Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1057 af 23/09/2024

Erhvervsministeriet

Årsregnskabsloven § 9a

Består virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse, kan virksomheden undlade at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, medmindre virksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Virksomhedens indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i styrelsens digitale indberetningsløsning anses da som dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt årsrapporten.

Stk. 2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. stk. 1, skal de i § 9, stk. 6 og 7, omhandlede erklæringer gives i ledelsesberetningen.