LBK nr 1057 af 23/09/2024
Erhvervsministeriet
Årsregnskabsloven § 85
(Ophævet)
Forarbejder til Årsregnskabsloven § 85
RetsinformationForslagets § 85
pålægger virksomheder, der måler kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til indre værdi, at indregne de forholdsmæssige nettooverskud eller -underskud efter forslagets § 84, stk. 3, som indtægter og omkostninger i resultatopgørelsen. Der skal således alene oplyses om nettoresultatet for henholdsvis dattervirksomheder og associerede virksomheder.
Derved gøres en undtagelse fra den begrænsning i indregning af indtægter i resultatopgørelsen, der følger af forslagets § 49, hvorefter alene indtjente indtægter må indgå i resultatopgørelsen. Behandlingen er en fortsættelse af gældende metode i årsregnskabsbekendtgørelsens § 9, stk. 4.
Undtagelsen er en konsekvens af den indre værdis metode, som netop indebærer, at resultat af dattervirksomheder og associerede virksomheder skal indregnes i både balance og resultatopgørelse. Dette står i modsætning til den metode, der tillades for virksomheder i klasse B, nemlig indtægtsføring på basis af modtagne udbytter fra virksomhederne. Denne model opfattes imidlertid ofte ikke som en hensigtsmæssig målestok for afkastet af investeringen i dattervirksomheder og associerede virksomheder, fordi modtagne udbytter kan have meget lille sammenhæng med indtjeningen i de pågældende virksomheder.
Indre værdis metode, hvorved resultaterne fra virksomhederne løbende føres til indtægt eller omkostning, opfattes ofte som en bedre måde til at vise afkastet af investeringerne.