Årsregnskabsloven § 28

Bilag 1, C, nr. 10 og 12 definerer elementerne i resultatopgørelsen, nemlig indtægter og omkostninger. Efter definitionerne er indtægter og omkostninger direkte afledt af indregningen og målingen af aktiver og forpligtelser. Det indebærer, at resultatopgørelsen som udgangspunkt kommer til at tjene som en specifikation en forklaring af de værdiændringer, der opstår i balancen. Indtægter og omkostninger skal klassificeres specificeres i overensstemmelse med skemakravene i bilag 2, skema 3 og 4. Derved får regnskabsbruger lettere ved at lokalisere kilderne til virksomhedens værditilvækst. Forhold, der ikke medfører ændringer i værdien af aktiver eller forpligtelser, får ikke indvirkning på resultatopgørelsens udsagn.

Alle værdiændringer i balancen, som medfører ændring i egenkapitalen, vil som hovedregel indgå i resultatopgørelsen. Der er dog visse undtagelser. Forslagets § 49 afskærer visse indtægter fra at blive indregnet i resultatopgørelsen, da ikke alle indtægter anses for indtjent. Denne modifikation er et udslag af forsigtighedsgrundsætningen, som stammer fra 4. direktiv. Også visse nærmere specificerede omkostninger må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

Værdiændringer som følge af indskud og udtræk fra ejerne i form af ændringer i selskabskapitalen og udlodning af udbytte kan ligeledes ikke indregnes i resultatopgørelsen. Baggrunden er, at sådanne værdiændringer ikke har at gøre med virksomhedens præstationsevne, samt at virksomheden i denne sammenhæng traditionelt ikke betragtes som en særskilt entitet adskilt fra ejerne. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 49.

Begreberne "omkostninger" og "udgifter" er ofte blevet anvendt i flæng. Der er tradition for i dansk regnskabspraksis at benævne periodiserede udgifter for omkostninger, men herudover eksisterer der ikke blandt praktikere en entydig forståelse af begrebernes indhold.

Omkostningsbegrebet, som dette er defineret i bilag 1, C, nr. 12, er udtryk for et fald i egenkapitalen forårsaget af en ændring i aktivernes værdi eller en stigning i forpligtelserne. Det følger af definitionen, at omkostninger ikke nødvendigvis opstår i den periode, hvori virksomheden anskaffer ressourcer eller påtager sig forpligtelser. Hvis ikke ressourceanskaffelsen eller forpligtelsen medfører fald i egenkapitalen, er der således ikke tale om en omkostning. Der vil derimod være tale om en "udgift". Udgiften opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden erhverver ressourcer og dermed påtager sig en forpligtelse til at betale for ressourcen. Udgiften svarer beløbsmæssigt til ressourcens kostpris, dvs. det beløb, som før eller siden skal betales.

Nogle udgifter vil blive omkostningsført i resultatopgørelsen i det regnskabsår, de er afholdt. Andre vil som følge af definitionen på aktiver og det grundlæggende periodiseringsprincip blive indregnet som aktiver i balancen, og først i efterfølgende år blive indregnet som omkostninger i resultatopgørelsen.

Lovforslaget definerer imidlertid ikke begrebet "udgift" nærmere. Efter Regnskabsrådets anbefaling benyttes i forslaget konsekvent begrebet "omkostninger" i visse tilfælde også, hvor begrebet "udgifter" ville være mere dækkende. Det er imidlertid vanskeligt at indføre en stringent sondring mellem "omkostninger" og "udgifter" i regnskabsreguleringen, ikke mindst på grund af den i praksis divergerende forståelse af begrebet omkostninger og sprogbrugen i 4. direktiv.

F.eks. er begrebet indirekte produktionsomkostninger (IPO) i praksis så indarbejdet, at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at lade forslaget anvende andre benævnelser for dette forhold. I virksomhedernes interne regnskab opfattes begrebet "omkostning" traditionelt som "forbrug" af ressourcer, uanset om dette forbrug i den eksterne regnskabsrapportering er blevet omkostningsført i resultatopgørelsen eller indregnet som del af aktiverne i balancen. I henhold til definitionen på omkostninger i forslagets bilag 1, C, nr. 12, er der strengt taget ikke tale om "omkostninger" før de aktiverede "IPO´er" indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, og dermed bortset fra de tilhørende indtægter - forårsager fald i egenkapitalen. Indtil da, er der strengt taget tale om aktiverede indirekte produktionsudgifter. Som nævnt anvender forslaget ikke begrebet udgifter.

Den artsopdelte resultatopgørelse, som har baggrund i 4. direktiv, bygger på en systematik, hvor visse arabertalsposter i regnskabsskemaerne ikke entydigt kan benævnes som enten "omkostninger" eller "udgifter". Ses resultatopgørelsens poster under ét, vil resultatopgørelsen dog også her reelt bestå af "omkostninger" og "indtægter", således som disse begreber er defineret i forslaget.