Årsregnskabsloven § 70

Forslaget er nyt i forhold til den nugældende årsregnskabslov. I praksis gives de nævnte oplysninger dog ofte, selv i mindre selskabers årsrapporter, bl.a. på grund af kravet i gældende lovs § 46 a om oplysning af ejerforhold i aktieselskaber.

Begrebet "nærtstående parter" er nærmere defineret i forslagets bilag 1, A, nr. 4. Der er typisk tale om personer eller virksomheder, som har mulighed for at gennemtvinge beslutninger i virksomheden (bestemmende indflydelse), eller som har indflydelse på de driftsmæssige eller finansielle beslutninger (betydelig indflydelse). Betydelig indflydelse kan opnås både direkte og indirekte.

Nærtstående parter kan f.eks. være tilknyttede virksomheder, dvs. dattervirksomheder, modervirksomheder og modervirksomhedernes dattervirksomheder. Også associerede virksomheder, ledende personer i virksomheden, herunder bestyrelses- og direktionsmedlemmer, nære familiemedlemmer til ledelsen samt virksomheder, som ledelsen eller nære familiemedlemmer til ledelsen har bestemmende eller betydelig indflydelse over. Begrebet har lighedspunkter med interessegrupperne i konkurslovens § 2, men dækker ikke nødvendigvis de samme interesser, da bestemmelserne har forskelligt sigte. Det samme gælder bestemmelserne om personer, der står den pågældende særligt nær i aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og anpartsselskabslovens § 49, stk. 1, om bestemmelser om ulovlige lån m.v. til ledelsesmedlemmer m.v. Begrebet nærtstående omfatter også tilfælde, hvor der ikke er bestemmende indflydelse. Derfor rækker begrebet videre end begrebet "samme interesses bestemmende indflydelse" i forslagets § 121, stk. 2, der undtager fra kravet om anvendelse af dagsværdier og kapitalisering af goodwill m.v. ved koncernetablering eller fusion.

Stk. 1

kræver en beskrivelse af virksomhedens transaktioner med nærtstående parter i løbet af regnskabsåret. Der er ikke fastsat bestemte krav til indholdet af beskrivelsen af transaktionerne, men en beskrivelse forudsættes normalt at oplyse omfanget og transaktionstypen. Der skal ikke nødvendigvis gives beløb, idet det også kan fremstå som en procentdel af beløb i årsregnskabet i øvrigt, men der skal gives de oplysninger, der sætter regnskabsbrugerne i stand til at drage slutninger om transaktionernes betydning for virksomheden og et retvisende billede af dennes forhold. Oplysningerne skal gives, uanset de nærtstående har bestemmende eller blot betydelig indflydelse på virksomheden. En del af oplysningerne skal i forvejen fremgå af årsregnskabet, jf. kontroloplysningerne om virksomhedens tilgodehavender m.v. hos ledelsesmedlemmer efter forslagets § 73. Forslaget indeholder ikke nærmere regler om den regnskabsmæssige behandling af nærtstående parter, men overlader dette til standarder i henhold til forslagets § 136. Indtil nye standarder kan udstedes med hjemmel i denne bestemmelse, kan Regnskabsvejledning 13 dog udfylde rammerne. Regnskabsvejledning 13, der i stort omfang svarer til IAS 24, indeholder bestemmelser om afgrænsningen af nærtstående parter og om de transaktioner, der typisk vil være omfattet. Ligeledes fastslås en række krav til oplysningerne, herunder at oplysningerne om omfang m.v. bør opdeles efter transaktionstyper og med indicering af den enkelte nærtstående, hvis det kan have betydning for regnskabsbrugerens indtryk af virksomhedens forhold. En standard må også under hensyntagen til, at det vil have betydning for det retvisende billede bestemme, at det skal oplyses, hvis nærtstående parters indflydelse på transaktioner har en så betydelig indvirkning på virksomheden som helhed, at der skal oplyses herom.

Stk. 2

kræver visse basisoplysninger om de nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse på virksomheden. Ikke alle nærtstående parter skal altså beskrives med disse basisinformationer. Grundlaget for den bestemmende indflydelse skal oplyses, dvs. i hvilken egenskab en person eller en virksomhed har mulighed for at gennemtvinge beslutninger. Der vil kunne være tale om direktører og bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af lignende ledelsesorganer samt virksomhedsdeltagere, der besidder flertallet af stemmerettighederne, f.eks. en modervirksomhed. Navn og bopæl/hjemsted skal oplyses for de pågældende.

Almindelige långivere, kunder og leverandører anses ikke for nærtstående i forslagets forstand, selvom virksomhedens handlefrihed måtte være begrænset som følge af en vis økonomisk afhængighed af disse ressourceejere.

Stk. 3

viderefører gældende § 28, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde. Herefter skal fonde, der er knyttet til en anden erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende fond eller en anden erhvervsdrivende virksomhed, f.eks. et aktieselskab, oplyse om deres forbindelse til den anden fond eller erhvervsdrivende virksomhed. Tilknytningen kan alene være baseret i en vedtægtsbestemmelse i den pågældende erhvervsdrivende fond eller i en aftale med virksomheden. Efter lovmotiverne til lov om erhvervsdrivende fonde er der først og fremmest tale om oplysninger af regnskabsmæssig karakter, f.eks. størrelsen af en særskilt ydelse fra den pågældende virksomhed eller fond til den erhvervsdrivende fond. Selvom oplysningen efter gældende lov kan gives såvel i årsregnskabet som årsberetningen, foreslås det af praktiske grunde og på grund af oplysningernes typiske karakter, at oplysningen gives i noterne i tilknytning til oplysningerne om nærtstående parter, selvom fonden ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for at være nærtstående part i bilag 1, A, nr. 4.