LBK nr 1057 af 23/09/2024
Erhvervsministeriet
Årsregnskabsloven § 75
(Ophævet)
Forarbejder til Årsregnskabsloven § 75
RetsinformationForslagets § 75, stk. 1,
viderefører reglerne i gældende årsregnskabslov § 44, hvorefter de enkelte klasser af aktier eller anparter specificeres, dvs. angives med den i vedtægterne foreskrevne benævnelse for klasserne, f.eks. A- og B-aktier. For hver klasse skal der oplyses om antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi. Er virksomhedskapitalen ikke opdelt i klasser, skal aktieselskaber men ikke anpartsselskaber oplyse om antallet af aktier og deres pålydende værdi. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.
Stk. 2
svarer indholdsmæssigt til bestemmelser i gældende aktieselskabslovs § 5, stk. 2, og § 32, stk. 4, og gælder kun for aktieselskaber. Bestemmelserne foreslås overført til årsregnskabsloven i overensstemmelse med forslaget, da det er hensigtsmæssigt at samle krav til årsrapporter i forslaget. Bestemmelsen kræver, at der i førstkommende årsrapport oplyses om de faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab samt ved forhøjelse af aktiekapitalen, så aktionærer og andre regnskabsbrugere har mulighed for at kontrollere den samlede størrelse af disse omkostninger. Oplysningerne om kapitalomkostninger i aktieselskaber kan med fordel gives i tilknytning til kapitalforklaringen efter forslagets § 56.