LOV nr 1653 af 30/12/2024
Ældreministeriet
Ældretilsynsloven § 3
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov i de kommuner, der udpeges af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Stk. 2. Ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde og ældretilsynets indretning, drift og finansiering. Ældreministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets opgaver.
Forarbejder til Ældretilsynsloven § 3
RetsinformationI dag eksisterer der flere tilsyn med relevans for ældreområdet på henholdsvis kommunalt og statsligt niveau. Her kan særligt fremhæves forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, som skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2, jf. servicelovens §§ 150 – 150 d, og kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, samt den stedlige kommunalbestyrelses pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og økonomi efter § 148 a i serviceloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 3 reguleres det overordnede ansvar for ældretilsynet og dermed også forankringen af det.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov i de kommuner, der udpeges af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Det foreslåede vil medføre, at der oprettes et nyt ældretilsyn, som vil være tværkommunalt forankret, og at kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner vil få det fulde ansvar for udførelsen af ældretilsynets opgaver, både myndighedsansvaret og det politiske ansvar for opgavens udførelse. De pågældende kommuner vil blive udpeget af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne til at føre tilsyn med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggelser m.v. og hjemmeplejeenheder) således blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag, hvor både de 98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med ældreplejen i disse enheder.
Forslaget skal derfor også ses i tæt sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at kommunernes ældretilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c ophører pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.
Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede tilsyn) efter servicelovens § 148, stk. 2, som med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov reguleres i § 31, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældreloven, berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt ældretilsyn. Det betyder, at det personrettede tilsyn vil forblive i den ældres handlekommune, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde, ældretilsynets indretning, drift og finansiering.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om antallet af og den stedlige forankring af de kommuner, som fremover skal udføre opgaverne efter denne lov, og hvor kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn.
For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretilsyn, så kommunerne ikke både skal føre tilsyn med egne og private plejeenheder beliggende i kommunen, samtidig med, at kommunerne driver egne plejeenheder, er det derudover hensigten med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke skal kunne agere ældretilsyn overfor plejeenheder i egen kommune eller overfor plejeenheder, som den oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I den forbindelse er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler om ældretilsynets geografiske dækningsområde.
Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om ældretilsynets indretning og drift. Dette vil f.eks. kunne omfatte regler om mulighed for ældretilsynet til at oprette et afdelingskontor i en anden kommune, når særlige geografiske hensyn, f.eks. lange afstande, tilsiger det.
Derudover er det hensigten at fastsætte regler om en finansieringsmodel for ældretilsynet.
Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældreministeren i den forbindelse kan fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets opgaver.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om indholdet i bl.a. ældretilsynets rådgivning og sparring og tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne, hvis der viser sig et behov herfor på sigt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1. For nærmere om ophør af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af det statslige ældretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 54, nr. 1 og § 65, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derudover henvises til § 31, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov for så vidt angår det personrettede tilsyn.