Årsregnskabsloven § 119

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-83 b. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-6.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og grundlag.

Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige tilfælde.

Forarbejder til Årsregnskabsloven § 119

Retsinformation

Forslagets § 119, stk. 1,

bestemmer i lighed med gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 16, at indregning og måling skal ske i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber, dvs. bestemmelserne i kapitel 7 og 10. Endvidere skal metoder for indregning og måling være ensartede. Dette er også et udslag af hovedprincippet om, at koncernregnskabet skal være et årsregnskab for den samlede virksomhed.

Ved henvisningen til reglerne for årsregnskaber og hermed også forslagets § 84, der foreskriver pligt for virksomheder i regnskabsklasse C til at anvende equity-metoden (regnskabsmæssig indre værdi), er pligten efter 7. direktivs artikel 33 til at anvende denne metode på kapitalandele i koncernens associerede virksomheder implementeret på en anden måde end efter årsregnskabsbekendtgørelsens § 18. Her blev det i en udtrykkelig bestemmelse i koncernkapitlet foreskrevet, at equity-metoden skulle anvendes i koncernregnskabet. Nu sker det indirekte ved henvisningen til § 84.

Stk. 2, 1. pkt.,

fastslår, at de anvendte metoder til indregning og måling af aktiver og forpligtelser som hovedregel skal være de samme i modervirksomhedens årsregnskab og i koncernregnskabet. Anvendelse af forskellige metoder ville være i strid med kravet om konsistens i forslagets § 13, stk. 1, nr. 7.

Det følger af forslagets § 13, stk. 1, nr. 3, at metodeharmoniseringen kan undlades, hvis afvigelserne kun har uvæsentlig betydning for et retvisende billede. Af ordlyden i forslagets § 119, stk. 2, "så vidt muligt" fremgår endvidere, at omvurdering kan undlades, hvor det ikke er muligt at foretage den.

direktivs artikel 29, stk. 5, om regulering af værdiansættelse af aktiver alene efter skattemæsssige regler, er ikke implementeret, da denne er rettet mod de lande, hvor årsregnskabet og de skattemæssige opgørelser er koblet sammen. Denne kobling findes stadig i en række lande, herunder Tyskland, Frankrig og Sverige, men synes til en vis grad på tilbagetog bl.a. under påvirkning af de internationale regnskabsstandarder, der ikke har en sådan kobling. Siden 1985 har der ikke været en sådan kobling for selskaber i Danmark. Ved harmoniseringen med reglerne for de danske modervirksomheder forsvinder i øvrigt behovet for en særregel om disse forhold.

Det fremgår af stk. 2, 2. pkt., at regnskabsmæssige opgørelser fra dattervirksomhederne, såfremt det er nødvendigt, skal omarbejdes således, at de er opgjort i overensstemmelse med koncernens metoder for indregning og måling. Forslaget tilsigter i lighed med gældende lov ikke, at der skal være harmoni mellem datterselskabets egne og koncernens metoder. Forskelle undgås dog ofte, men det kan særligt være aktuelt for udenlandske dattervirksomheder, som er omfattet af andre landes lovgivning.