LBK nr 1057 af 23/09/2024
Erhvervsministeriet
Årsregnskabsloven § 159d
Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at en virksomhed inden for en nærmere fastsat frist indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegørelser afgivet eller indsendt af virksomheden til styrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden.
Forarbejder til Årsregnskabsloven § 159d
RetsinformationForslagets
stk. 1 er en videreførelse med visse præciseringer og ændringer af reglen i den gældende årsregnskabslovs § 63 c, stk. 1, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabsundersøgelse, som blev indført i 1994.
Bestemmelsen pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en pligt til at foretage en stikprøvevis udtagelse og undersøgelse af de modtagne årsrapporter og dertil hørende revisionspåtegninger. Formålet hermed er at konstatere åbenbare overtrædelser af den nævnte lovgivning.
Af hensyn til bestemmelsens klarhed er der i lovforslaget foretaget en udtrykkelig opregning af de love, som er undergivet undersøgelsesadgang, herunder også lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. De nævnte love er ikke udtrykkeligt nævnt i den gældende § 63 c, stk. 1, men er omfattet af undersøgelsesadgangen via henholdsvis henvisningen i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 18 til årsregnskabsloven samt ved fortolkning af forskellige bestemmelser i årsregnskabslovens kapitel 8 a om revision.
I forhold til i dag udvides undersøgelsespligten til også at omfatte halvårsrapporter, der modtages fra statslige aktieselskaber samt undtagelseserklæringer m.v., der indsendes i stedet for årsrapport. Herudover er der ikke foreslået ændringer i reglerne.
Det er således fortsat tanken, at styrelsen ikke skal føre et egentligt tilsyn med de indsendte årsrapporter, således som det f.eks. kendes fra Finanstilsynet. Efter den gældende § 63 c, stk. 1, er der alene tale om en stikprøvevis udtagelse og undersøgelse, som ikke indebærer en fuldstændig undersøgelse for enhver overtrædelse, men har til formål at konstatere åbenbare overtrædelser af den omhandlede lovgivning. Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af det indsendte årsregnskab m.v. (årsrapport). Der er f.eks. tale om en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet. Hvis det derimod kræver nærmere undersøgelse af andre dokumenter end regnskabet eller en egentlig bevisførelse for at fastslå, om der foreligger en lovovertrædelse, er der ikke tale om en åbenbar overtrædelse.
Styrelsen har ikke hverken efter de gældende eller efter de foreslåede regler - beføjelser til at godkende de indsendte årsregnskaber eller årsrapporter. Selv om styrelsen ikke har påtalt forhold i en undersøgt årsrapport, vil dette derfor heller ikke efter de foreslåede regler fritage virksomhedens ledelse for ansvaret for, at virksomheden lever op til lovgivningens krav, ligesom det ej heller fritager revisor fra pligten til at tage fornødent forbehold i revisionspåtegningen.
I stk. 2 foreslås det, at der indføjes en udtrykkelig bestemmelse om, at styrelsen foruden ved stikprøvevis kontrol tillige har en generel hjemmel til at udtage og undersøge de modtagne årsrapporter m.v. En sådan hjemmel er ikke udtrykkeligt nævnt i den gældende årsregnskabslov, men kan udledes ved fortolkning. Det kan navnlig komme på tale at anvende den generelle hjemmel, når styrelsen i forbindelse med modtagelsen af årsrapporter konstaterer revisorforbehold eller relevante mangler i revisionspåtegningerne. Endvidere kan det komme på tale, når styrelsen i forbindelse med tidligere års modtagelse af årsrapporter har konstateret mangler, eller hvis styrelsen på anden måde bliver opmærksom på overtrædelser i den pågældende årsrapport. Styrelsen skal dog ikke fungere som klageinstans.