Årsregnskabsloven § 138a

Virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, har pligt til at aflægge årsrapport efter reglerne for den regnskabsklasse (B, C eller D), der gælder for den pågældende virksomhed i henhold til § 7, og indsende årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse efter reglerne i afsnit X. Disse virksomheder kaldes i det følgende "indsendelsespligtige virksomheder".

Virksomheder, der udnytter undtagelsesbestemmelserne i §§ 4 - 6, til at undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, skal i stedet for årsrapport indsende undtagelseserklæring m.v. til styrelsen efter reglerne i §§ 145 og 146 med henblik på offentliggørelse heraf.

Virksomheder, som udnytter undtagelsesbestemmelsen i § 4 (f.eks. meget små andelsselskaber med begrænset ansvar), har dog mulighed for sammen med undtagelseserklæringen efter § 145 - at få offentliggjort en årsrapport, der som minimum opfylder reglerne for regnskabsklasse A. Se nærmere herom i § 4 og bemærkningerne til denne bestemmelse. (De øvrige virksomhedsformer, som er omfattet af regnskabsklasse A, jf. § 3, stk. 2, er virksomheder med ubegrænset ansvar disse har hverken ret eller pligt til at indsende årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. De skal derfor heller ikke indsende nogen undtagelseserklæring til styrelsen).

Efter forslagets stk. 1 skal virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse B, C og D, indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af de deri anførte frister. Den indsendte årsrapport skal være revideret af virksomhedens revisor i henhold til reglerne i § 135.

Reglerne i lovforslagets § 138, stk. 1, træder i stedet for den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., samt § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Efter de gældende bestemmelser skal årsregnskab m.v. for aktie- og anpartsselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning (for børsnoterede og statslige aktieselskaber er fristen dog 6 hverdage), jf. den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt. Da denne frist imidlertid alene skal bruges til den rent ekspeditionsmæssige indsendelse af (den allerede godkendte) årsrapport, ses der ikke at være behov for at opretholde en frist på en måned hertil. Det foreslås derfor, at årsrapporten uden ugrundet ophold efter godkendelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette forslag skal ses i sammenhæng med, at den gældende afgift for overskridelse af 1-måneds fristen (6 hverdage for børsnoterede og statslige aktieselskaber) foreslås afskaffet, jf. bemærkningerne til § 151 nedenfor. Det foreslås endvidere, at fristen "uden ugrundet ophold" kommer til at gælde for alle indsendelsespligtige virksomheder, som er opregnet i forslagets § 3, stk. 1.

Efter de gældende bestemmelser skal årsregnskab m.v. for alle indsendelsespligtige virksomheder endvidere være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning (for børsnoterede og statslige aktieselskaber er fristen dog 5 måneder), jf. den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 18 og lov om erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 4.

Af hensyn til årsrapporternes aktualitet foreslås det, at denne frist nedsættes til 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (for børsnoterede og statslige aktieselskaber dog 4 måneder). For aktie- og anpartsselskaber indebærer dette næppe nogen nævneværdig forkortelse af den periode, man har til at udarbejde årsrapport, da det følger af henholdsvis aktieselskabslovens § 69 og anpartsselskabslovens § 29, at årsregnskab m.v. skal godkendes på selskabets generalforsamling senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Som hidtil foreslås der en kortere indsendelsesfrist for børsnoterede og statslige aktieselskaber, da offentligheden har en særlig interesse i hurtigt at kunne få adgang til oplysninger om disse selskabers økonomiske forhold. Regnskabsrådet har tilsluttet sig skærpelsen af indsendelsesfristen.

Modtagelsestidspunktet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ligesom efter de gældende regler afgørende for, om årsrapporten kan anses for rettidig. Det er præciseret i lovteksten, at fristerne er absolutte, idet der alene kan dispenseres herfra i de situationer, der er nævnt i §§ 140 og 141. Overskrides indsendelsesfristen, vil virksomhedens øverste ansvarlige ledelse derfor automatisk blive pålagt afgift efter bestemmelserne i §§ 150 og 151, idet det enkelte ledelsesmedlem dog har mulighed for efterfølgende at søge om afgiftsfritagelse efter § 152, hvis forsinkelsen ikke kan lægges den pågældende til last (se nærmere herom i de nævnte bestemmelser og bemærkningerne hertil).

Efter forslagets stk. 2 skal årsrapporten i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele, jf. § 2, stk. 1, samt den fulde revisionspåtegning. Dette svarer til retstilstanden efter den gældende årsregnskabslov, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. Som noget nyt foreslås det i § 2, stk. 2, at årsrapporten foruden de obligatoriske bestanddele tillige kan indeholde frivillige supplerende beretninger som f.eks. miljøredegørelser og videnregnskaber. De obligatoriske bestanddele og de frivillige beretninger skal indsendes til styrelsen i et samlet dokument betegnet "årsrapport", med henblik på samtidig offentliggørelse. De obligatoriske bestanddele skal være placeret forrest i dokumentet, og de enkelte bestanddele skal være betegnet på en sådan måde, at de let kan identificeres i forhold til lovens betegnelser. Frivillige beretninger, som indsendes efterfølgende, vil blive afvist fra offentliggørelse.

Grønne regnskaber, som indsendes til styrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens regler, kan dog efter forslagets stk. 3 indsendes til styrelsen som en del af årsrapporten, eller de kan indsendes som et separat dokument til offentliggørelse inden for rammerne af miljølovgivningen. Dette gælder, uanset om der er tale om obligatoriske eller frivillige grønne regnskaber. Offentliggørelsen af det grønne regnskab og årsregnskabet (årsrapporten) sker så vidt muligt samtidig. I nogle situationer kan det dog være mest hensigtsmæssigt at indsende årsrapporten forlods, f.eks. hvis dette er nødvendigt for at overholde indsendelsesfristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., og dermed undgå afgiftspålæggelse efter § 151.

Efter forslagets stk. 4 skal de indsendte dokumenter være affattet på dansk, se dog § 157.

En årsrapport, der frivilligt indsendes til styrelsen efter § 4, stk. 6, 1. pkt., behøver ikke at være revideret, men er dette tilfældet, skal virksomhedens ledelse sikre, at revisionspåtegningen indgår i dokumentet, jf. forslagets stk. 5.

De indsendte årsrapporter offentliggøres efter § 154. Så snart offentliggørelse har fundet sted, kan årsrapporten ikke omgøres ved indsendelse af en ny årsrapport, medmindre styrelsen undtagelsesvist tillader dette, jf. forslagets stk. 6. Hovedreglen indeholder således et forbud imod omgørelse, da regnskabsbrugeren som udgangspunkt ikke skal kunne risikere, at der offentliggøres nye udgaver af årsrapporten efter, at regnskabsbrugeren har truffet beslutning på grundlag af en tidligere offentliggjort årsrapport. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor omgørelse af årsrapporten må anses for at være i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold. Styrelsen fastsætter nærmere regler herom ved bekendtgørelse, jf. § 155, stk. 3.