Ældretilsynsloven § 11

Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 3, at bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i forbindelse med tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2, skal styrelsen orientere vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås i § 11, at får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, og er disse oplysninger nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold oplysningerne til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger overfor plejeenheden.

Med bestemmelsen videreføres en væsentlig del af den gældende § 150, stk. 3, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse viderefører således allerede gældende ret men er ikke afgrænset til kun at finde anvendelse i forbindelse med tilsyn og er ligeledes heller ikke afgrænset til kun at gælde overfor vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplysningspligt i § 11 er begrundet i hensynet til at sikre, at oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, bliver håndteret, herunder af rette myndighed.

Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a. mod samme myndighed, som er genstandsfelt for den gældende § 150, stk. 3 i serviceloven, som omfatter den kommunalbestyrelsen, hvor plejeenheden er beliggende. Orienteringen af den stedlige kommunalbestyrelse bør derfor altid overvejes, da det ofte vil være relevant af hensyn til at give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som muligt til brug for varetagelsen af forsyningsforpligtelsen. »Anden offentlig myndighed« vil f.eks. også kunne omfatte Arbejdstilsynet, hvis der er tale om forhold relateret til arbejdsmiljø, eller den ældres handlekommune hvis det angår forhold relateret til den enkelte ældre, der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter § 31, stk. 2, i ældreloven, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 10, 12 og 13 og bemærkningerne hertil.