Ældretilsynsloven

I servicelovens kapitel 26 reguleres forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerheds forpligtigelse til at føre et risikobaseret tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2, har den fornødne kvalitet.

Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. serviceloven § 139.

Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1, at præcisere forpligtelsen efter § 16 i retssikkerhedsloven, og at sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som kommunale og private leverandører giver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.

I servicelovens § 148 a er tilsynsforpligtelsen i retssikkerhedslovens § 16 uddybet i forhold til, at kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 1 reguleres det nye ældretilsyns formål som dermed danner rammen for ældretilsynets virke.

Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynets formål er at støtte plejeenheder omfattet af loven i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven.

Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye ældretilsyns virke, hvor formålet vil være at støtte de plejeenheder, som vil være omfattet af ældretilsynsloven, jf. den foreslåede § 2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale opgave for ældretilsynet, som vil være at bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om faglig kvalitet i helhedsplejen. Med udtrykket »støtte« sigtes i den forbindelse også til, at ældretilsynet igennem deres virke, herunder deres dialog med plejeenhederne, vil have til hensigt at bidrage til læring, så enhederne bliver i stand til at finde egne løsninger.

Det foreslås derudover i stk. 2, at formålet opnås gennem læringsorienteret dialog og ved at:

1. Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om kvalitet i helhedsplejen jf. § 4, stk. 3.

2. Føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne, jf. § 7, stk. 1-3.

Det foreslåede vil for det første medføre, at den centrale metode i ældretilsynets virke vil være læringsorienteret dialog. Dialogen med de mange forskellige aktører, der tilsammen udøver og modtager helhedspleje, herunder de ældre selv, deres pårørende, ledelsen og personalet, vil bl.a. være afgørende for, at ældretilsynet vil kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen. Men dialogen vil ikke altid kunne stå alene, da det at observere dagligdagssituationer som f.eks. spisning, genoptræning m.v. i nogle situationer også vil kunne give tilsynet relevant viden.

Det foreslåede vil for det andet medføre, at ældretilsynets centrale opgaver både vil indebære at agere som rådgivnings- og sparringspartner for plejeenhederne, jf. det foreslåede § 4, stk. 3, og samtidig at være den myndighed, som vil have til opgave at føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, jf. den foreslåede § 7, stk. 1-3.

Fælles for ældretilsynets formål, metode og centrale opgaver vil være det læringsorienterede sigte og, at tilliden til ledelsen og personalet, herunder til deres faglighed, vil være afgørende for at sikre en tryg samarbejdskultur og ramme for dialogen. Det vil derudover være afgørende i forhold til at skabe en kulturændring, hvor plejeenhederne bliver trygge ved at være åbne om udfordringer m.v. ved at række ud til ældretilsynet og f.eks. anmode om rådgivning og sparring efter den foreslåede § 4. Derudover vil tilliden være afgørende i forhold til at kunne skabe motivation og ejerskab til at sikre den gode kvalitet og arbejde med forbedring samt i forhold til at skabe rum for læring. I den forbindelse henvises også til lovforslagets § 6 om opstartsmøde med plejeenhederne, da opstartsmødet bl.a. vil have til formål at skabe en tillidsfuld ramme for dialogen mellem plejeenheden og ældretilsynet.

Formålsbestemmelserne fastlægger ikke materielle rettigheder eller forpligtelser for henholdsvis borgere og myndigheder, men indgår som led i fortolkningen af lovens materielle bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.3. For nærmere om ældretilsynets rådgivning og sparring samt vurdering af kvalitet i helhedsplejen henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.4, 2.1.3.7 og 2.1.3 og til bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 7.

I servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2, er det reguleret, hvilke kommunale og private enheder, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds anvendelsesområde for deres tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet.

Det fremgår af servicelovens § 150 c, stk. 1, at følgende enheder skal registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2:

1. Plejehjem m.v., jf. § 192.

2. Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3. Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

4. Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.

5. Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91.

Det følger af servicelovens § 150 c, stk. 2, at registreringspligten efter stk. 1 omfatter ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85.

Af servicelovens § 151, stk. 2 fremgår det endvidere, at kommunalbestyrelsen som led i tilsynet med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, hvert år skal foretage et tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.

Hertil er anvendelsesområdet for den stedlige kommunalbestyrelses pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og økonomi reguleret i § 148 a i serviceloven, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det omfatter efter Ældreministeriets vurdering bl.a. plejehjem efter servicelovens § 192, ligesom kommunalbestyrelsens pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn efter § 148 a i serviceloven efter ministeriets vurdering endvidere kan omfatte generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter § 79 i serviceloven, i det omfang, tilbuddet opfylder definitionen af et tilbud i servicelovens forstand, jf. vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, punkt 18.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 2 reguleres anvendelsesområdet for det nye ældretilsyn.

Det foreslås i stk. 1, at loven omfatter følgende kommunale og private plejeenheder og leverandører, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i ældreloven:

1. Plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven.

2. Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.

3. Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4. Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.

5. Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.

6. Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven.

Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for loven og dermed også for ældretilsynet vil være de nævnte typer af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således udgøre en videreførelse af de plejeenheder, som i dag er omfattet af hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsens for Patientsikkerheds tilsyn efter servicelovens § 150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2.

Det bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisningerne til plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven og plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det foreslåede vil dertil medføre, at det kun er de enheder, som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, som vil være omfattet af det nye ældretilsyns anvendelsesområde. Plejeoversigten vil omfatte de ovenfornævnte typer plejeenheder og vil pr. 1. juli 2027, jf. § 45, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov ikke omfatte tilbud, hvor der i væsentligt omfang leveres hjælp og støtte til borgerne efter lov om social service. Dette med henblik på sikre, at enhederne ikke både omfattes af tilsyn fra det nye ældretilsyn og socialtilsynet.

Med det foreslåede vil de omfattede plejeenheder bl.a. modtage opstartsmøde, jf. den foreslåede § 6, have adgang til rådgivning og sparring fra ældretilsynet, jf. den foreslåede § 4, og være omfattet af tilsyn med kvalitet i helhedsplejen fra ældretilsynet, jf. den foreslåede § 7 og samtilsyn for så vidt angår plejeenheder efter § 2, nr. 1-4. jf. den foreslåede § 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.2.

I dag eksisterer der flere tilsyn med relevans for ældreområdet på henholdsvis kommunalt og statsligt niveau. Her kan særligt fremhæves forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, som skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2, jf. servicelovens §§ 150 – 150 d, og kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, samt den stedlige kommunalbestyrelses pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med personale, bygninger og økonomi efter § 148 a i serviceloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 3 reguleres det overordnede ansvar for ældretilsynet og dermed også forankringen af det.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov i de kommuner, der udpeges af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.

Det foreslåede vil medføre, at der oprettes et nyt ældretilsyn, som vil være tværkommunalt forankret, og at kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner vil få det fulde ansvar for udførelsen af ældretilsynets opgaver, både myndighedsansvaret og det politiske ansvar for opgavens udførelse. De pågældende kommuner vil blive udpeget af ældreministeren efter aftale med hver af de pågældende kommuner.

Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne til at føre tilsyn med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggelser m.v. og hjemmeplejeenheder) således blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag, hvor både de 98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med ældreplejen i disse enheder.

Forslaget skal derfor også ses i tæt sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at kommunernes ældretilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c ophører pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.

Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede tilsyn) efter servicelovens § 148, stk. 2, som med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov reguleres i § 31, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældreloven, berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt ældretilsyn. Det betyder, at det personrettede tilsyn vil forblive i den ældres handlekommune, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde, ældretilsynets indretning, drift og finansiering.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om antallet af og den stedlige forankring af de kommuner, som fremover skal udføre opgaverne efter denne lov, og hvor kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn.

For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretilsyn, så kommunerne ikke både skal føre tilsyn med egne og private plejeenheder beliggende i kommunen, samtidig med, at kommunerne driver egne plejeenheder, er det derudover hensigten med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke skal kunne agere ældretilsyn overfor plejeenheder i egen kommune eller overfor plejeenheder, som den oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I den forbindelse er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler om ældretilsynets geografiske dækningsområde.

Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om ældretilsynets indretning og drift. Dette vil f.eks. kunne omfatte regler om mulighed for ældretilsynet til at oprette et afdelingskontor i en anden kommune, når særlige geografiske hensyn, f.eks. lange afstande, tilsiger det.

Derudover er det hensigten at fastsætte regler om en finansieringsmodel for ældretilsynet.

Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældreministeren i den forbindelse kan fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets opgaver.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om indholdet i bl.a. ældretilsynets rådgivning og sparring og tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne, hvis der viser sig et behov herfor på sigt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3.1. For nærmere om ophør af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af det statslige ældretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 54, nr. 1 og § 65, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derudover henvises til § 31, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov for så vidt angår det personrettede tilsyn.

I dag har ældretilsynene i hhv. kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed ikke en lovbestemt opgave i at støtte plejeenhederne med henblik på at sikre kvalitet i ældreplejen. I forhold til forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed er der dog i medfør af § 150 e i serviceloven et krav om, at modtager en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Formålet med disse forløb er, at plejeenheder, der har modtaget et påbud, får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden. Forløbene omfatter bl.a. socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra ældretilsynet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 4 reguleres, at ældretilsynet skal have en koordinerende funktion for at sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhederne. Dette med henblik på at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det samme adresseres til den rette myndighed, og at plejeenheden får den mest hensigtsmæssige støtte, da ældretilsynet ikke altid vil være den rette myndighed til at løse udfordringerne i plejeenheden.

Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende rådgivning og sparring efter stk. 2 og 3 til plejeenheder omfattet af § 2, i følgende tilfælde:

1. Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.

2. Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.

3. I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3.

De foreslåede nr. 1 og nr. 2 vil indebære, at den ældre eller dennes pårørende, som er i berøring med en plejeenhed, og plejeenheden selv i form af ledelsen vil have mulighed for at række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derudover kan ældretilsynet i medfør af det foreslåede nr. 3 i forbindelse med et tilsyn efter det foreslåede § 7, stk. 1-3, også selv have observeret et behov for rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.

Der vil ikke efter forslagets nr. 1 være tale om en klagemulighed over den konkrete kommunale afgørelse om visitation af omsorgs- og plejeforløb eller den konkrete udmøntede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på baggrund af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, have mulighed for at indlede en dialog og eventuelt en observation rettet mod eventuelle generelle forhold relateret til kvaliteten i helhedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet vil på den baggrund kunne foretage en vurdering af, om det vil være relevant at bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de konkrete situationer, men som også vil kunne bidrage til læring fremadrettet.

Det bemærkes derudover i forhold til forslagets nr. 1, at der ikke er tilsigtet en omgåelsesmulighed i forhold til den lokale ledelses mulighed for at finde lokale løsninger. Det bør således overvejes, om forholdene først kan løses ved henvendelse til nærmeste leder e.l., inden ældretilsynet kontaktes.

At ældretilsynet »koordinerer og iværksætter« udfoldes i det foreslåede stk. 2 og 3.

Det foreslås således i stk. 2, at ældretilsynet i forbindelse med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, vurderer om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed.

Det foreslås derudover i stk. 3, at ældretilsynet bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og i overensstemmelse med ældretilsynets vurdering efter stk. 2 og ældretilsynets vurdering af behovets omfang. Ældretilsynet vejleder derudover om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.

Det foreslåede vil samlet set medføre, at ældretilsynet, når der modtages en anmodning fra den ældre eller dennes pårørende, jf. stk. 1, nr. 1, eller fra ledelsen af en plejeenhed, jf. stk. 1, nr. 2, først skal vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed. Ældretilsynet vil således ikke være forpligtet til at bistå med rådgivning og sparring alene på baggrund af anmodningen.

Med »forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen« foretages den samme afgrænsning af området for ældretilsynets forpligtelse til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring, jf. det foreslåede stk. 3, som vil gøre sig gældende i forhold til ældretilsynets tilsynsforpligtelse efter den foreslåede § 7. Det skal bemærkes, at der frem mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive udviklet et vurderingskoncept, som vil bestå i en omsætning af de bærende værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven skal afspejle sig i praksis og vil blive vurderet.

I det tilfælde, hvor anmodningen ikke er begrundet i forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet skulle vurdere, hvilken anden myndighed, der vil være relevant, at videresende anmodningen til. I denne vurdering vil indgå de oplysninger og omstændigheder, som følger af anmodningen. Dette skal holdes op imod området for den eller de andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og ekspertise inden for dette område. Ældretilsynet vil på baggrund heraf skulle foretage en konkret helhedsbedømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde være overladt et skøn. Som eksempel på forhold, som kan være relevant at videresende til anden myndighed kan nævnes forhold angående den enkelte ældre borgers behov for hjælp. Henset til at det nye ældretilsyn ikke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse forhold i stedet være relevant at videresende til den ældres handlekommune, som vil være forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som f.eks. angår arbejdsmiljøet være relevant at videresende til Arbejdstilsynet.

Hvis ældretilsynet på baggrund anmodningen eller i forbindelse et tilsyn vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt. være forpligtet til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i overensstemmelse med ældretilsynets vurdering af omfanget af plejeenhedens behov. Ældretilsynet vil således i vurderingen af omfanget af plejeenhedens behov være overladt et skøn. Dertil vil ældretilsynet være tildelt et vist prioriteringsrum med hensyn til fordelingen af ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver, herunder rådgivning og sparring samt at føre til med kvalitet i helhedsplejen. Det bemærkes i den forbindelse, at det gælder generelt for offentlige myndigheder, og således også for de udpegede ældretilsynskommuner, at de skal anvende deres økonomiske ressourcer i overensstemmelse med de politiske prioriteringer og de formål, hvortil de er givet, ligesom ressourcerne skal anvendes bedst muligt. Ligeledes gælder, at prioriteringen skal ske inden for de rammer, der følger af lovgivningen, herunder den forvaltningsretlige lovgivning og de forvaltningsretlige principper, som bl.a. indebærer, at en eventuel prioritering skal være forsvarlig.

Rådgivningen og sparringen forudsættes i overensstemmelse med den foreslåede formålsbestemmelse at være dialogbaseret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenheden derigennem gøres i stand til at reflektere over og arbejde med kvaliteten i helhedsplejen. Rådgivningen og sparringen vil ikke være afgrænset tidsmæssigt, og der vil således kunne være tale om en enkeltstående vejlednings- og sparringsindsats eller flere på hinanden følgende indsatser i form af korterevarende frivillige forløb. Det konkrete forløb udarbejdes i dialog mellem tilsynsenheden og plejeenheden.

Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil have karakter af at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældretilsynet ikke i medfør af det foreslåede vil kunne pålægge plejeenheden at indrette sin organisering og drift på en konkret og specifik måde. Der vil således i stedet være tale om en dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden mellem plejeenheden og ældretilsynet. Hensigten hermed er at bidrage med viden og nye indsigter til plejeenheden, som enheden kan drage læring af med henblik på at finde de bedst egnede lokale løsninger generelt og i konkrete situationer.

Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 9, stk. 1, nr. 2, som indeholder en mulighed for at træffe afgørelse om påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og sparring efter det foreslåede § 4, stk. 3. I dette tilfælde vil plejeenheden være forpligtet til at modtage rådgivning og sparring fra ældretilsynet, da ældretilsynet i forbindelse med udstedelsen af påbuddet vil have vurderet, at denne sanktion vil være nødvendig af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen.

Med stk. 3, 2. pkt., vil ældretilsynet – udover selv at bistå med rådgivning og sparring til den pågældende plejeenhed – også have en vejledningsopgave med hensyn til andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.

Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod aktuelle indsatser på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. kan være indsatser i Sundhedsstyrelsen, der aktuelt via deres rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje vil kunne bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold til, hvordan der f.eks. kan arbejdes med, hvordan afmagt og forråelse forebygges og håndteres. Ligeledes vil den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant i sager om demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager om demens. VISO tilbyder også gruppeforløb, hvis en plejeenhed har behov for rådgivning om en problemstilling ift. en gruppe af borgere, der er demente f.eks. i forhold til strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.4. Derudover henvises til §§ 7 og 9 og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 150, stk. 1 i serviceloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2.

Det følger endvidere af § 150, stk. 2 i serviceloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side 16, at begrundet mistanke kan f.eks. være afstedkommet af bekymringshenvendelser fra beboere eller pårørende eller på baggrund af pressedækning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 5 reguleres Ældrelinjen i ældretilsynet.

Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet i hver af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn, skal have en let tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at ældretilsynet i de udpegede ældretilsynskommuner skal oprette Ældrelinjen, som skal være let tilgængelig for de ældre borgere, deres pårørende, ansatte m.fl. Det forudsættes derfor af hensyn til målgruppen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab til Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er brugervenlig f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundtligt via opkald til et særligt telefonnummer og skriftligt via en særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets hjemmeside. For yderligere at sikre kendskab til Ældrelinjen vil ældretilsynet også i forbindelse med opstartsmøder, som foreslås med § 6, skulle oplyse om muligheden for at henvende sig, herunder med mulighed for at være anonym, om bekymrende forhold i en plejeenhed til Ældrelinjen. Ligeledes vil borgerens handlekommune i overensstemmelse med kommunens generelle vejledningsforpligtelse skulle oplyse herom i forbindelse med visitationen til et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

Ældretilsynet gives valgfrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen. Dog skal Ældrelinjen i medfør af det foreslåede udformes på en måde, der giver henvenderen mulighed for at være anonym, og som kan sikre fortrolighed om identiteten på henvenderen selv, jf. det foreslåede stk. 3.

Det er ikke en forudsætning, at den der henvender sig til Ældrelinjen, selv modtager helhedspleje. Det vil derfor være muligt for enhver, som er i berøring med og er bekymret for forholdene i en plejeenhed, at rette henvendelse til Ældrelinjen.

Som eksempler på »bekymrende forhold«, der vil kunne rettes henvendelse om til Ældrelinjen, kan nævnes oplysninger om en forrået kultur, herunder en ubehagelig tone mellem personalet og de ældre og manglende mulighed for selvbestemmelse m.v. Med »bekymrende forhold« vil der også kunne være tale om forhold ved den generelle pleje eller omsorg, der ydes i de omfattede plejeenheder, som henvenderen mener er problematisk eller kritisabelt. Det vil f.eks. kunne omfatte mistanke om faglige problemer ved den helhedspleje, der ydes i eller af de omfattede plejeenheder, jf. den foreslåede § 2.

Med stk. 2 foreslås det, oplysninger om bekymrende forhold, som nævnt i stk. 1, så vidt muligt skal rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden henvendelse til Ældrelinjen.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med formålet med Ældrelinjen, som bl.a. er at udgøre et supplement til den direkte og i nogle tilfælde daglige kommunikation i eller med plejeenheden om bekymrende forhold i plejeenheden, dels som en supplerende sikkerhed for de ældre borgere, deres pårørende, personalet m.v., med hensyn til en reaktion på bekymrende forhold.

Det foreslåede vil derfor også have til formål at understøtte en hensigtsmæssig proces for håndtering og opfølgning på henvenderens bekymring og eventuelle udfordringer i plejeenheden, ved at bekymrende forhold med det samme adresseres til plejeenheden ved at rette henvendelse til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant e.l., eller til en anden myndighed end ældretilsynet, som er den rette til at håndtere bekymringen f.eks. handlekommunen fsva. den konkrete udmøntede helhedspleje, Arbejdstilsynet fsva. forhold vedrørende arbejdsmiljø e.l.

Det skal understreges, at det foreslåede ikke vil udgøre en pligt for henvenderen men mere vil have karakter af en anbefaling og opfordring. Dette har også den betydning, at ældretilsynet – når der modtages en henvendelse – ikke vil skulle afdække, om den pågældende har rettet henvendelsen andetsteds på forhånd. Ældretilsynet vil således skulle lægge til grund, at henvenderen har gjort, hvad der var muligt for den pågældende i den konkrete situation. Ældetilsynet vil således heller ikke kunne afvise en henvendelse til Ældrelinjen af den årsag men vil skulle vurdere, om henvendelsen giver anledning til at foretage sig nærmere.

Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.

Med stk. 3 foreslås det, at ældretilsynet ikke må videregive oplysninger om identiteten på den, der har henvendt sig, og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte kan udledes, til plejeenheden eller andre, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke.

Det foreslåede vil medføre, at der skal gælde en absolut beskyttelse af personen, som henvender sig til ældretilsynet via Ældrelinjen i form af et forbud for ældretilsynet mod videregivelse af oplysninger til plejeenheden eller andre vedrørende identiteten på den, der har henvendt sig, og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte kan udledes, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke.

Ældrelinjen vil i medfør af det foreslåede derfor skulle sikre fortrolighed om identiteten på henvenderen selv. Ældrelinjen skal derfor udformes på en måde, der sikrer, at det alene er relevante personer fra ældretilsynet, der har adgang til de modtagne oplysninger. Af hensyn til fortroligheden må oplysninger derfor ikke opbevares og behandles på et almindeligt tilgængeligt sted som f.eks. et fælles drev eller et arkiv, hvor der vil være generel adgang.

I forhold til »andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte kan udledes« bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering, om oplysningerne kan gøre en henvender til Ældrelinjen identificerbar. Udover konkrete oplysninger som navn, adresse og telefonnummer kan mere generelle oplysninger også gøre henvenderen identificerbar. F.eks. vil en stillingsbetegnelse alene på eller i en mindre plejeenhed kunne gøre henvenderen identificerbar, mens en stillingsbetegnelse sammen med oplysninger om afdeling eller distrikt på eller i mellemstore og store plejeenheder kunne muliggøre identifikation.

I forhold til behandling af indkomne oplysninger, herunder videregivelse heraf vil forslaget medføre, at oplysninger om, at der er modtaget en henvendelse og oplysningerne i henvendelsen kan videregives til plejeenheden og andre, når det sker som led i opfølgning på en henvendelse eller for at imødegå overtrædelser.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne om tavshedspligt efter straffeloven vil gælde for ældretilsynet, herunder de medarbejdere i tilsynet, som er i berøring med Ældrelinjen og de modtagne oplysninger. Som for øvrige offentligt ansatte, må disse personer således ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de som led i deres arbejde er eller bliver bekendt med, når det sker til uvedkommende. En ansat, som overtræder sin tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner, dvs. påtale, advarsel, afskedigelse e.l. I grovere tilfælde vil uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger også kunne straffes med bøde eller fængsel efter straffelovens § 152.

Ældrelinjen vil – i overensstemmelse med de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem myndigheder inden for den offentlige forvaltning – kunne videregive oplysninger fra indberetningen til relevante myndigheder, som f.eks. politiet og arbejdstilsynet og vil efter omstændighederne også kunne have en pligt til at videregive oplysninger. Dette vil omfatte de tilfælde, hvor indholdet i oplysningerne antages at være relevant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse, f.eks. politiet fsva. strafbare forhold, arbejdstilsynet fsva. forhold relateret til arbejdsmiljøet, det sundhedsfaglige tilsyn fsva. medicinhåndtering osv. Derudover vil en pligt til at videregive de indkomne oplysninger også kunne følge af anden lovgivning i øvrigt.

Generelt skal det bemærkes, at en behandling af de indkomne oplysninger til Ældrelinjen ikke vil udgøre afgørelsesvirksomhed i forhold til den, som har indberettet oplysningerne, hvorfor denne ikke vil have partsstatus i en sag om de modtagne oplysninger. Dertil vil en anmodning om aktindsigt i oplysninger til Ældrelinjen, skulle vurderes efter de til enhver tid gældende regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det bemærkes, at i det tilfælde, hvor henvenderen giver samtykke til helt eller delvist at give afkald på anonymiteten, vil dette kunne påvirke vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.4.

Med lovforslagets kapitel 6 reguleres ældretilsynets afholdelse af opstartsmøde til plejeenheder.

Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet afholder opstartsmøde med plejeenheden inden for 3-6 måneder efter, at en plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.

Det foreslåede opstartsmøde vil medføre, at ældretilsynet vil skulle afholde opstartsmøde inden for 3-6 måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten. Ældretilsynet vil således have initiativpligten til og ansvaret for, at mødet afholdes.

I forhold til hvornår de »3-6 måneder« vil skulle beregnes ud fra, vil oplysningen om registrering af en ny plejeenhed blive registreret automatisk i Plejeoversigten. Registreringstidspunktet vil således være det tidspunkt, hvor de »3-6 måneder« vil skulle beregnes ud fra. Kan registreringstidspunktet ikke fastlægges som følge af f.eks. tekniske problemer med Plejeoversigten, må de »3-6 måneder« regnes ud fra det tidspunkt, hvor oplysningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstartsmødet foreslås med stk. 2 at indebære dialog med plejeenheden om ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelinjen, jf. § 5, ældretilsynets tilsyn, jf. § 7, og eventuelt dialog om forhold, hvor det kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.

Ældretilsynet gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstartsmødet under forudsætning af, hvad der vurderes fagligt forsvarligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil således kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen, hvis der f.eks. er tale om plejeenheder inden for samme kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i forbindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenheder, som skal være gennemført inden den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 16, stk. 2.

I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet vurderer, at der er en konkret bekymring for kvalitet i helhelhedsplejen, vil ældretilsynet skulle gennemføre et tilsyn efter den foreslåede § 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.6. Derudover henvises til § 16 og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2.

Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patientsikkerhed gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.

Det følger af § 150, stk. 5, i serviceloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.

Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for Patientsikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens § 150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer, målgrupper og metoder, organisation, ledelse og kompetencer, procedurer og dokumentation samt aktiviteter og rehabilitering.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med kapitel 7 reguleres ældretilsynets tilsyn med og vurdering af kvalitet i helhedsplejen og tilbagemelding på tilsyn til plejeenhederne.

Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i plejeenhederne omfattet af § 2.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet i de udpegede ældretilsynskommuner vil være forpligtet til at føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i de plejeenheder, som er oplistet i den foreslåede § 2, og som dermed vil være omfattet af ældretilsynsloven.

At ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, vil betyde at ældretilsynet skal påse og vurdere, om helhedsplejen generelt har en kvalitet, som afspejler det beskrevne i ældreloven. Rammen for denne vurdering fremgår af det foreslåede § 7, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der frem mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive udviklet et vurderingskoncept, der skal sætte retning for kvalitet i helhedsplejen med afsæt i en omsætning af de bærende værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, som skal danne ramme for, hvordan kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven vil skulle afspejle sig i praksis og vil blive vurderet ud fra af ældretilsynet.

Det bemærkes derudover, at handlekommunens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn fortsat vil gælde, jf. § 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen.

Det foreslåede vil medføre, at udvælgelsen af plejeenheder til tilsyn vil ske ud fra ældretilsynets vurdering af, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen, eller hvor der er en konkret bekymring herfor.

Ved tilsyn forstås både fysiske tilsynsbesøg samt administrative tilsyn, som ikke kræver et fysisk besøg i plejeenheden, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt opkald eller indhentning af skriftlig information. Ved tilsyn forstås endvidere enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder de aktiviteter, der indgår i myndighedens planlægning, forberedelse og gennemførelse af et konkret fysisk tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.

I det tilfælde, hvor ældretilsynet udvælger en plejeenhed til tilsyn, vil udførelsen af tilsynet således både kunne ske som et fysisk anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller som et administrativt tilsyn i form af f.eks. en telefonsamtale med lederen eller indhentelse af skriftlig information. Det vil endvidere kunne ske såvel planlagt på baggrund af den løbende risikovurdering som reaktivt på baggrund af en konkret bekymring. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen og udførelsen af tilsynet under hensyntagen til de konkrete forhold i den enkelte plejeenhed med henblik på bl.a. at sikre et afstemt ressourceforbrug for ældretilsynet og plejeenheden.

I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette vil ske ex officio og være afgrænset til de tilfælde, hvor der er en konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. I det tilfælde hvor der ikke er en sådan konkret bekymring, og hvor ældretilsynet får oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregive disse, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.

Det skal bemærkes, at ældretilsynets mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden ikke vil indebære, at ældretilsynet uden retskendelse kan få adgang til plejeenheden. Adgangen til plejeenheden i forbindelse med tilsyn forudsætter således den pågældende enheds accept.

Det skal derudover bemærkes, at ældretilsynets mulighed for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden bør reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville have været forspildt ved forudgående underretning. Det bør derfor indgå i overvejelserne om anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg, om et anmeldt besøg vil give mulighed for at vurdere enheden under normale driftsforhold. Det kan efter omstændighederne give anledning til et uanmeldt tilsynsbesøg, hvis ældretilsynet har en formodning om, at uregelmæssigheder kan rettes op eller blive skjult i perioden op til det anmeldte tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive fortsat efter besøget, eller hvis ældretilsynet på anden vis vurderer, at et anmeldt tilsynsbesøg ikke vil kunne give et retvisende billede af plejeenhedens praksis og kvalitet i helhedsplejen.

Ligeledes bør ældretilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det konkrete tilfælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på risikobasering, vil kunne bidrage til at reducere ressourcetrækket hos plejeenheden og samtidig give ældretilsynet et mere reelt billede af praksis. Det er dog vigtigt med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemføres i praksis, herunder at der er de nødvendige nøglepersoner i form af medarbejdere og ledere tilstede i plejeenheden. Det skal særligt også ses i sammenhæng med den foreslåede § 8 om samtilsyn på plejehjem, hvor der også vil være et hensyn til at sikre, at relevante medarbejdergrupper og ledelsen af plejeenhederne er tilstede på dagen for samtilsyn.

Det skal bemærkes, at et dialogbaseret tilsyn med fokus på at medvirke til læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt gennem anmeldte tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at forberede sig og reflektere over egen praksis, samt komme med input til opmærksomhedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne understøtte tilsynets fokus på at sikre læring og dialog.

Det er forventningen, at der på sigt vil blive udviklet en risikomodel, som skal bidrage til, at de planlagte tilsyn i endnu højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Risikomodellen forventes bl.a. udarbejdet ud fra relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.

Det foreslåede 1. pkt. vil således medføre, at indtil risikomodellen er udviklet, vil ældretilsynet bl.a. skulle gennemføre tilsyn efter det foreslåede stk. 1 baseret på bl.a. en stikprøveudvælgelse, ældretilsynets egen viden om plejeenhederne, orienteringer fra andre myndigheder, presseomtale eller henvendelser til ældretilsynets direkte linje (Ældrelinjen) fra ældre, pårørende, medarbejdere og andre, der er i kontakt med plejeenhederne.

Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet uanset 1. pkt. gennemfører et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode på 5 år.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at alle plejeenheder skal have modtaget et tilsyn og dermed også have vurderet kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet som led i et anmeldt tilsynsbesøg inden for en femårig periode. Det betyder, at hvis ældretilsynet inden for de seneste fem år har været på fysisk, anmeldt besøg i plejeenheden – uanset om tilsynet var foranlediget af en konkret bekymring (reaktivt tilsyn) eller den løbende risikovurdering (planlagt tilsyn) – vil denne betingelse anses for at være opfyldt.

Det skal sikre, at alle plejeenheder som minimum modtager et fysisk tilsynsbesøg fra ældretilsynet inden for en periode på maksimalt fem år fra seneste fysiske tilsynsbesøg, så det sikres, at helhedsplejen i alle plejeenheder generelt har en kvalitet, som står mål med det beskrevne i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.

I perioden mellem disse fysiske besøg vil aktiveringen af ældretilsynet ske på baggrund af, at plejeenhederne enten selv henvender sig til ældretilsynet, eller når der f.eks. sendes en bekymring via Ældrelinjen, og ældretilsynet vurderer, at henvendelsen giver ældretilsynet anledning til at reagere med den nødvendige hurtighed (reaktivt tilsyn), eller når ældretilsynet i øvrigt vurderer, at en plejeenhed bør udvælges til planlagt tilsyn grundet risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen.

Det foreslås med stk. 3, at som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsynet en vurdering af kvalitet i helhedsplejen inden for følgende temaer, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i ældreloven:

1. Den ældres selvbestemmelse.

2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

3. Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Med det foreslåede pålægges ældretilsynet en pligt til som led i tilsynet – hvad end det er administrativt eller et fysisk tilsynsbesøg – at foretage en samlet vurdering af kvaliteten i helhedsplejen i den enkelte plejeenhed.

Vurderingen vil være afgrænset i forhold til de elementer, der indgår i helhedspleje, jf. den foreslåede § 9, stk. 2, i ældreloven, som er: 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, samt 3) genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov og som uddybet i § 11 i samme, udgør de tre bærende værdier i ældreloven. Disse værdier vil være kendetegnende for den helhedspleje, der vil blive givet i medfør ældreloven, og disse foreslås derfor også at udgøre de tre centrale temaer for ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen.

Der er tale om et tilsyn med den generelle kvalitet af helhedsplejen i den enkelte plejeenhed og således ikke et personrettet tilsyn med, om den enkelte ældre borger modtager den hjælp, som denne har behov for. Handlekommunens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende, jf. § 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Det samme vil gælde for kommunalbestyrelsens øvrige forpligtelser, herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer og føre tilsyn hermed.

Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.

Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. det foreslåede stk. 5 nedenfor.

Vurderingskonceptet skal bl.a. danne rammen for dialogen mellem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op til et tilsyn – for på den måde at kunne ”samskabe”, hvad der kan være behov for at være fokus på i tilsynet. Derudover skal vurderingskonceptet også danne ramme for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også udgangspunkt for en vurdering af, hvor der f.eks. kan være behov for at støtte plejeenhederne med rådgivning og sparring fra ældretilsynet eller orientere om andre myndigheders aktuelle indsatser. Vurderingskonceptet vil således både sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og udgøre det faglige omdrejningspunkt for den læringsorienterede dialog, rådgivningen og sparringen til plejeenhederne og ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen samt i den forbindelse muligheden for at træffe afgørelse om sanktioner, jf. den foreslåede § 9. Endelig vil vurderingskonceptet bidrage til at sikre ensartethed på tværs af de udpegede ældretilsynskommuner.

Der vil være tale om et generisk vurderingskoncept, som skal anvendes i vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder.

I forbindelse med udviklingen af vurderingskonceptet vil der ske inddragelse af relevante videnspersoner og aktører for at skabe ejerskab og sikre relevans for praksis. Ligeledes vil der skulle tages højde for at sikre gennemsigtighed for plejeenhederne i forhold til, hvad ældretilsynet vurderer kvalitet i helhedsplejen ud fra.

Indholdet i vurderingskonceptet vil bestå i en omsætning af de bærende værdier i § 1, stk. 2 og den materielle udmøntning heraf i § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet vil skulle afspejle sig i praksis. Det bemærkes, at der med § 46, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås en overgangsordning for eksisterende, private leverandører til at levere ydelser efter servicelovens § 91, stk. 2, jf. stk. 1, i en periode. Dette vil bl.a. have den betydning, at det vil være muligt for disse leverandører i en periode ikke at levere samtlige af de nævnte elementer, der indgår i helhedspleje i den foreslåede § 9, stk. 2, i ældreloven. Som følge heraf vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med udviklingen af vurderingskonceptet og ældretilsynets vurdering af leverandørens kvalitet.

Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen på ældretilsynets løbende tilsyns- viden og praksis og vurderingskonceptet, forudsættes det, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg vil følge og observere den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen, i det omfang, det vurderes relevant, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og håndtering af komplekse situationer. Det vil f.eks. kunne omfatte observation af en spisesituation, genoptræningssituation m.v. Ligeledes forudsættes det, at ældretilsynet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og eventuelt pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i forhold til formålet med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå igennem disse observationer og interviews, vil være at anse for helt centrale oplysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen.

Med stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at ældretilsynet mundtligt orienterer plejeenheden om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 1 og om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme læring i plejeenheden.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at ældretilsynet skal give en mundtlig tilbagemelding på tilsynsbesøget til plejeenheden i form af en orientering, uanset om tilsynet er et fysisk anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg eller et administrativt tilsyn, og uanset om tilsynet er planlagt som følge af den løbende risikovurdering eller er reaktivt som følge af en konkret bekymring.

Den mundtlige orientering vil skulle være individuel og dermed målrettet den pågældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.

Det foreslåede vil derudover medføre, at den mundtlige orientering skal kunne danne grundlag for dialog om tilsynet, herunder tilsynets observationer og konklusioner. Dertil skal orienteringen danne grundlag for at fremme læring i den enkelte plejeenhed. Det forudsættes derfor, at orienteringen formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til plejeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab, der kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe motivation for at sikre kvalitet i helhedsplejen.

Det bemærkes, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte støtte i form af rådgivning og sparring over for plejeenheden, vil dette skulle ske som følge af det foreslåede § 4, stk. 1. nr. 3.

Det bemærkes endvidere, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle meddeles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til afgørelsen.

Endelig bemærkes det, at får ældretilsynet i forbindelse med et tilsyn oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregive disse oplysninger uden unødigt ophold til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger overfor plejeenheden.

I det tilfælde, hvor tilsyn efter det foreslåede § 7, stk. 2, udføres sammen med relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) efter den foreslåede § 8, vil ældretilsynet kunne give en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter nærmere koordination med de relevante tilsynsmyndigheder. Den mundtlige tilbagemelding til plejeenheden vil skulle foretages i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Med stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet udfærdiger en skriftlig tilbagemelding på tilsynet i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenheden.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældretilsynet skal udfærdige en skriftlig tilbagemelding på tilsyn til plejeenheden i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenheden. Den skriftlige tilbagemelding vil i lighed med den mundtlige orientering skulle være individuel og dermed målrettet den pågældende enhed og indeholde de væsentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn. Det forudsættes i den forbindelse, at den skriftlige tilbagemelding formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til plejeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab, der kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe motivation for at sikre kvalitet i helhedsplejen.

Den skriftlige tilbagemelding vil skulle sendes i høring i plejeenheden, så enheden dels har mulighed for at påpege faktuelle forhold i udkastet, som de er uenige i, og dels har mulighed for at rette op på de eventuelle mangler, ældretilsynet beskriver i udkastet til skriftlig tilbagemelding. Såfremt plejeenheden har bemærkninger i den faglige høring, vil ældretilsynet skulle vurdere, om det giver anledning til ændringer i udkastet til skriftlig tilbagemelding og foretage disse. Hvis plejeenheden gør opmærksom på faktuelle fejl, vil disse også skulle ændres.

Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til § 27 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, at det forventes, at ældreministeren som noget nyt fastsætter krav om indberetning af oplysninger til Plejeoversigten, som vil kunne give en indikation af private og kommunale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplysninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med seneste tilsyn og oplysninger om eventuelle sanktioner. Det er derfor forventningen, at ældretilsynets skriftlige tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil skulle offentliggøres af plejeenhederne på Plejeoversigten.

Det bemærkes endvidere, at den skriftlige tilbagemelding ikke vil have karakter af at være en afgørelse. Hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle meddeles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til afgørelsen.

Med stk. 5 foreslås det, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, herunder om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og om ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn, herunder om indhold og form. Det er hensigten, at bestemmelsen til en start vil blive anvendt til at fastsætte regler om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, herunder med afsæt i et vurderingskoncept. Dertil vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte en skabelon for den skriftlige tilbagemelding. Det skal sikre ensartethed i formatet for den skriftlige tilbagemelding på tværs af de udpegede ældretilsynskommuner. Derudover vil der kunne fastsættes regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, hvis der viser sig et behov herfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.7, 2.1.3.8 og 2.1.3.9 Derudover henvises der til henvises til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil for nærmere om ældretilsynets afgørelser om sanktioner.

I serviceloven fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre tilsyn på registreringspligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn sammen med andre myndigheder og tilsyn. Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt for så vidt angår sammentænkning af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder, og det fremgår således af forarbejderne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj 2018, at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan sammentænke tilsynet med det tilsyn, der i henhold til sundhedsloven føres med behandlingssteder, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side 8. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det er forudsat, at der skal ske en koordinering af de forskellige tilsynsindsatser overfor de omfattede kommunale og private enheder, herunder eksempelvis i forbindelse med registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbesøg, herunder eventuelt ved et samlet tilsynsbesøg med både den social- og plejefaglige indsats og den sundhedsfaglige behandling på en enhed, hvis det vurderes givende.

Der er i dag ikke eksplicit en forpligtelse for andre tilsynsmyndigheder efter anden lovgivning til at koordinere og udføre tilsyn på plejeenheder på ældreområdet sammen med andre myndigheder og tilsyn.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. samtilsyn på plejehjem.

Med stk. 1 foreslås det, at udtager flere tilsynsmyndigheder omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af hinanden samme plejeenhed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det samme kalenderår, udfører disse tilsynsmyndigheder tilsynet samtidig.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at ældretilsynet vil blive omfattet af kravet om at udføre tilsynsbesøg på plejeenheder, jf. den foreslåede § 2, nr. 1-4, sammen med flere tilsynsmyndigheder, i det tilfælde, hvor ældretilsynet og én eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.

Med »flere tilsynsmyndigheder« forstås de tilsynsmyndigheder, som ud over ældretilsynet fører tilsyn på de omfattede plejeenheder, jf. § 2, nr. 1-4, og som udgør udgangspunktet for ordningen med samtilsyn på plejehjem i Aftale om en reform af ældreområdet.

Med »udføres samtidig« forstås, at de respektive tilsynsmyndigheder udfører tilsynsbesøg på de omfattede plejeenheder på samme dag. Det foreslåede forudsætter således, at der vil ske koordination mellem de relevante tilsynsmyndigheder efter ældretilsynet har etableret kontakten på baggrund af tilsynsmyndighedernes tilbagemeldinger om, hvilke plejeenheder de enkelte tilsynsmyndigheder har udtaget til tilsyn i det samme kalenderår. De enkelte tilsynsmyndigheder vil dog fortsat, som det også er tilfældet i dag, skulle træffe de afgørelser, der følger af myndighedernes egen lovgivning, og de vil i den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for plejeenheder efter den foreslåede § 2, nr. 1-4, som omfatter plejehjem m.v., jf. § 47, i ældreloven, plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger. Det bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, som der med det samtidigt fremsatte forslag til lov om lokalplejehjem gives mulighed for at etablere, vil være omfattet af henvisningerne til plejehjem m.v., jf. § 47, i ældreloven, og plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det foreslåede stk. 1 vil omfatte de tilsynsbesøg, som de relevante tilsynsmyndigheder ud fra egne udvælgelseskriterier- og metoder planlægger at gennemføre i det samme kalenderår. Det vil betyde, at hvis to eller flere tilsynsmyndigheder udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår, vil samtilsynet skulle gennemføres mellem disse tilsynsmyndigheder. For ældretilsynet vil det betyde, at det foreslåede stk. 1 vil omfatte planlagte tilsynsbesøg, jf. den foreslåede § 7, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 vil ikke begrænse, at de omfattede tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne gennemføre særskilte special- eller reaktive tilsyn, som de enkelte tilsynsmyndigheder eksempelvis foretager på baggrund af en konkret anledning, f.eks. på baggrund af en klage eller henvendelse til tilsynene, eller hvis de enkelte tilsynsmyndigheder vurderer, at der er behov for at gennemføre et opfølgende tilsyn. De enkelte tilsyn vil således fortsat kunne gennemføre special- eller reaktive tilsyn særskilt, der ligger ud over de planlagte tilsyn. Hvis tilsynsmyndigheder omfattet af ordningen med samtilsyn i forbindelse med gennemførelsen af et samtilsyn vurderer, at der er behov for at gennemføre et opfølgende tilsyn, vil de enkelte tilsynsmyndigheder fortsat kunne gennemføre dette særskilt og uden deltagelse af andre tilsynsmyndigheder.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at såfremt ældretilsynet vurderer, at der vil være behov for at gennemføre et reaktivt tilsyn på en plejeenhed, hvor der senere i samme kalenderår er planlagt et samtilsyn efter det foreslåede stk. 1, vil ældretilsynet skulle gennemføre et reaktivt tilsyn uden hensyntagen til det planlagte samtilsyn. Af hensyn til at afdække eventuelle bekymrende forhold hurtigst muligt og dermed understøtte borgernes retssikkerhed må hensynet til at gennemføre samtilsyn efter det foreslåede stk. 1 således ikke veje tungere end hensynet til at gennemføre et særskilt reaktivt tilsyn efter den foreslåede § 7, stk. 2, hvis ældretilsynet vurderer, at forholdene tilsiger det og der vil være behov for at gennemføre et reaktivt tilsyn hurtigst muligt eller tidligere end tidspunktet for det planlagte samtilsyn.

Med det foreslåede stk. 1 ændres der ikke på de forskellige tilsynsfrekvenser- og kadencer for de relevante tilsynsordninger, som bl.a. følger af forskellige udvælgelsesmetoder- og kriterier med ophæng i forskellige lovgivninger og politiske aftaler- og forlig for de relevante tilsynsordninger.

Med det foreslåede stk. 1 ændres der ej heller på måderne, hvorpå de relevante tilsynsmyndigheder i dag udtager plejeenheder til tilsyn, og som derfor fortsat vil være styrende for, hvilke plejeenheder, der af de relevante tilsynsmyndigheder udtages til tilsyn i det pågældende kalenderår. Der kan f.eks. være tale om risikobaserede og stikprøvebaserede udvælgelsesmetoder for de enkelte tilsyn. Det foreslåede indebærer således ikke ændringer i den planlagte tilsynsfrekvens for de tilsyn, der omfattes af ordningen med samtilsyn.

Med stk. 2 foreslås det, at ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mellem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn efter stk. 1.

Det vil medføre, at ældretilsynet vil få en faciliterende rolle i forhold til at koordinere samtilsyn mellem de myndigheder, som vil blive omfattet af ordningen.

Det vil omfatte etablering af kontakt mellem de tilsynsmyndigheder, hvor der er overlap mellem de plejeenheder, der af de enkelte tilsynsmyndigheder er udtaget til tilsyn. Ældretilsynet koordinerer og etablerer kontakten på baggrund af tilsynsmyndighedernes tilbagemeldinger om, hvilke plejeenheder de enkelte tilsynsmyndigheder har udtaget til tilsyn. I det omfang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsættes det, at ældretilsynet etablerer kontakt til de deltagende tilsynsmyndigheder, hvor der er overlap mellem de plejeenheder, der er udtaget til tilsyn, hvorefter de deltagende tilsynsmyndigheder efterfølgende koordinerer indbyrdes om tilrettelæggelsen og udførelsen af samtilsynet.

Det vil endvidere omfatte facilitering af møder efter behov, hvor ældretilsynet og de relevante tilsynsmyndigheder aftaler datoer for gennemførelsen af samtilsyn.

Det vil også omfatte koordinering af tilsynsmyndighedernes håndtering af eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhederne oplever i forbindelse med samtilsyn. Ældretilsynet vil således sikre, at eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhederne oplever i forbindelse med samtilsyn, bliver håndteret og løst af de relevante tilsynsmyndigheder. Det vil f.eks. være i forbindelse med tilbagemeldinger fra de relevante tilsynsmyndigheder til plejeenheder i forbindelse med samtilsyn. Koordinationen vil også indebære, at ældretilsynet helt konkret etablerer kontakt til de relevante tilsynsmyndigheder, som de modsatrettede krav vedrører, og efterfølgende koordinerer tilsynsmyndighedernes håndtering af plejeenhedens oplevelse af modsatrettede krav ud fra indholdet i henvendelsen. Bestemmelsen rækker dog ikke videre og medfører ikke, at ældretilsynet vil være ansvarlig for tilsynsmyndighedernes samlede håndtering af og løsning på eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhederne oplever i forbindelse med samtilsyn.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at ældretilsynet som led i myndighedsopgaven samarbejder og koordinerer med andre myndigheder og tilsyn i forbindelse med at der træffes afgørelser om sanktioner overfor plejeenheder. Det vil f.eks. kunne ske igennem dialog med den eller de relevante myndigheder, når ældretilsynet er vidende om afgørelser fra andre myndigheder, som kan være modstridende med en påtænkt afgørelse om en sanktion fra ældretilsynet. Derudover vil plejeenheder med den foreslåede § 10, nr. 2 være forpligtet til af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Dette skal understøtte, at ældretilsynet får det bedst kvalificerede og oplyste grundlag til at sikre, at potentielle modsatrettede tilbagemeldinger og krav fra forskellige tilsynsmyndigheder håndteres løbende, så det sikres, at plejeenheder ikke modtager modsatrettede krav fra de forskellige tilsynsmyndigheder, som efterlades til ledere og medarbejdere i plejeenhederne at navigere i.

Med stk. 3 foreslås det, at ældreministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der er omfattet af samtilsyn, og om de overordnede rammer for samtilsyn.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der omfattes af samtilsyn.

I forhold til at fastsætte regler om, hvilke myndigheder, der omfattes af samtilsyn, vil dette skulle ske efter forhandling med vedkommende minister. Det tilstræbes i første omgang, at »vedkommende minister« vil indbefatte indenrigs- og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som er ressortansvarlige ministre for henholdsvis det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedslovens § 213, stk. 1 og 2, og Arbejdstilsynets tilsyn efter lov om arbejdsmiljø § 72, stk. 1, nr. 7. Det tilstræbes efterfølgende, at Fødevarekontrollen, jf. lov om fødevarer § 50, og de kommunale brandsyn, jf. beredskabslovens § 36, i det omfang, det vurderes fagligt hensigtsmæssigt, på sigt vil kunne omfattes af ordningen med samtilsyn i takt med udviklingen af ordningen.

Det tilstræbes således efterfølgende, at bemyndigelsen på sigt vil kunne omfatte ministeren for samfundssikkerhed og beredskab og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, i det omfang, kommunernes brandsyn henholdsvis Fødevarestyrelsens Fødevarekontrol eventuelt vil blive omfattet af ordningen med samtilsyn.

Det bemærkes, at tilsynsmyndighedernes deltagelse i ordningen med samtilsyn vil skulle ske i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Det forventes derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om de overordnede rammer for samtilsyn. Dette vil eksempelvis kunne omfatte regler om varsling af samtilsyn, fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden m.v. Det bemærkes, at tilsynsmyndighederne i øvrigt vil blive overladt et vist rum til sammen at koordinere og tilrettelægge den praktiske gennemførelse af samtilsyn mest hensigtsmæssigt og effektivt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3.

Det følger af servicelovens § 150 d, stk. 1, at tilsiger forholdene i den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis.

Af servicelovens § 150 d, stk. 2 fremgår det endvidere, at afgørelser om påbud ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der er ikke fastsat eksplicitte regler om sanktionsmuligheder for kommunalbestyrelsen som led i tilsynet med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151. Det fremgår af vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 303, at kommunalbestyrelsen har, medmindre informationerne er åbenlyst utroværdige, pligt til at undersøge sagen og i givet fald at få rettet op på forholdene hurtigst muligt, hvis der f.eks. kommer oplysninger frem om, at plejen og omsorgen for beboere på et plejehjem eller beboerne i et botilbud tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med kommunens politik på området. Det fremgår endvidere af vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 305, at kommunalbestyrelsens beslutninger om den overordnede tilrettelæggelse af tilsynet og om, hvordan der skal gribes ind ved uregelmæssigheder, ligger i naturlig forlængelse af beslutningerne om det kommunale serviceniveau for plejen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. det nye ældretilsyns sanktionsmuligheder over for de omfattede plejeenheder.

Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet træffer afgørelse om følgende, når det er nødvendigt for at sikre kvalitet i helhedsplejen i en plejeenhed omfattet af § 2:

1. Påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre kvalitet i helhedsplejen inden for et eller flere af temaerne, jf. § 7, stk. 3.

2. Påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3.

3. Forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf. § 2, nr. 1-5, for en bestemt periode.

4. Forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. § 2, nr. 6, for en bestemt periode.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at ældretilsynet vil have kompetence til at træffe afgørelse om de oplistede sanktioner overfor de plejeenheder, der vil være omfattet af den foreslåede § 2, når det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen i den enkelte plejeenhed.

Om »det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen«, vil bero på en konkret helhedsvurdering, som ældretilsynet vil foretage med afsæt i det vurderingskoncept, der vil danne rammen for ældretilsynets vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen, og som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

Ældretilsynets mulighed for at anvende sanktioner skal ses som en del af det retssikkerhedsmæssige værn om, at de ældre borgere generelt får en helhedspleje med en kvalitet, der afspejler det beskrevne i ældreloven. Derfor vil der også kunne være tilfælde, hvor tilsynet får oplysninger om en plejeenhed, som gør, at der øjeblikkeligt må træffes afgørelse om en sanktion f.eks. oplysning om akut risiko for de ældre borgere. Ældretilsynets vurdering af behovet for at anvende en sanktion skal derfor også ske ud fra de konkrete forhold i en plejeenhed.

Ældretilsynets sanktionsmuligheder skal også ses i tæt sammenhæng med ældretilsynets formål, som vil være – ved læringsorienteret dialog – at støtte de omfattede plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen. Det forudsættes derfor, at der i forbindelse med anvendelsen af sanktioner også sker en læringsorienteret dialog mellem den pågældende plejeenhed og ældretilsynet. Dertil vil ældresynets fokus på i denne sammenhæng at skabe en tillidsfuld samarbejdsrelation være afgørende for, at kontrollen i form af tilsynet og sanktionen opleves som meningsfuld og understøttende for læring og videndeling eller som bidragende til at reducere risikoen for fatale fejl.

Vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som er den bedst egnede i forhold til den enkelte plejeenhed, vil i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet indebære, at sanktionen skal være rimelig i forhold til det mål, som ønskes opnået.

Det bemærkes, at oplistningen af sanktionsmulighederne ikke vil være til hinder for, at ældretilsynet kan træffe afgørelse om flere sanktioner samtidig, såfremt det vurderes rimeligt og nødvendigt i forhold til det eller de mål, som ønskes opnået. Det bemærkes derudover, at bestemmelsen vil gælde generelt. Muligheden for at anvende sanktioner vil således ikke være afhængig af, om behovet for at sikre kvalitet i helhedsplejen er konstateret i forbindelse med et risikobaseret (planlagt) eller et reaktivt tilsyn.

Fælles for sanktionerne vil således gælde, at ældretilsynet – forud for anvendelsen af en eller flere sanktioner – skal foretage en konkret helhedsvurdering af forholdene i plejeenheden, herunder en vurdering af karakteren af udfordringerne med kvalitet i helhedsplejen set i forhold til andre mulige tiltag, herunder muligheden for f.eks. at støtte enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen. Centralt for vurderingen vil også være, om plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen kan sikres på baggrund af plejeenhedens arbejde med forbedre forholdene ud fra den eller de pågældende sanktioner.

Fælles for sanktionerne vil derudover gælde, at ældretilsynets endelige vurdering af, at iværksættelse af en sanktion anses for det bedste redskab i forhold til den konkrete plejeenhed, vil udgøre en afgørelse. Ældretilsynet skal som følge heraf forud for afgørelsen iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til afgørelsen. I begrundelsen skal det derfor bl.a. tydeliggøres for plejeenheden, hvad der ligger til grund for ældretilsynets vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen og dermed også for valget af sanktion eller sanktioner.

Det skal i forhold til sanktionerne bemærkes, at det forudsættes, at ældretilsynet i relevant omfang, og som led i myndighedsopgaven, samarbejder og koordinerer med andre myndigheder og tilsyn i forbindelse med at der træffes afgørelser om sanktioner overfor plejeenheder. Det vil f.eks. kunne ske igennem dialog med den eller de relevante myndigheder, når det vedrører forhold i plejeenheder, som ikke udelukkende er relevant for ældretilsynet, eller når ældretilsynet er vidende om afgørelser fra andre myndigheder, som kan være modstridende med en påtænkt afgørelse om en sanktion fra ældretilsynet. Det vil f.eks. kunne være i forhold til medicinhåndtering, mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven m.v., hvor det vil kunne være relevant at koordinere med en anden myndighed, herunder en anden tilsynsmyndighed, handlekommunen m.v.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil indebære, at ældretilsynet vil have kompetence til at træffe afgørelse om påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre kvalitet i helhedsplejen inden for et eller flere af temaerne, som er oplistet idet foreslåede § 7, stk. 3.

Påbud efter det foreslåede nr. 1 vil f.eks. kunne være relevant at udstede i tilfælde af, at arbejdstilrettelæggelsen, herunder personalets tone, adfærd og kultur i den pågældende enhed ikke i tilstrækkelig grad understøtter de ældre borgeres selvbestemmelse.

Ældretilsynet vil i medfør af det foreslåede skulle opstille det eller de krav i påbuddet, som ældretilsynet vurderer vil være nødvendige af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsplejen i relation til et eller flere af de tre oplistede temaer og angive en frist for, hvornår det eller de krav skal være opfyldt. Vurderingen af hvilke krav, som vil være relevante og nødvendige i forhold til plejeenheden, vil skulle ske med afsæt i det vurderingskoncept, der vil danne rammen for ældretilsynets vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen, og som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025.

Ældretilsynet vil i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skulle foretage en vurdering af graden af forholdenes alvorlighed, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt i orden, herunder om det er sandsynligt, at den enkelte plejeenhed inden for fristen vil kunne opfylde kravet eller kravene i påbuddet. Det forudsættes således, at påbuddet har en karakter, som giver plejeenheden mulighed for at efterkomme det, og at dette er formuleret klart. Hvis ikke det er muligt, bør det overvejes, om der i stedet er en anden sanktion, som vil være relevant.

Ældretilsynet vil som følge af det foreslåede § 7, stk. 2, have mulighed for at foretage opfølgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn, inden ophævelsen af påbuddet, for at sikre sig at kravet eller kravene i påbuddet er opfyldt, og at kvaliteten i helhedsplejen således er sikret. Ældretilsynet vil på den baggrund kunne foretage en vurdering af, om påbuddet f.eks. fortsat skal gælde med en ny frist, eller om afgørelsen om påbud skal ophæves.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og sparring, jf. det foreslåede § 4, stk. 3. Det bemærkes, at formålet med denne sanktion er at bidrage til læring i plejeenheden og for plejeenheden at opbygge viden og egne kompetencer til at sikre kvalitet i helhedsplejen. Påbuddet vil være udtryk for et krav til plejeenheden om at anvende den nødvendige støtte i form af rådgivning og sparring fra ældretilsynet. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, som fremgår af det foreslåede § 2, nr. 1-5, for en bestemt periode. Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil i lighed hermed indebære, at ældretilsynet vil kunne træffe afgørelse om forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, som fremgår af det foreslåede § 2, nr. 6, for en bestemt periode.

Disse to sanktioner udgør de mest indgribende over for hhv. plejeenheder efter § 2, nr. 1-5, og leverandører efter § 2, nr. 6. De bør derfor kun anvendes i helt ekstraordinære tilfælde, hvor ældretilsynet vurderer, at det at modtage nye beboere eller indtage nye borgere vil være uforsvarligt uden omgående ændringer.

Forbuddene vil både kunne gælde generelt i forhold til indflytning af nye beboere og indtag af nye borgere men vil også kunne gælde afgrænset i forhold til bestemte ”kategorier” af borgere, f.eks. særligt komplekse og plejekrævende borgere.

Ældretilsynet vil i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skulle foretage en helhedsvurdering af graden af forholdenes alvorlighed i forhold til risikoen for de ældre borgere, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt i orden. Derudover vil det være centralt for ældretilsynet at overveje, om forholdene i plejeenheden også giver anledning til f.eks. at udstede påbud efter det foreslåede nr. 1 om krav til sikre kvalitet i helhedsplejen med henblik på at tydeliggøre over for plejeenheden, hvilke forhold der skal bringes i orden. Ligeledes vil det være centralt for ældretilsynet at overveje, om andre relevante myndigheder skal orienteres, herunder den stedlige kommunalbestyrelse med henblik på at orientere de enkelte borgeres handlekommuner.

Det bemærkes til de foreslåede sanktionsmuligheder i nr. 3 og 4, at uanset at plejeenheden modtager et forbud fra ældretilsynet efter det foreslåede, vil kommunalbestyrelsen efter § 28 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov have en forsyningsforpligtelse, som vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter ældreloven, og at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Det bemærkes endvidere, at uanset at en privat leverandør af helhedspleje modtager et påbud efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil kommunalbestyrelsen efter § 18 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov fortsat skulle skabe grundlag for, at personer, der modtager et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 og madudbringning efter § 13 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis kunne opfylde denne forpligtelse ved at tilbyde personen et fritvalgsbevis efter § 18, stk. 2, nr. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter §§ 10 og 13, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.

Det foreslås i stk. 2, at afgørelser efter stk. 1 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Ældretilsynets afgørelse om at anvende en eller flere af de sanktioner, som er oplistet i det foreslåede stk. 1, over for en plejeenhed, vil være afskåret fra klageadgang. Plejeenheden vil i medfør heraf ikke have mulighed for at påklage en afgørelse om en sanktion. Det gælder også spørgsmål om, hvorvidt ældretilsynet har overholdt forvaltningsretlige regler ved sagernes afgørelse. Det bemærkes, at bestemmelsen vil videreføre den gældende retstilstand i forhold til afgørelser om sanktioner fra det nuværende statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed uændret. Derudover vil de foreslåede sanktionsmuligheder være mindre indgribende for plejeenhederne end det nuværende statslige ældretilsyns sanktionsmuligheder.

Dog vil plejeenheden have mulighed for at klage til den relevante ældretilsynskommunes borgmester, som er den øverste ansvarlige for tilrettelæggelsen af den kommunale administration, hvilket bl.a. betyder, at borgmesteren skal sikre, at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Klager over kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler vil derfor skulle rettes til kommunens borgmester.

Det skal bemærkes, at det kommunale tilsyns kompetence i forhold til de kommunalbestyrelser, som vil varetage funktionen som ældretilsyn, ikke berøres. Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen kan således efter § 48 a i kommunestyrelsesloven beslutte at rejse en tilsynssag, hvis tilsynet bliver bekendt med, at et ældretilsyn muligvis ikke overholder lovgivningen, som gælder for kommunerne, herunder regler i denne foreslåede lov. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

I stk. 3 foreslås det, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om ældretilsynets afgørelser efter stk. 1.

Med det foreslåede bemyndiges ældreministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om ældretilsynets afgørelser om sanktioner over for de plejeenheder, som vil være omfattet. Det vil f.eks. kunne omfatte sagsbehandlingsregler, indholdet i afgørelserne m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.10.

Det følger af servicelovens § 150 a, stk. 1, at den registreringspligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 1, at plejeenheder omfattet af § 2 over for ældretilsynet har pligt til følgende:

1. Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen i en plejeenhed, jf. § 7, stk. 3.

2. Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden.

Den foreslåede bestemmelses nr. 1 vil videreføre den gældende § 150 a, stk. 1, i serviceloven, og vil medføre, at ældretilsynet vil kunne afkræve de enkelte plejeenheder de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen. Som led i indhentelse af ”nødvendige” oplysninger til brug for en sag forudsættes det, at der i videst muligt omfang søges indhentet umiddelbart tilgængelige oplysninger. Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og efter et tilsyn efter den foreslåede § 7. De enkelte plejeenheder vil efter forslaget være forpligtede til at afgive disse oplysninger til ældretilsynet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre ældretilsynet et så oplyst grundlag som muligt at udføre deres opgave ud fra – både i forhold til at kunne bistå med rådgivning og sparring og i forhold til at kunne føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.

Den foreslåede forpligtelse for plejeenheden til at videregive oplysninger efter nr. 2, vil kun omfatte oplysninger, som vedrører oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeenheden. Oplysningspligten vil ikke indebære, at plejeenheden er forpligtet til at videregive alle ”klager”, som plejeenheden modtager. Som eksempel på bekymrende forhold kan være oplysninger af mere generel karakter om uhensigtsmæssig adfærd fra plejeenhedens medarbejdere overfor de ældre borgere.

Pligten vil endvidere medføre, at oplysningerne skal videregives til ældretilsynet uden unødigt ophold, hvilket betyder, at det skal ske, så hurtigt, som det er praktisk muligt. Dette da denne oplysningspligt for plejeenheden er helt central for ældretilsynet i forhold til at kunne aktivere det reaktive tilsyn.

Retten til at kræve oplysninger forudsætter, at andre relevante regler overholdes, herunder i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I denne sammenhæng skal princippet om retten til ikke at inkriminere sig selv således påses overholdt, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningen anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10. Efter denne bestemmelse gælder, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås derudover i stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes oplysningspligt efter stk. 1. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om plejeenhedernes oplysningspligt, f.eks. i form af indholdet heri, hvis der viser sig et behov herfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 11-13 og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 3, at bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i forbindelse med tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2, skal styrelsen orientere vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås i § 11, at får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, og er disse oplysninger nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt ophold oplysningerne til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger overfor plejeenheden.

Med bestemmelsen videreføres en væsentlig del af den gældende § 150, stk. 3, i serviceloven. Den foreslåede bestemmelse viderefører således allerede gældende ret men er ikke afgrænset til kun at finde anvendelse i forbindelse med tilsyn og er ligeledes heller ikke afgrænset til kun at gælde overfor vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplysningspligt i § 11 er begrundet i hensynet til at sikre, at oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, bliver håndteret, herunder af rette myndighed.

Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a. mod samme myndighed, som er genstandsfelt for den gældende § 150, stk. 3 i serviceloven, som omfatter den kommunalbestyrelsen, hvor plejeenheden er beliggende. Orienteringen af den stedlige kommunalbestyrelse bør derfor altid overvejes, da det ofte vil være relevant af hensyn til at give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som muligt til brug for varetagelsen af forsyningsforpligtelsen. »Anden offentlig myndighed« vil f.eks. også kunne omfatte Arbejdstilsynet, hvis der er tale om forhold relateret til arbejdsmiljø, eller den ældres handlekommune hvis det angår forhold relateret til den enkelte ældre, der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter § 31, stk. 2, i ældreloven, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 10, 12 og 13 og bemærkningerne hertil.

Af servicelovens § 150, stk. 4 fremgår det, at bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3, som vedrører Styrelsen for Patientsikkerheds orienteringspligt ift. den stedlige kommunalbestyrelse, skal kommunalbestyrelsen orientere kommunalbestyrelserne i borgernes handlekommuner, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås i § 12, at bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed efter § 11, skal kommunalbestyrelsen orientere de kommuner, som har ansvar for hjælpen til de enkelte borgere, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.

Med bestemmelsen videreføres den gældende § 150, stk. 4, i serviceloven.

Formålet med videregivelse og efterfølgende behandling af oplysninger fra den kommunalbestyrelse i den kommuner, hvor plejeenheden er beliggende, til handlekommunen samt behandling i vedkommende kommune, er alene, at kommunalbestyrelserne kan iagttage kravene til opfølgning i forhold til indsatsen over for borgerne, herunder i forhold til, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 10, 11 og 13 og bemærkningerne hertil.

Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn, jf. §§ 10-12, samt mellem ældretilsynet og Sundhedsstyrelsen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kommunikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne, andre myndigheder og tilsyn, jf. §§ 10-12, og Sundhedsstyrelsen. Det vil også kunne omfatte, at kommunikationen skal foregå digitalt, at der skal anvendes bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Endelig vil der kunne fastsættes regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 10-12 og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 214 i sundhedsloven, at, indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren og andre myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslagets kapitel 9 reguleres Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet.

Det foreslås med stk. 1, at Sundhedsstyrelsen faciliterer, at ældretilsynets viden og praksis koordineres og ajourføres på tværs af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn.

Det foreslåede vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil indtage en faciliterende og praksiskoordinerende rolle i forhold til, at tage ansvar for at få viden og praksis på tværs af ældretilsynet i de udpegede kommuner koordineret og ajourført. Med henblik på at kunne indtage denne rolle forudsættes det, at Sundhedsstyrelsen løbende og i det omfang, det vurderes som relevant for varetagelsen af opgaven, vil følge udførelsen af ældretilsynets opgave i kommunerne. Dette vil også kunne indebære et behov for at indhente de oplysninger fra ældretilsynet, som vil være nødvendige for at kunne indtage den faciliterende rolle, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den gældende § 214 i sundhedsloven, hvorefter ældreministeren og andre myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet. Det forudsættes derfor også, at Sundhedsstyrelsen i kraft af denne eksisterende funktion kan anvende og bistå bl.a. ældreministeren med rådgivning og anden bistand som følge af den viden, som Sundhedsstyrelsen vil oparbejde i forbindelse med varetagelsen af den faciliterende rolle.

Med stk. 2 foreslås det, at ældretilsynet efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen skal give de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af opgaven efter stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen vil være forpligtet til at give styrelsen de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af opgaven efter stk. 1. Det kan bl.a., men ikke udelukkende, være data om ældretilsynets tilsynspraksis, herunder antal gennemførte tilsyn, fordeling af antal gennemførte tilsyn på forskellige tilsynstyper, antal sanktioner givet og fordelingen heraf på forskellige sanktionstyper m.v., som Sundhedsstyrelsen ønsker at indhente fra ældretilsynet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.12.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1, 2 og 4-14, træder i kraft den 1. juli 2025.

Bestemmelsen vil indebære, at § 3 træder i kraft den 1. januar 2025 og §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025.

Med det foreslåede vil de udpegede kommuner, hvor kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn, i perioden fra og med den 1. januar 2025 og frem mod den 1. juli 2025 have mulighed for og tid til organisatorisk at indrette sig på opgaven, herunder i forhold til de fysiske rammer, IT-system, rekruttering og oplæring af personale m.v. I forhold til rekruttering af personale henvises der til lovforslagets § 17 og bemærkningerne hertil, hvormed det foreslås at virksomhedsoverdrage det personale, som i dag udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af ældretilsyn i kommunerne og i Styrelsen for Patientsikkerhed, til de kommuner, som pr. 1. juli 2025 vil skulle udføre opgaverne efter denne lov.

Bestemmelsen vil derudover indebære, at de udpegede kommunalbestyrelser fra og med den 1. juli 2025 vil overtage det fulde ansvar for at varetage funktionen som ældretilsyn og dermed også for udførelsen af ældretilsynets opgaver efter denne lov, og de omfattede plejeenheder vil herefter være omfattet at dette tilsyn på ældreområdet. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at kommunernes ældretilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c ophører pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.

Det foreslås med § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, at kommunernes ældretilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c ophører pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre pr. 1. juli 2025.

Det foreslås som følge heraf med dette lovforslags § 16, stk. 1, at sager omfattet af §§ 150, 150 b, 150 d, 151, 151 a og 151 c, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som den 1. juli 2025 er under behandling i Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdigbehandles af ældretilsynet efter reglerne i denne lov.

Det foreslåede vil medføre, at de sager, der er under behandling i ældretilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed eller i ældretilsynet i kommunerne pr. 1. juli 2025, og som det ikke har været muligt at afslutte inden da, færdigbehandles af ældretilsynet, som vil overtage det pågældende sagsområde.

Sagerne vil kunne omfatte de tilfælde, hvor ældretilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne har en verserende sag i forhold til en plejeenhed, f.eks. et igangværende tilsyn, behandling af en modtaget bekymringshenvendelse eller en afgørelse om en sanktion i form af et påbud el.lign., som udløber efter den 1. juli 2025. I disse tilfælde skal sagerne overdrages til det nye ældretilsyn, som vil være forpligtet til at færdigbehandle sagerne efter reglerne i denne foreslåede lov. Det vil i nogle tilfælde kunne medføre et behov for, at ældretilsynet foretager en ny vurdering af f.eks. kvaliteten i plejen i den pågældende plejeenhed efter de til den tid gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at fristen i § 6, stk. 1, ikke finder anvendelse på plejeenheder, som før den 1. juli 2025 var registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 150 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024. For sådanne plejeenheder er fristen den 1. juli 2026.

Det foreslåede vil medføre, at eksisterende plejeenheder – det vil sige 1) plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven, 2) plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v., 3) plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, 4) friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger, 5) andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale og 6) kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven, som før den 1. juli 2025 var registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed – ligeledes vil være omfattet af kravet om, at ældretilsynet vil skulle afholde opstartsmøde med disse enheder, jf. den foreslåede § 6, stk. 1.

Det foreslåede vil derudover medføre, at opstartsmøde med de eksisterende plejeenheder senest skal være afholdt den 1. juli 2026. Det bemærkes i den forbindelse, at ældretilsynet gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstartsmødet under forudsætning af, hvad der vurderes fagligt forsvarligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil således kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen, hvis der f.eks. er tale om plejeenheder inden for samme kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen.

For nærmere om indholdet i opstartsmødet henvises der til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 (herefter virksomhedsoverdragelsesloven) finder ikke uden særskilt lovhjemmel anvendelse på en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt. i virksomhedsoverdragelsesloven. I forhold til om der er tale om en omorganisering af offentlige administrative myndigheder, kan det udledes af de specielle bemærkninger til virksomhedsoverdragelseslovens § 1, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 5659, at overførsel af opgaver, som indebærer egentlig myndighedsudøvelse, ikke omfattes af loven. Virksomhedsoverdragelsesloven finder således ikke direkte anvendelse for de medarbejdere, der i dag i beskæftiger sig med ældretilsyn i kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed. Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag foreslås, at virksomhedsoverdragelsesloven skal finde tilsvarende anvendelse for de medarbejdere, der ikke umiddelbart er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelserne, som varetager funktionen som ældretilsyn efter denne lov, overtager senest den 1. juli 2025 det personale, som i kommunerne og i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kommunalbestyrelse, som varetager funktionen som ældretilsyn, overtager det personale som har tjenestested i en kommune eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, beliggende tættest på kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsynet.

Det foreslåede 1. pkt., vil medføre, at kommunalbestyrelserne i de udpegede ældretilsynskommuner skal overtage de medarbejdere, som er ansat i kommuner eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af opgaver i relation til tilsyn på ældreområdet, jf. lovforslagets § 1. Det vil i den forbindelse ikke være afgørende, på hvilket grundlag f.eks. kollektiv overenskomst, individuel aftale mv. medarbejderens ansættelsesvilkår hviler på.

Det foreslåede 1. pkt., vil derudover indebære, at medarbejdere, der varetager arbejdsfunktioner med begrænset tilknytning til de opgaver, der overføres til de kommuner, der vil få ansvaret for ældretilsynet, ikke uden særskilt aftale mellem hhv. den enkelte kommune eller Styrelsen for Patientsikkerhed og den modtagende tilsynskommune, vil være blandt de medarbejdere, der vil være omfattet af overdragelsen. Arbejdsfunktioner med begrænset tilknytning vil i den sammenhæng f.eks. kunne være økonomi, IT, HR og rengøring.

Afklaringen af hvilke medarbejdere, der konkret vil skulle overdrages til det nye ældretilsyn, og deres eventuelle opsigelsesvarsler forudsættes afklaret i hhv. de afgivende kommuner og i Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigst muligt efter vedtagelsen af denne foreslåede lov. Det vil herefter være den modtagende ældretilsynskommune, som vil være ansvarlige for og som vil varetage den samlede proces i forhold til den fremtidige placering af medarbejderne og håndtering af forholdene for den enkelte medarbejder. Det forudsættes, at den afgivende og den modtagne myndighed samarbejder om udmelding til medarbejdere, håndtering af praktik omkring overdragelse, herunder f.eks. overdragelse af relevante medarbejderdata og personalesager.

Selve overdragelsen vil i medfør af det foreslåede 1. pkt. senest skulle være gennemført den 1. juli 2025. Det forudsættes i den forbindelse, at den afgivende og den modtagne myndighed samarbejder om en løbende overdragelse af medarbejderne med henblik på, at både det nye ældretilsyn, herunder medarbejderne kan være klar til at sætte i drift den 1. juli 2025, og at de afgivende myndigheder frem i mod den 1. juli 2025 kan behandle og afvikle sager.

Det foreslåede 2. pkt., vil medføre, at medarbejdere, der hidtil har varetaget opgaver i relation til tilsyn på ældreområdet i kommunerne eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, vil blive overført til det ældretilsyn i den kommune, der vil ligge tættest på deres hidtidige tjenestested. Eksempelvis er Styrelsen for Patientsikkerhed lokaliseret i kommunerne København, Randers og Kolding. Medarbejdere i styrelsen vil derfor overgå til det ældretilsyn i den kommune, der ligger tættest på den enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor medarbejderen har sit tjenestested.

Det foreslås i stk. 2, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Det foreslåede stk. 2, vil medføre, at lov om lønmodtageres retsstilling vil finde tilsvarende anvendelse på det personale, der overtages af ældretilsynskommunerne efter kriterierne i stk. 1.

Med det foreslåede sikres således, at de udpegede ældretilsynskommuner, indtræder i de rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne efter bestemmelserne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvis medarbejderne i kommunerne eller i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af ældretilsynsopgaven. De pågældende medarbejdere vil endvidere blive omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter medarbejderne mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverførslen. Virksomhedsoverdragelsesloven vil finde anvendelse i sin helhed.

I forbindelse med overdragelsen af medarbejdere kan gældende overenskomster opsiges til deres udløb, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, og medarbejderne varsles ændrede vilkår svarende til de overenskomstmæssige vilkår i de udpegede ældretilsynskommuner. Individuelt aftalte vilkår vil være gældende, indtil de eventuelt opsiges med de aftalte opsigelsesvarsler, jf. dog virksomhedsoverdragelseslovens § 3, hvoraf det fremgår, at afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf anses for ikke rimelig begrundet i virksomhedens forhold, med mindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.

Det foreslås med stk. 3, at tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension, idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder.

Det foreslåede 1. pkt., vil medføre, at tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, der overføres til den nye ansættelsesmyndighed, vil være forpligtet til at følge med over til det nye ældretilsyn. Forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling vil dog ikke gælde, hvis forpligtelsen til at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte. Der kan ikke angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye tjenestested vil således ikke i sig selv udelukke en pligt til at gøre tjeneste i den nye stilling.

Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af flytningen til den nye ansættelsesmyndighed. Den nye ansættelsesmyndighed vil i medfør at det foreslåede 2. pkt., derfor også være forpligtet til at udbetale den samlede tjenestemandspension. Pensionsbyrden vil skulle deles forholdsmæssigt mellem de to ansættelsesmyndigheder efter princippet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.