Bestemmelserne omfatter i modsætning til den nugældende lov både mænd og kvinder og er dermed gjort kønsneutral. Loven omfatter herefter også registrerede partnere, jf. § 3 i lov om registreret partnerskab.

Efter § 1, stk. 2, i den gældende lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, er skilsmissetidspunktet afgørende for bevarelse af retten til enkepension. Separation mellem ægtefællerne berører således ikke retten til enkepension.

Det følger af forslagets § 1, stk. 1 , at separationstidspunktet som udgangspunkt er skæringstidspunktet for ægtefællepensionsrettens bevarelse, medmindre ægtefællerne bliver skilt uden forudgående separation. Ved separationen ophører stort set alle retsvirkninger af ægteskabet. Formuefællesskabet ophører, arveretten mellem ægtefællerne ophører, forsørgelsespligten ophører, og der skal ved separationen tages stilling til spørgsmålet om bidragspligt og spørgsmålet om kompensation. Da både bidragsspørgsmålet og spørgsmålet om kompensation efter de foreslåede bestemmelser i §§ 16 d og 16 e i det samtidigt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremsatte forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. har sammenhæng med spørgsmålet om ægtefællepensionsret, er det hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om bevarelse af ægtefællepensionsret allerede afgøres ved separationen.

Bestemmelsen i udkastets § 1 opregner en række betingelser for, at en ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension ved separation eller skilsmisse.

Efter § 1, stk. 1, nr. 1 , er det en betingelse, at den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet. Betingelsen findes i den gældende lovs § 2, stk. 1.

Det er endvidere en betingelse efter § 1, stk. 1, nr. 2 , at parternes ægteskab inden separationen eller skilsmisse uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år. Denne betingelse er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, hvorefter der ved beregningen af, om ægteskabet har bestået i mindst 5 år, medregnes en forudgående separationsperiode. Efter forslaget skal en forudgående separationsperiode således ikke medregnes i beregningen af de 5 år. En samlivsperiode forud for ægteskabet medregnes ikke. Det svarer til den gældende bestemmelse.

Efter § 1, stk. 1, nr. 3 , er det yderligere en betingelse, at den tidligere ægtefælle har en pensionsordning, der a) er oprettet som eller er led i et ansættelsesforhold, eller i ATP, og b) indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Loven omfatter fortsat tjenestemandspensionsordninger, selv om der ikke indbetales pensionsbidrag til disse pensionsordninger.

Betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, litra a , er præciseret i forhold til den gældende lovs § 1, stk. 1. Efter forslaget vil pensionsordninger, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, men som er opretholdt uden nogen forbindelse med et ansættelsesforhold, utvivlsomt også være omfattet af forslaget. Det vil f.eks. være tilfældet med pensionsordninger, der har været led i ansættelsesforhold, men som nu kun er opretholdt ved den pensionsberettigedes egne indbetalinger eller ”hvilende” pensionsordninger (herunder opsatte tjenestemandspensioner), hvortil der ikke længere foretages indbetalinger, og som derfor er omskrevet til en fripolice. Det er dog en betingelse, at pensionsordningen er i kraft ved separationen eller skilsmissen.

Endvidere skal pensionsordningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, litra b, indeholde en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Dette svarer til § 1, stk. 4, i den gældende lov.

Bestemmelsen i § 1, stk. 2 , der er ny, supplerer § 1, stk. 1. Bestemmelsen opregner yderligere betingelser for en ægtefælles ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, når den tidligere ægtefælles pligt til at yde den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ægtefællebidrag, jf. forslagets § 1, stk. 1, nr. 1, beror på en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt (”krydsende” ægtefællebidrag).

Efter bestemmelsen er det en betingelse, for at en ægtefælle kan opnå ret til ægtefællepension i henhold til en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt, a) at der af de bidragsfastsættende myndigheder har været fastsat bidrag i bidragsperioden, og b) at den fraseparerede eller fraskilte (bidragssøgende) ægtefælle modtog ægtefællebidrag på det tidspunkt, hvor den tidligere ægtefælle (den bidragspligtige) afgik ved døden.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3 , der er ny, fastsætter en minimumsgrænse for ægtefællernes aftale om bidragets størrelse for at kunne bevare retten til ægtefællepension. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at det aftalte bidrag på separations- eller skilsmissetidspunktet for hele bidragsperioden udgør et grundbeløb, der mindst svarer til det på aftaletidspunktet gældende månedlige normalbidrag til børns forsørgelse, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som senest ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Har ægtefællerne aftalt, at bidraget principielt fastsættes af de bidragsfastsættende myndigheder, men at bidraget højst kan fastsættes til det på separations- eller skilsmissetidspunktet gældende normalbidrag, opfylder aftalen ikke betingelserne i § 1, medmindre bidraget i hele perioden er fastsat til det i aftalen hjemlede maksimumsbeløb. Det samme vil være tilfældet, hvis ægtefællerne har aftalt et højere maksimumsbeløb. I modsat fald må sådanne aftaler betragtes som en omgåelse af reglen i § 1, stk. 3.

Grundbeløbet følger reguleringen af normalbidraget. Bidraget reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, jf. § 25 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Normalbidraget udgør pr. 1. januar 2006 12.456 kr. årligt, svarende til 6.228 kr. halvårligt og 1.038 kr. om måneden.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4 er ny. Den er en konsekvens af, at separationstidspunktet som udgangspunkt er afgørende for ægtefællepensionens bevarelse. Det følger af visse pensionsregulativer og lignende, at retten til ægtefællepension bevares i separationstiden, eller at ægtefællepensionsretten ikke berøres af separation. En sådan ret til pension i separationstiden kan ikke uden videre afskaffes med virkning for allerede indgåede aftaler med de enkelte pensionsberettigede. I de tilfælde, hvor en frasepareret ægtefælle er berettiget til ægtefællepension i separationstiden ifølge aftalegrundlaget bag pensionsordningen, og hvor der samtidig er en anden ægtefællepensionsberettiget fraskilt ægtefælle, kan der derfor opstå spørgsmål om, hvordan de to berettigede er stillet, hvis den tidligere ægtefælle dør netop i separationstiden. Når det følger af aftalegrundlaget bag pensionsordningen, at retten til ægtefællepension ikke berøres af separationen, eller at ægtefællepensionsretten bevares i separationstiden, vil den fraseparerede ægtefælle være stillet, som om ægtefællerne ikke var separerede, hvis den tidligere ægtefælle dør i separationstiden. Dette gælder også i relation til delingsreglerne i §§ 7 og 8, hvor den fraseparerede ægtefælle stilles, som var han eller hun den nuværende ægtefælle.

Efter en eventuel skilsmisse er det derimod aftalen eller afgørelsen ved skilsmissen, der – i overensstemmelse med de almindelige betingelser i § 1, stk. 1-3 – er afgørende for bevarelsen af ægtefællepensionsretten.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1 , regulerer en frasepareret eller fraskilt ægtefælles ret ægtefællepension, når den tidligere ægtefælles pligt til at yde ægtefællebidrag er tidsbegrænset. Er dette tilfældet, er den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun berettiget til at oppebære ægtefællepension i samme tidsrum. Det gælder dog ikke en ægtefælle, der er berettiget til ægtefællepension efter separationen, jf. § 1, stk. 4.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, svarer med redaktionelle ændringer til § 2, stk. 2, i den gældende lov. § 2, stk. 1, gælder dog ikke ved udbetaling af kapitaliserede ydelser efter ATP-lovens § 11, jf. forslagets § 2, stk. 2. Her tages der således alene hensyn til, om der er bidragspligt på tidspunktet for medlemmets død, og ikke om bidragspligten er tidsbegrænset. ATP-bidrag indbetalt efter 1. januar 2002 er ikke omfattet af dette lovforslag, da rettigheder i henhold til disse ydelser har karakter af gruppelivssummer.

Efter § 3 kan ægtefællerne ved separation eller skilsmisse indgå aftale om, at retten til ægtefællepension ikke skal bevares. Såfremt ægtefællerne indgår en sådan aftale, skal aftalen registreres af den institution eller myndighed, der skal udbetale pensionen, jf. forslagets § 11. Den tidligere forskrift om, at en sådan aftale skal fremgå af dom eller bevilling er således ikke foreslået videreført. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 3.4.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1 , er en præcisering af reglen i § 2, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov.

Efter den gældende bestemmelse berøres den bidragsberettigedes ret ikke af, at der ved aftale eller i medfør af §§ 52-53 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995 med senere ændringer, sker ændringer af aftale eller afgørelse om bidragspligt eller om bidragets størrelse.

Bestemmelsen i § 4, stk. 2 , der er ny, er en konsekvens af reglen i § 1, hvorefter separationstidspunktet som udgangspunkt er afgørende for bevarelse af ægtefællepension.

Træffes en anden bestemmelse, eller indgår ægtefællerne en anden aftale om bidragspligt eller om ægtefællepensionsret i forbindelse med skilsmisse end ved den forudgående separation mellem ægtefællerne, følger det af bestemmelsen, at det er beslutningen eller aftalen ved skilsmissen, der er afgørende for ægtefællepensionsrettens bevarelse efter reglerne i forslagets §§ 1, 2 og 3. En sådan senere beslutning eller aftale skal registreres af den institution eller myndighed, der skal udbetale pensionen, jf. forslagets § 11. Den tidligere forskrift om, at en sådan beslutning eller aftale skal fremgå af dom eller bevilling er således ikke foreslået videreført.

Bestemmelsen i § 5 er ny og er en præcisering af den gældende retstilstand.

Efter § 5 , stk. 1 , kan en fraskilt ægtefælle efterfølgende med virkning for pensionsinstituttet give afkald på sin én gang erhvervede ret til ægtefællepension til fordel for sin tidligere ægtefælles nuværende ægtefælle.

Bestemmelsen tydeliggør den hidtil gældende retstilstand, hvorefter det er antaget, at en fraskilt hustru efterfølgende, men inden mandens død, kan give afkald på enkepensionsretten, ikke blot med virkning for sig selv, men også til fordel for mandens eventuelle nuværende hustru. Andre afkald på eller aftaler om ægtefællepensionsret berører ikke andre ægtefællepensionsberettigedes ret til ægtefællepension.

Bestemmelsen i § 3 omhandler således alene aftaler om ægtefællepension, der indgås på tidspunktet for separation og skilsmisse, ligesom bestemmelsen i § 4, stk. 1, alene omhandler senere ændringer af bidragspligten eller bidragets størrelse ved aftale eller dom.

Bestemmelsen i § 5, stk. 2, er ligeledes ny og skal hindre misbrug. Afkald på ægtefællepension efter stk. 1, kan således gøres betinget af, at den fraskilte ægtefælle kan fremlægge tilfredsstillende helbredsoplysninger over for den myndighed eller institution, der har pligt til at udbetale ægtefællepension. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.

Bestemmelsen i § 6, 1. pkt., svarer til § 2, stk. 4, i den gældende lov.

Efter bestemmelsen bortfalder en fraskilt ægtefælles ret til ægtefællepension, hvis den pågældende indgår nyt ægteskab. Retten til ægtefællepension bortfalder definitivt og indtræder således ikke på ny, selvom det nye ægteskab senere ophører ved dødsfald eller skilsmisse. Hvis fraseparerede ægtefæller genoptager eller fortsætter samlivet, således at separationen bortfalder, bortfalder separationens retsvirkninger, jf. ægteskabslovens § 30, hvorefter ægtefællen er berettiget til ægtefællepension som hidtil.

Bestemmelsen i § 6, 2. pkt., er ny.

Det følger af bestemmelsen, at en fraskilt ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension, selvom den pågældende indgår nyt ægteskab, når det nye ægteskab er indgået med den pågældendes tidligere (fraskilte) ægtefælle, hvorfra den fraskilte er berettiget til ægtefællepension. Det nye ægteskab indgås således mellem to parter, der tidligere har været gift med hinanden, og hvor den fraskilte ægtefælle stadig er berettiget til ægtefællepension fra den tidligere ægtefælle. Hvis den fraskilte ægtefælle i mellemtiden har været gift med en anden end den tidligere ægtefælle, er retten til ægtefællepension bortfaldet ved indgåelsen af dette andet ægteskab, og det er derfor ikke muligt at bevare ret til ægtefællepension fra den tidligere ægtefælle i denne situation.

Forslaget til § 7, 1. pkt. , svarer med en mindre ændring til § 2, stk. 3, i den gældende lov. Det følger af bestemmelsen, at såfremt den tidligere ægtefælle har indgået nyt ægteskab, og er såvel den fraskilte som den nuværende ægtefælle berettiget til ægtefællepension, eller er der i øvrigt flere berettigede, deles ægtefællepensionen imellem dem i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af dem indtil separationen, skilsmissen eller dødsfaldet har været gift med den bidragspligtige. Dette er en ændring i forhold til den gældende lovs § 2, stk. 3, hvor pensionen skal ligedeles, såfremt den skal deles mellem flere end to berettigede.

Efter forslagets § 7, 2. pkt. , skal den tidligere ægtefælles nuværende ægtefælles andel dog mindst udgøre 1/3 af pensionen. En frasepareret ægtefælle, der er berettiget til ægtefælledækning efter § 1, stk. 4, er stillet som en nuværende ægtefælle, idet ægtefællepensionsretten i disse tilfælde ikke berøres af separationen.

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 5, i den gældende lov.

Efter bestemmelsen påvirker bortfald af pensionsretten for en af de berettigede ikke den eller de øvrige berettigedes andel af ægtefællepensionen, såfremt pensionsretten bortfalder efter den tidligere ægtefælles død. Såfremt en frasepareret eller fraskilt ægtefælles pensionsret er tidsbegrænset efter § 2, indtræder afdødes ægtefælle og eventuelt andre berettigede dog ved ophøret af dette tidsrum i den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles pensionsandel. Pensionsretten for en frasepareret ægtefælle, der er berettiget til ægtefællepension efter § 1, stk. 4, er ikke begrænset efter § 2, selv om vedkommende kun er berettiget til bidrag i en begrænset periode, idet vedkommendes pensionsret ikke berøres af separationen.

Bestemmelsen i forslagets § 7 om fordelingen mellem flere berettigede finder tilsvarende anvendelse.

Forslagets § 8, 2. pkt. , svarer til § 2, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 i den gældende lov.

Forslagets § 9, stk. 1 og 2 svarer til § 2, stk. 7, i den gældende lov, mens § 9, stk. 3, er ny.

Bestemmelsen i § 9, stk. 1 , sikrer en frasepareret eller fraskilt ægtefælle ret til en tredjedel af sin tidligere ægtefælles godtgørelse eller tilbagekøbsværdi i tilfælde, hvor den tidligere ægtefælle udtræder af sin pensionsordning uden pension, og der udbetales den pågældende en udtrædelsesgodtgørelse, eller i tilfælde, hvor den pågældende tilbagekøber sin pensionsordning. Såfremt der er flere berettigede, fordeles godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien mellem dem efter § 7, 1. pkt.

Efter § 9, stk. 1, 2. pkt. , er det dog en betingelse for, at en frasepareret eller fraskilt ægtefælle kan få ret til en del af den tidligere ægtefælles godtgørelse eller tilbagekøbsværdi, at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er berettiget til tidsubegrænset bidrag. Tidsbegrænset bidragspligt fører i praksis kun sjældent til udbetaling af ægtefællepension, og der er derfor ikke behov for at dække udtrædelsessituationen i tilfælde, hvor bidraget er fastsat tidsbegrænset.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2 , fastsætter fordelingen af andelen af den tidligere ægtefælles godtgørelse eller tilbagekøbsværdi i tilfælde, hvor der er flere berettigede.

I § 9, stk. 3 , bestemmes det, at den tidligere ægtefælle er berettiget til at få udbetalt en eventuel engangsydelse uden, at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle skal have andel i ydelsen. Bestemmelsen er ny og er indsat, idet retten til supplerende engangsydelse er blevet en del af ydelsessammensætningen i flere pensionsordninger. Bestemmelsen omfatter supplerende engangsydelser som nævnt i § 29 A i pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003 med senere ændringer.

Bestemmelsen i forslagets § 10 er ny og regulerer den situation, hvor en frasepareret eller fraskilt ægtefælles pensionsordning, hvorfra den tidligere ægtefælle er berettiget til ægtefællepension, overgår til en anden pensionsordning.

Formålet med bestemmelsen i § 10, stk. 1, er at sikre, at en frasepareret eller fraskilt ægtefælles én gang erhvervede ret til bevarelse af ægtefællepension ikke forringes væsentligt som følge af, at den tidligere ægtefælles pensionsordning overgår til en anden ordning, f.eks. i forbindelse med den tidligere ægtefælles jobskifte. Spørgsmålet er derfor udelukkende, om den ægtefællepensionsret, som de allerede indbetalte pensionsbidrag har etableret, forringes væsentligt ved overgangen til en anden pensionsordning. En frasepareret eller fraskilt ægtefælle må efter bestemmelsen tåle visse ikke væsentlige ændringer i sin dækning som følge af den egenpensionsberettigedes overførsel af sin pensionsordning til en ny pensionsordning.

Beskyttelsen efter bestemmelsen gælder ikke, hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun er berettiget til tidsbegrænset bidrag, jf. § 2, stk. 1.

Forringes en frasepareret eller fraskilt ægtefælles én gang erhvervede ret til ægtefællepension væsentligt som følge af, at en tidligere ægtefælles pensionsordning overgår til en anden pensionsordning, er den tidligere ægtefælle forpligtet til at sørge for enten, at den hidtidige pensionsordning opretholdes som fripolice (dvs. en forsikring, hvor der ikke længere betales præmie) eller, at der oprettes en fripolice for den pågældende eller tegnes en individuel ordning eller lignende, hvorved det sikres, at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension ikke forringes som følge af den tidligere ægtefælles pensionsordnings overgang til en anden ordning.

Med forslagets § 10, stk. 2 , indføres en lovhjemlet oplysningspligt for pensionsinstitutterne. Den pensionsberettigede fraseparerede eller fraskilte ægtefælle har ved henvendelse til pensionsinstitutterne ret til at få nærmere oplysninger om pensionsordningens ægtefælledækning og vil således have en umiddelbar mulighed for at varetage sin retsstilling efter stk. 1, uanset om den tidligere ægtefælle ønsker at fremkomme med oplysninger til brug herfor.

Med forslaget i § 11, stk. 1 , præciseres, at ægtefællerne eller en af dem skal anmelde bevarelse eller afkald på retten til ægtefællepension til den myndighed eller institution, der skal udbetale pensionen. Dette gælder efter forslagets § 12, stk. 3, ligeledes ægtefællepension sikret ved overlevelsesrente.

Bestemmelsen i forslagets § 11, stk. 2 , svarer til § 2, stk. 8, i den gældende lov.

Bestemmelsen regulerer, til hvem myndigheder eller institutioner, der skal udbetale ægtefællepension eller en godtgørelse eller tilbagekøbsværdi efter forslagets § 9, kan udbetale pensionen, godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien med frigørende virkning.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 3, skal det - hvis en ægtefællepension er sikret ved overlevelsesrente – i bevillingen eller dommen fastsættes, om forsikringen skal overgå til den fraskilte ægtefælles fri rådighed. Ved den foreslåede § 12 ændres dette, således at betingelserne for, at en frasepareret eller fraskilt ægtefælle bevarer retten til overlevelsesrente, lovreguleres.

Efter forslagets § 12, stk. 1, 1. pkt. , kan en overlevelsesrente, som er oprettet som led i den tidligere ægtefælles ansættelsesforhold, og som sikrer dennes ægtefælle en pensionsret, udtages af den tidligere ægtefælles fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

I praksis tilfalder overlevelsesrenten den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i form af en fripolice, beregnet på grund af de hidtidige indbetalinger ved ejerægtefællens død og på hidtidige gældende vilkår, herunder at den tidligere ægtefælle afgår ved døden før den berettigede fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

Kan overlevelsesrentens værdi overføres til den tidligere ægtefælles egenpensionsordning, følger det af § 12, stk. 2 , at overlevelsesrenten kun tilfalder den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, hvis den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, og hvis parternes ægteskab inden separationen eller skilsmissen uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år.

Det er således ingen betingelse, at den tidligere ægtefælles bidragspligt over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er tidsubegrænset.

Det følger af henvisningen i § 12, stk. 3 , til § 3, at ægtefællerne kan aftale, at retten til overlevelsesrente ikke skal bevares. Den tidligere forskrift om, at en sådan aftale skal fremgå af dom eller bevilling, er således ikke foreslået videreført. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.7.2.

Det følger endvidere af henvisningen i § 12, stk. 3 , til § 11, at ægtefællerne skal anmelde bevarelse eller afkald på retten til overlevelsesrente til den myndighed eller institution, der skal udbetale pensionen.

(Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Til nr. 1 (§ 39, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at det ikke længere skal være et vilkår for at blive skilt, at der pligtmæssigt tages stilling til de specielle situationer, hvor en individuel ret til enkepension er sikret ved overlevelsesrente. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.

Til nr. 2 (§ 42, stk. 1, 1. pkt.)

Ifølge § 42, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 525 af 24. juni 2005, der træder i kraft den 1. januar 2007, giver statsforvaltningerne bevilling til separation eller skilsmisse efter §§ 29 og 32-36, hvis ægtefællerne er enige herom og om vilkårene, jf. §§ 49 og 54-56. Efter den gældende bestemmelse er der fire vilkår, der skal afklares, før der kan udfærdiges separations- eller skilsmissebevilling: 1) ægtefællebidragspligt (§ 49), 2) hvem af ægtefællerne, der kan fortsætte lejemålet til en eventuelt lejet bolig (§ 55), 3) kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 i særejeægteskaber samt 4) enkepension sikret ved overlevelsesrente (§ 54).

Det foreslås, at spørgsmålet om ægtefællepension sikret ved overlevelsesrente, jf. den gældende regel i ægteskabslovens § 54, ikke længere skal være et vilkår for at opnå separation eller skilsmisse. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.

Til nr. 3 (§ 42, stk. 2, 2. pkt.)

Af § 42, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 525 af 24. juni 2005, der træder i kraft den 1. januar 2007, følger, at statsforvaltningen giver bevilling til skilsmisse på baggrund af separation, hvis den anden ægtefælle ikke protesterer derimod, og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen. Ifølge 2. pkt. gælder dette ikke, hvis der skal tages stilling til pensionsordninger efter § 54.

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 2, foreslås det, at stillingtagen til pensionsordninger efter § 54 udgår som vilkår for at opnå separation og skilsmisse. I forlængelse heraf foreslås, at § 42, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Til nr. 4 (§ 54)

Den gældende bestemmelse i § 54 vedrører retten til ægtefællepension efter skilsmisse. Som beskrevet i bemærkningerne til nr. 2, om lovens § 42, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at der ikke længere skal være et krav om pligtmæssig stillingtagen hertil ved separation og skilsmisse. § 54 foreslås som konsekvens ophævet som overflødig. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.

Efter forslagets § 14, stk. 1 , træder loven i kraft den 1. januar 2007. Dette tidspunkt skal ses i sammenhæng med det af ministeren for familie- og forbrugeranliggender samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v.

Loven finder anvendelse på separationer og skilsmisser, der er meddelt efter lovens ikrafttræden, jf. § 14, stk. 2.

Efter forslagets § 15, stk. 1, ophæves den nugældende enkepensionslov. Denne lov skal dog fortsat finde anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til enkepension på grundlag af en skilsmisse meddelt før lovens ikrafttræden. Det foreslås dog, at bestemmelsen i forslagets § 6, 2. pkt., også skal finde anvendelse på fraskilte hustruer, der på ny indgår ægteskab efter lovens ikrafttræden, jf. § 15, stk. 2.

Hustruer, der er frasepareret ved lovens ikrafttræden, bevarer i separationsperioden deres ret til enkepension efter den hidtil gældende lov . Ved en efterfølgende skilsmisse finder lovforslagets bestemmelser anvendelse.

Den nye lov ændrer ikke en ret til bevarelse af ægtefællepension, som nogen efter en pensionsordning havde ved lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at der ikke gøres indgreb i allerede erhvervede pensionsrettigheder efter den hidtil gældende lov.

Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.