Årsregnskabsloven § 21

Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.

Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse

eventualforpligtelser,
pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,
renter af indskud på egenkapitalen,
hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,
hvorledes underskud er dækket, og
hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.

Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,

om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,
om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,
om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og
hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Forarbejder til Årsregnskabsloven § 21

Retsinformation

Forslagets § 21, stk. 1,

stiller oplysningskrav vedrørende anvendt regnskabspraksis, der svarer til forslagets § 53, stk. 1, som altså kun er ret overordnede. I B-klassen udfyldes disse rammer, men det er mere frit for A-virksomhederne, hvordan de vil udfylde rammerne. Det følger af forslagets § 13, stk. 2, at det skal oplyses, hvis virksomheden f.eks. ændrer regnskabspraksis fra det ene år til det andet.

Stk. 2

sætter en række enkeltkrav, der alle svarer til krav i gældende ret, se bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999 § 2, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og 7.

Som noget nyt foreskriver stk. 3, at virksomheder, der indehaves af en enkelt fuldt personlig ejer eller af ægtefæller tilsammen, skal oplyse, om virksomheden har undladt at oplyse om ikke-erhvervsmæssige forhold. Ligeledes skal der oplyses om, hvorledes der er taget hensyn til de indbyrdes formuemæssige forhold mellem ægtefællerne. Regnskabsrådet har fundet disse informationer væsentligt mere nyttige end egentlige opgørelser over den ikke-erhvervsmæssige formue eller aktivitet, der kan være svær at gengive overfor tredjemand på en meningsfyldt måde, hvis man ikke også skal oplyse om indregningsmetoder og målegrundlag. Dette skal også ses i lyset af FSR's Revisionsvejledning nr. 2, afsnit 2.1, hvorefter virksomhedsledelsen i enkeltmandsvirksomheder og lignende skal afgive en fuldstændighedserklæring. Dette hænger sammen med vanskelighederne ved at holde de erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser fra hinanden.