Årsregnskabsloven § 84

Forslagets § 84

stiller skærpede krav til målingen af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Se bilag 1, B, nr. 1 og 2, for en definition af dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Kapitalandelene i disse virksomheder skal i regnskabsklasse C (og D) måles til disses indre værdi, således som denne opgøres af ejervirksomheden. Den indre værdi vil svare til den forholdsmæssige ejerandel af disse virksomheders opgjorte egenkapital. Indregningen til indre værdi skal ske, selvom selskabet ikke aflægger koncernregnskab.

Den indre værdis metode er i dag meget udbredt og er formentlig den mest benyttede måde i mellemstore og store virksomheder til at måle værdien af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i årsregnskabet. I koncernregnskabet indgår kapitalandelene i dattervirksomheder ikke, da de erstattes af alle enkeltaktiverne og forpligtelserne, så koncernregnskabet viser koncernen som om der kun var én virksomhed.

Metoden indebærer, at kapitalandelene måles ved at regulere værdien af disse med forholdsmæssig andel af overskud i den pågældende virksomhed, udbytte og eventuelle andre reguleringer, f.eks. kapitalnedsættelser eller opskrivninger. Derved svarer værdien af kapitalandelene i ejervirksomhedens årsregnskab som hovedregel til den forholdsmæssige ejerandel af dattervirksomhedens henholdsvis den associerede virksomheds egenkapital, som den ville være opgjort, hvis ejervirksomhedens regnskabspraksis havde været benyttet.

Stk. 2

omhandler opgørelsen af den værdi, kapitalandelene skal indgå til ved førstegangsindregningen. Bestemmelsen henviser til de tilsvarende regler om udligning og eliminering for koncernregnskabet. Formålet er at opgøre værdien af kapitalandelene uafhængigt af interne transaktioner mellem virksomhederne, ligesom værdien skal opgøres efter den regnskabspraksis, der benyttes af ejervirksomheden. Der henvises her til forslagets §§ 119 og 120. Henvisningen til § 116, stk. 2, medfører, at tidspunktet for målingen af indre værdi undtagelsesvist kan ske udfra en anden balancedag end modervirksomhedens.

Stk. 3

omhandler de reguleringer af kapitalandelenes værdi, der skal ske i tiden efter førstegangsindregningen. Her kræves, at underskud eller overskud i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, der er reguleret for koncerninterne bevægelser og positioner, medfører en regulering af værdien af kapitalandelene, der forholdsmæssigt svarer til ejerandelen. Endvidere skal andre bevægelser i virksomhedernes egenkapital modsvares af tilsvarende reguleringer i værdien af kapitalandelene. Sådanne reguleringer kan være en kapitalforhøjelse eller -nedsættelse. Det kan også være udbytte, opskrivninger, tilbageførsel af opskrivninger eller andre ændringer af virksomhedernes egenkapital, der ikke er indregnet i disses resultatopgørelser.

Uanset bruttoværdiprincippet i forslagets § 13, stk. 1, nr. 8, må beløb, der tilgår opskrivningsreserven for indre værdi fra én virksomhed med positivt resultat, reduceres med underskud fra andre virksomheder. Dette er til forskel fra opskrivning af materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter forslagets § 41, hvor det ikke tillades at modregne nedskrivninger på anlægsaktiver i opskrivninger på andre. Derimod er opreguleringer til dagsværdi efter § 38 nettoreguleringer, hvor positive beløb for nogle aktiver eller forpligtelser elimineres med negative beløb for andre aktiver eller forpligtelser.

Efter forslagets stk. 4 skal en eventuel samlet nettoopskrivning af kapitalandelene efter stk. 3 overføres til en særlig reserve, der ikke kan anvendes til udbytte eller udlodning. Dette betyder modsætningsvist, at reserven kan opløses i takt med, at de frie reserver bliver negative. Den kan ikke reduceres med underskud fra den enkelte regnskabsperiode, hvis der i øvrigt er frie reserver. Her henvises til følgelovsforslagets § 1, nr. 27, jf. nr. 26, hvorefter opskrivningsreserven for indre værdi i det store hele behandles på samme måde som overkursfonds for aktieselskaber. I begge tilfælde er der tale om en reserve, der kan anvendes til dækning af underskud, men som ikke kan anvendes til udbytte. Se bemærkningerne til følgelovens bestemmelse.

En eventuelt samlet nettonedskrivning af kapitalandelene efter stk. 3 overføres til fradrag i en tidligere indregnet positiv reserve, hvis reserven kan rumme beløbet og efter fradraget for nettonedskrivningen fortsat er positiv eller nul. Et eventuel overskydende beløb, der ikke kan indeholdes i reserven, skal indregnes i de frie reserver, som dermed reduceres. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan således ikke optages med negativt beløb.

Frasælges en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, skal den del af reserven opløses, som hidrører fra den pågældende virksomhed.

Stk. 5

indeholder visse lempelser. Anvendelse af indre værdis metode kan således undlades for dattervirksomheder, når betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine ejerbeføjelser eller ledelse, når de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger, eller når kapitalandelene udelukkende ejes med henblik på efterfølgende salg.

For associerede virksomheder kan den indre værdis metode undlades i det omfang, de nødvendige oplysninger ikke er kendte. Endvidere kan reguleringerne af værdien, jf. stk. 3, ske på basis af det seneste årsregnskab for virksomheden, selvom dette har et regnskabsår, der afviger fra den rapporterende virksomhed, eventuelt selvom det afsluttes senere end regnskabsåret i den rapporterende virksomhed. Undtagelserne skyldes, at ejervirksomheden ikke har bestemmende indflydelse over den associerede virksomhed, og at det derfor i særlige tilfælde kan være vanskeligt at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for elimineringer herunder tilpasninger til ejervirksomhedens regnskabspraksis og reguleringer af værdien af kapitalandelene. På tilsvarende vis kan ejervirksomheden normalt ikke gennemtvinge, at den associerede virksomhed får samme regnskabsår som ejervirksomheden. Derfor kan værdireguleringen ske på basis af det senest udarbejdede årsregnskab for den associerede virksomhed.

I de tilfælde hvor virksomheden benytter undtagelsen i stk. 5, skal kapitalandelene måles efter hovedreglerne i forslagets §§ 33, 36, 40, 41, 42, 44 og 46. I sådanne tilfælde gælder kravet om nedskrivninger og mulighed for opskrivninger. Kapitalandele i en dattervirksomhed, der udelukkende besiddes med henblik på efterfølgende overdragelse, og som ikke tidligere har indgået i modervirksomhedens koncernregnskab ved konsolidering, kan dog måles til dagsværdi efter principperne i § 37, stk. 1, 2. - 4. pkt.

Er en associeret virksomhed også at anse som fælles ledet, har virksomheden i princippet valgfrihed mellem måling til indre værdi eller pro rata konsolidering, jf. forslagets § 34. Dog skal alle fælles ledede virksomheder behandles på samme måde, medens alle associerede virksomheder, der ikke behandles som fælles ledede med pro rata konsolidering, skal måles til equity, jf. her konsistenskravet i forslagets § 13, stk. 1, nr. 7. Se om pro rata konsolidering i årsregnskabet under bemærkningerne til forslagets § 34.