Svanemøllens Kaserne er et af de sidste tilbageværende militære områder i hovedstadsområdet. På kaserneområdet skal der etableres yderligere funktioner til forsvarsformål og til beredskabsformål. Det sker navnlig på baggrund af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 og Aftale på forsvarsområdet 2018-2023 fra henholdsvis den 11. marts 2013 og den 28. januar 2018.
Konkret skal kaserneområdet udbygges som centrum for forsvarsrelaterede uddannelser med et grønt campusområde til Forsvarsakademiet. Endvidere skal Forsvarets Efterretningstjeneste samles i et nybygget hovedkvarter på området. Endelig skal der etableres et permanent helikopterberedskab til støtte for politi og forsvar, herunder navnlig helikopterberedskab til terrorsikring. Det bemærkes, at beredskabet siden 2017 har opereret midlertidigt fra kaserneområdet.
Udbygningen af området vil ske i flere etaper og over en længere årrække. Første etape, der forventes igangsat i 2021, omfatter byggeri til skibssimulator i delområde I, byggefelt 10, byggeri til helikopterberedskab i delområde V, byggefelt 13, og byggeri af hovedkvarter til Forsvarets Efterretningstjeneste i delområde VI. Anden etape forventes at omfatte byggeri i delområde I, byggefelt 1, 3, 4 og 9. Herefter vil de resterende byggefelter blive udbygget, når de enkelte aktiviteter for byggefelterne er endeligt fastlagt. Udover nybyggeriet omfatter udviklingen af kaserneområdet bl.a. også etablering af et centralt grønt campusområde med nye, udendørs træningsfaciliteter for brugerne af området.
De nye funktioner på kaserneområdet er hovedsageligt begrundet med national sikkerhed, hvilket er et statsligt anliggende. Dette gælder navnlig i forhold til delområde V og delområde VI, der skal huse funktioner af særlig stor betydning for national sikkerhed. Derfor har erhvervsministeren besluttet at fastlægge rammerne for planlægningen for kaserneområdet, jf. planlovens § 3, stk. 1. Af sikkerhedsmæssige hensyn vil hele kaserneområdet også fremadrettet være lukket for offentligheden.
Uafhængigt af planerne om etablering af yderligere funktioner på Svanemøllens Kaserne, til forsvarsformål og til beredskabsformål, har forsyningsselskaberne HOFOR A/S og Novafos A/S igangsat et projekt for etablering af et nyt sammenhængende skybrudssikringsanlæg, der passerer igennem København, Gladsaxe og Gentofte kommuner. En mindre, afgrænset del af dette projekt forventes realiseret i den nordlige ende af kaserneområdet, hvorfor der i dette landsplandirektiv er indarbejdet et plangrundlag herfor.
Kaserneområdet er på godt 22 ha og ligger i byzone. Området er placeret i bydelen Østerbro og ligger som en trekantet enklave omkranset af jernbanelinjer på 3 sider og af den nyetablerede Nordhavnsvej. Mod vest er bebyggelsen Ryparken med idrætsanlæg, Ryvangen Naturpark og Mindelunden. Mod øst ligger Ryvangskvarteret med boliger, ambassader mv. Mod syd ligger St. Kjelds kvarter, med boliger, erhverv, offentlige funktioner mv.
Kaserneområdet anvendes i dag af:
– Forsvarsakademiet, herunder Sprogofficersskolen, til undervisnings- og uddannelsesformål.
– Hærhjemmeværnsdistrikt København til distriktshovedkvarter og faciliteter til fire hjemmeværnskompagnier.
– Forsvarsministeriets Personalestyrelses Veterancenter til støtte for veteraner.
– Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, til Forsvarets Depot og Distribution samt Motorforvaltende myndighed.
– Forsvarets Sundhedskommando til Center for Militær Fysisk Træning.
– Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til Distrikt Østsjælland samt regional indsatsstyrke.
– Forsvarskommandoen ved Flyverkommandoen til helikopterberedskab til støtte for Rigspolitiet.
– ISS til Facility Management.
Kaserneområdet består hovedsageligt af store græsflader, en træningsbane og perimeterområder med beplantning. Områdets bebyggelse udgøres af hovedanlægget, den oprindelige kasernebebyggelse fra 1895-96 i 3-4 etager. Hertil er der tilføjet en auditoriebygning i 2002. Langs områdets østlige side ligger Sprogofficersskolen, som en klynge af bygninger, der består af en hovedbygning fra 1950 samt tre træpavilloner. Mod nord ligger Center for Militær Fysisk Træning, et korsformet toetagers anlæg opført i 1930. Langs områdets sydlige side er der herudover placeret garage- og værkstedsbygninger samt en pavillonbygning. Den oprindelige kasernebebyggelse fra 1895-96, Sprogofficersskolens hovedbygning, samt bygningen til Center for Militær Fysisk Træning er bevaringsværdige og disse bygninger bevares i sin nuværende form. Derudover ligger der en mindre messebygning umiddelbart nord for den korsformede bygning (Center for Militær Fysisk Træning), som tidligere har været under afklaring som bevaringsværdig. Den rummer i dag funktioner, der flyttes over i den fremtidige nyopførte bebyggelse. Messebygningen vil på sigt stå tom, og kan ikke med sin indretning og beskedne størrelse bruges til de fremtidige anvendelsesbehov. Derfor nedrives bygningen.
Arkitektonisk rummer kaserneområdet store kvaliteter med flere bygninger, der er kendetegnet ved robusthed, detaljerigdom og stor håndværksmæssig kvalitet. Det er hensigten, at nye bygninger udformes, så de både harmonerer med og bringer de eksisterende arkitektoniske kvaliteter i spil. Endvidere er det hensigten at styrke sammenspillet mellem byggeri og de omkringliggende byrum og grønne arealer, så de tilsammen danner en attraktiv, ny helhed. Bl.a. udformes Campusområdet på en sådan måde, at der skabes et attraktivt nord-sydgående strøg gennem området, som forbinder bygninger, byrum og flere nyetablerede pladser. Ved udformningen af domicilet for Forsvarets Efterretningstjeneste lægges der vægt på at sikre domicilets samspil med den nuværende bebyggelse og grønne strukturer på kaserneområdet. På større dele af kaserneområdet og langs store dele af kaserneområdets afgrænsning er det hensigten at fastholde og plante træer i lunde og etablere beplantningsbælter, der skal medvirke til at fremhæve kaserneområdet som en grøn oase i byen. Endelig etableres parkering i terræn overvejende som grøn parkering.
På baggrund af erfaringstal fra lignende former for byudvikling, er det beregnet, at der ved en fuld udbygning af kaserneområdet vil passere mellem 2.000 og 2.500 biler i døgnet til/fra kaserneområdet, dvs. mellem 1.000 og 1.250 biler hver vej.
Hovedadgangen til kaserneområdet er via en fredet bro ved Ryvangs Allé. Der findes herudover en tunnel under jernbanelinjen vest for området, men denne kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke anvendes til daglig trafik til og fra kaserneområdet.
For at sikre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken ved hovedindgangen ønsker Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at indgå en aftale med Københavns Kommune om, at T-krydset på Ryvangs Allé ved indgangen til Svanemøllens Kaserne opgraderes til et signalreguleret kryds, hvor der samtidig etableres ekstra svingbaner for biltrafikken. Endvidere ønskes det aftalt, at der etableres fodgængerfelter samt plads til cyklister, der skal til og fra området. Endelig ønskes det aftalt, at der friholdes arealer til standsning for biler og større køretøjer foran sikkerhedskontrollen i kaserneområdets sydøstlige hjørne for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling foran sikkerhedskontrollen og undgå kødannelse ud på Ryvangs Allé.
Kasernen ligger i storbyområde med en generelt god kollektiv trafikbetjening, nærhed til Svanemøllen (ca. 400 m. gangafstand), Hellerup og Ryparken S-togsstationer og gode muligheder for at benytte cykel som transportmiddel til og fra området.
Som anført i § 6 vil parkeringsnormen være på maks. 1 parkeringsplads pr. 250 m². Herudover etableres der 1 cykelparkeringspladse pr. 60 m². Kombinationen af få parkeringspladser og mange cykelparkeringspladser sigter på at tilskynde områdets brugere til at anvende kollektiv trafik og cykel og reducere biltrafikken til og fra kaserneområdet.
Delområde IV rummer adgang til en servicebygning med tilknytning til Nordhavnsvej, herunder Nordhavnsvejtunnellen, og parkering. Parkeringen må alene anvendes til service- og beredskabsfunktioner med relation til Nordhavnsvej. Disse funktioner sikres fortsat uhindret adgang til delområdet.
Banedanmark ejer et lille fredsskovsareal umiddelbart nordøst for kaserneområdet. Omkring dette fredsskovsareal er der en skovbyggelinje, som strækker sig ind i den nordøstlige del af kaserneområdet. Skybrudssikringsanlægget samt de nordligste byggefelter er placeret indenfor denne skovbyggelinje. Skybrudssikringsanlægget og fremtidigt byggeri indenfor de nordlige dele af kaserneområdet skal have en dispensation for skovbyggelinjen.
Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Påtræffes der væsentlige fortidsminder ved anlægsarbejdet, kan det medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven § 27, stk. 2. Anlægsarbejdet kan genoptages, når fortidsminderne er arkæologisk undersøgt og dokumenteret. Der er allerede foretaget forundersøgelser i den sydvestlige del af kaserneområdet svarende til delområde VI.
De planlagte funktioner vil ikke beskadige eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Eventuelle flagermus i lokalplanområdet vil kunne blive påvirket, når der fældes træer i forbindelse med gennemførelsen af den planlagte udbygning af kaserneområdet. Der må ikke fældes træer, før det er undersøgt, om der er flagermus i dem.
Den del af landsplandirektivet, der vedrører planlægning for forsvarsformål og beredskabsformål er undtaget fra kravet om miljøvurdering, jf. §§ 3 og 4 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvorefter loven ikke finder anvendelse på planer og programmer, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har dog offentliggjort vurderinger af helikopterberedskabets støjpåvirkning samtidig med den offentlige høring af forslaget til landsplandirektiv og inviteret til offentlig dialog herom.
Som anført ovenfor har forsyningsselskaberne HOFOR A/S og Novafos A/S igangsat et projekt for etablering af et nyt, sammenhængende skybrudssikringsanlæg i den nordlige del af København, Gladsaxe og Gentofte kommuner. En afgrænset del af dette projekt forventes realiseret i den nordlige ende af kaserneområdet, hvorfor der i landsplandirektivet er indarbejdet et plangrundlag herfor. Da dette projekt ikke vedrører forsvarsformål eller beredskabsformål er der, i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer, udarbejdet en miljøvurdering af landsplandirektivet for den afgrænsede del af skybrudssikringsanlæg, der forventes realiseret i den nordlige ende af kaserneområdet.
Denne miljøvurdering blev sendt i offentlig høring sammen med forslaget til landsplandirektiv. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer kan miljøvurderingen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagen kan først indgives, når landsplandirektivet er trådt i kraft. Klagefristen er 4 uger, og den regnes fra tidspunktet for landsplandirektivets udstedelse. Klageproceduren fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Det bemærkes, at der for det samlede skybrudssikringsprojekt udarbejdes en samlet miljøkonsekvensrapport, der belyser de mulige miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre. Miljøkonsekvensrapporten forventes offentliggjort i 2021. Miljøstyrelsen er miljøvurderingsmyndighed for det samlede projekt.
Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder de primære udendørs opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at brugere af kaserneområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra biltrafik og nærliggende jernbaner. Flyvninger i forbindelse med antiterrorberedskab er undtaget i støjbekendtgørelsen. Der vil dog være træningsflyvninger, som ikke er undtaget. Alle flyvninger afkaster et støjkonsekvensområde, der vil få indflydelse på fremtidig planlægning. Eksisterende planlægning kan fortsætte og vil ikke skulle ændres. Støjkonsekvensområdet vil skulle respekteres i forbindelse med den fremtidige planlægning.
Hele kaserneområdet er områdeklassificeret som lettere forurenet, jf. jordforureningslovens § 50a. Hvis der i forbindelse med byggeprojektet skal flyttes jord fra ejendommen, skal jordflytningen, jf. jordforureningslovens § 50, anmeldes til Københavns Kommune senest 4 uger inden jordflytningen forventes at finde sted.
Der er på kaserneområdet registreret flere arealer, som er kortlagt på vidensniveau 1, jf. jordforureningslovens § 3, som potentielt forurenet. Hvis der i forbindelse med byggeprojekter skal flyttes jord fra det kortlagte areal, skal jordflytningen, jf. jordforureningslovens § 50, anmeldes til Københavns Kommune senest 4 uger inden jordflytningen forventes at finde sted.
I tilfælde af, at der under byggearbejdet konstateres en forurening, der ikke i forvejen er kendt, skal arbejdet straks standses, og forureningen skal anmeldes til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der herefter orienterer Københavns Kommune.
Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsprojektet opstår behov for at genanvende eller at deponere overskydende jord, skal der ansøges om tilladelse hos Københavns Kommune, jf. miljøbeskyttelsesloven § 19.
Afhængigt af omfanget skal midlertidig grundvandssænkning enten anmeldes, eller der skal søges tilladelse ifølge vandforsyningsloven. Desuden skal der søges om tilladelse til tilledning/udledning af vandet. Der skal i forbindelse med grundvandssænkning tages højde for, at en forurening ikke spredes yderligere, og at forureningen ikke bliver en grundvandsforurening.
Kaserneområdet er pt. fælleskloakeret, men skal overgå til at være separatkloakeret. Spildevandet udledes via den eksisterende tilslutning til offentlig kloak. Det anbefales at søge om en samlet tilladelse for tilslutning af spildevand for hele kasernen. Der skal som minimum søges tilladelse til nye aktiviteter, eller flytning af eksisterende aktiviteter.
Regnvandet forventes ledt til Svanemøllens Skybrudstunnel. Der ønskes ikke åbent vand på kasernens område, så regnvandet skal håndteres under jorden. Dog skal der ved ekstrem regn midlertidigt kunne opmagasineres vand på arealerne. Der skal søges om tilladelse for tilslutning af overfladevand. Hvis der etableres nedsivning, skal der søges en nedsivningstilladelse. Det bemærkes, at overfladevand fra områder med risiko for forurening – fx miljøpladser, tankpladser og vaskepladser – skal ledes til spildevandskloak, og der skal søges tilladelse til dette.
Overfladevand fra miljøpladser skal tilsluttes spildevandssystemet. Det kan være hensigtsmæssigt at overdække dem, for at mindske den tilledte vandmængde under regn. Hvis der ikke søges om en samlet spildevandstilladelse, skal der søges om tilladelse til tilslutning af miljøpladser, hvis der etableres nye.
Der er én olietank på Svanemøllens Kaserne. Tanken anvendes til brændstof og er knyttet til tankanlæg. Såfremt der etableres olietanke, gøres dette i overensstemmelse med olietanksbekendtgørelsen. Hvis der etableres tankanlæg, gøres dette i overensstemmelse med benzinstationsbekendtgørelsens krav. Såfremt der opstilles mobile tanke, vil de blive placeret på fast belægning uden mulighed for spild til kloak samt jord og grundvand. Der skal søges tilladelse til etablering af olietanke samt tankanlæg.
Kaserneområdet skal fjernvarmeforsynes, og der er forsyningspligt i området. Leverandør er HOFOR A/S. Det kan blive nødvendigt at etablere en ny fjernvarmecentral på kaserneområdet, hvis det ikke er muligt at trække en ny forsyning til hver bygning.
I forhold til elforsyningen af kaserneområdet bliver det nødvendigt at etablere af en eller flere transformerstationer. Ved opsætning af solpaneler vil dette ske på tagflader og i videst muligt omfang, så de ikke er synlige fra terræn.
Kaserneområdet er et kystnært byzoneareal, hvorfor der i henhold til lov om planlægning § 16, stk. 5, skal foretages en vurdering af den planlagte bebyggelses visuelle påvirkning af kysten. Området ligger tilbagetrukket fra kysten i en afstand på mellem ca. 700 m og 1.300 m fra den nærmest beliggende kystlinje. Arealerne mellem området og kystlinjen er tæt bebygget med varierende højder på bygninger og anlæg, herunder havneanlæg og Svanemølleværket. Størstedelen af den planlagte bebyggelse vil derfor ikke være synlig fra kysten. Dog vil det planlagte byggeri i kaserneområdets sydvestlige hjørne, hvor landsplandirektivet punktvis giver mulighed for bygningshøjder på op til 36 m, kunne ses fra dele af kysten. I lyset af den eksisterende bebyggelsesstruktur i området mv. vurderes den visuelle påvirkning af et sådant byggeri ikke at have en væsentlig påvirkning af kystens visuelle fremtoning.
Erhvervsministeren har med hjemmel i planlovens § 3, stk. 2, besluttet, at de i landsplandirektivet beskrevne rammer tillægges samme retsvirkning som kommuneplanrammer, og at iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i landsplandirektivet, ikke vil kræve lokalplan.
For kaserneområdet erstatter landsplandirektivet således Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 for så vidt angår rammeområde R19. 0.2.5 samt Københavns Kommunes Lokalplan nr. 445 (”Nordhavnsvej”) for så vidt angår delområde II. For kaserneområdet erstatter landsplandirektivet ligeledes Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (”Fingerplan 2019”).
Realisering af byggeri, anlæg og infrastrukturanlæg kræver i et vist omfang tilladelser fra andre myndigheder, herunder Københavns Kommune og Miljøstyrelsen.
Opførelse af byggeri indenfor landsplandirektivets rammer kræver byggetilladelse, herunder teknikbygning til skybrudssikringsanlægget. Byggetilladelsen skal søges ved Københavns Kommune.
Byggeri der opføres i delområde V og VI er undtaget krav om byggetilladelse af hensyn til national sikkerhed, jf. byggelovens § 16 b, stk. 2.
Skybrudssikringsanlægget og fremtidigt byggeri indenfor de nordligste byggefelter skal have en dispensation for skovbyggelinjen. Denne dispensation skal søges ved Københavns Kommune.
Udledning af spildevand og regnvand kræver tilladelse samt en evt. grundvandssænkning. Disse tilladelser skal søges ved Københavns Kommune.
Etablering af tankanlæg og opstilling af olietanke kræver tilladelse, der skal søges ved Københavns Kommune.
Som led i udbygningen af Københavns Kommunes skybrudssikring, eksproprierer Københavns Kommune, på vegne af HOFOR A/S, et areal til etablering af skybrudsskakt, ledninger og teknikbygninger.
Ad § 1. Der henvises til underafsnittet Baggrund under Baggrund og almindelige bemærkninger ovenfor.
Ad § 3, stk. 2, nr. 5 og 6
Der kan eventuelt opstå behov for placering af en varmecentral på kaserneområdet. Den omtrentlige placering af varmecentralen er fastlagt, men omfanget af bygningen kendes endnu ikke. En eventuel varmecentral kan placeres indenfor delområde I, byggefelt 11. Derudover forventes der at blive behov for en bygning til den fremtidige vagt ved indgangen til kaserneområdet. Den præcise placering kendes ikke, men der er afgrænset et mindre område, byggefelt 12, ved indgangen til kaserneområdet.
Ad § 3, stk. 6, nr. 1-3
Delområde V skal huse bygninger og anlæg til helikopterberedskab og dermed en funktion af særlig stor betydning for national sikkerhed.
Ad § 3, stk. 7, nr. 1 og 2
Delområde VI skal huse hovedkvarteret for Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed en funktion af særlig stor betydning for national sikkerhed.
Ad § 4
Der henvises til underafsnittet Infrastruktur og mobilitet under Baggrund og almindelige bemærkninger ovenfor.
Ad § 5
Vejstrukturen og indretningen af vejene på kaserneområdet er fastlagt med henblik på at skabe gode rammer for cyklister og gående og sikre, at motoriseret trafik foregår ved lav hastighed. Vejene vil hovedsageligt være udformet, så der kun er motoriseret trafik i en retning.
Med ’principiel beliggenhed’ menes, at veje og stier kan forskydes et par meter, men at veje og stier placeres og anlægges med vejforløb og vejbredder som vist på bilag 2. Dette er for at tage højde for, at der under projekteringsfasen kan komme mindre ændringer til den specifikke placering af veje og stier. Dog skal bredder på udlæg til veje og stier samt den overordnede struktur på vejanlægget overholdes.
Ad § 6
Der henvises til underafsnittet Infrastruktur og mobilitet under Baggrund og almindelige bemærkninger ovenfor.
Ad § 7, stk. 1
Cykelparkeringsnormerne for hhv. cykler og pladskrævende cykler er fastlagt efter en konkret vurdering på baggrund af områdets anvendelse og beliggenhed i byen, herunder det forventede antal ansatte og daglige brugere når området er fuldt udbygget.
Ad § 7, stk. 3
For at gøre det attraktivt at anvende cykel placeres cykelparkering, så der er nem adgang til cykelparkeringspladser og herfra til relevante bygninger.
Ad § 11, stk. 1
Uafhængigt af planerne om etablering af yderligere funktioner på Svanemøllens Kaserne til forsvarsformål og til beredskabsformål, har forsyningsselskaberne HOFOR A/S og Novafos A/S igangsat et projekt for etablering af et nyt sammenhængende skybrudssikringsanlæg, der passerer igennem København, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Det sker for at reducere risikoen for oversvømmelser og reducere belastningen af søer og Øresund. En mindre, afgrænset del af dette projekt forventes realiseret i den nordlige ende af kaserneområdet, hvorfor der i dette landsplandirektiv er indarbejdet et plangrundlag herfor. Med henblik på at sikre løbende tilsyn, drift og vedligehold af skybrudssikringsanlægget vil HOFOR A/S og Novafos A/S kunne benytte adgangsveje på kaserneområdet. Dette reguleres nærmere i aftale mellem HOFOR A/S, Novafos A/S og Forsvarsministeriet.
Ad § 12
Den tilbageblivende, eksisterende bygningsmasse bevares og er underlagt de bestemmelser, der fremgår af § 31.
Ad § 14, stk. 1, nr. 8 og 9
Dette er byggefelter, hvor der udelukkende kan placeres henholdsvis varmecentral og vagtbygning, jf. også § 3, stk. 2, nr. 5 og 6.
Ad § 14, stk. 1, nr. 12
Delområde VI skal huse hovedkvarteret for Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed en funktion af særlig stor betydning for national sikkerhed. Landplandirektivet muliggør byggeri i hele delområdet. Der kan opføres op til 80.000 m² bruttoetageareal og med en maksimal bygningshøjde på 36 m.
Ved høringen af forslaget til landsplandirektiv offentliggjorde Erhvervsstyrelsen scenarier for visualisering af byggeriets mulige skyggepåvirkninger. Scenarierne tager afsæt i den, henset til skyggepåvirkningen, mest indgribende udformning og placering af et byggeri på op til 80.000 m² bruttoetageareal og med en maksimal bygningshøjde på 36 m. Den endelige udformning og placering af byggeriet er endnu ikke fastlagt.
Det bemærkes, at bilag 2 ikke viser træer og beplantningsbælter i delområde VI. Det er hensigten, at dette delområde skal have et markant grønt islæt. Placeringen af træer og beplantningsbælter i delområdet fastlægges imidlertid først i detailplanlægningen for delområdet.
Ad § 15
Tekniske anlæg og trappehuse, som placeres på tagfladen af bygninger, udformes så vidt muligt således, at de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur.
Ad § 16, stk. 1
Der er ikke fastlagt byggefelter til gangbroerne, hvorfor de vil ligge udenfor byggefelterne, hvis de opføres.
Ad § 20
Når tage, tagrender og eventuelle tagnedløb ikke må udføres i bly, zink eller kobber, skyldes det hensyn til beskyttelse af grundvandet.
Ad § 24
De grønne områder og fælles opholdsarealer for kaserneområdets brugere skal i videst muligt omfang friholdes for bebyggelse, så der sikres luft i bebyggelsen og en stor andel af grønne arealer på kaserneområdet.
Ad § 24, stk. 1, nr. 2
En eventuel tribune skal placeres i umiddelbar tilknytning til den aktivitet, der har udløst behov for denne. De to mindre sekundære bygninger er til opbevaring af redskaber til sportsaktiviteter.
Ad § 25
Det tilstræbes, at ubebyggede arealer udformes med en andel af vandgennemtrængelig belægning og plantebede, for at skabe et grønt udtryk og sikre gode vækstvilkår for beplantning.
Ad § 26
Beplantningsbælterne etableres med flere rækker af træer og buske, så der skabes både tæthed og højde på sigt. Samtidig bliver beplantningsbælterne plantet med en sammensætning af træer og buske, der skaber god kvalitet og levedygtighed i beplantningen. Beplantningsbælter placeres min. 1 m fra perimeterhegnet af hensyn til den fremtidige vedligeholdelse af både hegn og beplantningsbælte.
Ad § 27
Der vil som erstatning for træer, der fældes, blive plantet nye træer. Der vil samlet set blive plantet væsentligt flere træer, end der fældes. Træer plantet i lunde defineres som en mindre samling af 5-20 træer.
Ad § 32, stk. 1
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyst servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler samt vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Det ubebyggede areal ved indgangen til kaserneområdet, som er en del af matrikel nr. 6318 Udenbys Klædebo Kvarter, København, ejes af Banedanmark. Banedanmark og Forsvarsministeriet har indgået en aftale om brugen af arealet. Anvendelser og byggemuligheder, der muliggøres med nærværende landsplandirektiv, er fastlagt, så de ikke strider mod denne aftale. Banedanmark har uhindret adgang til at udføre alle nødvendige tilsyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på arealet, herunder arbejder som relaterer til den tunnel, der ligger under det ubebyggede område.
En del af kaserneområdet langs banen mod vest er også ejet af Banedanmark. Banedanmark og Forsvarsministeriet har her også indgået en aftale om brugen af arealet. Anvendelser og byggemuligheder, der muliggøres med nærværende landsplandirektiv, er fastlagt, så de ikke strider mod aftalen.
