Årsregnskabsloven § 99

Sammen med forslagets § 77 omhandler forslagets §§ 99 - 101 de oplysninger, der skal fremgå af ledelsesberetningen. Forslaget er i vidt omfang en videreførelse af de nugældende krav til indholdet i årsberetningen. Der er dog foreslået visse yderligere krav, f.eks. krav om omtale af virksomhedens videnressourcer. Endvidere foreslås visse krav, der tidligere kun har omfattet børsnoterede og statslige selskaber, overført til virksomheder omfattet af regnskabsklasse C. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 77.

Beretningen skal i lighed med kravet i gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 2, indeholde en beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling, jf. forslagets nr. 1. Oplysninger om forventet udvikling skal som minimum gives for det kommende regnskabsår, så vidt muligt med niveau-angivelse af væsentlige hovedtal som forventet resultat, nettoomsætning m.v. I det omfang ledelsen har forventninger til en mere langsigtet udvikling, skal der også oplyses herom. Der stilles dog ikke krav om budgettal. Oplysninger om ledelsens forventninger til virksomhedens fremtidige udvikling er en særdeles relevant oplysning for regnskabsbruger, ikke mindst i relation til prognoseopgaven, jf. forslagets § 12, stk. 2. For at højne niveauet for omfanget og kvaliteten af fremtidsoplysningerne foreslås det, at beskrivelsen skal indeholde omtale af de særlige forudsætninger, som ledelsen har lagt til grund for vurderingen af virksomhedens forventede udvikling. Herved forstås forudsætninger, som regnskabsbrugere normalt ikke inddrager i deres vurderinger, fordi de ikke har kendskab til disse, eller fordi de ikke er klar over deres betydning for den pågældende virksomheds udvikling. Her kan f.eks. være tale om forudsætninger om valutakursudvikling og økonomisk vækst på virksomhedens væsentligste markeder, væsentlige miljøtilladelser, samt virksomhedens markeds- og produktudvikling. Særligt følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat skal oplyses, men der stilles ikke krav om egentlige følsomhedsanalyser. Omtalen af de særlige forudsætninger skal være konkret i forhold til den enkelte virksomheds situation. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at omtale generel usikkerhed om f.eks. valutakurser, politisk udvikling eller økonomisk afmatning. Oplysningskravet om særlige forudsætninger har hidtil kun været gældende for statslige og børsnoterede selskaber, men anses for så relevant, at også alle øvrige mellemstore og store virksomheder foreslås omfattet.

Som noget nyt kræver nr. 2, at ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens videnressourcer, i det omfang ledelsen betragter disse som afgørende for den fremtidige indtjening. Beskrivelsen forudsættes at skulle ske på et overordnet niveau. Ønsker virksomheden at give meget mere indgående og omfattende oplysninger om videnkapital og medarbejderforhold, hører de ikke til i ledelsesberetningen, men i en supplerende beretning: et "videnregnskab". Ledelsesberetningen kan derimod indeholde de konkluderende - oplysninger fra videnregnskabet, der er nødvendige for at få et retvisende billede i årsrapporten, jf. bemærkningerne herom til forslagets § 12. Bestemmelsen angiver med vilje ikke, hvorledes videnressourcer præcist skal afgrænses, og hvorledes beskrivelsen i øvrigt skal gives. Det skyldes, at dette område er i meget hastig udvikling, og at loven derfor tilsigter at kunne følge udviklingen. Det er på den anden side vigtigt at få markeret, at sådanne relevante oplysninger har deres plads i årsrapporten. Kravet må forventes benyttet i videntunge virksomheder, f.eks. rådgivende ingeniører, medicinal- eller IT-virksomheder, men vil være relevant i et eller andet omfang for alle virksomheder, også i den såkaldte gamle økonomi. Med tiden må det forventes, at der udvikles mere faste retningslinjer for indholdet af beskrivelsen af virksomhedens vidensressourcer, f.eks. via standarder.

Et andet nyt krav i nr. 3 er en beskrivelse af de særlige risici udover almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici virksomheden kan påvirkes af. Det drejer sig her primært om finansielle risici. Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhænge af, i hvilket omfang den enkelte virksomhed er udsat for forretningsmæssige og finansielle risici. Et eksempel på de oplysninger som skal gives, kan være oplysninger om virksomhedens sårbarhed overfor fremtidige ændringer i renteniveau og i koncentrationer af kreditrisici. Det kan i visse virksomheder også være hensigtsmæssigt at præsentere egentlige følsomhedsanalyser, mens det i andre kan være tilstrækkeligt med en kortfattet verbal beskrivelse.

Oplysningskravet er nyt i forhold til den gældende lov, der dog i § 4, stk. 3, kræver de supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede. Oplysninger om finansielle risici er relevant information for regnskabsbruger, men ses ikke ofte givet i praksis. Internationalt er der i de senere år sat fokus på denne type oplysninger, og med IAS 32 samt Regnskabsvejledning nr. 15 ("Finansielle instrumenter: Oplysninger og modregning"), må det forventes, at der inden for en kort årrække udvikles en praksis på området, som kan udfylde forslagets overordnede oplysningskrav. Praksis skal have lov til at udvikle sig, og det er et spørgsmål, hvor langt videre man kan komme med lovregulering. Europa-kommissionens forslag til ændring af 4. og 7. regnskabsdirektiv vedrørende anvendelse af dagsværdier indeholder krav om oplysning af i hvert fald virksomhedens kreditrisici, hvilket skal ses som en naturlig udløber af muligheden for at anvende dagsværdier på finansielle instrumenter.

Fremover skal virksomheden som noget nyt beskrive påvirkningen af det eksterne miljø og de foranstaltninger, som virksomheden har iværksat til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader på miljøet, jf. nr. 4. Der er tale om det eksterne miljø og ikke f.eks. virksomhedens interne arbejdsmiljø. Kravet er særlig relevant i miljøtunge virksomheder, som i forvejen aflægger såkaldte "grønne regnskaber", men også i andre virksomheder, hvor miljøpåvirkningen er en væsentlig faktor ved driften af virksomheden, vil kravet have sin berettigelse. Dette krav stemmer meget godt overens med indholdet i Europa-kommissionens anbefaling om indregning, måling og oplysninger om miljømæssige forhold i årsregnskabet og koncernregnskabet.

Ledelsesberetningen kræver ikke et egentligt miljøregnskab i form af en opgørelse af arter og mængder af energi og råvarer samt en opgørelse over udledninger til luft, vand og jord. Et grønt regnskab egner sig bedre hertil, men beskriver ikke nødvendigvis hele virksomhedens miljøforhold, da det kun beskriver de såkaldte "listevirksomheder", der ofte blot er afdelinger af virksomheden. Til gengæld går kravet i ledelsesberetningen ud på en overordnet omtale af virksomhedens miljøpolitik og ledelse samt tilstedeværelsen af væsentlige miljøgodkendelser. Herunder kan beskrives den indvirkning, som disse forhold har for virksomhedens forventede udvikling. Er det eksterne miljø ikke af betydning ved driften af virksomheden, kan beskrivelsen helt undlades. Kravet om oplysning i ledelsesberetningen om disse miljøforhold blev ikke anbefalet i Regnskabsrådets rapport (afsnit 10.5). I stedet indeholdt rapporten et oplysningskrav om, hvilke beløb virksomheden i regnskabsåret havde benyttet til miljøforhold (afsnit 10.4). Rådet har imidlertid efterfølgende tilsluttet sig, at beløbsoplysningerne erstattes af en verbal beskrivelse i ledelsesberetningen.

Ønsker virksomheden frivilligt at medtage en beskrivelse af det interne arbejdsmiljø, vil ledelsesberetningen være en hensigtsmæssig placering. Beskrivelsen af det interne arbejdsmiljø skal dog kunne adskilles fra beskrivelsen af det eksterne miljø, således at læseren ikke bliver i tvivl om, hvad der vedrører det ene eller det andet. Også her er det et spørgsmål om, hvad der er nødvendigt for at vise et retvisende billede. Er oplysningen ikke nødvendig for at skabe et finansielt retvisende billede, men virksomheden ønsker at oplyse om de nævnte forhold, kan der være meget, der taler for at aflægge en supplerende beretning herom, der i sig selv skal give et retvisende billede inden for de i forslagets § 14 omhandlende rammer.

I lighed med gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 3, skal virksomheden omtale eventuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter, da oplysning herom er relevant ved bedømmelse af virksomhedens fremtidsudsigter, jf. nr. 5 . Som noget nyt retter kravet sig ikke kun mod virksomheder, der selv forsker i eller udvikler produkter m.v. Også virksomheder, som f.eks. har udskilt forsknings og udviklingsaktiviteterne til en dattervirksomhed, skal beskrive aktiviteterne, hvis disse udføres for virksomheden. Oplysningskravet skal iagttages uanset om eventuelle udviklingsprojekter indregnes i balancen som aktiv. Det er op til den enkelte virksomheds ledelse at fastsætte beskrivelsens omfang og detaljeringsgrad.

Har virksomheden filialer i udlandet, skal ledelsens beretning indeholde oplysninger om filialerne, jf. nr. 6. Oplysningskravet er en videreførelse af nugældende krav, som indebærer, at der som minimum skal oplyses om filialens navn og hjemsted. Hvis filialen er af særlig betydning for den samlede aktivitet, bør der gives yderligere relevante oplysninger. Til gengæld fremgår det af væsentlighedsforudsætningen i forslagets § 13, stk. 1, nr. 3, at der ikke kræves oplysning om uvæsentlige filialer, medmindre de tilsammen udgør en betydelig information.

De fra gældende lov videreførte bestemmelser implementerede i sin tid 4. direktivs artikel 46. Endvidere beskriver Regnskabsvejledning 12 ledelsens årsberetning og udfylder i et vist omfang lovens krav.