I medfør af § 12 b, nr. 1-4, 6 og 7, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019, som ændret ved lov nr. 62 af 28. januar 2020, og § 11 b, nr. 1-4, 6 og 7, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019, som ændret ved lov nr. 62 af 28. januar 2020, fastsættes:
Social- og indenrigsministeren stiller en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer til rådighed umiddelbart for vælgerne via www.vaelgererklaering.dk efter § 12, stk. 6, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 6, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2. Indsamling af de vælgererklæringer, der skal følge med en anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og §§ 7-10.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for det tyske mindretals parti.
Anmeldelse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 2. Vælgererklæringerne, der skal følge med anmeldelsen efter stk. 1, skal efter § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 1, 3. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 3. En vælgererklæring er efter § 12, stk. 6, 4. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 6, 4. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning.
Stk. 4. Har et parti anmeldt sig efter stk. 1, kan der ikke registreres nye støttetilkendegivelser eller vælgererklæringer for partiet til den pågældende indsamling.
Snarest efter at et nyt parti har fået sit navn godkendt af Valgnævnet, jf. § 12, stk. 2-4, i lov om valg til Folketinget, eller § 11, stk. 2-4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, opretter Social- og Indenrigsministeriet partiet i den digitale løsning.
Stk. 2. Ved registreringen efter stk. 1 angiver Social- og Indenrigsministeriet følgende oplysninger om partiet, der offentliggøres i den digitale løsning:
Partiets navn.
Partinavneindehaverens fulde navn, som det er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), medmindre indehaveren har udpeget en repræsentant.
Repræsentantens fulde navn, som det er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), såfremt indehaveren har udpeget en sådan.
Kontaktoplysninger på partiet, herunder som minimum en e-postadresse eller en fysisk postadresse.
Hvis partiet ønsker det, et link til en side på internettet om partiet.
Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriet kan ændre de i stk. 2 angivne oplysninger med henblik på en retvisende gengivelse heraf.
Ønsker et parti endeligt at afbryde en indsamling af vælgererklæringer, skal partiet meddele dette til Social- og Indenrigsministeriet. Afbrydelse af en indsamling af vælgererklæringer efter 1. pkt. kan alene ske, hvis partiet giver afkald på godkendelsen af partinavnet.
Stk. 2. Social- og Indenrigsministeriet afbryder endvidere endeligt eller midlertidigt en indsamling, hvis Valgnævnet har truffet afgørelse efter § 12 a i lov om valg til Folketinget eller § 11 a i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriet afbryder endvidere endeligt et partis indsamling af vælgererklæringer ved udløbet af Valgnævnets godkendelse af partinavnet efter § 12, stk. 2-4, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 2-4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, medmindre partiet har søgt om og efterfølgende opnår forlængelse efter § 12, stk. 3, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 4. Social- og Indenrigsministeriet kan endvidere i andre tilfælde afbryde et partis indsamling endeligt eller midlertidigt, såfremt partiet har samtykket hertil.
Stk. 5. Når Social- og Indenrigsministeriet afbryder et partis indsamling endeligt eller midlertidigt efter stk. 1-4, kan der ikke registreres nye støttetilkendegivelser eller vælgererklæringer for partiet til den pågældende indsamling. Afbrydes et partis indsamling midlertidigt efter stk. 2 og 4, kan vælgerne dog fortsat trække deres støttetilkendegivelse og vælgererklæring tilbage efter §§ 6 og 10.
Stk. 6. Når Social- og Indenrigsministeriet afbryder et partis indsamling endeligt efter stk. 1-4, bliver alle støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og oplysninger om partiet og vælgerne i den digitale løsning slettet efter reglerne i kapitel 5, og alle papirformularer, hvorpå vælgererklæring er afgivet, tilintetgøres efter reglerne i kapitel 5.
En vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af den digitale løsning, skal først afgive en støttetilkendegivelse til partiet.
Stk. 2. Er vælgeren tilmeldt Digital Post, vil vælgeren 7 dage efter registreringen af støttetilkendegivelsen modtage en besked fra løsningen via Digital Post om, at vælgeren kan afgive vælgererklæring for partiet. Vælgeren kan alene afgive vælgererklæring for partiet, hvis der mindst 7 dage forinden er registreret en støttetilkendegivelse for samme parti fra vælgeren.
Stk. 3. Afgivelse af støttetilkendegivelse efter stk. 1 og afgivelse af vælgererklæring efter stk. 2 kan kun ske, hvis vælgeren begge gange logger ind i den digitale løsning og identificerer sig gennem løsningen ved brug af et elektronisk identifikationsmiddel.
Stk. 4. En vælgererklæring efter stk. 2 kan kun registreres i løsningen, hvis
det er den samme person, der har afgivet støttetilkendegivelse efter stk. 1, som har afgivet vælgererklæring efter stk. 2, og
der er forløbet en periode på mindst 7 dage mellem afgivelse af støttetilkendegivelse efter stk. 1 og afgivelse af vælgererklæring efter stk. 2.
Stk. 5. Støttetilkendegivelse efter stk. 1 og vælgererklæring efter stk. 2 kan kun registreres i løsningen, hvis vælgeren som fastsat i § 12, stk. 8, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 8, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet ved registreringen i den digitale løsning opfylder betingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Ved kontrol af vælgerens valgret indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 6. Har vælgeren fået registreret en støttetilkendegivelse, som efter § 13 ikke skal slettes, til et andet parti, der ønsker at stille op til samme type valg, kan en ny støttetilkendegivelse ikke registreres i løsningen. Har vælgeren fået registreret en vælgererklæring, som efter § 14 ikke skal slettes, for det pågældende parti eller et andet parti, der ønsker at stille op til samme type valg, kan en ny vælgererklæring ikke registreres i løsningen.
Stk. 7. Kan støttetilkendegivelsen ikke registreres i løsningen efter stk. 5 eller 6, 1. pkt., eller kan vælgererklæringen ikke registreres i løsningen efter stk. 4, 5 eller 6, 2. pkt., modtager vælgeren en meddelelse i løsningen med oplysning om årsagen hertil.
Stk. 8. En støttetilkendegivelse, der kan afgives efter stk. 3, 5 og 6, 1. pkt., eller en vælgererklæring, der kan afgives efter stk. 3-5 og stk. 6, 2. pkt., registreres i den digitale løsning.
En vælger kan trække en støttetilkendegivelse afgivet efter § 5, stk. 1 og 3, eller en vælgererklæring afgivet efter § 5, stk. 2 og 3, tilbage gennem den digitale løsning, medmindre partiet har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren som opstillingsberettiget efter § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ved tilbagetrækning af en støttetilkendegivelse eller af en vælgererklæring skal vælgeren logge ind i den digitale løsning og identificere sig gennem løsningen ved brug af et elektronisk identifikationsmiddel. Ellers kan tilbagetrækning ikke ske.
Stk. 2. Er vælgeren tilmeldt Digital Post, modtager vælgeren herefter en kvittering fra den digitale løsning via Digital Post, når en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring er trukket tilbage.
Stk. 3. Støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er trukket tilbage, samt oplysninger om vælgerne, der er registreret i den digitale løsning, slettes efter reglerne i kapitel 5.
Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, jf. § 12, stk. 7, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 7, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2. En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter stk. 1, skal først afgive en støttetilkendegivelse ved at rette henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse de fornødne identifikationsoplysninger, herunder sit CPR-nummer, til ministeriet. Har vælgeren herved identificeret sig over for ministeriet, registrerer ministeriet støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, såfremt støttetilkendegivelsen opfylder betingelserne i stk. 8 og 9.
Stk. 3. Når der er forløbet en periode på mindst 4 dage fra registreringen af støttetilkendegivelsen, jf. stk. 2, afsendes med almindelig post en papirbaseret formular til brug for afgivelse af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn og CPR-nummer til vælgerens adresse som registreret i Det Centrale Personregister (CPR) sammen med en dagsaktuel oversigt over de partier, der indsamler vælgererklæringer til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 4. Vælgeren udfylder papirformularen med navnet på det parti, vælgeren ønsker at afgive vælgererklæring til, og daterer og underskriver formularen. Vælgeren sender herefter papirformularen til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 5. Når Social- og Indenrigsministeriet har modtaget den i henhold til stk. 4 indsendte papirformular til brug for afgivelse af vælgererklæringen, registrerer ministeriet vælgererklæringen i den digitale løsning, såfremt vælgererklæringen opfylder betingelserne i stk. 6-9.
Stk. 6. Kan Social- og Indenrigsministeriet ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastlægge, til hvilket parti vælgeren ønsker at afgive vælgererklæring, eller har vælgeren ikke underskrevet eller dateret vælgererklæringen, jf. stk. 4, 1. pkt., eller er den angivne periode i stk. 7, nr. 2, ikke overholdt, sender ministeriet en ny formular til vælgeren efter stk. 3.
Stk. 7. En vælgererklæring afgivet efter stk. 5 kan kun registreres i løsningen, når
det er den samme person, der har anmodet om at afgive vælgererklæring efter stk. 2, 1. pkt., som har afgivet endelig vælgererklæring efter stk. 5,
Vælgere, der er omfattet af § 2 i lov om valg til Folketinget eller § 3, stk. 1, nr. 2, §§ 3 a eller 3 b, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og som er optaget på valglisten, kan afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, jf. § 12, stk. 7, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 7, 2. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2. En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter stk. 1, skal først afgive en støttetilkendegivelse ved at rette henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse de fornødne identifikationsoplysninger, herunder sit CPR-nummer, til ministeriet. Har vælgeren herved identificeret sig over for ministeriet, registrerer ministeriet støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, såfremt støttetilkendegivelsen opfylder betingelserne i § 7, stk. 8 og 9.
Stk. 3. Når der er forløbet en periode på mindst 4 dage fra registreringen af støttetilkendegivelsen, jf. stk. 2, afsendes med almindelig post en papirbaseret formular til brug for afgivelse af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn og CPR-nummer til vælgerens udlandsadresse sammen med en dagsaktuel oversigt over de partier, der indsamler vælgererklæringer til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 4. Når der er registreret en gyldig vælgererklæring i løsningen, sendes der en kvittering til vælgerens udlandsadresse.
Stk. 5. § 7, stk. 4-10 og 12, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af vælgererklæring efter stk. 1.
Statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, kan afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, jf. § 11, stk. 7, 3. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 2. En vælger, der ønsker at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter stk. 1, skal først afgive en støttetilkendegivelse ved at rette henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse de fornødne identifikationsoplysninger, herunder sit CPR-nummer, til ministeriet. Har vælgeren herved identificeret sig over for ministeriet, registrerer ministeriet støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, såfremt støttetilkendegivelsen opfylder betingelserne i stk. 4 og 5.
Stk. 3. Når der er forløbet en periode på mindst 4 dage fra registreringen af støttetilkendegivelsen, jf. stk. 2, afsendes med almindelig post en papirbaseret formular til brug for afgivelse af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn og CPR-nummer til den adresse, hvor vælgeren har sin private bolig, sammen med en dagsaktuel oversigt over de partier, der indsamler vælgererklæringer til Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 4. En støttetilkendegivelse afgivet efter stk. 2 og en vælgererklæring omfattet af stk. 1 kan kun registreres i løsningen, hvis vælgeren som fastsat i § 11, stk. 8, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet ved registreringen i den digitale løsning opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Til brug for kontrol af vælgerens valgret indhenter Social- og Indenrigsministeriet oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og fra Udenrigsministeriets protokol.
Stk. 5. Har vælgeren fået registreret en vælgererklæring, som efter § 14 ikke skal slettes, for det pågældende parti eller et andet parti, der ønsker at stille op til valg til Europa-Parlamentet, kan en ny støttetilkendegivelse eller vælgererklæring ikke registreres i løsningen.
Stk. 6. Kan støttetilkendegivelsen ikke registreres i løsningen efter stk. 2, 4 eller 5, eller kan vælgererklæringen ikke registreres i løsningen efter stk. 4 eller 5, eller § 7, stk. 7, giver Social- og Indenrigsministeriet vælgeren oplysning om årsagen hertil.
Stk. 7. Når der er registreret en gyldig vælgererklæring i løsningen, sendes en kvittering til den adresse, hvor vælgeren har sin private bolig.
Stk. 8. § 7, stk. 4-7 og 12, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af vælgererklæring efter stk. 1.
Ønsker vælgeren at trække en vælgererklæring omfattet af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1, tilbage, skal vælgeren rette henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet f.eks. pr. e-mail eller brev eller via telefonen. Vælgeren skal oplyse sit CPR-nummer til ministeriet.
Stk. 2. Ministeriet registrerer herefter vælgerens anmodning efter stk. 1 i den digitale løsning. Den digitale løsning sender herefter en formular til erklæring om tilbagetrækning af vælgererklæringen påtrykt vælgerens navn, CPR-nummer og det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring til, med almindelig post. For tilbagetrækning af vælgererklæring omfattet af § 7, stk. 1, sendes formularen til erklæring om tilbagetrækning til vælgerens adresse i Det Centrale Personregister (CPR). For tilbagetrækning af vælgererklæring omfattet af § 8, stk. 1, sendes formularen til erklæring om tilbagetrækning til vælgerens udlandsadresse. For tilbagetrækning af vælgererklæring omfattet af § 9, stk. 1, sendes formularen til erklæring om tilbagetrækning til den adresse, hvor vælgeren har sin private bolig.
Stk. 3. Vælgeren daterer og underskriver papirformularen og sender formularen til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 4. Når Social- og Indenrigsministeriet har modtaget den i henhold til stk. 1-3 indsendte formular til erklæring om tilbagetrækning af vælgererklæringen fra vælgeren, registrerer ministeriet erklæringen i den digitale løsning.
Stk. 5. Har vælgeren ikke underskrevet eller dateret erklæringen, jf. stk. 3, sender ministeriet en ny formular til vælgeren efter stk. 2.
Stk. 6. Når tilbagetrækningen af vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, sendes der fra løsningen en kvittering til vælgeren, til den adresse, der er angivet i stk. 2, 3-5. pkt.
Stk. 7. Erklæringer om tilbagetrækning af vælgererklæringer og oplysninger om vælgerne registreret i den digitale løsning slettes efter reglerne i kapitel 5.
Efter § 12, stk. 2, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet gælder godkendelsen af et partis navn i tre år regnet fra godkendelsens dato. Efter § 12, stk. 4, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, og forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. Indgives ansøgning om forlængelse inden udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse om forlængelse.
Stk. 2. Efter § 12, stk. 10, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, og § 11, stk. 10, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er en vælgererklæring gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i den digitale løsning. Dette gælder dog med de undtagelser, der er fastsat i 2.-5. pkt. i de nævnte lovbestemmelser.
Stk. 3. Efter § 12, stk. 11, i lov om valg til Folketinget er en anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato. Efter § 11, stk. 11, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er en anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 4. Efter § 12, stk. 12, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 12, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kan et parti, der er anmeldt efter § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget eller § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig, få partiets navn godkendt med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer.
Støttetilkendegivelser og vælgererklæringer og papirformularer, hvorpå en vælgererklæring er afgivet, opbevares digitalt i den digitale løsning, indtil de skal slettes efter §§ 13-15.
Støttetilkendegivelser, der er afgivet digitalt efter § 5, stk. 1 og 3, slettes i den digitale løsning, når
der er forløbet 12 måneder siden afgivelsen efter § 5, stk. 1 og 3,
godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk. 1,
partiet bliver godkendt som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg efter § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget henholdsvis § 11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
Social- og Indenrigsministeriet endeligt afbryder partiets indsamling efter § 4, stk. 1-4, eller
vælgeren har trukket sin støttetilkendegivelse tilbage efter § 6.
Stk. 2. Støttetilkendegivelser slettes på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. For en ny indsamling efter § 11, stk. 4, gælder tidspunkterne i stk. 1 og 2 alene i forhold til den nye indsamling og uafhængigt af den allerede godkendte indsamling.
Såvel digitalt afgivne som papirbaserede vælgererklæringer slettes i den digitale løsning, når
godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk. 1,
gyldigheden af vælgererklæringen er udløbet, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt., medmindre erklæringen er afgivet for et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren,
gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg er udløbet, jf. § 11, stk. 3,
Social- og Indenrigsministeriet endeligt afbryder partiets indsamling efter § 4, stk. 1-4, eller
vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage efter §§ 6 og 10.
Stk. 2. Vælgererklæringer slettes på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i stk. 1. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, slettes vælgererklæringerne dog først i løsningen på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. For en ny indsamling efter § 11, stk. 4, gælder tidspunkterne i stk. 1 og 2 alene i forhold til den nye indsamling og uafhængigt af den allerede godkendte indsamling.
Social- og Indenrigsministeriet opbevarer papirformularer, hvorpå en vælgererklæring er afgivet efter §§ 7-9, indtil de skal tilintetgøres efter stk. 2.
Stk. 2. Social- og Indenrigsministeriet tilintetgør papirformularer, hvorpå en vælgererklæring er afgivet efter §§ 7-9, på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i § 14, stk. 1. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, tilintetgøres papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet efter §§ 7-9, dog først på det tidspunkt, der er nævnt i § 14, stk. 1, nr. 3. Har vælgeren trukket vælgererklæringen tilbage efter § 10, tilintetgøres papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet efter §§ 7-9, og formularen til erklæring om tilbagetrækning af vælgererklæringen efter § 10 dog først seks måneder efter registreringen af erklæringen efter § 10, stk. 4.
Alle oplysninger om vælgerne, som behandles i forbindelse med afgivelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, slettes 6 måneder efter det seneste af de tidspunkter, hvor støttetilkendegivelsen, vælgererklæringen eller papirformularen, hvorpå en vælgererklæring er afgivet, skal slettes efter §§ 13-15. I tilfælde, hvor et partis indsamling endeligt afbrydes efter § 4, stk. 1-4, slettes alle oplysninger om vælgerne, der er registreret i tilknytning til det pågældende parti, dog samtidig med afbrydelsen af partiets indsamling.
Stk. 2. De oplysninger om partiet, som er nævnt i § 3, stk. 2, nr. 2-5, slettes i den digitale løsning, når
godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk. 1,
gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg er udløbet, jf. § 11, stk. 3,
et partis indsamling endeligt afbrydes efter § 4, stk. 1-4, eller
partiet af andre grunde end nævnt i nr. 1 ikke længere er optaget i partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3. De oplysninger om partiet, der er nævnt i stk. 2, slettes på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i stk. 2. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, slettes oplysningerne dog først i løsningen på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 2, nr. 2.
I tilfælde, hvor den digitale løsning ikke er funktionsdygtig, eller hvor de fremgangsmåder, der er fastsat i §§ 5-10, helt eller delvist ikke kan gennemføres hensigtsmæssigt, kan social- og indenrigsministeren, hvis afgørende hensyn taler herfor, bestemme midlertidigt at suspendere de fremgangsmåder, der er fastsat i §§ 5-10, eller dele heraf, og fastsætte en helt eller delvis anden fremgangsmåde end fastsat i §§ 5-10 for afgivelse og tilbagetrækning af vælgererklæringer.
Stk. 2. Den efter stk. 1 fastsatte fremgangsmåde kan benyttes, indtil social- og indenrigsministeren bestemmer, at den digitale løsning er funktionsdygtig, og at de fremgangsmåder, der er fastsat i §§ 5-10, kan gennemføres hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Vælgererklæringer, der afgives eller tilbagetrækkes efter den i stk. 1 fastsatte fremgangsmåde, er gyldigt afgivne henholdsvis tilbagetrukne.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan træffe bestemmelse om, hvorvidt og på hvilken måde vælgererklæringer, der afgives eller tilbagetrækkes efter den i stk. 1 fastsatte fremgangsmåde, registreres i den digitale løsning, når denne på ny er funktionsdygtig.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. september 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer ophæves.
Partier, hvis partinavn er godkendt før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden, kan uanset § 3, stk. 1, kun oprettes i den i § 1 nævnte digitale løsning, hvis partiindehaveren eller, hvis denne er umyndig, dennes værge, anmoder herom. Ved registreringen efter 1. pkt. angiver Social- og Indenrigsministeriet de i § 3, stk. 2, nævnte oplysninger om partiet, der offentliggøres i den digitale løsning.
Stk. 2. Social- og Indenrigsministeriet registrerer partinavn for partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden, i den i § 1 nævnte digitale løsning, så længe partianmeldelsen er gyldig.
Stk. 3. Registreringen af partinavn efter stk. 1 gælder kun, så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Social- og Indenrigsministeriet registrerer vælgererklæringer, der før bekendtgørelsens ikrafttræden endeligt er afgivet til et parti, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden , som efter § 19, stk. 1, har fået registreret sit partinavn i den digitale løsning, og som før fristen den 27. august 2020, som er fastsat efter § 4, stk. 3, i lov nr. 62 af 28. januar 2020, har anmodet om at få partinavnet registreret i den i § 1 nævnte digitale løsning med henblik på fortsat indsamling af vælgererklæringer.
Stk. 2. Vælgererklæringer, der er afgivet på en papirformular efter de hidtil gældende regler, kan endvidere kun registreres efter stk. 1, hvis partiet, der ikke er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden, før fristen den 27. august 2020, som er fastsat efter § 4, stk. 4, i lov nr. 62 af 28. januar 2020, har indleveret den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, til Social- og Indenrigsministeriet.
Stk. 3. Social- og Indenrigsministeriet registrerer vælgererklæringer, der er afgivet til et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren før bekendtgørelsens ikrafttræden, i den i § 1 nævnte digitale løsning, så længe partianmeldelsen er gyldig.
Stk. 4. Ved registrering af vælgererklæringer i den digitale løsning efter stk. 1-3 foretages ikke en fornyet vurdering af, om vælgeren opfylder betingelserne for afgivelse af vælgererklæring.
Stk. 5. Vælgererklæringer, der før bekendtgørelsens ikrafttræden er endeligt afgivet til et parti, og som ikke er registreret i den digitale løsning efter stk. 1-3, er herefter ikke gyldige, jf. § 4, stk. 5, jf. stk. 3 og 4, i lov nr. 62 af 28. januar 2020.
Stk. 6. Vælgererklæringer, der registreres efter stk. 1, kan trækkes tilbage efter § 6 eller § 10. Vælgererklæringer kan dog kun trækkes tilbage efter § 10, hvis vælgeren på tidspunktet for anmodningen efter § 10, stk. 1, er omfattet af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1.
Stk. 7. Vælgererklæringer, der registreres efter stk. 1, forbliver registreret i den digitale løsning, indtil de skal slettes efter reglerne i kapitel 5. Vælgererklæringer, der registreres efter stk. 3, forbliver registreret i den digitale løsning, så længe partianmeldelsen er gyldig, jf. § 11, stk. 3. Papirformularer som nævnt i stk. 2 opbevares af Social- og Indenrigsministeriet, indtil de skal tilintetgøres efter reglerne i kapitel 5.
/ Christine Boeskov
Stk. 9. Er vælgeren tilmeldt Digital Post, modtager vælgeren en kvittering fra den digitale løsning via Digital Post, når en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring er registreret i løsningen.
Stk. 10. Støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og oplysninger om vælgerne, der er registreret i den digitale løsning, slettes efter reglerne i kapitel 5.
der er forløbet en periode på mindst 7 dage mellem afgivelse af støttetilkendegivelse efter stk. 2, 3. pkt., og datoen for underskriften af vælgererklæringen efter stk. 4, 1. pkt., og
der ikke er forløbet mere end 12 måneder fra afgivelse af støttetilkendegivelse efter stk. 2, 3. pkt., til ministeriet modtager papirformularen til brug for afgivelse af vælgererklæringen fra vælgeren, jf. stk. 5.
Stk. 8. En støttetilkendegivelse afgivet efter stk. 2 og en vælgererklæring afgivet efter stk. 5 kan kun registreres i løsningen, hvis vælgeren som fastsat i § 12, stk. 8, i lov om valg til Folketinget og § 11, stk. 8, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet ved registreringen i den digitale løsning opfylder betingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Til brug for kontrol af vælgerens valgret indhenter løsningen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 9. Har vælgeren fået registreret en vælgererklæring, som efter § 14 ikke skal slettes, for det pågældende parti eller et andet parti, der ønsker at stille op til samme type valg, kan en ny støttetilkendegivelse eller vælgererklæring ikke registreres i løsningen.
Stk. 10. Kan støttetilkendegivelsen ikke registreres i løsningen efter stk. 2, 8 eller 9, eller kan vælgererklæringen ikke registreres i løsningen efter stk. 7, 8 eller 9, giver Social- og Indenrigsministeriet vælgeren oplysning om årsagen hertil.
Stk. 11. Når der er registreret en gyldig vælgererklæring i løsningen, sendes der en kvittering til vælgerens adresse i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 12. Støttetilkendegivelser, vælgererklæringer og oplysninger om vælgerne, der er registreret i den digitale løsning, slettes efter reglerne i kapitel 5.