Årsregnskabsloven § 87a

Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse.

Stk. 3. For aktieselskaber og partnerselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi.

Stk. 4. Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi oplyses.

Forarbejder til Årsregnskabsloven § 87a

Retsinformation

Forslagets § 87

omhandler de yderligere oplysninger, som virksomheder omfattet af klasse C skal give i redegørelsen om anvendt regnskabspraksis. Der er tale om en uddybning af de almindelige bestemmelser om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, som fremgår af gældende lov § 42, og forslagets § 53 (klasse B). Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 1.

Forslagets nr. 1

kræver oplysning om anvendte indregningsmetoder og målegrundlag for de indirekte omkostninger, der i henhold til forslagets § 82 skal indregnes i kostprisen for anlægs- og omsætningsaktiver. I praksis benævnes disse omkostninger som "indirekte produktionsomkostninger" (IPO). Det skal for hver af de relevante poster under aktiver oplyses efter hvilke metoder, IPO er beregnet. Der kræves ikke oplysning om beløbenes størrelse.

Nr. 2

kræver oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C skal efter forslagets § 84 måle disse kapitalandele til regnskabsmæssig indre værdi, så kapitalandelenes regnskabsmæssige resultat løbende indregnes i virksomhedens resultatopgørelse (indre værdis metode). Indregnes kapitalandelene undtagelsesvist ikke efter indre værdis metode, skal årsagen til dette oplyses tillige med de indregningsmetoder og målegrundlag, der anvendes i stedet.

Nr. 3

kræver oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag, som virksomheden anvender i pengestrømsopgørelsen. Kravet kan opfyldes ved en beskrivelse af, hvad pengestrømsopgørelsen viser, herunder hvad posterne under henholdsvis drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet omfatter, samt hvilke poster, virksomheden klassificerer som likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden ikke udarbejder pengestrømsopgørelse.

Nr. 4

kræver oplysninger om de anvendte metoder til opgørelse af nøgletal, der skal indgå i ledelsesberetningen i henhold til forslagets § 101. Hvert enkelt nøgletal (afkastningsgrad, egenkapitalforrentning m.v.) kan ofte beregnes på flere forskellige grundlag, og efter forskellige metoder. Nøgletal forudsættes udregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning, som er udtryk for god skik på dette område. Virksomheden bør dog under alle omstændigheder oplyse dette i årsrapporten, så regnskabsbruger ikke er i tvivl. Anvender virksomheden særlige metoder, der afviger fra Finansanalytikerforeningens vejledning, skal der redegøres for metoderne, så regnskabsbruger bliver bekendt hermed.