Årsregnskabsloven § 35a

Aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør.

Stk. 2. Sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.

Forarbejder til Årsregnskabsloven § 35a

Retsinformation

Forslagets § 35, 1. pkt.,

bestemmer, at egne kapitalandele kan indregnes som aktiver i balancen. Forslaget viderefører derved den eksisterende mulighed i den gældende årsregnskabslovs § 39 for at indregne egne aktier og anparter med en værdi.

Adgangen til at erhverve egne aktier er begrænset i aktieselskabslovens kapitel 8 og forbudt i anpartsselskabsloven med undtagelse af lovbestemt indløsningspligt. De selskabsretlige regler er en undtagelse til princippet om, at den tegnede kapital ikke kan tilbagebetales til selskabsdeltagerne uden at nedsætte kapitalen, hvilket principielt ikke kan ske udenom generalforsamlingen.

Internationalt anses egne kapitalandele ikke som aktiver. Forslagets indregningsmulighed stemmer derfor ikke overens med IAS-standarderne, således som de autoritativt er fortolket af Standard Interpretation Committee, jf. Interpretation no. 16. Selvom 2. direktiv og 4. direktivs artikel 46, stk. 2 og 3, anerkender indregning til værdi, tillader ikke alle EU-lande indregning af egne kapitalandele. Det må derfor forventes, at mange internationalt orienterede selskaber vil være tilbageholdende med at benytte muligheden for indregning med værdi.

Egne kapitalandele bør som udgangspunkt ikke indregnes med værdi i selskabets balance. Ved erhvervelsen bør et beløb svarende til kostprisen derfor fragå egenkapitalens frie reserver. Det hænger godt sammen med, at selskabet kun kan erhverve egne kapitalandele, hvis erhvervelsen kan rummes inden for de frie reserver, jf. aktieselskabslovens § 48, stk. 4. Erhvervelsen må ikke reducere selskabskapitalen, da denne ikke ændrer sig ved opkøb af egne kapitalandele. Efterfølgende ændringer i aktiernes børskurs eller markedsværdi indvirker ikke på årsrapportens udvisende. En efterfølgende afhændelse af aktierne påvirker egenkapitalen direkte og passerer derfor ikke resultatopgørelsen, jf. forslagets § 49, stk. 2, nr. 2.

Egne kapitalandele, der indgår i et selskabs portefølje af værdipapirer, kan imidlertid - set fra selskabets synspunkt - betragtes som aktiver, da kapitalandelene repræsenterer fremtidige økonomiske fordele på lige fod med andre værdipapirer. Forslagets mulighed for at indregne egne kapitalandele i balancen er tiltænkt sådanne situationer, hvor selskabet har til hensigt at handle med de egne kapitalandele for at opnå indtægter.

Indregnes egne kapitalandele i balancen, skal det ske til kostpris. Egne kapitalandele kan ikke opskrives, jf. forbudet i forslagets stk. 2, men skal nedskrives til en lavere nettorealiationsværdi, jf. forslagets § 46, stk. 2. Indtægter eller omkostninger, der opstår ved afhændelse af disse egne kapitalandele, skal indregnes i resultatopgørelsen, jf. § 49, stk. 2, nr. 2, modsætningsvis. Den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele skal beskrives i afsnittet om anvendt regnskabspraksis, jf. forslagets § 53.

Selskabernes mulighed for at udbetale udbytte er ikke afhængig af, hvilke metoder der benyttes til indregning og måling af egne kapitalandele, da indregning med værdi kræver, at selskabet samtidig binder et tilsvarende beløb på en særlig reserve på egenkapitalen, der ikke kan benyttes til udbytte eller fondsemission. Det sidste fremgår af forslagets stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med den for virksomhedsformerne særlige lovgivning. Der henvises her for aktieselskabers vedkommende til forslaget til følgelovens § 1, nr. 10, 11 og 25. Reserven skal altid følge størrelsen af det samlede aktiverede beløb. Reserven skal efter stk. 1, 3. og 4. pkt., reduceres eller opløses, hvis de egne aktier annulleres eller realiseres, nedskrives eller ikke længere indregnes med værdi. Også i andre virksomhedsformer end aktieselskaber kan egne kapitalandele forekomme. Det er fundet mest hensigtsmæssigt i forhold til den gældende lovs § 39 at udstrække reglen til også at omfatte disse egne kapitalandele. Anpartsselskaber må ikke eje eller besidde egne anparter. Derimod findes der ikke lovbestemte forbud mod egne kapitalandele i en række andre virksomhedsformer. Se forslagets § 76, som kræver oplysninger om selskabets beholdning af egne kapitalandele og bevægelser inden for regnskabsperioden. Oplysningskravet gælder uanset, hvorledes virksomheden indregner og måler beholdningen af egne kapitalandele. Se også forslagets § 69, hvorefter der skal oplyses om særlige incitamentsprogrammer for ledelsen, f.eks. i form af kapitalandele i virksomheden.