LBK nr 435 af 24/04/2024
Transportministeriet
Vejloven § 92
På ejendomme langs med offentlige veje kan vejmyndigheden anbringe og vedligeholde
-
skilte med angivelse af vejnavne,
-
skilte, der angiver retningen til en eller flere adresser,
-
vejafmærkning, jf. færdselslovens § 95, stk. 1, og nødvendigt tilbehør hertil,
-
foranstaltninger til belysning af vejafmærkning og vejnavneskilte m.v.,
-
master, barduner og bæretråde til brug for offentlige samfærdselsmidler og forsyningsanlæg og
-
mærker for nivellement og afmærkning i forbindelse med forarbejder til anbringelse af vejafmærkning og vejnavneskilte m.v.
Stk. 2. Vejmyndigheden skal, mindst 2 uger inden der foretages de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, skriftligt orientere ejere og brugere af ejendommen.
Stk. 3. Vejmyndigheden erstatter enhver skade eller ulempe, som forvoldes ved anbringelse, tilstedeværelse eller vedligeholdelse af de skilte m.v., der er nævnt i stk. 1. I tilfælde af uenighed om erstatningens størrelse indbringer vejmyndigheden spørgsmålet for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106.
Stk. 4. For så vidt angår statsvejene, indbringer Vejdirektoratet uenighed om erstatningen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, medmindre transportministeren bestemmer, at spørgsmålet behandles af de myndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106.