LBK nr 1057 af 23/09/2024
Erhvervsministeriet
Årsregnskabsloven § 61
(Ophævet)
Forarbejder til Årsregnskabsloven § 61
RetsinformationSom en nyskabelse indeholder forslagets § 61 en pligt til at oplyse om væsentlige eventualaktiver. Et tilsvarende krav findes i IAS 37.
Eventualaktiver defineres i bilag 1, C, nr. 8. Der er tale om aktiver, der kan forventes at opstå som resultat af tidligere begivenheder, men hvor aktivernes eksistens afhænger af udfaldet af en eller flere usikre fremtidige begivenheder. Der er således tale om "mulige" fremtidige økonomiske fordele, som sandsynligvis vil opstå som følge af begivenheder, der har fundet sted. Der er f.eks. tale om et eventualaktiv, hvis virksomhedens ledelse vurderer, at der er gode chancer for at vinde et søgsmål i en verserende erstatningssag.
Eventualaktiver opfylder ikke definitionen på et aktiv, da der ikke er tale om en økonomisk ressource, som på nuværende tidspunkt er under virksomhedens kontrol. Selvom det vurderes som sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, er det ofte forbundet med stor usikkerhed at opgøre værdien heraf. Eventualaktiver kan derfor ikke indregnes i balancen som aktiver, men skal i stedet oplyses i noterne. Informationen er relevant for regnskabsbruger, ikke mindst i forbindelse med prognoseopgaven, da eventualaktiverne jo med en vis sandsynlighed vil blive til egentlige aktiver i fremtiden. Pligten til at oplyse om væsentlige eventualaktiver indebærer, at der skal gives en kort beskrivelse af eventualaktivets art. Hvis det er muligt, bør ledelsen endvidere angive et estimeret beløb og redegøre for vurderingen af eventualaktivets værdi.