Årsregnskabsloven § 46

Forslagets § 46

omhandler op- og nedskrivning af varebeholdninger og andre omsætningsaktiver, hvis værdien ikke løbende reguleres i henhold til forslagets §§ 37 og 38. I lighed med forslagets §§ 41 og 42 er opskrivning en mulighed, medens nedskrivning er krævet. Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 33, stk. 1, litra a, og artikel 39, stk. 1, litra b og d.

Efter stk. 1 er målet for opskrivning af varelageret genanskaffelsesværdien i modsætning til materielle anlægsaktiver, hvor opskrivningsmålet er dagsværdi. Baggrunden for denne forskel er 4. direktiv, der særskilt tillader opskrivning til genanskaffelsesværdi. Genanskaffelsesværdien defineres i bilag 1, D, nr. 3 som den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv. En mulighed for opskrivning af varebeholdninger til salgsværdi ville betyde, at kalkuleret avance for ikke solgte varer kunne indregnes i balancen allerede på det tidspunkt, hvor varerne indgik på lager. Dette er hverken tilladt efter direktivet eller IAS. Muligheden for opskrivning til genanskaffelsesværdi, der i sin tid blev indsat i direktivet, navnlig af hensyn til hollandsk regnskabspraksis, findes i nugældende lovs § 34, stk. 1. Regnskabsrådet fandt, at muligheden burde opretholdes, uanset at opskrivning af varebeholdninger ikke er i overensstemmelse med IAS 2.

Opskrivning til genanskaffelsesværdi medfører indregning af en ikke-realiseret værdistigning, bestående af forskellen mellem historisk kostpris og genanskaffelsesværdien. Et beløb svarende til denne forskel skal indregnes direkte i posten "Reserve for opskrivning" under egenkapitalen. Værdistigningen må hverken direkte eller indirekte påvirke resultatopgørelsen. Den må således ikke indregnes som indtægt hér, jf. forslagets § 49, stk. 2, nr. 1, og opgørelse af årets vareforbrug m.v. skal ske på baggrund af ikke-opskrevne værdier. Opskrivninger vil således kun påvirke balancen, ved at varebeholdningerne måles til en mere aktuel værdi.

Andre omsætningsaktiver, der ikke måles efter §§ 37 og 38, kan også opskrives. Denne opskrivning er frivillig og kan ske til dagsværdi. Bindingskravet for opskrivninger i forslagets § 41, stk. 3, finder også anvendelse ved opskrivninger af omsætningsaktiver. Egne kapitalandele, der indregnes som aktiver, kan ikke opskrives, jf. forslagets § 35.

Efter stk. 2 skal omsætningsaktiver, der ikke måles efter §§ 37 og 38 nedskrives til nettorealisationsværdi. Dette gælder også efter IAS 2 og IAS 36. Nettorealisationsværdien for et aktiv er summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet forventes at indbringe som led i normal drift. Begrebet er bredt anerkendt i såvel regnskabsteori som praksis. Forslagets krav om nedskrivning gælder - i modsætning til muligheden for opskrivning også for egne kapitalandele, der er indregnet som aktiver.