LBK nr 1057 af 23/09/2024
Erhvervsministeriet
Årsregnskabsloven § 48
(Ophævet)
Forarbejder til Årsregnskabsloven § 48
RetsinformationForslagets § 48
tillader - i overensstemmelse med 4. direktivs artikel 6 - virksomheden at indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse i balancen (fordelingsmetoden). En indregning af forslaget til udbytte stemmer imidlertid ikke overens med definitionen på forpligtelser, eftersom ledelsens forslag ikke repræsenterer en forpligtelse på balancedagen. Det understreges da også af, at IAS 10 ikke giver denne mulighed. De virksomheder, som ønsker at aflægge årsrapport efter IAS-standarderne, kan derfor vælge lovens nye hovedregel, nemlig at undlade indregning af forslag til udbytte. I så fald vises forslaget kun i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig post i egenkapitalen, jf. forslagets § 31.
Baggrunden for alternativet (fordelingsmetoden) er, at denne stemmer overens med en stærkt indarbejdet dansk praksis, som har udviklet sig gennem de sidste mange år. I 1996 ændredes årsregnskabsloven tillige, så anvendelse af fordelingsmetoden blev et krav. Metoden benyttes endnu i nogle af de andre EU-lande, men synes på retur som følge af forbudet i IAS 10.