Årsregnskabsloven § 53

Forslagets § 53

præciserer hvilke forhold, der skal fremgå af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis. Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 1.

Efter gældende årsregnskabslovs § 42 skal virksomheden oplyse om anvendte metoder for værdiansættelse og beregning af af- ned- og opskrivninger. Kravet suppleres af yderligere notekrav, som tilsammen skal afdække virksomhedens regnskabspraksis. I modsætning til gældende lov stiller forslagets § 17 krav om, at anvendt regnskabspraksis beskrives i et samlet afsnit. Langt de fleste virksomheder vælger allerede dette i praksis.

Forslagets stk. 1

bestemmer, at der skal redegøres for anvendte indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse). Indregningsmetoder er de metoder eller kriterier der skal være opfyldt for at en begivenhed eller transaktion indregnes (registreres) i balance eller resultatopgørelse. De generelle kriterier for indregning af aktiver og forpligtelser fremgår af forslagets § 33, stk. 1 og 2. Disse skal ikke oplyses under anvendt regnskabspraksis, da de under alle omstændigheder forudsættes iagttaget.

Behovet for oplysninger om målegrundlag knytter sig typisk til balancens poster, da det er her værdimålingen på balancetidspunktet kommer til udtryk. Målegrundlagene er defineret i bilag 1, D. Resultatopgørelsens poster er langt hen ad vejen afledte størrelser og specifikationer af ændringerne i balancens poster, hvorfor der ikke i samme omfang vil være behov for særskilt angivelse af målegrundlag for posterne i resultatopgørelsen.

Redegørelsens omfang må afhænge af den enkelte virksomheds art og omfang, valg af indregningsmetoder, målegrundlag m.v. Oplysningerne om regnskabspraksis skal dog i alle tilfælde have et sådant omfang og indhold, at regnskabsbruger på en overskuelig måde bibringes den nødvendige information til at kunne bedømme årsrapportens udsagn. Det indebærer, at oplysninger om indregningsmetoder og målegrundlag skal oplyses for alle relevante poster i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Oplysninger om anvendte målegrundlag kan dog gives samlet for flere poster under et, hvis der anvendes ens målegrundlag for flere poster eller postgrupper. For ganske uvæsentlige poster og for poster, hvor et bestemt målegrundlag uden enhver tvivl er almindeligt forudsat, f.eks. målingen af likvide midler, kan oplysningerne undlades. Oplysningerne skal være korrekte, dækkende og beskrevet med fornøden præcision, så de uden videre kan forstås af regnskabsbruger. De grundlæggende krav om klarhed, overskuelighed og væsentlighed, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 1 og 3, gælder også ved beskrivelsen af regnskabspraksis. Det skal endvidere altid fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Tilvælges enkelte regler i en højere regnskabsklasse, skal de tilvalgte regler angives.

Stk. 2

uddyber den generelle bestemmelse i stk. 1, med en række mere specifikke oplysninger, der i det mindste skal gives for relevante poster.

Nr. 1 kræver oplysning om, hvorvidt renter er indregnet i kostprisen for anlægs- eller omsætningsaktiver i balancen, eller er ført som omkostning i resultatopgørelsen. Foretages der op- eller nedskrivning på aktiver eller forpligtelser, skal de benyttede indregningsmetoder og målegrundlag oplyses for de pågældende poster. Dvs. at der skal oplyses om, hvilket målegrundlag posterne er opført til i balancen efter den foretagne op- eller nedskrivning, samt hvorvidt op- eller nedskrivningen er indregnet i resultatopgørelsen eller balancen. Tilsvarende oplysninger skal gives for poster, der løbende reguleres til dagsværdi eller andet målegrundlag. Oplysningerne skal gives for hver aktivtype, dvs. normalt for hver arabertalspost i regnskabsskemaerne for balancen.

For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til beregnet kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal der gives oplysninger om den anvendte beregningsmetodes forudsætninger, f.eks. løbetid og diskonteringsfaktor. Oplysningerne skal gives på et hensigtsmæssigt aggregeringsniveau, under hensyntagen til væsentlighed og overskuelighed.

For anlægsaktiver, hvorpå der afskrives, skal oplyses om afskrivningsmetoden og om den årlige afskrivningsprocent eller forventet brugstid. Forventes et aktiv at have en restværdi, der ikke indgår i afskrivningsgrundlaget, skal dette endvidere oplyses. Ejer virksomheden f.eks. flere ejendomme med forskellige brugstider, bør disse på en overskuelig måde grupperes efter afskrivningsperioder med et ikke alt for stort "afskrivningsspænd", f.eks. 30-40 år, med angivelse af, hvor i spændet den største ejendomsmasse ligger.

I modsætning til, hvad der gælder for materielle anlægsaktiver, kræves der for immaterielle anlægsaktiver, at det immaterielle aktivs økonomiske levetid på mere end fem år begrundes konkret og fyldestgørende. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt blot at henvise til, at en afskrivningsperiode på mere end 5 år giver et mere retvisende billede.

Forslaget indebærer også, at der skal oplyses om anvendt indregningsmetode for indtægter i resultatopgørelsen. Det skal herunder fremgå, hvilke metoder virksomheden anvender som grundlag for indregning af nettoomsætningen. F.eks. om nettoomsætningen består af indtægter fra faktureret salg af varer, eller af salgsværdien af udført arbejde vedrørende entrepriser. Som noget nyt skal der gives en begrundelse, såfremt nettoomsætningen ikke oplyses, jf. forslagets § 32.

Nr. 2 kræver oplysning om den valgte metode for omregning af fremmed valuta til danske kroner eller euro. Det indebærer, at der i det mindste skal gives oplysning om, hvorvidt transaktionsdagens kurser eller kursen på balancedagen er anvendt ved omregningen. Den regnskabsmæssige behandling af positive og negative forskelsbeløb (valutakursgevinster/tab), der fremkommer ved omregningen, skal også oplyses, hvis dette har betydning for regnskabsbrugers bedømmelse af regnskabet. Forslaget forudsætter, at oplysningskravene om valutaomregning i øvrigt fastsættes i standarder efter § 136. For tiden findes Regnskabsvejledning 9, der regulerer valutaomregning og som stort set ligger inden for reglerne i IAS 21.

Nr. 3 kræver oplysning om de metoder, som virksomheden på baggrund af sin fastlagte risikopolitik og profil har anvendt til sikring af værdien af aktiver og forpligtelser mod prisrisici. Sikringen mod prisrisici, der omfatter valutakurs,- rente- og markedsrisiko, tjener til at eliminere usikkerheder på målingerne af de på balancedagen eksisterende aktiver og forpligtelser, der skyldes udefra kommende forhold, som ikke er under virksomhedens kontrol. Der skal endvidere oplyses om de anvendte metoder til sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, dvs. aktiver og forpligtelser, der ikke eksisterer på balancedagen, men som virksomheden forventer vil opstå i fremtiden som følge af fremtidige transaktioner.

Nr. 4 kræver at det oplyses, hvis virksomheden anvender muligheden i forslagets § 48 om indregning af ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse i balancen.

Nr. 5 kræver at andelsvirksomheder redegør for den regnskabsmæssige behandling af efterbetalinger fra og tilbagebetalinger til andelshavere. Efter- og tilbagebetalinger kan i princippet behandles på to måder, afhængig af om betalingerne anses som en overskudsdisponering eller som udskudt endelig afregning. Området er hverken reguleret i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i regnskabslovgivningen, men vil være bestemt i virksomhedens vedtægter eller ved sædvaner. Oplysningerne skal gives for at sikre sammenligneligheden mellem forskellige andelsvirksomheders årsrapporter.

Udarbejder virksomheden frivillige beretninger som f.eks. videnregnskab og etisk regnskab, som indgår i årsrapporten, skal den anvendte praksis for disse beretninger tillige beskrives, jf. forslagets § 14, stk. 2.