I medfør af § 17, stk. 1, § 49, stk. 1, og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Reglerne i denne bekendtgørelse supplerer regler om tilvirkning, mærkning og præsentation af vin samt regler vedr. ind- og udgangsbøger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013/EU af 17. december 2013, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 af 11. december 2017 om, Kommissionen delegerede forordning (EU) 2019/33 af 17. oktober 2018 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934 af 12. marts 2019.
De i bilag VII, del II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter anførte kategorier af vinavlsprodukter er forbeholdt de deri anførte produkter og skal i alle handelsled benyttes som betegnelse for produkterne.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte kategorier, kan betegnelsen “vin” anvendes, hvis
den er ledsaget af navnet på en frugt i form af et sammensat navn til at markedsføre produkter, der er fremstillet ved gæring af andre frugter end druer, eller
den er en del af et sammensat navn.
Stk. 3. Enhver forveksling med produkter, der svarer til vinkategorierne i stk. 1, skal undgås.
Ved angivelse af producentens navn og adresse, kan udtrykket »forarbejdningsvirksomhed« eller »vinproducent« anvendes i stedet for udtrykket »producent« og udtrykket »forarbejdet af« kan anvendes i stedet for udtrykket »produceret af«.
Stk. 2. Ved angivelse af aftapningsvirksomheden, producenten, forhandleren, eller importøren, kan, hvis flere virksomheder skal anføres i mærkningen, navn og adresse på én af disse virksomheder udskiftes med den pågældende virksomheds CVR-nummer med angivelse af ”DK” foran CVR-nr.
De behandlinger, der er omhandlet i del I, afsnit D, nr. 1, i bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, kan foretages i flere arbejdsgange, hvis en sådan fremgangsmåde giver et bedre slutprodukt.
Stk. 2. Når behandlingerne omhandlet i stk. 1, foretages i flere arbejdsgange, skal grænseværdierne, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EU) 1308/2013, overholdes for den samlede behandling.
Svind, der skyldes fordampning under oplagringen, forskellige behandlinger af produktet, eller at produktet skifter kategori må højst udgøre:
1 % for svind, der skyldes fordampning under oplagring i træfade og 0,1 % for svind, der skyldes fordampning under oplagring i anden form for beholder, pr. måneds lagring.
10 % for svind, der skyldes behandling og aftapning.
10 % for svind, der skyldes at et produkt skifter kategori.
Stk. 2. Hvis det faktiske svind, overstiger de i stk. 1 nævnte maksimumsprocentsatser, skal dette meddeles til Fødevarestyrelsen inden for 30 dage fra konstateringen.
Biprodukter skal, efter separering fra vinen, have et minimumsalkoholindhold på mindst 0,4 % i forhold til den fremstillede vin.
Vinproducenter, der i det pågældende produktionsår producerer mindre end 50 hl vin eller druemost i egne lokaler er fritaget for at trække deres biprodukter tilbage.
Virksomheder, der er registreret efter § 7, stk. 2 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v., og som skal føre ind- og udgangsbøger, jf. artikel 147, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 og kapitel V i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 skal endvidere anføre mængden af eget forbrug af vinprodukter samt svind i mængden af vinprodukter som følge af uheld.
Stk. 2. De i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017, kapitel V omhandlede oplysninger samt de i stk. 1 omhandlede oplysninger, skal indføres i registret senest 30 dage efter, at leverancerne er henholdsvis indgået, afgået eller behandlingerne er udført.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, den der overtræder § 2, §§ 4- 6 eller § 8.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller for andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 8 af 7. januar 2016 om tilvirkning af vin ophæves.
Annelise Fenger
/ Maria Henriksen
Officielle noter