Årsregnskabsloven § 38

Forslagets § 38, stk. 1,

indfører som noget nyt særregler for virksomheder, der driver investeringsaktiviteter som hovedaktivitet. Forslagets særregler hér kan altså ikke anvendes på andre virksomheders eventuelle særlige porteføljer af investeringsobjekter, f.eks. investeringsejendomme.

I almindelighed volder det ikke problemer at identificere aktiver som egnede investeringsobjekter, hvad enten det drejer sig om råstoffer eller om finansielle værdipapirer. Det følger af stykkets 2. pkt., at kravet om hovedaktivitet går på investeringsaktiviteten og ikke på investeringsobjekterne. En investeringsvirksomhed kan derfor investere i såvel værdipapirer (finansielle aktiver) som råvarer og investeringsejendomme og være omfattet af bestemmelsen, selvom indregning og måling af de finansielle aktiver (og forpligtelser) er reguleret i § 37 og ikke i § 38.

Investeringsejendomme kan derimod være vanskeligere at fastlægge som egnede investeringsobjekter. Det drejer sig i særlig grad om, hvorvidt der for objekterne findes et velfungerende marked, jf. bemærkningerne herom til forslagets § 37. Er objekterne noteret på en varebørs eller finansiel børs, synes vurderingen ikke vanskelig. Drejer det sig om beboelsesejendomme, anses markedsvilkårene for at være tilsvarende egnede til at gøre anvendelsen af en dagsværdi i form af en salgsværdi relevant.

På samme måde kan nogle erhvervsejendomme være egnede investeringsobjekter og relativt nemt måles til dagsværdi, medens andre er af en så speciel karakter, at der næppe kan findes et marked for dem. I praksis og efter Regnskabsvejledning 10 anses domicilejendomme dog som udgangspunkt ikke for investeringsejendomme. Forslaget søger ikke at give nærmere definitioner på investeringsejendomme, men overlader dette tillige med andre spørgsmål vedrørende investeringsejendomme til regulering ved regnskabsstandarder med baggrund i IAS 40.

IASC har i april 2000 udsendt en standard, IAS 40, for investeringsejendomme og samtidigt ophævet IAS 25. I Danmark er en regnskabsvejledning for investeringsejendomme netop ved at blive færdiggjort. Den internationale debat har handlet om, hvorvidt indtægter og omkostninger, herunder de reguleringer, som målegrundlaget foranlediger, skal indregnes i resultatopgørelsen eller skal tages direkte på egenkapitalen. Lovforslaget forudsætter, at reguleringerne til dagsværdi, såvel positive som negative, skal tages over resultatopgørelsen, jf. forslagets § 49.

Forslaget foreskriver, at investeringsaktiver skal måles til dagsværdi. Anvendelsen af dagsværdier betyder, at der i lighed med finansielle aktiver ikke skal afskrives på aktiverne. Dog foreskrives, at nettoopregulering af investeringsaktiverne - i modsætning til behandlingen af finansielle aktiver og forpligtelser efter forslagets § 37 - skal optages i en reserve i egenkapitalen, som vil være bundet i aktie- og anpartsselskaber, jf. f.eks. forslaget til følgelovens § 1, nr. 25, og § 2, nr. 11. I modsætning til forslagets § 37 forudsætter anvendelse af dagsværdi ikke en direktivændring, da anvendelse af dagsværdier (markedsværdier) i 4. direktivs artikel 60 særskilt er tilladt for virksomheder, hvis hovedaktivitet er investering som forudsat i forslagets § 38.

Hovedaktivitet med biologisk omdannelse af levende dyr og planter med henblik på salg, forbrug eller avl kan efter forslagets stk. 2 ligeledes måles til disse aktivers dagsværdi. Her er det kun det biologiske aktiv, der kan måles til dagsværdi. Herved opstår en forskel mellem praksis for landbrugsvirksomheder, der benytter reglerne i klasse A og landbrugsvirksomheder, der anvender reglerne i klasse B, fordi de er aktie- eller anpartsselskaber. Forskellen er uundgåelig, fordi 4. direktiv ville sætte sig i vejen for at behandle f.eks. immaterielle aktiver, såsom mælkekvoter, til dagsværdi. At tage biologiske aktiver op til dagsværdi er ikke udtrykkeligt tilladt efter 4. direktiv, men her er tale om en aktivitet, der ikke var forudsat ved direktivets vedtagelse i 1978, således at anvendelsen af dagsværdi hér ikke kan kaldes direktivstridig. Det ville også være uhensigtsmæssigt, at landbrugsvirksomheder, der er startet i form af en enkeltmandsvirksomhed, skulle forlade dagsværdigrundlaget, fordi de omdannedes til anpartsselskab.

Forslagets brede affattelse: "biologiske aktiver" gør det anvendeligt på mere end landbrug. Her kan også være tale om skov- eller plantagedrift, gartneri og lignende. Der er med forslaget ikke tænkt på produktion, hvor biologiske processer kun indgår som en del af produktionen. Forslaget søger ikke at regulere den regnskabsmæssige behandling af biologiske aktiviteter. Her må forventes, at det udkast til en standard, som er under udarbejdelse hos IASC, kan bidrage til udvikling af praksis og standarder for dette område.

Forslagets stk. 4

fastsætter regler om binding af nettoopreguleringerne. Positive reguleringer med fradrag af negative reguleringer skal indregnes på særskilte reserver for dagsværdi på investeringsaktiver henholdsvis biologiske aktiver. Der er således tale om netto-opreguleringsreserver, hvor regnskabsårets værdistigninger og værdifald inden for gruppen af omfattede aktiver kan modregnes. Den med reguleringen forbundne udskudte skat skal indregnes som hensat forpligtelse. Reserverne kan ikke elimineres med underskud eller formindskes på anden måde. Hvis de aktiver, der ligger til grund for reguleringen realiseres, udgår af driften eller nedreguleres til en lavere dagsværdi, skal reserven dog opløses eller formindskes med tilsvarende beløb. Dette svarer stort set til betingelserne i forslagets § 41, der omhandler opskrivning af materielle anlægsaktiver og visse finansielle aktiver. Der er der dog tale om bruttoopskrivninger, som skal bindes direkte på egenkapitalen uden at passere resultatopgørelsen.

Forslaget tilsigter kun at give rammebestemmelser for området, som skal udfyldes med standarder, jf. bemærkningerne herom til forslagets § 136. Regnskabsvejledningen vedrørende investeringsejendomme, der må forventes at ligge tæt op ad den nye IAS 40, forudsættes at beskæftige sig med en række enkeltheder, herunder hvilke ejendomme, der kan anerkendes som investeringsejendomme. Her følges lovens indskrænkning til virksomheder med investering som hovedaktivitet.

Investeringsobjekterne kan vanskeligt indregnes som enten anlægs- eller omsætningsaktiver. Det vil være tilladt at tillempe skemaerne til disse særlige forhold, jf. forslagets § 23, stk. 4.