Værgemålsloven § 6

Årsregnskabslovens § 99 b afspejler de pligter til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan samt udarbejde politik for at øge det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, der efter selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om investeringsforeninger mv. og lov om kapitalmarkeder gælder for en række virksomheder.

Pligten til at opstille måltal er således ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i de nævnte love og de foreslåede ændringer, som lovforslagets §§ 1-3 og §§ 5-10 medfører af § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, i selskabsloven, § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 29, stk. 1, i lov om betalinger, § 58, stk. 1, i lov om investeringsforeninger mv. og § 65, stk. 3 og § 65 a, i lov om kapitalmarkeder, § 28, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. En del af de omfattede virksomheder er finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, men af den finansielle lovgivning.

Der er direkte sammenhæng mellem de virksomheder, der skal opstille måltal mm., og de, som skal rapportere herom.

Bestemmelsen om en redegørelse er et rent nationalt krav. EU’s regnskabsdirektiv stiller udelukkende krav om mangfoldighedsoplysninger for de største børsnoterede virksomheder efter det såkaldte ”følg eller forklar”-princip. Dette krav dækker mangfoldighed i bred forstand og ikke kun køn. Kravet er implementeret i årsregnskabslovens § 107 d.

Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheden), jf. årsregnskabslovens § 7, som tillige er omfattet af pligten efter ovenstående love, skal således efter årsregnskabslovens § 99 b udarbejde en redegørelse for at fremme det underrepræsenterede køn i ledelsen.

De gældende regler medfører, at store virksomheder, der for virksomhedens øverste ledelsesorgan er forpligtet til at udarbejde et måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, skal oplyse måltallet og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal. Dette følger af gældende stk. 1. Efter gældende stk. 2 har store virksomheder, der har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan, ikke pligt til at opstille et måltal, men skal oplyse om den ligelige fordeling.

Det gældende stk. 3 vedrører indholdet af den redegørelse, som store virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal udarbejde. Efter det gældende stk. 3, 1. pkt., skal store virksomheder redegøre for denne politik, og efter det gældende stk. 3, nr. 1, skal redegørelsen indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden omsætter sine politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn til handling. Det følger af det gældende stk. 3, nr. 2, at redegørelsen skal indeholde virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn i regnskabsåret og virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Det gældende stk. 4 omfatter reglerne om, at en virksomhed, der har ligelig fordeling af mænd og kvinder på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og som derfor ikke har pligt til at udarbejde en politik, skal oplyse dette i ledelsesberetningen.

Efter gældende regler kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning som indgår i årsrapporten, på virksomhedens hjemmeside, eller den kan undlades med henvisning til en redegørelse efter internationale retningslinjer eller standarder, eller der kan henvises til en modervirksomhed, der opfylder kravene.

Det er fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 99 b, da der foreslås en række ændringer i oplysningskravene, ligesom fleksibiliteten med hensyn til placeringen af redegørelsen som en supplerende beretning i årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside og undtagelsen for dattervirksomheder ophæves.

Den foreslåede nyaffattelse af årsregnskabslovens § 99 b indebærer en skærpelse af de eksisterende oplysningskrav samt en indførelse af nye krav for at øge gennemsigtigheden omkring virksomhedernes måltal og politik for at øge det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Forslaget til nyaffattelse af § 99 b viderefører det eksisterende anvendelsesområde for bestemmelsen, som omfatter de virksomheder, som er omfattet af pligten til at opstille måltal og udarbejde en politik efter ovenstående love, og som tillige er regnskabspligtige efter årsregnskabsloven.

Efter det foreslåede stk. 1 skal virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over andelen af det underrepræsenterede køn i henholdsvis det øverste ledelsesorgan og øvrige ledelsesniveauer, uanset om virksomheden er undtaget for forpligtelsen til at opstille måltal.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at virksomheden i ledelsesberetningen skal redegøre for den aktuelle kønsfordeling. Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal oversigten indeholde det samlede antal af medlemmer eksklusiv eventuelt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, medfører, at det vil fremgå, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmerne eksklusiv eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan samtidig skal angives.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer oplyses, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan. Det følger af definitionen i det foreslåede § 139 c, stk. 4, i selskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Definitionen af det centrale, henholdsvis det øverste ledelsesorgan, følger af selskabslovens § 5, nr. 4 og 5. Der henvises herom til lovforslagets afsnit 2.1. Det samme gælder virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde med de nødvendige tilpasninger, jf. lovforslagets §§ 2, nr. 1 og 3, nr. 1.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal de i nr. 1 og 2 nævnte tal oplyses for de fire foregående regnskabsår.

Med oplysningerne vil det blive muligt at se, om en virksomhed har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan og på dens øvrige ledelsesniveauer, herunder hvor langt virksomheden eventuelt er fra at opnå dette. Oplysningerne vil foruden for det indeværende år også skulle gives for de fire foregående regnskabsår. Det foreslåede krav om sammenligningstal følger kravene for finansielle nøgletal i årsregnskabslovens § 101, stk. 1, nr. 2.

Oplysningerne efter det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, skal gives i en oversigt, hvilket har til formål at sikre, at oplysningerne fremgår struktureret og let tilgængelige i en oversigt, som kendes fra de finansielle nøgletal efter årsregnskabslovens § 101. Bekendtgørelse nr. 1054 af 31. maj 2021 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed (Indsendelsesbekendtgørelsen) vil som følge heraf blive ændret med krav om, at oplysninger skal særskilt »opmærkes« i den digitale indberetning.

De omfattede virksomheder skal i oversigten, jf. det foreslåede stk. 1, for det indeværende år samt de fire foregående år oplyse en række nøgletal med status for kønsfordelingen for det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer. Nøgletalsoversigten for kønsfordelingen giver gennemsigtighed om udviklingen i kønsfordelingen, både i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer, og vil forøge gennemsigtigheden om den enkelte virksomheds historik, status og mål for udviklingen med at øge det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1 , skal virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal, desuden oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

Bestemmelsen viderefører det gældende stk. 1, for så vidt angår krav om oplysning om måltallet for det øverste ledelsesorgan. Virksomheden skal således oplyse det opstillede måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel – eksklusiv evt. medarbejdervalgte medlemmer.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal virksomheden i oversigten oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, medfører, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer i oversigten efter stk. 1, skal angive dette måltal, dvs. en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil medføre, at de i nr. 1 og 2 nævnte tal skal oplyses for de fire foregående regnskabsår.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, medfører også, at det bliver muligt at se, om en virksomhed har ændret sit måltal, hvilket f.eks. kan ske som følge af, at perioden for det tidligere opstillede måltal er udløbet, og virksomheden ikke har opnået en ligelig kønsfordeling. Det foreslåede krav om sammenligningstal følger principperne for opstilling af hoved- og nøgletalsoversigten for finansielle nøgletal i årsregnskabslovens § 101, stk. 1, nr. 2.

Efter det foreslåede stk. 3 vil virksomheder, der pr. balancedatoen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer og derfor er undtaget fra pligten til at opstille måltal, skulle angive dette i tilknytning til oversigten efter det foreslåede stk. 1. Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af de gældende stk. 2 og 4.

Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct., som ligger tættest på 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn følger af forståelsen af begrebet i selskabslovens § 139 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det er uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Når en virksomhed har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct., har den i lovens forstand en ligelig kønsfordeling og har derfor ikke længere pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. I tilfælde af, at kønsfordelingen i en virksomhed efterfølgende ændrer sig for enten det øverste ledelsesorgan eller de øvrige ledelsesniveauer, så der ikke længere er en ligelig fordeling, vil virksomheden igen blive omfattet af pligten til at opstille måltal for det øverste ledelsesorgan og/eller pligten til at udarbejde en politik og et måltal for de øvrige ledelsesniveauer samt at redegøre herfor. Når en virksomhed konstaterer, at der ikke længere er en ligelig fordeling, vil virksomheden hurtigst muligt skulle sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik som følge af pligten i den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden.

Med det foreslåede stk. 4 præciseres det, at virksomheder, som i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, jf. den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra kravet om for de øvrige ledelsesniveauer at opstille et måltal, skal oplyse dette i tilknytning til oversigten efter stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 5 skal en virksomhed sammen med det i stk. 2, nr. 1, nævnte måltal oplyse status for opfyldelsen af måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og hvorfor måltallet ikke er opfyldt.

Det foreslåede stk. 5 skærper det gældende oplysningskrav i stk. 1, hvorefter virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om måltallet og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har opnået måltallet, idet virksomheden efter det foreslåede også vil skulle oplyse de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet, og hvis det er relevant, årsagen til at måltallet ikke måtte være opfyldt. Virksomheder, der er undtaget fra pligten til at opstille måltal som følge af, at de har ligelig fordeling af mænd og kvinder, jf. stk. 3, er undtaget fra oplysningskravene i stk. 5

Efter det foreslåede stk. 6 skal virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder for det væsentligste indhold af politikken og de væsentligste handlinger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin politik til handling. Derudover skal virksomheden give en status for opfyldelsen af måltallet, og, hvis det er relevant, årsagen til at måltallet ikke er opfyldt.

Det foreslåede medfører en skærpelse af oplysningskravene vedrørende virksomhedens politik, hvorefter det tydeliggøres, hvilke oplysninger virksomheden skal give. Når en virksomhed oplyser om sin politik, skal virksomheden tillige oplyse om handlinger som følge af politikken, og hvad der er opnået (resultater), indtil politikken ændres eller ikke længere er gældende. Ændrer en virksomhed politikken i et år, skal den i det følgende år oplyse om resultaterne indtil det tidspunkt, hvor politikken ikke længere er gældende, samt oplyse om betydningen af den ændrede politik og årsagen til ændringerne, jf. årsregnskabslovens § 13, stk. 2. En virksomhed kan ophæve eksisterende politikker og indføre nye. For en ophævet politik skal der dog oplyses om resultater indtil det tidspunkt, hvor politikken er ophævet. Hvis en politik ophæves midt i et regnskabsår, skal dette oplyses, ligesom handlinger og resultaterne i det første halvår skal oplyses. Redegørelsen skal opfylde kravet i årsregnskabslovens § 13, stk. 2, om kontinuitet.

Vurderingen af væsentlighed for oplysninger om virksomhedens arbejde for at fremme det underrepræsenterede køn skal ske ud fra formålet med pligten til at udarbejde måltal og politikken. Redegørelsen for at fremme andelen af det underrepræsenterede køn skal være retvisende for de forhold, beretningen omhandler, jf. årsregnskabslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Det almindelige væsentlighedskriterium i årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, finder også anvendelse med de fornødne tilpasninger set i forhold til formålet med redegørelsen. Virksomheden skal derfor fortage en vurdering af, hvilke oplysninger der er væsentlige og relevante for den konkrete regnskabsbruger. Der er således ikke tale om, hvilke oplysninger der er væsentlige for virksomheden, men hvilke oplysninger der er væsentlige for regnskabsbrugere. Det afgørende er, at regnskabsbrugeren får en forståelse af de i redegørelsen nævnte forhold.

Efter det foreslåede stk. 6, nr. 1, skal en virksomhed redegøre for det væsentligste indhold af dens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

Der refereres her til de dele af politikken, som er nødvendige for, at regnskabsbrugere har mulighed for at konstatere, om og i hvilket omfang virksomheden arbejder for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Det er ikke hensigten, at den samlede politik skal refereres.

Efter det foreslåede stk. 6, nr. 2, skal virksomheden redegøre for de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin politik til handling.

Det foreslåede stk. 6, nr. 2, medfører, at virksomheden skal redegøre for de væsentligste konkrete handlinger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå det opstillede måltal og omsætte sin politik til handling. Opfyldelse heraf medfører, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne at konstatere, hvad den pågældende virksomhed i regnskabsåret konkret måtte have gjort for at opnå det opstillede måltal og imødekomme virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

En virksomhed, der i sin redegørelse efter årsregnskabslovens § 99 b tillige opfylder kravet til rapportering efter årsregnskabslovens § 107 d vedrørende mangfoldighed, kan undlade at rapportere særskilt i henhold til årsregnskabslovens § 107 d, hvis de oplysninger, der kræves efter årsregnskabslovens 107 d, fremgår af redegørelsen efter § 99 b. Virksomheden kan således – i stedet for at rapportere særskilt efter årsregnskabslovens § 107 d – henvise til den del af redegørelsen efter årsregnskabslovens § 99 b, der opfylder kravene i årsregnskabslovens § 107 d. En virksomhed kan således vælge at redegøre samlet i henhold til årsregnskabslovens §§ 99 b og 107 d.

I det omfang, en virksomhed ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 b, kan virksomheden ifalde bødestraf. En overtrædelse af årsregnskabslovens § 99 b er omfattet af straffebestemmelsen i årsregnskabslovens § 164, stk. 1, hvorefter overtrædelse af årsregnskabslovens §§ 18-134 kan straffes med bøde.

I det omfang virksomhederne ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 b, kan virksomheden således, på samme måde som ved overtrædelser af langt de fleste andre bestemmelser i årsregnskabsloven, ifalde bødestraf.

Det er Erhvervsstyrelsens praksis, at kun meget grove eller gentagne overtrædelser af strafsanktionerede bestemmelser i årsregnskabsloven anmeldes til politiet. Disse overtrædelser vil tillige ofte være overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens §§ 296 og 302 om bl.a. afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i lovpligtige regnskaber.

Ved manglende overholdelse af årsregnskabslovens § 99 b vil Erhvervsstyrelsens reaktion typisk være at meddele virksomheden et påbud om, at forholdet skal berigtiges, jf. årsregnskabslovens § 161, nr. 3. Påbuddet kan indebære, at virksomheden enten skal berigtige den senest indberettede årsrapport eller berigtige forholdet i virksomhedens næstkommende årsrapport. Ved valg af reaktion tager Erhvervsstyrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for regnskabsbrugerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne træffer beslutninger baseret på et fejlagtigt eller mangelfuldt regnskab.

Erhvervsstyrelsen kan over for medlemmerne af en virksomheds ledelse anvende tvangsbøder efter årsregnskabslovens § 162, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden ikke efterkommer et påbud fra styrelsen. Det er dog generelt erfaringen, at de fleste virksomheder efterlever styrelsens påbud. Herudover har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at tvangsopløse virksomheden, jf. årsregnskabslovens § 162 a, hvis virksomheden ikke efterlever styrelsens påbud.

Oplysningerne om måltal for henholdsvis det øverste ledelsesorgan og/eller de øvrige ledelsesniveauer skal alene angives for de regnskabsår, hvor virksomheden i henhold til den gældende selskabslovgivning har været omfattet af krav om opstilling af måltal.

Efter det foreslåede stk. 7 , skal virksomheden, når denne første gang skal give oplysninger efter stk. 1, alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1.

Virksomheden kan dermed første gang, hvor den skal give oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, nøjes med at angive oplysninger for det pågældende regnskabsår i den krævede oversigt. Der stilles dermed ikke krav om at give oplysninger for de fire foregående regnskabsår.

I de efterfølgende fire regnskabsår skal virksomheden løbende supplere oversigten med oplysninger for de regnskabsår, for hvilke den har de pågældende oplysninger. Virksomheden vil således først skulle give den fuldstændige 5-års oversigt, jf. årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, i årsrapporten for det femte regnskabsår, efter at kravet finder anvendelse.

Bestemmelsen har betydning for virksomheder, som overgår fra en lavere regnskabsklasse til regnskabsklasse C stor eller D. For virksomheder, som for første gang aflægger regnskab efter reglerne efter lovens ikrafttræden henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 16.

Virksomheden kan dog vælge frivilligt at give oplysninger for flere regnskabsår end krævet efter det foreslåede stk. 7.

Det følger af nyaffattelsen af § 99 b, at de gældende § 99 b, stk. 5, 6 og 7, om placering andre steder end i ledelsesberetningen samt muligheden for, at dattervirksomheder kan henvise til modervirksomhedens redegørelse, ophæves.

Efter de gældende stk. 8 og stk. 9, har Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler med hensyn til, under hvilke betingelser en virksomhed kan give sin redegørelse for det underrepræsenterede køn efter internationale retningslinjer eller standarder. Denne bemyndigelse foreslås ophævet, og de relevante ændringer som følge heraf skal foretages i den af Erhvervsstyrelsen udstedte bekendtgørelse nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.