Årsregnskabsloven § 26

Forslagets § 26

svarer i sin helhed til gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 5, og implementerer dele af 4. direktivs artikel 9 og 10.

Stk. 1

indebærer, at tilgodehavender, der er omsætningsaktiver, og som forfalder til betaling mere end ét år efter regnskabsårets udløb, anses for langfristede. Derved kompenseres i et vist omfang for den usystematik, der præger inddelingen i omsætnings- og anlægsaktiver i forhold til inddelingen i kort- og langfristede forpligtelser. Opdelingen i langfristede og kortfristede omsætningsaktiver fortæller regnskabsbruger om den tidsmæssige fordeling af nettoindbetalingerne. Derved opnås bedre forudsætninger for at kunne vurdere virksomhedens likviditetsforhold.

Stk. 2

, hvorefter forudbetalinger fra kunder kan modregnes i posten "Varebeholdninger" henholdsvis posten "Igangværende arbejder for fremmed regning", er en undtagelse fra det generelle modregningsforbud i forslagets § 13, stk. 1, nr. 8. Med denne formulering præciserer forslaget, at modregning fortsat kan finde sted i posten "Igangværende arbejder for fremmed regning", uanset at posten i balancen er flyttet fra romertalsposten "Varebeholdninger" til romertalsposten "Tilgodehavender".

I modsætning til § 5 i gældende årsregnskabsbekendtgørelse kræves, at der skal være en sammenhæng mellem den modtagne forudbetaling og varebeholdningen henholdsvis det igangværende arbejde. Dette krav har også normalt været opfyldt i praksis. Modtagne forudbetalinger fra kunder kan som hidtil også klassificeres som forpligtelse i balancen, da virksomheden har en forpligtelse til at yde f.eks. varer og tjenesteydelser til tredjemand i en kommende periode.

Stk. 3

betyder, at forpligtelser skal klassificeres efter forfaldstidspunktet (likviditetskriteriet), så forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år, anses for kortfristede, medens andre forpligtelser anses for langfristede.