vindmøllestøjvejledningen

1. Indledning

1.1 Generelt om støj fra vindmøller

Vindmøller udsender en karakteristisk støj, når de er i drift. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Støjen fra maskineriet kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende. Fordi vindmøllestøj varierer med tiden på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen overdøves af vindens susen i træer og buske.

Den almindelige støj fra vindmøller har siden 1991 været reguleret ved en særskilt bekendtgørelse om støj fra vindmøller. For at forenkle administrationen er der fastlagt bindende støjgrænser for vindmøller i bekendtgørelsen, så tilsynsmyndigheden ikke skal foretage en konkret vurdering af hver enkelt sag. Bekendtgørelsens støjgrænser gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i omgivelserne. Støjgrænserne svarer til et svagt støjniveau, der ikke giver anledning til væsentlige gener for de fleste mennesker, men hvor vindmøllen godt kan høres.

På grund af baggrundsstøjen især fra vindens susen i træer og buske er det ofte meget vanskeligt og i nogle tilfælde stort set umuligt at udføre tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller ved de naboer, der påvirkes af støjen, når det blæser tilstrækkeligt til, at vindmøllen er i drift. Derfor er støjreglerne indrettet sådan, at støjen ved naboerne beregnes ud fra vindmøllernes støjudsendelse. Støjudsendelsen måles forholdsvis tæt ved vindmøllen med en mikrofon, som er anbragt på en stor plade på jorden. Samtidig skal man bestemme vindhastigheden. Den mest præcise bestemmelse af vindhastigheden baseres på vindmøllens øjeblikkelige effekt som et mål for, hvor meget det blæser på rotoren. Støjudsendelsen (kildestyrken) skal måles både ved 8 m/s i 10 m højde og ved svagere vind (6 m/s), fordi der er to sæt af støjgrænser.

I beregningen af hvor meget støj, der når ud til nabobeboelserne, forudsættes det, at der er medvind fra vindmøllen, så det beregnede støjniveau vil for det meste være højere end den faktiske støj ved nabobeboelsen. Også grænsen for lavfrekvent støj fra vindmøller skal eftervises ved, at støjen beregnes. Jordoverfladens indflydelse på, hvordan støjen dæmpes under udbredelsen, er anderledes ved de helt lave frekvenser, så derfor bruges der andre korrektioner for terrænvirkningen ved beregning af lavfrekvent støj end ved beregning af den almindelige støj. Beregningsmetoden for lavfrekvent støj giver det indendørs støjniveau, fordi grænsen for lavfrekvent støj gælder indendørs. Grænseværdien for lavfrekvent støj fra vindmøller i vindmøllestøjbekendtgørelsen svarer til den anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj indendørs i beboelsesrum om aftenen og natten i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”. Der skal ikke laves indendørs støjmålinger hos de enkelte naboer. Fordi støjens udbredelse over havet er anderledes end over land, er der en særlig beregningsmetode for vindmøller på havet.

1.2 Bekendtgørelse og vejledning om støj fra vindmøller

Den seneste bekendtgørelse om støj fra vindmøller trådte i kraft den 1. september 2024, og det er denne bekendtgørelse, der generelt refereres til i vejledningen her, med mindre andet anføres specifikt.

Formålet med denne revision af vindmøllestøjvejledningen er en opdatering med ændringerne i den seneste bekendtgørelse. Der er derudover ændret lidt i vejledningens struktur og foretaget nogle forklaringsmæssige justeringer vedr. kildestyrke af vindmøller, beregning af den samlede vindmøllestøj og hvor grænseværdien for lavfrekvent støj gælder. Nærværende vejledning erstatter dermed vejledning nr. 51 fra 2021, som udgår.

Ændringerne i den seneste bekendtgørelse beskrives herunder, mens indhold og ændringer i de tidligere bekendtgørelser og vejledninger er beskrevet i Bilag 1.

Bekendtgørelse nr. 995 af 26. august 2024. Ikrafttræden 1. september 2024.

Den seneste bekendtgørelse ændrer beregningsmetoden for bestemmelse af lavfrekvent støj fra havvindmøller, da der indføres en afstandsgrænse på 20 km for korrektionen for multiple refleksioner ved beregning af lavfrekvent støj. For havvindmøller, der placeres 20 km eller længere fra kysten, vil korrektionen ikke indgå i beregningerne af den lavfrekvente støj. Korrektionen vil stadig være gældende for havvindmøller placeret mindre end 20 km fra kysten, og den vil også fortsat være gældende ved beregning af almindelig støj fra alle havvindmøller uanset afstanden fra kysten.

Ud over ovenstående ændring er der foretaget sproglige præciseringer og justeringer af lovteknisk karakter uden indholdsmæssig betydning.

Bekendtgørelsen blev miljøvurderet efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Miljøvurderingen omfattede bekendtgørelsen fra 2019 og forslaget til bekendtgørelsen fra august 2024.

Det overordnede formål med denne vejledning er fortsat at beskrive og præcisere de dele af bekendtgørelsen, der især er stillet spørgsmål til, dels at give vejledning til de ændringer, der er indført ved den seneste revision, således at kommunernes administrationsgrundlag fremstår tydeligere.

Vindmøllestøjbekendtgørelsen omfatter både vindmøller på land og havvindmøller, og bekendtgørelsens støjgrænser gælder for den samlede støj fra vindmøller uanset deres placering. Imidlertid drejer den største del af henvendelserne sig om vindmøller på land, som skal anmeldes til kommunen, og hvor kommunen er tilsynsmyndighed. Vejledningen retter sig derfor primært mod kommunernes administration af vindmøller, men benyttes også ved administration af vindmøller på havet.

1.3 Sammenhæng mellem tidspunkt for anmeldelse eller idriftsættelse og bekendtgørelse

Det er udgangspunktet, at støj fra vindmøller reguleres i henhold til den bekendtgørelse, der var gældende, da vindmøllerne blev anmeldt eller sat i drift. Sammenhængen mellem tidspunktet for anmeldelse eller idriftsættelse og bekendtgørelse fremgår af TABEL 1.

TABEL 1. Sammenhæng mellem tidspunkt for anmeldelse eller idriftsættelse af vindmøller og bekendtgørelse, der regulerer støj m.v.

Dato, hvor en vindmølle er anmeldt eller sat i drift (se bemærkninger i tekst efter tabellen om vindmøller, der ændres, og om vindmøller på havet)	Støj reguleres i henhold til
Før 1. juni 1991	Individuel miljøgodkendelse eller påbud
Før 1. januar 2007 (og efter 31. maj 1991)	Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991
Før 1. januar 2012 (og efter 31. december 2006)	Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006
Før 13. februar 2019 (og efter 31. december 2011)	Bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 20153
Før 1. september 2024 (og efter 12. februar 2019)	Bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019
Fra og med 1. september 2024	Bekendtgørelse nr. 995 af 26. august 2024

3 Bemærk at bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller ophæves med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015. Derfor er BEK 1284 ikke er nævnt i listen.

Det bemærkes, at ændres en vindmølle, der er placeret på land, på en måde, som kan medføre øget støjudsendelse fra vindmøllen (øget kildestyrke målt ved vindmøllen), så skal den opfylde bestemmelserne i den nyeste bekendtgørelse (BEK nr. 995 af 26. august 2024), uanset hvornår vindmøllen første gang er anmeldt eller sat i drift. Tilsvarende skal en landvindmølle opfylde bestemmelserne i den nyeste bekendtgørelse, såfremt den ændres på en måde, der kræver en fornyet certificering efter reglerne i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.

Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at det sjældent vil være en støjmåling alene, der afgør om en ældre vindmølle skal reguleres efter den seneste bekendtgørelse. Hvis en sådan situation skulle opstå, vil det efter Miljøstyrelsens opfattelse være en øget samlet kildestyrke for frekvensområdet 50 – 10.000 Hz eller en øget samlet lavfrekvent kildestyrke for frekvensområdet 10 – 160 Hz, der udløser den ændrede regulering.

Der kan stadig være enkelte landvindmøller, som er taget i drift tidligere end 1. juni 1991, og som ikke er ændret siden. Disse møller er reguleret enten af en miljøgodkendelse eller af et påbud med støjgrænser. Så længe disse vindmøller er i uændret drift, kan de forblive reguleret af det hidtidige påbud eller miljøgodkendelse, men hvis de ændres, skal det anmeldes efter de gældende regler i vindmøllestøjbekendtgørelsen.

Vindmøller på havet, der har en gyldig etableringstilladelse efter lov om fremme af vedvarende energi eller er sat i drift før 13. februar 2019, er reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015. Ligeledes er vindmøller på havet, der har en gyldig etableringstilladelse efter lov om fremme af vedvarende energi eller er sat i drift efter 13. februar 2019 og før 1. september 2024, reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019. Ændringer i et projekt inden etablering af vindmøllerne, der kan indeholdes inden for etableringstilladelsens rammer, vil fortsat være omfattet af den samme gyldige etableringstilladelse. Det gælder også i situationer, hvor en etableringstilladelse påklages til Energiklagenævnet efter tilladelsen er meddelt. Energiklagenævnets afgørelse kan dog få betydning for etableringstilladelsens gyldighed.

Den seneste ændring af vindmøllestøjbekendtgørelsen omfatter udelukkende havvindmøller, som opstilles 20 km eller mere fra kysten fra den 1. september 2024. Det er således ikke hensigten med denne bekendtgørelsesændring, at man ved en ændring af en havvindmølle opstillet før denne dato kan undgå at korrigere for multiple refleksioner for møller placeret 20 km eller længere fra kysten. Havvindmøller opstillet før den 1. september 2024, er således ikke omfattet af bekendtgørelsesændringen.