LBK nr 435 af 24/04/2024
Transportministeriet
Vejloven § 17p
Transportministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder høringer, skal ske via en central elektronisk portal.
LBK nr 435 af 24/04/2024
Transportministeriet
Transportministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder høringer, skal ske via en central elektronisk portal.
Det foreslåede stk. 1 svarer til den gældende vejlovs § 8, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse pålægger vejmyndighederne at føre en offentlig tilgængelig vejfortegnelse over deres offentlige veje. Fortegnelserne har fortsat betydning for den samlede vejadministration, andre planmyndigheder og grundejere. Det er derfor fortsat vigtigt, at fortegnelserne føres på en sådan måde, at de til enhver tid giver et klart billede af de pågældende vejes retlige status.
Kommunerne har siden 1. januar 1974 haft pligt til at foretage en offentliggørelse af de kommunale vejfortegnelser. Denne pligt er nu fremhævet i den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2. pkt.
Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende vejlovs § 8, stk. 2, om transportministerens hjemmel til at fastsætte regler om udarbejdelse af vej- og stifortegnelser med den ændring, at den gældende hjemmel til at transportministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af vej- og stifortegnelser ikke videreføres. Dette skyldes, at der generelt ikke stilles specifikke krav til formen for offentliggørelse, men alene at dette sker. Pligten til at offentliggøre følger nu udtrykkeligt af loven, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., og der er således ikke længere behov for at fastsætte regler herom.