Årsregnskabsloven § 9a

Forslagets § 9, stk. 1, 1. pkt.

, bestemmer i lighed med gældende lovs § 2, stk. 3, at årsrapporten skal underskrives af hvert enkelt ledelsesmedlem. Dette manifesterer det personlige ansvar for ledelsesmedlemmerne efter forslagets § 8.

I stk. 1, 2. pkt., er indføjet et nyt krav. Kravet er inspireret af regler i England og betyder, at ledelsen positivt skal erklære, at man anser årsrapporten for aflagt i overensstemmelse med kravene i lovgivningen m.v., og at årsrapporten giver et retvisende billede af aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Derved markeres ledelsens ansvar for årsrapporten i forhold til revisors ansvar for revisionen. I England går kravene til ledelsens erklæringer dog videre end i forslaget. Erfaringen viser, at dét udtrykkeligt at skulle erklære sig om et forhold i særlig grad retter erklæringsafgiverens opmærksomhed mod det pågældende forhold. Da ledelsen har et ansvar for at aflægge et årsregnskab, der opfylder lovens krav, vil der næppe kunne accepteres et forbehold for f.eks. lovmedholdeligheden og et retvisende billede fra den samlede ledelse. Enkelte ledelsesmedlemmer kan imidlertid godt have en afvigende opfattelse fra flertallet af ledelsen. Se herom nedenfor om forbehold efter forslagets § 10.

Forslagets stk. 2 bestemmer som noget nyt, at ledelsesmedlemmerne også skal udtale sig om eventuelle supplerende beretninger, der medtages i årsrapporten. Her skal de ligesom i stk. 1 udtale sig om det retvisende billede for den eller de pågældende beretninger. De skal herved udtale sig om, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for almindeligt anerkendte retningslinier. Se herom forslagets § 14 og bemærkningerne hertil.