Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 955 af 21/08/2014

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Vævsloven § 21

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. overtræder § 4, § 5, § 11 a, stk.1, § 12, 1. pkt., § 13, stk. 1-4 og 7, og § 15, stk. 1, 1. pkt.,

  2. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i medfør af loven eller regler, der er fastsat i medfør af loven,

  3. undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt efter § 9, stk. 1, eller

  4. nægter Sundhedsstyrelsens repræsentanter adgang i medfør af § 14, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.