Indholdsfortegnelse
1. Indledning og anvendelsesområde
2. Proportionalitet
3. Afviklingsplanlægning
4. Afviklingsberedskab
5. Effektive sagsgange og systemer
6. Revisorerklæring
Denne vejledning erstatter den tidligere vejledning nr. 9344 af 18. april 2016 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab.
Denne vejledning vedrører de oplysninger, som virksomhederne skal levere til brug for afviklingsplanlægning, samt det afviklingsberedskab, som en virksomhed skal have i medfør af bekendtgørelse nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab (herefter afviklingsbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen).
Formålet er at vejlede brugerne af bekendtgørelsen om reglerne om afviklingsplanlægning og de omfattede virksomheder om udformningen af deres afviklingsberedskab. Derudover beskriver vejledningen sammenhængen mellem henholdsvis afviklingsbekendtgørelsen og de gennemførelsesmæssige og reguleringsmæssige tekniske standarder. Det omfatter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1066 af 17. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurer, standardformularer og skemaer for forelæggelse af oplysninger i forbindelse med afviklingsplaner for kreditinstitutter og investeringsselskaber i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (ITS) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1712 af 7. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer et minimumssæt af oplysninger om finansielle kontrakter, der bør være omfattet af de detaljerede registre, og de omstændigheder, hvorunder dette krav bør gælde (RTS). Derudover indeholder Kommissionens delegerede forordning 2016/1075 af 23. marts 20161) supplerende regler om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner m.m.
Regelgrundlaget for udarbejdelse af afviklingsplaner er §§ 259-265 i lov om finansiel virksomhed, samt kapitel 2 i afviklingsbekendtgørelsen. Regelgrundlaget for afviklingsberedskabet er § 245 a i lov om finansiel virksomhed samt kapitel 3 i afviklingsbekendtgørelsen.
Vejledningen er henvendt til de virksomheder, som er omfattet af afviklingsbekendtgørelsens § 1. Fondsmæglere er undtaget fra bekendtgørelsens krav til afviklingsberedskab, medmindre afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen foreskriver en anden afvikling end konkurs. I de tilfælde hvor afviklingsstrategien for fondsmæglerselskaber er restrukturering eller afvikling efter RAL, finder nedenstående forbehold for proportionalitet anvendelse. Fondsmæglerselskaber er altid omfattet af bekendtgørelsens kapital 2 om afviklingsplanlægning samt af bekendtgørelsens § 8.
I bekendtgørelsen gælder der et proportionalitetsprincip, som har betydning for afviklingsplanlægningen og udformningen af afviklingsberedskabet. Proportionalitetsprincippet er bl.a. udmøntet i bekendtgørelsens §§ 2 og 12. Ved brugen af ordlyden ”relevant for den pågældende virksomhedstype” er formålet at finde en proportional tilgang under hensyntagen til de forskellige virksomhedstyper, som er omfattet af bekendtgørelsen.
Ved ”relevant for den pågældende virksomhedstype” menes, at de omfattede virksomheder kun skal levere oplysninger, som er relevante for den respektive virksomhedstype, og som er nødvendige for afviklingsplanlægningen og afviklingsberedskabet i den konkrete virksomhed. Kravene til den enkelte virksomheds systemer og processer til levering af oplysninger i en potentiel restrukturerings- eller afviklingssituation skal således afspejle den mængde af oplysninger, som er nødvendige for Finansiel Stabilitets restrukturering eller afvikling af virksomheden.
Til brug for afviklingsberedskabet skal modervirksomheder i koncerner, udover nødvendige oplysninger for selve modervirksomheden, kunne levere de nødvendige oplysninger for de øvrige virksomheder i koncernen, medmindre andet er fastlagt i afviklingsplanen. Der er dog intet til hinder for, at en dattervirksomhed leverer de nødvendige oplysninger til modervirksomheden. Det er koncernen selv, der beslutter, hvordan oplysningerne fremskaffes, men det er modervirksomheden i koncernen, der skal kunne levere oplysningerne.
Ved afviklingsplanlægningen kommer proportionaliteten endvidere til udtryk igennem de anmodninger om oplysninger, som Finanstilsynet fremsender til en virksomhed. Finanstilsynet vil således kun anmode om oplysninger, som er nødvendige for den pågældende virksomheds afviklingsplan, ligesom fristen, der fastsættes for indsendelse af oplysningerne, skal være passende i forhold til omfanget og kompleksiteten af de oplysninger, der anmodes om. Mængden af oplysninger, der skal indgå i en afviklingsplan, afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse, forretningsmodel, kompleksitet og den i afviklingsplanen foretrukne afviklingsstrategi.
I forhold til afviklingsberedskabet kommer proportionaliteten til udtryk ved, at virksomheden skal have sagsgange og systemer, der sikrer, at de nødvendige oplysninger kan fremskaffes hurtigt og inden for tidsfristerne i afviklingsbekendtgørelsen. Afviklingsberedskabet indeholder ikke et krav om, at virksomheden skal have de nødvendige oplysninger liggende tilgængelig hele tiden, men virksomheden skal have tilrettelagt systemer og processer, så virksomheden kan levere oplysningerne inden for ganske kort tid. Afviklingsberedskabet kan eksempelvis bestå af forretningsgange, der nærmere beskriver, hvordan oplysningerne fremskaffes, og hvem der har ansvaret for fremskaffelsen. Det er virksomheden, der selv indretter sit afviklingsberedskab, men det er afgørende, at de oplysninger, der skal fremskaffes, er korrekte, og at de kan fremskaffes inden for de tidsfrister, som bekendtgørelsen foreskriver. En virksomhed skal kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for afviklingsberedskabet.
Det er virksomheden, der vurderer, hvilke oplysninger der er nødvendige, men afviklingsberedskabet er under tilsyn af Finanstilsynet. Derfor skal en virksomhed kunne redegøre for, hvorfor nogle oplysninger ikke er med i afviklingsberedskabet.
En virksomhed skal kunne levere de oversigter og oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvis Finanstilsynet anmoder herom. Oplysninger skal, som anført nedenfor, kun kunne leveres, hvis de er relevante for den pågældende virksomhedstype og nødvendige for virksomhedens afviklingsplan.
Finanstilsynet modtager gennem sin tilsynsvirksomhed en række oplysninger om virksomhederne under tilsyn. Finanstilsynet anmoder som udgangspunkt ikke om oplysninger til afviklingsplaner, som Finanstilsynet i forvejen ligger inde med. Nogle oplysninger vil således kunne findes i virksomhedernes indberetninger, regnskaber, genopretningsplaner m.v. Er oplysningerne imidlertid ikke i et format, der kan bruges til at udarbejde eller vedligeholde den pågældende virksomheds eller koncerns afviklingsplan, kan Finanstilsynet anmode virksomheden om at indsende de nødvendige oplysninger og oversigter på ny.
Et eksempel på oplysninger, som kan vise sig at være i et format, der ikke kan benyttes til afviklingsplanlægning, er oplysninger indeholdt i virksomhedernes genopretningsplaner. Afhængig af genopretningsplanens udformning kan der være oplysninger, som også skal bruges til afviklingsplanlægning, men som ikke nødvendigvis er i et format, der kan bruges hertil. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor genopretningsplanen indeholder en beskrivelse af datterselskaber, men hvor virksomheden er en del af et afviklingskollegium, hvorfor der er behov for, at oplysningerne foreligger i en bestemt skemaform for at sikre, at alle dattervirksomheder i en koncern leverer oplysninger i samme format, således at oplysningerne kan sammenlignes på tværs og benyttes af alle i afviklingskollegiet.
Den gennemførelsesmæssige tekniske standard 2016/1066 om procedurer, standardskemaer og skabeloner til brug for afviklingsplanlægning (ITS’en) indeholder de skemaer og skabeloner, jf. bilag I til XIII, som virksomhederne skal benytte, såfremt Finanstilsynet anmoder virksomheden om at udlevere oplysninger og oversigter til brug for afviklingsplanlægningen. Når Finanstilsynet anmoder en virksomhed om at indsende de relevante oplysninger, vil det fremgå, hvilke(t) skema(er) virksomheden skal udfylde. Skemaerne skal udfyldes hvis relevant for virksomheden med henblik på at afgive nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen og iværksættelsen af afviklingsplaner. Der er ikke noget til hinder for, at Finanstilsynet anmoder om andre oplysninger, end hvad der fremgår af skemaerne. Dette kunne eksempelvis være oplysninger om, hvornår batchkørsler eller andre væsentlige forhold er tilendebragt. Finanstilsynet vil også kunne anmode en virksomhed om kun at udfylde dele af et skema, hvis det vurderes at være tilstrækkeligt.
Finanstilsynet vil anmode om oplysninger fra virksomhederne, efterhånden som afviklingsplanerne for de enkelte virksomheder udarbejdes og opdateres. Der vil kunne forventes en forskel på, hvor ofte et systemisk vigtigt institut (SIFI) og hvor ofte et mindre gruppe 3- eller gruppe 4-pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I skal levere oplysninger til brug for afviklingsplanlægningen. Årsagen hertil er bl.a., at afviklingsplaner for SIFI’er skal opdateres mindst en gang om året, hvorimod Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet for ikke-SIFI’er kan beslutte, at afviklingsplanen skal opdateres mindre end en gang om året. Det vil altid være en konkret vurdering, som afgør, hvor ofte afviklingsplanen skal opdateres. Herudover kan der eksempelvis være behov for at indhente opdaterede oplysninger i tilfælde af materielle ændringer i virksomheden, som kan få betydning for afviklingsplanen, eller i en krisesituation, hvor afviklingsplanen kan risikere at blive benyttet.
Finanstilsynet vil tilstræbe at samle anmodningerne, således at en virksomhed ikke inden for en kortere periode modtager flere anmodninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå behov for supplerende oplysninger fra virksomhederne, efterhånden som afviklingsplanlægningen skrider frem.
Finanstilsynet fastsætter en frist for indsendelse af de oplysninger og oversigter, som Finanstilsynet anmoder om. Fristen vil blive fastsat ud fra en konkret vurdering, som bl.a. vil afhænge af oplysningernes omfang og karakter. Finanstilsynet vil tilstræbe en passende frist, der giver virksomheden tilstrækkelig med tid til at fremskaffe og indsende oplysningerne. Er virksomheden eksempelvis i en krisesituation, kan den forvente at få en kortere frist, end hvis oplysningerne skal bruges til eksempelvis den årlige opdatering af virksomhedens afviklingsplan. Proceduren for anmodning om oplysninger følger af artikel 2 i ITS’en.
Udgangspunktet for afviklingsplaner er, at der udarbejdes en samlet plan for koncernen (koncernafviklingsplan), der samtidig indeholder en afviklingsplan for de enkelte omfattede virksomheder i koncernen. Finanstilsynet vil som udgangspunkt bede modervirksomheden om at levere oplysninger for koncernen, herunder oplysninger vedrørende de relevante dattervirksomheder. Hvis det er relevant, kan Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet beslutte, at der også skal udarbejdes individuelle afviklingsplaner for de omfattede virksomheder, herunder individuelle afviklingsplaner for de dattervirksomheder, som er omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Her kan Finanstilsynet vælge at indhente oplysninger direkte fra den enkelte virksomhed, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til afviklingsplanlægningen.
4. Afviklingsberedskab – nødvendige oversigter og oplysninger til brug for afvikling - bekendtgørelsens kapitel 3
Formålet med afviklingsberedskabet er at sikre, at de omfattede virksomheder kan restruktureres eller afvikles hurtigt og effektivt. Til brug for Finansiel Stabilitets restrukturering eller afvikling af de pågældende virksomheder i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder2), skal virksomhederne kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger inden for en kort periode.
De omfattede virksomheder skal have systemer, der effektivt medfører, at virksomhederne er forberedte og hurtigst muligt kan iværksætte de nødvendige tiltag, når en restrukturerings- eller afviklingssituation er forestående, jf. bekendtgørelsens § 12.
4.1 Bekendtgørelsens § 6 og bilag 2 om balance for restrukturering og afvikling
En virksomhed skal ifølge § 6 i bekendtgørelsen kunne tilvejebringe en balance til brug for restrukturering eller afvikling på tidspunktet for overtagelse. Balancen skal udarbejdes på baggrund af et perioderegnskab og opgøres i overensstemmelse med balanceskemaet i bilag 2 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.3) Finansieringsinstitutter og holdingselskaber skal opgøre balancen i medfør af de tilsvarende regnskabsregler, som den pågældende virksomhed er omfattet af. For at sikre, at værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og forpligtelser kan gennemføres hurtigst muligt, skal balancen kunne udarbejdes i løbet af 12 timer efter dagsafslutning.
Overtager Finansiel Stabilitet kontrollen med virksomheden en fredag, vil det være dagsafslutningen fredag, der vil danne grundlag for balancen, som vil skulle ligge klar om lørdagen senest 12 timer efter dagsafslutningen. Dagsafslutningen regnes som det tidspunkt, hvor den kriseramte virksomhed sædvanligvis opgør sine regnskabsmæssige konti.
Hvis der er virksomhedsspecifikke forhold, hvor batchkørsler eller andre væsentlige forhold er tilendebragt i løbet af den følgende dag, og dette medfører, at udarbejdelse af balancen først kan være på plads efter den fremsatte 12 timers frist, når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med virksomheden en fredag, vil et sådant identificeret forhold medgå i Finansiel Stabilitets og Finanstilsynets vurdering af afviklingshindringer i forbindelse med udarbejdelse af afviklingsplaner. Der vil således konkret i forbindelse med vurderingen af afviklingsparathed for den enkelte virksomhed blive foretaget en vurdering af denne type forhold.
Balancen opgøres i henhold til den gældende regnskabsbekendtgørelse4) og skal baseres på den regnskabspraksis, som den enkelte virksomhed aflægger regnskab efter. Afviklingsbekendtgørelsen giver mulighed for at anvende et større skønselement i værdiansættelsen sammenlignet med en sædvanlig måneds-/ultimo kørsel, da der ikke nødvendigvis foreligger opdaterede informationer og værdiansættelser. Her anvendes således senest tilgængelige værdiansættelse. Som eksempler herpå nævnes i bilag 2:
– Poster, hvor der ikke kan fremskaffes opdaterede dagsværdier (f.eks. illikvide papirer, hvor kursfastsættelsen sker på basis af »anerkendte« modeller etc.), eller hvor det af andre (tidsmæssige) årsager ikke er muligt at foretage fuld opdateret beregning af dagsværdier.
– Rapportering fra (udenlandske) datterselskaber, der eventuelt kører på separat platform og med rapportering efter anden regnskabspraksis.
– Opgørelser fra (udenlandske) administratorer og forvaltere, der ikke kan levere opdateret information (kurser) med kort varsel.
– Rapportering fra virksomheder, der pro rata-konsolideres.
– Udlån og garantier.
– Hensatte forpligtelser.
4.2 Bekendtgørelsens § 7 og bilag 3, tabel a: Specifikation af forpligtelser, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
Med bekendtgørelsens § 7 fastsættes, at en virksomhed skal kunne opgøre og tilvejebringe en specificeret opgørelse over virksomhedens forpligtelser som fastsat i bilag 3, tabel a opgjort i overensstemmelse med balancen, jf. bilag 2. Formålet med den specificerede opgørelse er at identificere konkursrækkefølgen (passivstrukturen ved konkurs) samt identificere, hvilke passiver der er undtaget fra bail-in, og hvilke passiver der kan henføres til koncerninterne forpligtelser. Denne specifikation er afgørende for at kunne gennemføre en værdiansættelse i restrukturerings- eller afviklingssituationen og dermed for Finansiel Stabilitets mulighed for at træffe beslutning om valg af afviklingsværktøjer i den konkrete restrukturerings- eller afviklingssituation.
Bekendtgørelsen stiller ikke krav til formatet for opgørelsen af tabel a. Det er således op til instituttet selv at anvende det format, de finder mest hensigtsmæssigt, så længe posterne er opgjort og fremstår letlæselige og forståelige. Desuden skal fortolkningen af oplysningerne være indlysende set i forhold til bekendtgørelsens oplysningskrav. Der bør således anvendes feltnavne, aggregeringer og kategoriseringer, der svarer til bekendtgørelsens begreber. Har instituttet behov for at anvende yderligere datafelter eller summeringsfelter, kan sådanne felter anvendes, så længe det klart fremgår, hvad formålet og indholdet er af sådanne felter. Instituttet kan således anvende yderligere rækker til at specificere relevante regnskabsposter for at sikre overensstemmelse med den opgjorte balance, jf. bilag 2. Hvis sådanne rækker anvendes, skal det ligeledes fremgå, hvordan disse poster indgår i konkursordenen.
Virksomheden skal som udgangspunkt udfylde alle poster. Har virksomheden ikke den pågældende post, udfyldes posten ikke. Alle poster i bilag 3, tabel a, skal opgøres pr. virksomhed (på solo-niveau). Realkreditinstitutter er ikke omfattet af bail-in, og de kan derfor nøjes med at udfylde kolonnerne: post i alt, sikrede forpligtelser samt koncerninterne forpligtelser.
For nærmere om dækkede og berettigede indskud henvises til lov om en indskyder- og investorgarantiordning5) og bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer6) samt afgørelse truffet i medfør heraf. Se nærmere på www.gii.dk.
Vejledning til udvalgte rækker i bilag 3, tabel a:
I rækken ”Dækkede indskud i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning” anføres summen af de dækkede indskud, jf. § 9, stk. 1-6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Posten skal udelukkende udfyldes af pengeinstitutter.
I rækken ”Berettigede indskud fra fysiske personer, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning” anføres den del af indskuddet fra fysiske personer, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
I rækken ”Berettigede indskud fra mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning” anføres den del af indskuddet fra mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
I rækken ”Øvrige berettigede indskud, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning” anføres øvrige berettigede indskud, som ikke kan henføres til ovenstående punkt. 1-3, og som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
I rækken ”Øvrige indlån og anden gæld, som ikke udgøres af berettigede indskud”, anføres den del af regnskabsposten øvrige indlån og andre tilgodehavender, som ikke er berettigede indskud fra fysiske personer eller mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder7), eller dækkede indskud. Posten skal udelukkende udfyldes af pengeinstitutter. De omfattede indlån er blandt andet de indlån, der er undtaget i henhold til § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
I rækken ” Gældsforpligtelser der kontraktuelt eller ved lov i henhold til RAL § 13, stk. 3, er efterstillet simple fordringer i medfør af konkursloven § 97” anføres summen af gældsforpligtelser, der betales efter simple fordringer i medfør af konkursloven § 97, men før fordringer i medfør af konkurslovens § 98 samt øvrige efterstillede forpligtelser. Disse forpligtelser skal således ikke indgå under posterne ”gæld til kreditinstitutter” og ”udstedte obligationer”.
I rækken ”Efterstillede krav, jf. § 98 i konkursloven”, anføres summen af § 98-fordringer.
I rækken ”Forpligtelser i alt” opgøres summen af de ovenstående rækker, og de skal svare til summen af forpligtelser ved opgørelse af balancen i bilag 2.
Vejledning til udvalgte kolonner i bilag 3, tabel a:
Bemærk, at kolonerne ikke samlet summerer til kolonnen ”Post, i alt”.
I kolonnen ”Sikrede forpligtelser, jf. § 25, stk. 3, nr. 2” anføres de poster, fordelt på de forskellige regnskabsmæssige typer af passiver, hvor der er stillet sikkerhed for den fulde forpligtelse. Hvis der kun er anvendt delvis sikkerhedsstillelse, anføres kun den del af forpligtelsen, som sikkerheden dækker. Hvis forpligtelsen overstiger sikkerheden, vil der kunne gennemføres bail-in på den del af forpligtelsen, der overstiger sikkerheden. Ved sikrede forpligtelser forstås forpligtelser, hvor kreditor har sikkerhed for sit krav på virksomheden. Hvis en kreditor således har sikkerhed i aktiver i virksomheden eller enheden, kan der ikke ske nedskrivning af forpligtelsen. Dette omfatter også særligt dækkede obligationer og forpligtelser i form af finansielle instrumenter, der anvendes til hedgingformål, som udgør en integreret del af sikkerhedspuljen, og som er sikret på en måde svarende til f.eks. særligt dækkede obligationer. Således skal eksempelvis forpligtelser, hvor værdipapirer er stillet til sikkerhed i forbindelse med repoforretninger, anføres her.
I kolonnen ”Deponerede beskyttede forpligtelser, jf. § 25, stk. 3, nr. 3” anføres de poster, der følger af forpligtelser, som er opstået som følge af virksomhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, og som er undtaget fra bail-in. Det omfatter kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af danske UCITS, omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., og alternative investeringsfonde8) som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.9) og regler udstedt i medfør af denne lovs § 3, stk. 8, under forudsætning af at kunden er beskyttet ved rekonstruktions- eller konkursbehandling. Når virksomheden således er i besiddelse af kundens aktiver på en måde, som ligeledes vil være beskyttet under konkurslovgivningen, vil der ikke kunne foretages bail-in heri. Der er p.t. ikke i dansk lovgivning identificeret forhold, hvor ovenstående er gældende, hvorfor udgangspunktet er, at denne kolonne skal være tom.
I kolonnen ”Betroede beskyttede forpligtelser, jf. § 25, stk. 3, nr. 4” anføres de poster, som er undtaget fra bail-in, fordi der er tale om forpligtelser, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem virksomheden (som administrator) og en anden person (som begunstiget), og hvor den begunstigede er beskyttet efter eksempelvis gældende insolvensretlige regler. Sådanne forpligtelser kendes umiddelbart ikke i dansk ret, hvorfor udgangspunktet er, at denne kolonne skal være tom.
I kolonnen ”Forpligtelser med en oprindelig løbetid < 7 dage, jf. § 25, stk. 3, nr. 5” anføres de poster, der er undtaget fra bail-in som følge af forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern som den indberettende virksomhed. Virksomheder er her defineret som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Kolonnen omfatter bl.a. korte interbank lånefaciliteter. Omfattet er i øvrigt passivposterne: øvrige indlån og anden gæld, som ikke er berettigede indskud, gæld til kreditinstitutter og centralbanker, udstedte obligationer, øvrige ikke finansielle forpligtelser til dagsværdi eller andre passiver.
a. en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere og undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster,
b. en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler,
c. skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og konkurslovens kapitel 10 eller, hvor det er relevant, et andet lands almindelige insolvensret,
d. Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og
e. Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Denne kolonne kan også henføres til passivposterne: ”øvrige indlån og anden gæld, som ikke er berettigede indskud”, ”midlertidigt overtagne forpligtelser” eller ”andre passiver”.
ad. b. Forpligtelser, der er undtaget, kan omfatte visse forpligtelser overfor datacentraler.
ad. c. Forpligtelser, der er undtaget, omfatter blandt andet ydelser ved sygdom, invaliditet eller alderdom overfor myndigheder, der varetager disse ydelser, såfremt de har fortrinsstilling i konkursordenen.
ad. d. Omfatter også forpligtelser til indskudsgarantiordninger i andre EU-lande eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
4.3 Bekendtgørelsens bilag 3, tabel b: Specifikation af visse poster med modregningsadgang i henhold til konkurslovens § 42
En virksomhed skal kunne opgøre og tilvejebringe en specificeret opgørelse over poster med modregningsadgang i henhold til § 42 i konkursloven, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Specifikationen skal udfyldes af alle virksomheder, der i regnskabet har poster, som kan henføres til regnskabsposten ”indlån og anden gæld”. Specifikation af poster med modregning er afgørende for at sikre, at der kan foretages en korrekt værdiansættelse til brug for bail-in. Ved bail-in gennemføres modregningen ikke, men der skal tages højde for modregningsadgangen ved værdiansættelse i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er centralt for værdiansættelsen, at udarbejdelsen af tabel b er så korrekt som muligt. Der kan være tilfælde, hvor det ikke er juridisk entydigt, om der foreligger modregningsadgang for udlån mv. I de tilfælde udfyldes specifikationen efter best effort.
Bekendtgørelsen stiller ikke krav til formatet for opgørelsen af tabel b. Det er således op til instituttet selv at anvende det format, det finder mest hensigtsmæssigt, så længe posterne er opgjort korrekt og fremstår let læselige og forståelige. Derudover skal fortolkningen af oplysningerne være indlysende set i forhold til bekendtgørelsens oplysningskrav. Der bør således anvendes feltnavne, aggregeringer og kategoriseringer, der svarer til bekendtgørelsens begreber. Derudover skal det være klart, hvornår der anvendes interne kontroller eller mappinger, der ikke er direkte relevante for indberetningen. Har instituttet behov for at anvende yderligere datafelter eller summeringsfelter, kan sådanne felter anvendes, så længe det klart fremgår, hvad formålet og indholdet er af sådanne felter. Instituttet kan således anvende yderligere rækker til at specificere relevante regnskabsposter for at sikre en fuldstændig opgørelse.
Vejledning til specifikation af indholdet af rækker og kolonner i bilag 3, tabel b
Specifikationen af oplysninger i Tabel b skal opgøres på sumniveau pr. kreditor, hvis én kreditor har flere konti. Alle kreditorer skal indgå i opgørelsen, uanset om de er omfattet af modregning, således at total for posten ”Indlån og anden gæld i alt” er i overensstemmelse med samme post i den opgjorte balance, i medfør af bilag 2. Hvis ikke tilskrevne renter regnskabsmæssigt indgår under posten ’indlån og anden gæld i alt’, kan instituttet nøjes med at udfylde rækken ’total’.
Følgende er en ikke udtømmende hjælp til, hvad de enkelte rækker indeholder i tabel b:
I rækken ”Berettigede indskud fra fysiske personer” anføres på sumniveau indskud, der vedrører fysiske personer. Det vil sige, at der her anføres fysiske personers indskud, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
I rækken ”Berettigede indskud fra mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder” anføres på sumniveau det indskud, der vedrører indskud fra mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder. Det vil sige, at der her anføres indskud fra mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
I rækken ”Øvrige berettigede indskud” anføres på sumniveau indskud, der ikke vedrører indskud fra fysiske personer eller mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder. Det vil sige, at der her anføres indskud, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer, der ikke kan henføres til ovenstående punkt 1 og 2.
Total for rækken ”Øvrige indlån og anden gæld, som ikke udgøres af berettigede indskud”, skal være i overensstemmelse med ”Post, i alt” for ”Øvrige indlån og anden gæld, som ikke udgøres af berettigede indskud” i bilag 3, tabel a. Der anføres den del af regnskabsposten øvrige indlån og anden gæld, som ikke er berettigede indskud fra fysiske personer eller mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder eller dækkede indskud. De omfatter bl.a. indskud, der er undtaget i henhold til § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Total for rækken ”Indlån og anden gæld i alt” svarer til summen af følgende poster i bilag 3, tabel a:
a) ”Dækkede indskud i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning”
b) ”Berettigede indskud fra fysiske personer, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning”
c) ”Berettigede indskud fra mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning”
d) ”Øvrige berettigede indskud, som ikke er dækket i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning”
e) ”Øvrige indlån og anden gæld, som ikke udgøres af berettigede indskud” og dertilhørende ikke tilskrevne renter, hvis renter regnskabsmæssigt henføres til andre passiver.
Posten skal på ’totalniveau’ være i overensstemmelse med samme post i den opgjorte balance i medfør af bilag 2.
Under total for rækken ”Dækkede indskud i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning” anføres på bruttoniveau summen af de dækkede indskud, jf. § 9, stk. 1-6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, dvs. før fradrag for forfaldne forpligtelser.
I rækken ”Fradrag for forfaldne forpligtelser, jf. § 12 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning” skal de forfaldne forpligtelser, som indskyderen har overfor instituttet, anføres. Fradrag for forfaldne forpligtelser skal opgøres på tidspunktet for den hændelse, der medfører Garantiformuens dækning. Posten fradrages i kreditorens dækkede beløb.
Rækken ”Indlån og anden gæld, som kan være genstand for modregning”, skal være lig med posten ’Indlån og anden gæld i alt’ fratrukket rækkerne ”Dækkede indskud i henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning” og ”Fradrag for forfaldne forpligtelser, jf. § 12 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning”.
Rækken ”Modregningsadgang” er summen af nedenstående punkt 10. og 11. fratrukket nedenstående punkt 12. og 13. Dette betyder, at modregningsadgangen er ”Udlån (inklusive skyldige renter)” plus ”Uudnyttede kredittilsagn” fratrukket ”Garantier stillet af instituttet overfor kreditor” og ”Skyldige omkostninger overfor kreditor (ubetalte fakturer)”.
I rækken ”Udlån (inklusive skyldige renter)” anføres kreditors udlån plus eventuelle skyldige renter. Dette svarer til regnskabsposten udlån plus skyldige renter, såfremt disse ikke er inkluderet i regnskabsposten udlån.
I rækken ”Uudnyttede kredittilsagn” anføres de ikke udnyttede kreditfaciliteter, der er stillet til rådighed for kreditor. Her er tale om bekræftede kreditfaciliteter, der ikke kan opsiges uden varsel, og som således vil indgå i opgørelsen af modregning.
I rækken ”Garantier stillet af instituttet overfor kreditor” anføres de garantier, som instituttet på egne vegne eller på vegne af kunder har stillet overfor kreditor, hvor kreditor er garantibenificiant. Hvis kreditor har gjort – eller på et senere tidspunkt gør – garantien gældende over for instituttet, er disse relevante i forhold til modregning. Kreditor i denne sammenhæng betyder den modpart (person, selskab mv.), der er modtager af garantibeløbet.
I rækken ”Skyldige omkostninger overfor kreditor (ubetalte fakturer) ”anføres ubetalte fakturer, som instituttet skylder kreditor. Ved opgørelse af modregning vil en sådan gæld udover indlån indgå i opgørelsen af et instituts samlede gæld til kreditor. Kreditor i denne sammenhæng betyder den modpart (person, selskab mv.), som instituttet skylder penge.
4.4 Frist for indberetning - § 9
Ved bekendtgørelsens § 9 fastsættes, at en virksomhed efter anmodning fra Finansiel Stabilitet skal kunne levere oplysningerne nævnt i bekendtgørelsens §§ 6-8 i løbet af 12 timer efter dagsafslutning. Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt fremsætte en anmodning, når Finanstilsynet har vurderet, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Afhængig af den konkrete situation kan der forinden have været drøftelser mellem Finansiel Stabilitet og virksomheden med henblik på at klarlægge behovet for oplysninger og for evt. at modtage foreløbige opgørelser. Tages en virksomhed under restrukturering eller afvikling en fredag, vil det være dagsafslutningen fredag, som vil danne grundlag for opgørelsen, og som vil skulle ligge klar i løbet af lørdagen senest 12 timer efter dagsafslutningen. Dagsafslutningen regnes som det tidspunkt, hvor den kriseramte virksomhed sædvanligvis opgør sine regnskabsmæssige konti.
Uanset at Finanstilsynet endnu ikke har vurderet, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende efter § 224 a i lov om finansiel virksomhed, kan Finansiel Stabilitet fortsat anmode virksomheden om at levere oplysningerne nævnt i §§ 6-8, når der er en væsentlig risiko for, at en virksomhed inden for en kort periode vil blive konstateret nødlidende, eller når Finanstilsynet kan gribe tidligt ind, jf. §§ 243 a-243 c i lov om finansiel virksomhed. Finansiel Stabilitet kan i det tilfælde fastsætte en længere frist end 12 timer efter dagsafslutning. Dette skyldes, at leveringen af de krævede oplysninger normalt er mindre tidskritisk end i situationen, hvor virksomheden er vurderet nødlidende eller forventeligt nødlidende. Virksomhedens frist til at levere oplysninger vil her blive afspejlet i, hvor presserende det er at få værdiansat virksomheden.
Et vigtigt element ved en restrukturering eller en afvikling er orientering af kunder og kreditorer. Derfor fastsættes det i § 10, at en virksomhed skal have et system til generel orientering af kunder og kreditorer i forbindelse med brugen af afviklingsforanstaltninger i medfør af kapitel 4-8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette system kan både være et elektronisk system, et arbejdsdokument eller en forretningsgang, der beskriver, hvorledes orienteringen sker, og som sikrer, at orienteringen kan ske rettidigt.
Virksomhedens kunder og kreditorer m.v. skal forstås bredt i forhold til, hvem virksomheden har aftaleforhold med. Omfattet er f.eks. indskydere, udlånskunder, kautionister og kapitalejere. Kunder og kreditorer er således afhængig af virksomhedstypen.
Udover den generelle orientering skal virksomheden også have et system til individuel orientering af kunder og kreditorer. Denne individuelle orientering skal ske så hurtigt, som det er muligt, under hensyntagen til størrelsen af den enkelte virksomhed og den tid, den praktiske gennemførelse tager. Den konkrete orientering vil afhænge af de gennemførte afviklingsforanstaltninger og kan f.eks. være at give besked til kreditorer om debitorskifte og besked til debitorer om, til hvem der kan betales med frigørende virkning.
Hvis der f.eks. er gennemført bail-in eller foretaget en delvis overførsel af en virksomheds forpligtelser, skal der kunne orienteres om størrelsen på kundernes nye indestående og størrelsen af indestående, der har været foretaget bail-in på. Der kan desuden, afhængigt af den konkrete situation, være behov for i orienteringen at opfordre indskydere til at rette henvendelse til virksomheden, såfremt indskyderne mener at have særligt dækkede indskud, jf. § 9, stk. 3-5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Orienteringen af kunder kan ske igennem de sædvanlige kanaler, som eksempelvis netbank.
Det er således et set-up til at kunne udsende meddelelse til de forskellige kreditortyper, kunder m.v., der stilles krav om. Da de konkrete afviklingsforanstaltninger ikke er kendt på forhånd, er der ikke krav om, at der er formuleret egentlige meddelelser til udsendelse.
Det fremgår af § 11 i bekendtgørelsen, at de omfattede virksomheder skal have et system, der på anmodning fra Finansiel Stabilitet som led i Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger midlertidigt og endeligt helt eller delvist kan nedskrive indskud, der overstiger Garantiformuens dækning. Bestemmelsen forudsætter, at virksomheden har IT-systemer, som kan håndtere en nedskrivning af indskud og andre forpligtelser på dag til dag-basis. Ved en nedskrivning af ikke dækkede indskud vil indskyderne kun have adgang til de ikke nedskrevne indskud. Systemet skal ligeledes kunne håndtere, at indskud igen opskrives helt eller delvist, når en endelig værdiansættelse i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er på plads.
Har virksomheden ikke indskud, vil virksomheden ikke skulle have et sådan system.
Finansiel Stabilitet har brug for detaljeret viden om den nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomhed til brug for restruktureringen eller afviklingen af den pågældende virksomhed, herunder værdiansættelsen efter §§ 6 og 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Virksomheden skal levere oplysningerne hurtigst muligt til Finansiel Stabilitet, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2. Det vil sige, at hvis Finanstilsynet en fredag meddeler, at virksomheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, vil der være en forventning om, at virksomheden leverer oplysningerne i bilag 4 til Finansiel Stabilitet i størst mulig udstrækning i løbet af lørdagen.
Oftest vil meget af materialet omtalt i bilag 4 på anmodning fra Finansiel Stabilitet være udleveret i perioden frem til, at virksomheden vurderes nødlidende eller forventelig nødlidende. Finansiel Stabilitet kan fremsætte anmodning om, at en virksomhed leverer oplysningerne i bilag 4, når Finanstilsynet kan gribe tidligt ind efter §§ 243 a-243 c i lov om finansiel virksomhed, eller når virksomheden er, eller der er en væsentlig risiko for, at virksomheden inden for en kort periode vil blive, konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Det fremgår af bilag 4, pkt. 11.2, at de leverede oplysninger skal omfatte de seneste 3 års korrespondance med Finanstilsynet. Med de 3 seneste års korrespondance med Finanstilsynet menes al væsentlig korrespondance, som er relevant i en restrukturerings- eller afviklingssituation, herunder væsentlig korrespondance såsom ansøgninger, orienteringer og afgørelser vedr. kapital, likviditet, regnskab, ledelsesforhold og forhold vedrørende hvidvask. Materiale, der udveksles som led i Finanstilsynets gennemførte undersøgelser af virksomheden, vil ikke være omfattet af bilag 4, pkt. 11.2.
Det relativt korte tidsrum til at fremskaffe oplysninger forudsætter, at virksomheden som anført i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, har effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer, at nødvendige oplysninger er tilgængelige, når virksomheden står over for restrukturering eller afvikling i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Virksomheden skal vurdere, hvordan den bedst opfylder dette i lyset af indretningen af den konkrete virksomhed. Det kan f.eks. være ved, at oplysningerne holdes samlet og opdateret ét sted, eller at der er etableret konkrete forretningsgange, der sikrer overblik over, hvor de specifikke oplysninger er, og hvem der skal fremfinde dem i restrukturerings- eller afviklingssituationen.
Visse kontrakter, jf. § 13, er helt centrale for virksomhedens videreførelse, og dermed også centrale for Finansiel Stabilitet, hvis virksomheden skal restruktureres eller afvikles i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er derfor afgørende, at disse kontrakter, der ligeledes indgår i bilag 4, kan fremskaffes hurtigst muligt. Virksomheden skal desuden kunne levere et skøn over eventualforpligtelser, som fremkommer ved en evt. konkurs, herunder udtrædelsesomkostninger til datacentral, husleje m.v.
Bekendtgørelsens § 13 skal læses i sammenhæng med RTS’en, hvorefter virksomheder, hvis afviklingsplan indeholder en afviklingsstrategi, som ikke er konkurs, skal have et detaljeret register over deres finansielle kontrakter, der lever op til kravene fastsat i RTS’en. I henhold til § 245 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet give påbud om, at virksomheden skal have et sådant register. Påbud vil blive givet i overensstemmelse med RTS’ens anvisninger og forventeligt i forbindelse med, at afviklingsresuméet og minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) fremsendes til virksomheden.
Virksomhedernes overholdelse af kravene i bekendtgørelsen er som følge af § 14 underlagt den uafhængige revisors kontrol. En virksomheds revisor skal gennemgå virksomhedens tilrettelæggelse og implementering af forretningsgange og systemer til efterlevelse af kravene i §§ 6-13. Har en virksomhed en intern revisor, kan den interne revisor bistå den uafhængige revisor med udførelse af den årlige gennemgang.
Revisor er som udgangspunkt ikke forpligtet til at udføre handlinger med hensyn til funktionaliteten af de nævnte forretningsgange. Virksomhederne skal derimod selv sikre sig systemernes funktionalitet. Revisor skal dog en gang årligt foretage en stikprøvevis kontrol af, at en virksomhed til enhver tid vil kunne opgøre og tilvejebringe de krævede oplysninger i bilag 3, jf. § 7 i bekendtgørelsen, samt de krævede oplysninger i bilag 3 til bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer, jf. § 8. Den stikprøvevise kontrol af de i bilag 4 krævede oplysninger omfatter dog ikke indskud omfattet af § 9, stk. 3-5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Formålet med stikprøven er at teste, at en virksomhed kan frembringe korrekte data, da en hurtig og effektiv restrukturering eller afvikling af en nødlidende virksomhed forudsætter, at virksomheden kan levere korrekte data. Input af forkerte data i et system vil, uanset om systemet kører korrekt, medføre, at output ikke er korrekt. Det er afgørende, at virksomheden kan opgøre sine forpligtelser, herunder sine indskud, korrekt.
Stikprøvekontrollen omfatter ikke en kontrol af, om virksomheden kan levere de i §§ 6-8 krævede oplysninger inden for den i § 9 fastsatte tidsfrist på 12 timer. Stikprøvekontrollen omfatter dog en kontrol af tilrettelæggelsen og implementeringen af forretningsgange og systemer, som sikrer, at virksomheden kan levere inden for den fastsatte frist.
Det er virksomhedens eksterne revisor, der skal afgive en erklæring om afviklingsberedskabet, uanset om en virksomheds interne revisor har deltaget i udførelsen af arbejdet.
Efterlever en virksomhed ikke kravene i bekendtgørelsens §§ 6-13, kan der være tale om en afviklingshindring. Hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende virksomhed, skal virksomheden, senest 4 måneder efter at denne har modtaget underretning herom, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer, som følger af underretningen. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af virksomheden foreslåede tiltag ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at fjerne de væsentlige afviklingshindringer.
Officielle noter
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis.
Lov nr. 333 af 31. marts 3015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2017.
Bekendtgørelse nr. 820 af 3. juli 2015.
Kommissionens henstilling (EU) 2003/1422 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Bekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015 om investeringsforeninger.
Bekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015 om investeringsforeninger.
Bekendtgørelse nr. 1054 af 28. august 2013 om forsikringspligtens gennemførelse.
I kolonnen ”Forpligtelser med en løbetid på mindre end 7 dage overfor registrerede systemer, jf. § 25, stk. 3, nr. 6” anføres de poster, der er undtaget fra bail-in som følge af forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7 dage overfor registrerede systemer, jf. kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder, eller operatører af sådanne systemer eller deres deltagere, hvor forpligtelsen er en følge af deltagelse i et sådant system. Det omfatter blandt andet den daglige clearing og afvikling af betalinger. Posten vil som udgangspunkt kun være relevant for pengeinstitutter og kan henføres til passivposterne: øvrige indlån og anden gæld, som ikke er berettigede indskud, gæld til kreditinstitutter og centralbanker, øvrige ikke afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi eller andre passiver. Forpligtelser, der er undtaget i henhold til § 25, stk. 3, nr. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, er blandt andet forpligtelser overfor Kronos og Kronos2.
I kolonnen ”Øvrige undtagne forpligtelser, § 25, stk. 3, nr. 7” anføres de poster, som er undtaget fra bail-in som følge af forpligtelser overfor:
