Årsregnskabsloven § 14

Målsætningen med det finansielle årsregnskab (årsrapporten) er beskrevet i forslagets § 12, stk. 2. Det finansielle regnskab skal dække interessegruppernes finansielle informationsbehov. Det er imidlertid erkendt, at det finansielle regnskab ikke er tilstrækkeligt til at dække alle relevante behov. Det er nødvendigt også at dække interessegruppernes bredere informationsbehov om virksomheden. Dette område er endnu ikke udviklet og er i stort omfang i færd med en forsøgsproces.

Hvor det finansielle regnskab i høj grad er rettet ind efter investorers og lignende interessers behov, er de typiske brugere af ikke-finansielle rapporteringer medarbejdere, lokalsamfund m.v. Disse rapporteringer anvendes dog også af investorer, f.eks. etisk bevidste investorer, som i stigende grad har behov for også at få oplysninger om, hvorledes virksomhederne lever op til deres sociale ansvar.

Derfor udarbejder flere og flere virksomheder frivilligt særlige beretninger kaldet supplerende beretninger om de aspekter af virksomhedens forhold, som ikke kan beskrives tilstrækkeligt i det finansielle årsregnskab.

Indtil videre er der udviklet beretninger om medarbejderforhold, navnlig om medarbejderne som bærere af virksomhedernes viden og kompetence, samt om miljøbelastning. Her har udviklingen foreløbigt ført til etablering af videnregnskaber henholdsvis grønne regnskaber. Desuden kan nævnes etiske regnskaber og sociale regnskaber, der er udtryk for et ønske om at afdække virksomhedernes etiske målsætning og deres evne til at leve op til den. Ligeledes kan beretninger om arbejdsmiljø nævnes.

De forskellige beretningstyper er kun i begrænset omfang udviklede og udvikles således stadigt. Processen minder om den udvikling den finansielle regnskab gennemgik i de første årtier af det 20. århundrede. Tiden er altså ikke inde til at fastfryse nogen udvikling ved at belægge området med for megen regulering.

De oplysninger, der fremgår af de supplerende beretninger, vil ofte være svære at måle eller kan slet ikke måles med finansielle måleenheder. Ligeledes findes kun i meget begrænset omfang almindeligt anerkendte retningslinier for udarbejdelse af sådanne beretninger.

Det skal dog bemærkes, at der for miljøregnskaberne, de grønne regnskaber, allerede findes regulering via miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om grønne regnskaber (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995). De grønne regnskaber er offentliggørelsesmæssigt knyttet op ad de virksomheder, de vedrører, men er som udgangspunkt ikke knyttet til de finansielle regnskaber. De beskriver ofte kun en del af en virksomhed i dette lovforslags forstand, da en listevirksomhed, som omhandlet i miljøbeskyttelsesloven, trods betegnelsen oftest kun er en delmængde af den juridiske enhed. Det er dog hensigtsmæssigt at kunne knytte et grønt regnskab til årsrapporten som en supplerende beretning for at undgå dobbeltrapportering. Disse regnskaber er en særlig rapportering om miljøbelastning, som også indeholder en række oplysninger til tilsynsbrug for offentlige myndigheder. I princippet forudsættes også lokalbefolkningen i de af virksomheden miljøbelastede områder at tilhøre brugergruppen.

Forslagets § 14 regulerer kun meget overordnet disse supplerende beretninger, der kan indgå som en del af årsrapporten. Indholdsmæssigt skal de hver for sig opfylde kravene til et retvisende billede for netop disse supplerende beretninger, hvad enten det er et grønt regnskab, et videnregnskab eller et etisk regnskab. Forslagets stk. 1, 1. pkt., bestemmer her, at beretningerne skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier. Det vil uden tvivl være svært for virksomhederne at bestemme kravene til et retvisende billede i perioden, indtil der er udviklet almindeligt anerkendte standarder for udarbejdelse af de enkelte typer af beretninger. De almindeligt anerkendte standarder forventes at udvikle sig i de kommende år. F.eks. for videnregnskaber er en begyndelse gjort med udarbejdelsen af Erhvervsfremmestyrelsens "Guideline for videnregnskaber" fra november 2000.

I forslagets 2. pkt. henvises til forslagets § 12, stk. 3, om kvalitetskravene, ligesom der henvises til de grundlæggende forudsætninger i forslagets § 13. Det er klart, at kravet om pålidelighed ofte ikke kan tilgodeses på samme måde som ved indregning i et finansielt regnskab. De grundlæggende forudsætninger skal kun følges i det omfang, de kan anvendes på de pågældende supplerende beretningers oplysninger. Her må forholdets natur i hvert tilfælde bestemme, om den pågældende forudsætning kan og skal opfyldes. Nogle grundlæggende forudsætninger kan dog uden videre tages i anvendelse for supplerende beretninger, f.eks. kravene om klarhed, fuldstændighed og væsentlighed samt neutralitet, konsistens og kontinuitet.

Efter forslagets stk. 2 skal virksomheden i de supplerende beretninger beskrive den anvendte "beretningspraksis". Virksomheden skal derfor på lige fod med den lovpligtige del af årsrapporten give de oplysninger om anvendte metoder m.v., der er nødvendige til forståelse og tolkning af disse beretninger.