Ældreloven § 40

Efter servicelovens § 174, stk. 1, 1.pkt., fastsætter den kommunale, regionale eller private leverandør vejledende takster for ydelser og tilbud efter serviceloven. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet, jf. servicelovens § 174, stk. 1, 2. pkt. Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter serviceloven, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst være fremsat senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet, jf. § 174, stk. 2. Social- og boligministeren har efter lovens § 174, stk. 3-6, mulighed for at fastsætte nærmere regler om finansiering og takstberegning.

Det følger af § 32, stk. 1, i friplejeboligloven, at friplejeboligleverandøren fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social service, jf. lovens § 174, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan med udgangspunkt i de vejledende takster aftale den pris, som kommunalbestyrelsen skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for tilbud efter denne lov, medmindre der er fastsat andre regler herom i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil betyde, at både kommunale, regionale og private leverandører, som leverer tilbud efter ældreloven, vil blive forpligtede til at fastsætte vejledende takster for tilbud efter ældreloven, medmindre der er fastsat andre regler herom i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf. Således vil en leverandør af eksempelvis et midlertidigt ophold efter den foreslåede § 17 skulle fastsætte en vejledende takst for opholdet, som kan danne udgangspunkt for den pris, som den visiterende kommune og leverandøren aftaler i det konkrete tilfælde.

Taksterne vil være vejledende. Den beregnede og offentliggjorte takst for en ydelse vil således ikke nødvendigvis være identisk med den pris, kommunen vil komme til at betale for ydelsen. Taksterne vil skulle fungere som en del af sammenligningsgrundlaget, når en kommune skal vælge, hvor den vil købe en konkret ydelse, og det vil være taksten, kommunen og leverandøren tager udgangspunkt i, når der skal forhandles og indgås konkret aftale om nærmere specifikation af ydelsen samt om prisen for ydelsen. Der vil skulle fastsættes takster for alle de omfattede ydelser uanset, om det f.eks. drejer sig om en kommunal leverandør, der alene leverer ydelsen til den pågældende kommune selv som myndighedskommune.

De foreslåede bestemmelser vil ikke skulle gælde, hvis andre regler om vejledende takster for tilbud efter ældreloven er fastsat i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf. Der er f.eks. fastsat regler om vejledende takster for ydelser efter lov om social service i friplejeboliglovens § 32. I det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer, forhøjelse af årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger), foreslås det at ændre friplejeboliglovens § 5, stk. 2, således at certifikationen af en friplejebolig også vil skulle omfatte levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 10, 11 og 14 i ældreloven. Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil betyde, at kravet om fastsættelse af vejledende takster i ældrelovens § 42 ikke vil skulle gælde for friplejeboligleverandører omfattet af friplejeboligloven, hvis dette lovforslag vedtages.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. ikke gælder for tilbud omfattet af reglerne om frit valg.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil betyde, at kravet om fastsættelse af vejledende takster i ældrelovens § 40 ikke vil skulle gælde for tilbud omfattet af reglerne om frit valg i ældreloven.

Den foreslåedes bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der i § 18 foreslås fastsat regler om frit valg af leverandører til levering af helhedspleje i § 10 (tilbud om et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb) og madudbringning i § 13, og at der i § 19 foreslås fastsat regler om afregning af private leverandører efter reglerne om frit valg i § 18.

Den foreslåede bestemmelse om fastsættelse af vejledende takster vil derfor ikke skulle gælde for tilbud efter § 10 (tilbud om et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb) og § 13 om madudbringning, da disse tilbud er omfattet af reglerne om frit valg.

Efter den foreslåede § 21 vil reglerne om frit valg i § 18 ikke omfatte personer der bor på plejehjem m.v., jf. § 47, i plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i friplejeboliger, jf. lov om friplejeboliger.

I det omfang der er fastsat regler om vejledende takster for ydelser efter ældreloven i anden lovgivning, vil den foreslåede § 40 dog ikke finde anvendelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Det foreslåede vil betyde, at taksterne vil skulle fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Det foreslås med stk. 2, at anvender en kommune en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk. 1, være fremsat, senest 12 måneder efter levering af tilbuddet.

Med den foreslåede bestemmelse vil der være en frist for, hvornår en kommune eller en region vil skulle rejse krav om betaling.

Det foreslås i stk. 3, at ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven og hvilken sundhedsfaglig indsats efter sundhedsloven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.

Med den foreslåede bestemmelse vil ældreministeren blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven og hvilken sundhedsfaglig indsats efter sundhedsloven der vil være omfattet af stk. 1. Ældreministeren vil også kunne fastsætte bestemmelser om, hvornår pligten til at fastsætte vejledende takster efter stk. 1 kan fraviges.