LBK nr 1057 af 23/09/2024
Erhvervsministeriet
Årsregnskabsloven § 83a
Virksomheden skal indregne alle aktiver, som opfylder definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, uanset om virksomheden har ejendomsretten over aktivet.
Forarbejder til Årsregnskabsloven § 83a
RetsinformationForslagets § 83
kræver, at virksomheden indregner udviklingsprojekter som aktiver, hvis de tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden uden tvivl agter af fremstille henholdsvis benytte i produktionen. At indregning, i modsætning til gældende lovs § 19, er gjort obligatorisk, udspringer af, at det værdibaserede regnskab stræber mod indregning af alle aktiver, der kan måles pålideligt. Udviklingsprojekter er udvikling af produkter eller processer, som ligger umiddelbart før en påbegyndelse af egentlig erhvervsmæssig udnyttelse. Udvikling må derfor adskilles fra forskning, der består af mere grundlæggende undersøgelser med det formål at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt. Sådanne forskningsarbejder kan ikke indregnes som aktiver, men skal løbende omkostningsføres i resultatopgørelsen.
I forbindelse med virksomhedens opnåelse af patenter, koncessioner eller andre rettigheder ligger ofte en udviklingsproces til grund. Kravet om aktivering af udviklingsprojekter indebærer, at sådanne rettigheder også skal aktiveres. Skema 1 og 2 i bilag 2, der implementerer 4. direktivs artikler om opstilling af balancen, er indrettet på at tilgodese disse forskellige immaterielle aktiver.
Kravet om indregning af udviklingsprojekter indebærer, at virksomheden får pligt til at foretage de nødvendige registreringer i bogføringen, så kravet kan opfyldes. Kravet om indregning gælder ikke blot projekter, der udvikles i virksomheden, men principielt også projekter, der for virksomhedens regning udvikles af en anden virksomhed ("outsourcing").
Udover forslagets krav om identificering og hensigt til at udnytte projektet er det som for alle aktiver en forudsætning for aktivering, at udviklingsprojektet har en værdi for virksomheden. Dette afgøres bl.a. udfra, om produktets tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist, om virksomhedens ledelse har tilkendegivet sin hensigt om at fremstille og markedsføre produktet, om virksomheden har tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at færdiggøre, producere og sælge produktet, og om der kan påvises et marked for produktet. Se hertil IAS 38 og Regnskabsvejledning 7.
Målingen af udviklingsprojekter sker til kostpris, herunder indirekte omkostninger, jf. forslagets §§ 36 og 82. Afskrivning sker over produktets forventede brugstid og påbegyndes, når udviklingen er færdiggjort. På dette tidspunkt skifter projektet også plads i balancen, så det overføres til færdiggjorte udviklingsprojekter. Brugstiden er den periode, hvor virksomheden forventer at kunne have økonomisk nytte af det nye produkt, dog maksimalt 20 år. Nedskrivningspligten i forslagets § 42 gælder også for udviklingsprojekter, mens der ikke er mulighed for opskrivning, jf. forslagets § 41.