Ældreloven § 30

Det følger af § 166, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans for blandt andet afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen efter serviceloven, jf. § 50 i retssikkerhedsloven og § 166, stk.1, i serviceloven. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen, og som således er klageberettiget.

Ankestyrelsen kan efter retssikkerhedslovens § 69 efterprøve retlige spørgsmål. Det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse og dermed sikre, at myndigheden har anvendt lovregler og praksis korrekt. Det betyder, at Ankestyrelsen efterprøver, om afgørelsen er i overensstemmelse med bl.a. serviceloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsretlige grundsætninger. Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder at undersøge om den konkrete sag er tilstrækkeligt oplyst, og om de kriterier, der er lagt til grund, er lovlige. Også lovgivningens overordnede formålsbestemmelser skal iagttages.

Den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter tillige en prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er foretaget lovligt. Ankestyrelsen efterprøver således de retlige rammer for kommunens skøn, men ikke selve skønnet. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.17.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 10, 13, 14, 16, 17, § 18, stk. 4, §§ 20 og 23-26 kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at klager over afgørelser efter de foreslåede §§ 10, 13, 14, 16, 17, § 18, stk. 4, §§ 20 og 23-26 vil blive omfattet af klagereglerne i retssikkerhedsloven kapitel 10, herunder processen for at klage, klagefrister, genvurdering af sager m.v.

Forslaget om at indføre helhedspleje i ældreplejen i form af sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, er en ændring af de gældende regler om bevilling af ydelser efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, § 83 a og § 86, som også har betydning for Ankestyrelsens prøvelse af de afgørelser, der træffes, i medfør af det foreslåede § 10.

Det er op til kommunerne at fastsætte antallet af pleje- og omsorgsforløb og beslutte detaljeringsgraden af indholdet af de enkelte forløb. Derimod vil selve afgørelsen om, hvilket forløb en borger får bevilget, skulle kunne indbringes for Ankestyrelsen. De konkrete afgørelser om pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven bygger på en vurdering af borgerens behov for hjælp til helhedspleje (som defineret i det foreslåede § 10, stk. 1) og kommunens vurdering af, hvilket af kommunens forløb borgeren på den baggrund skal tilbydes.

Ved Ankestyrelsens prøvelse af, om en borger er bevilget et forløb, der imødekommer et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, skal Ankestyrelsen bl.a. påse, at kommunen har foretaget den nødvendige og tilstrækkelige sagsoplysning af borgers konkrete behov for pleje og omsorg.

Det er forudsat i loven, at den enkelte kommunes beskrivelse af de forløb, der tilbydes i kommunen, ikke skal være detaljeret, og at de enkelte forløb skal være rummelige. Kommunens vurdering af, hvilket af kommunens forløb borger skal tilbydes bygger på et skøn. Ankestyrelsen vil derfor som altovervejende udgangspunkt ikke kunne tilsidesætte kommunens vurdering af dette spørgsmål.

Det foreslås i stk. 2, at, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 10, 13, 14, 16, 17, § 18, stk. 4, §§ 20 eller 23-26 over for personer der, før de blev omfattet af denne lov, har modtaget en afgørelse efter §§ 83, 83 a, 84, § 86, stk. 1, § 91, stk. 3, §§ 119 eller 122 i lov om social service, kan personen ikke for Ankestyrelsen indbringe den del af kommunalbestyrelsens afgørelse, som medfører, at afgørelsen efter lov om social service ophører.

Forslaget til stk. 2, vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 10, 13, 14, 16, 17, § 18, stk. 4, §§ 20 eller 23-26, over for hvem der, før de blev omfattet af ældreloven, er truffet en afgørelse efter §§ 83, 83 a, 84, § 86, stk. 1, § 91, stk. 3, §§ 119 eller 122 i lov om social service, kan personen ikke indbringe den del af kommunalbestyrelsens afgørelse efter §§ 10, 13, 14, 16, 17, § 18, stk. 4, §§ 20 eller 23-26, som indebærer tilbagekaldelse af afgørelsen efter lov om social service, for Ankestyrelsen.

Personerne vil i den nævnte situation derimod efter hovedreglen i forslaget til stk. 1, kunne klage over kommunalbestyrelsens nye afgørelser efter §§ 10, 13, 14, 16, 17, § 18, stk. 4, eller § 21.

Den foreslåede bestemmelse vedrører således den særlige overgangssituation, hvor en person, der hidtil har været omfattet af serviceloven om f.eks. personlig hjælp og pleje efter servicelovens § 83, ved en afgørelse efter ældreloven nu omfattes af ældrelovens bestemmelser, f.eks. et pleje- og omsorgsforløb efter § 10. I den situation betyder afgørelsen om, at personen omfattes af ældreloven, at personen ikke længere er omfattet af serviceloven. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsættes, at personen ikke vil kunne klage til Ankestyrelsen over, at vedkommende ikke længere er omfattet af serviceloven, f.eks. hjælp efter § 83. Personen vil derimod kunne klage til Ankestyrelsen over den nye afgørelse om den tildelte hjælp efter ældreloven, f.eks. tildelingen af et pleje- og omsorgsforløb efter § 10.