Årsregnskabsloven § 7a

Reglerne for udarbejdelse af årsrapporter er baseret på den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter regelsættet, som virksomhederne er forpligtet til at følge, primært afhænger af virksomhedens størrelse. Det vil sige, at små virksomheder skal følge forholdsvis få, typisk bred krav, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav.

Byggeklodsmodellen er i princippet en pyramidisk model, hvor fire "klodser" bestående af klassificerings-, værdiansættelses- og oplysningsbestemmelser - er lagt ovenpå et grundlag af helt generelle regler, som alle virksomheder skal opfylde (se kapitel 3 og 4). Derefter følger byggeklodserne regnskabsklasserne - som fra neden kaldes A, B, C og D. De fire regnskabsklasser fremgår af lovens afsnit II V.

Forslagets § 7

fastlægger, hvilken regnskabsklasse de forskellige virksomheder i det mindste skal følge. Regnskabsklasserne omfatter i korthed følgende:

Klasse A: frivillige årsrapporter, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.

Klasse B: lovpligtige årsrapporter for små virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 - 4.

Klasse C: lovpligtige årsrapporter for mellemstore og store virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 - 4,

Klasse D: lovpligtige årsrapporter for statslige og børsnoterede aktieselskaber uanset størrelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

En modervirksomhed med begrænset ansvar, som indgår i en mellemstor eller stor koncern, omfattes dog uanset størrelse som minimum af regnskabsklasse C.

Det er ikke nyt, at virksomheder af forskellige størrelser m.v. skal følge forskelligt omfang af regler. Nyt er derimod måden, hvorpå dette er struktureret i loven. Den gældende årsregnskabslov oplister alle bestemmelserne, hvorefter det i et kapitel sidst i loven fremgår, hvilke undtagelser, der gælder som følge af virksomhedens størrelse. I byggeklodsmodellen starter læseren derimod med de regler, som gælder for de mindste virksomheder, og bygger derefter på med yderligere regler for mellemstore og store virksomheder. De fire regnskabsklasser, lovens afsnit II V, følges op af en række tillægsafsnit. Disse gælder uafhængigt af regnskabsklasserne. Placering af disse regler i byggeklodssystemet ville derfor have været uhensigtsmæssig. Der tænkes bl.a. på reglerne om koncernregnskaber.

Forslagets stk. 1

bestemmer, hvilken regnskabsklasse en given virksomhed som minimum skal følge i byggeklodsmodellen (reglen modificeres dog for modervirksomheder, der indgår i en mellemstor eller stor koncern, se bemærkningerne til stk. 4 nedenfor).

Regnskabsklasse A

gælder ifølge stk. 1, nr. 1, for virksomheder som ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men som frivilligt aflægger en årsrapport, der ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2 (se bemærkningerne herom til denne bestemmelse). Disse virksomheder har hidtil ikke været omfattet af årsregnskabsloven. Reglerne om regnskabsaflæggelse for klasse A fremgår af lovforslagets afsnit II. Der er tale om et meget enkelt sæt regler, der reelt svarer til dem, som de pågældende virksomheder hidtil har fulgt efter bekendtgørelsen om bogføringspligtiges årsregnskaber (nr. 518 af 25. juni 1999).

Regnskabsklasse A gælder først og fremmest for alle virksomheder med personligt ansvar. Endvidere er interessentskaber og kommanditselskaber, hvori de ansvarlige deltagere ikke alle er kapitalselskaber, omfattet af regnskabsklasse A. Se om disse "personselskaber" i bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Desuden gælder regnskabsklasse A for meget små virksomheder ("mikrovirksomheder") med begrænset ansvar omfattet af §§ 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som efter de nugældende størrelseskriterier i den nævnte lovs § 19, stk. 2, er undtaget fra pligten til at aflægge årsregnskab efter den gældende årsregnskabslov f.eks. meget små andelsvirksomheder med begrænset ansvar. Efter lovforslagets § 4 skal disse "mikrovirksomheder" fortsat være undtaget fra pligten til at aflægge årsrapport. Størrelseskriterierne i den nævnte lovs § 19, stk. 2, er videreført i lovforslagets § 4, stk. 1, med visse modifikationer. (Se nærmere herom i bemærkningerne til § 4). Overskrider virksomheden størrelsesgrænserne i § 4, stk. 1, er den forpligtet til at aflægge årsrapport, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, og skal i så fald følge reglerne i regnskabsklasse B eller C, afhængig af virksomhedens størrelse.

Regnskabsklasse B, C og D

gælder for virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Sidstnævnte bestemmelse indeholder en opregning af de virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter lovens regler. Disse er identiske med de virksomheder, som skal aflægge årsregnskaber m.v. efter gældende årsregnskabslov (se bemærkningerne til § 3, stk. 1).

Aktieselskaber, som ikke er statslige eller børsnoterede aktieselskaber, samt de øvrige virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, er enten omfattet af regnskabsklasse B eller C afhængig af virksomhedens størrelse. Der opereres som tidligere anført med tre størrelser: små virksomheder skal følge regnskabsklasse B, mens mellemstore og store virksomheder skal følge klasse C. Størrelsesgrænserne fremgår af stk. 2, mens stk. 3 bestemmer, hvordan størrelserne beregnes. Lovforslaget viderefører i princippet størrelsesgrænserne i den gældende årsregnskabslov (dette omtales nærmere i bemærkningerne til stk. 2 og 3 nedenfor). Statslige og børsnoterede aktieselskaber skal uanset størrelse følge regnskabsklasse D. Regnskabsklasserne B, C og D omtales nærmere i det følgende.

Regnskabsklasse B

gælder ifølge forslagets stk. 1, nr. 2, for "små virksomheder" omfattet af § 3, stk. 1, som ikke er statslige eller børsnoterede aktieselskaber. "Små virksomheder" er defineret i § 7, stk. 2, nr. 1. Reglerne for regnskabsaflæggelse for klasse B fremgår af lovforslagets afsnit III.

Regnskabsklasse B gælder således for

små aktie- og anpartsselskaber samt små partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),

små interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er såkaldte kapitalselskaber,

små erhvervsdrivende fonde, samt

små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (små virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (små andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre disse er så små, at de er omfattet af undtagelsen i lovforslagets § 4 og dermed omfattet af klasse A (se bemærkningerne til § 4).

Regnskabsklasse C

omfatter samme typer virksomheder som klasse B, men gælder ifølge stk. 1, nr. 3, for "mellemstore og store virksomheder". "Mellemstore virksomheder" er defineret i stk. 2, nr. 2, "store virksomheder" i stk. 2, nr. 3. Reglerne for regnskabsaflæggelse for klasse C fremgår af lovforslagets afsnit IV.

Regnskabsklasse D

, der fortrinsvis består i ekstra oplysningskrav, gælder som nævnt ifølge stk. 1, nr. 4, for statslige aktieselskaber og børsnoterede aktieselskaber, uanset disses størrelse. Reglerne for regnskabsaflæggelse for klasse D fremgår af lovforslagets afsnit V.

Ved børsnoterede selskaber forstås selskaber, hvis aktier eller obligationer er noteret på en fondsbørs i Danmark, i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået en juridisk bindende aftale om de her omhandlede forhold, f.eks. et EØS-land. Indplaceringen i klasse D sker som nævnt uafhængigt af virksomhedernes størrelse.

I stk. 2 er de tre størrelser i klasse B og C (små, mellemstore og store) afgrænset af to sæt størrelsesgrænser, der i princippet viderefører størrelsesgrænserne i den gældende årsregnskabslov. Overgrænserne i gældende årsregnskabslov § 64 d og § 64 c, svarer således til henholdsvis forslagets stk. 2, nr. 1 (små) og nr. 2 (mellemstore). Grænserne er baseret på 4. direktivs artikel 11 henholdsvis 27.

Grænserne forøges i medfør af 4 direktivs art. 53 hvert femte år. Sidste ændring skete ved ændringsdirektiv 99/60/EF, der forøgede alle grænser med 25 pct. Direktivet hindrer ikke medlemslandene i at fastsætte lavere grænser. Direktivets grænser er meget høje i forhold til de typiske størrelser for danske virksomheder. Størrelsesgrænserne mellem små og mellemstore virksomheder i den gældende lovs § 64 d er derfor bibeholdt i forslagets stk. 2, nr. 1. Tilsvarende er størrelsesgrænserne mellem mellemstore og store virksomheder i den nugældende § 64 c bibeholdt i forslagets stk. 2, nr. 2. Bemærk dog, at den yderligere betingelse, som er indeholdt i § 64 d, stk. 3, hvorefter undtagelserne ikke gælder for koncernvirksomheder, hvis koncernen selv eller en af dens virksomheder overskrider grænsen, ikke er videreført i forslaget. Dette indebærer en liberalisering og forenkling af reglerne.

Se i øvrigt om de tilsvarende størrelsesgrænser mellem små og mellemstore koncerner i § 110 og bemærkningerne hertil.

I overensstemmelse med hidtidig praksis anses en nystiftet virksomhed for omfattet af regnskabsklasse B, hvis den i den første regnskabsperiode ikke overskrider to af de nævnte størrelser. Derefter gælder der en to-års regel vedrørende ind- og udtræden af de forskellige størrelsesgrupper. Fordelen ved at have en to-års periode er, at et enkelt år med over- eller underskridelse af størrelserne ikke uden videre medfører ændringer i regnskabspligten. Hvis virksomheden derimod overskrider to af de nævnte størrelsesgrænser det første regnskabsår, omfattes den direkte af klasse C. To-års reglen følger af 4. direktivs artikel 12.

Stk. 3 viderefører definitionerne for størrelsesgrænserne fra gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 64 c, stk. 5, bortset fra forslagets stk. 3, nr. 2. I forslagets nr. 2 viderefører 1. pkt. gældende lovs § 22 ved sin henvisning til bilag 1, C, nr. 11. 2. pkt. viderefører praksis, der svarer til retsstillingen i de øvrige EU-medlemsstater.

Forslagets stk. 4

indeholder en særregel, som fraviger stk. 1 for så vidt angår indplacering i regnskabsklasserne af en modervirksomhed for en koncern, der opfylder størrelseskravene for pligt til at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 109 og 110. Uanset om virksomheden isoleret set måtte opfylde betingelserne for indplacering i regnskabsklasse A eller B, foreslås det, at en modervirksomhed med begrænset ansvar indplaceres i en klasse svarende til mindst regnskabsklasse C. Er modervirksomheden et statsligt eller børsnoteret aktieselskab, skal virksomheden dog uanset størrelse i det mindste følge regnskabsklasse D.

Bestemmelsen i stk. 4 skal sammenholdes med § 4, stk. 4. Der er intet til hinder for, at en meget lille virksomhed med begrænset ansvar - f.eks. et meget lille andelsselskab - som i henhold til forslagets § 4 opfylder størrelsesgrænserne for at blive indplaceret i regnskabsklasse A, kan optræde som modervirksomhed for en mellemstor eller stor koncern. Hvis man i en sådan situation anerkender, at modervirksomheden kan indplaceres i regnskabsklasse A, skal der ikke aflægges årsrapport, endsige koncernregnskab. Dette er naturligvis uholdbart. Det foreslås derfor, at virksomheden som minimum skal følge reglerne i regnskabsklasse C.

Henvisningen til §§ 109 og 110 indebærer, at en virksomhed, der ellers ville være fritaget for at aflægge årsrapport efter undtagelsen i § 4, stk. 1, men som er modervirksomhed for en koncern, alligevel skal aflægge årsrapport og herunder koncernregnskab. Det er her forudsat, at koncernen opfylder betingelserne i §§ 109 og 110, dvs. størrelsesgrænser, der svarer til grænserne mellem B- og C-virksomheder. Det samme gælder for B-virksomheder, der altså skal aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse C.

Det følger af forslagets stk. 5, at en virksomhed altid kan vælge at følge regler på et højere niveau i byggeklodsmodellen. Virksomheden skal ikke nødvendigvis overtage hele det højere sæt af regler. Dog kræves det, at virksomheden konsekvent følger reglerne på et systematisk grundlag. Eksempelvis vil indregning af indirekte produktionsomkostninger under aktiver, som en virksomhed i regnskabsklasse B ønsker at foretage, samtidig betyde, at kravene til beskrivelsen heraf i virksomhedens anvendte regnskabspraksis skal følges. Tilvalg af ledelsesberetningens krav om omtale af forventninger til fremtiden betyder også, at det tilknyttede krav om beskrivelse af væsentlige forudsætninger for forudsigelserne samtidig skal iagttages.

For at undgå misforståelser hos regnskabsbrugerne skal virksomheder, der aflægger årsrapport efter reglerne i klasse B, C og D, altid markere i årsrapporten under anvendt regnskabspraksis, hvilken regnskabsklasse årsrapporten er aflagt efter, jf. § 53, stk.

1. Aflægger virksomheden sin årsrapport på grundlag af f.eks. klasse B, men med tilvalg af enkelte regler i klasse C, skal det fremgå, at klasse B anvendes med angivelse af de regler for klasse C, der yderligere anvendes.