Vejloven § 92

På ejendomme langs med offentlige veje kan vejmyndigheden anbringe og vedligeholde

skilte med angivelse af vejnavne,
skilte, der angiver retningen til en eller flere adresser,
vejafmærkning, jf. færdselslovens § 95, stk. 1, og nødvendigt tilbehør hertil,
foranstaltninger til belysning af vejafmærkning og vejnavneskilte m.v.,
master, barduner og bæretråde til brug for offentlige samfærdselsmidler og forsyningsanlæg og
mærker for nivellement og afmærkning i forbindelse med forarbejder til anbringelse af vejafmærkning og vejnavneskilte m.v.

Stk. 2. Vejmyndigheden skal, mindst 2 uger inden der foretages de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, skriftligt orientere ejere og brugere af ejendommen.

Stk. 3. Vejmyndigheden erstatter enhver skade eller ulempe, som forvoldes ved anbringelse, tilstedeværelse eller vedligeholdelse af de skilte m.v., der er nævnt i stk. 1. I tilfælde af uenighed om erstatningens størrelse indbringer vejmyndigheden spørgsmålet for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106.

Stk. 4. For så vidt angår statsvejene, indbringer Vejdirektoratet uenighed om erstatningen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, medmindre transportministeren bestemmer, at spørgsmålet behandles af de myndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106.

Forarbejder til Vejloven § 92

Retsinformation

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende vejlovs § 108.

Efter denne bestemmelse kan vejmyndigheden kræve, at bl.a. vejnavneskilte, autoriseret afmærkning og nødvendigt tilbehør til disse skilte anbringes på en privat ejendom, også selvom ejendommen ikke grænser direkte til vejarealet, men er matrikulært adskilt fra dette ved en smal arealstribe ejet af tredjemand. Bestemmelsen har først og fremmest betydning ved veje med smalle vejudlæg, hvor afmærkningen kun vanskeligt kan etableres inden for vejudlægget.

Stk. 3 og 4 foreskriver den procedure som skal følges, når vejmyndighedernes dispositioner efter stk. 1 forvolder skade eller ulempe.

I Stk. 5 er der indsat hjemmel til, at transportministeren kan bestemme, at spørgsmålet i stedet behandles af de myndigheder, der er nævnt i forslagets §§ 105 og 106.