse med de politiske prioriteringer og de formål, hvortil de er givet, ligesom ressourcerne skal anvendes bedst muligt. Ligeledes gælder, at prioriteringen skal ske inden for de rammer, der følger af lovgivningen, herunder den forvaltningsretlige lovgivning og de forvaltningsretlige principper, som bl.a. indebærer, at en eventuel prioritering skal være forsvarlig.

Rådgivningen og sparringen forudsættes i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestemmelse at være dialogbaseret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenheden derigennem gøres i stand til at reflektere over og arbejde med kvaliteten i helhedsplejen. Rådgivningen og sparringen vil ikke være afgrænset tidsmæssigt, og der vil således kunne være tale om en enkeltstående vejlednings- og sparringsindsats eller flere på hinanden følgende indsatser i form af korterevarende frivillige forløb. Det konkrete forløb udarbejdes i dialog mellem tilsynsenheden og plejeenheden.

Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil have karakter af at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældretilsynet ikke i medfør af det foreslåede vil kunne pålægge plejeenheden at indrette sin organisering og drift på en konkret og specifik måde. Der vil således i stedet være tale om en dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden mellem plejeenheden og ældretilsynet. Hensigten hermed er at bidrage med viden og nye indsigter til plejeenheden, som enheden kan drage læring af med henblik på at finde de bedst egnede lokale løsninger generelt og i konkrete situationer.

Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 9, stk. 1, nr. 2, som indeholder en mulighed for at træffe afgørelse om påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og sparring efter det foreslåede § 4, stk. 3. I dette tilfælde vil plejeenheden være forpligtet til at modtage rådgivning og sparring fra ældretilsynet, da ældretilsynet i forbindelse med udstedelsen af påbuddet vil have vurderet, at denne sanktion vil være nødvendig af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen.

Med stk. 3, 2. pkt., vil ældretilsynet – udover selv at bistå med rådgivning og sparring til den pågældende plejeenhed – også have en vejledningsopgave med hensyn til andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.

Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod aktuelle indsatser på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. kan være indsatser i Sundhedsstyrelsen, der aktuelt via deres rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje vil kunne bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold til, hvordan der f.eks. kan arbejdes med, hvordan afmagt og forråelse forebygges og håndteres. Ligeledes vil den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant i sager om demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager om demens. VISO tilbyder også gruppeforløb, hvis en plejeenhed har behov for rådgivning om en problemstilling ift. en gruppe af borgere, der er demente f.eks. i forhold til strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.4. Derudover henvises til §§ 7 og 9 og bemærkningerne hertil.