Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
| Navn | Dato |
|---|---|
I henhold til Trafikstyrelsens BJ nr. 2-020.001 Bestemmelser om krav til lokomotivførere skal nye lokomotivførere (dvs. personer, som ikke tidligere har fået udstedt lokomotivførerlicens) fra den 30. juni 2006 have gennemført en uddannelse omfattende skoleundervisning i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 18. marts 2005 om uddannelse af fører af trækkraftenheder inden for jernbanedrift (lokomotivfører) samt køreundervisning i en jernbanevirksomhed i tilknytning hertil.
Denne vejledning til bekendtgørelse nr. 191 af 18. marts 2005 om uddannelse til fører af trækkraftenheder inden for jernbanedrift (lokomotivfører) er i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 4 udarbejdet af Undervisningsministeriet og Trafikstyrelsen i samarbejde med Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg og indeholder en nærmere beskrivelse af uddannelsen og sammenhængen mellem uddannelsen og køreundervisningen i jernbanevirksomheden.
Der henvises til BJ nr. 2-020.001 Bestemmelser om krav til lokomotivførere, kapitlerne:
3.1 – 3.8 Adgangs- og uddannelseskrav for opnåelse af lokomotivførerlicens
4.1 Krav om godkendelse af uddannelsesordning
6.1 Krav til lokomotivførerlicens
9.1 Ikrafttræden.
I henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 1 skal uddannelsen omfatte 16 ugers (80 dage) skoleundervisning opdelt på 5 skoleperioder afbrudt af køreundervisning på den virksomhed, hvor eleven er ansat eller virksomheder, der samarbejder med denne om køreundervisningen.
I henhold til § 8, stk. 2, skal skoleuddannelsen omfatte følgende fagområder:
Almen lokomotivførerviden 14,5 dage
Teknik 27,5 dage
Jernbanesikkerhed 31 dage
Speciale 7 dage
I henhold til bekendtgørelsens § 8 stk. 3, skal målene for fagene være nærmere beskrevet i denne vejledning.
Indlæringsniveauet er for de enkelte fag fastsat efter følgende taksonomi:
Trin 1. Orientering. Eleven skal vide, at stoffet findes og hvor det står.
Trin 2. Genkende og forklare: eleven skal kunne gengive stoffet og ved hjælp af opslag i skemaer, oversigter og diagrammer kunne finde og forklare stoffet.
Trin 3. Anvende. Eleven skal forstå stoffet, sætte det i relation til andet stof og kunne omsætte teori til praksis.
2.1 Fagområdet Almen lokomotivførerviden omfatter følgende fag:
Politi
Lokomotivførerens rolle, straffelov, kriseberedskab m.m.
Billetsystemer
Højttalerbetjening, radio- og telefonkommunikation
Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører
Personaleforhold
Konflikthåndtering
Helse/livsstil/ergonomi
Handicap
Brandbekæmpelse
Krisepsykologi
Førstehjælp
2.1.1 Faget politi
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Politiets arbejde omkring jernbanehændelser
– Alkoholtest og andre rusmidler samt medicin
– Ulykker, herunder rollefordeling samt ansvar og risiko
– Vold mod tjenestemand i funktion/overenskomstansat
– Øvrige arbejdsopgaver i og ved jernbanen.
2.1.2 Faget lokomotivførerens rolle, straffelov, kriseberedskab m.m.
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Lokomotivførerens forskellige roller omkring jernbane hændelser
– Ulykker, herunder rollefordeling
– Ansvar og risiko
– Kolleganetværk
– Kriseberedskab.
2.1.3 Faget billetsystemer
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har overordnet kendskab til:
– Reglerne for amts- og regionsoverskridende rejser samt indenamts og regionale rejser.
– Almindelige forekommende billetter og kort, herunder regler for pensionister, unge, hunde, cykler og børnealders grænser.
– Forskellige typer billetautomater samt stempelmaskiner til afstempling af klippekort
– Reserveringssystemer.
2.1.4 Faget højttalerbetjening, radio- og telekommunikation
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Højttalerbetjening og mikrofon anvendelse, teknisk som verbalt, herunder fremtoning/stemmeføring, hvornår og om hvad skal passagererne informeres
– Radiomelding- og telekommunikation, teknisk som verbalt, herunder modtage og forstå meldinger, afgive korrekte meldinger og alarmopkald.
2.1.5 Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven har kendskab til:
– Jernbanestrækninger i Danmark, herunder kunne udpege stationer samt trafikale knudepunkter på jernbanenettet, samt vide hvilke operatører der betjener de enkelte strækninger.
– Infrastrukturforvaltere i Danmark
2.1.6 Faget personaleforhold
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven har kendskab til:
– Arbejdsmarkedets opbygning med fokus på jobområdet
– Uddannelsens opbygning, licens og certifikat
– Gældende regler for jernbanedrift.
2.1.7 Faget konflikthåndtering
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven kan:
– Skelne mellem effektiv- og ineffektiv kommunikation (adfærd)
– Anvende teknikker til håndtering af konflikt- og voldssituationer med baggrund i menneskers psykologiske spil og roller
– egne roller og adfærd
– Med baggrund i naturlige følger efter konflikt- og voldssituationer, udvise forståelse for krisesituationer
– Reagere mod uhensigtsmæssig stress.
2.1.8 Faget helse/livsstil/ergonomi
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Kostens betydning for sundhed, herunder påvirkning af hjerte/karsygdomme og sukkersyge
– Motion og sundhedsfremmende livsvaner
– Arbejdstid og døgnrytmer
– Bære/løfteteknik
– Arbejdsstillinger herunder korrekt indstilling af stol.
2.1.9. Faget handicap
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Lokomotivførerens rolle og hjælp til handicappede
– Handicappedes adgangsforhold
– Betjening af handicaplift og ramper.
2.1.10 Faget brandbekæmpelse
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Slukning og virkemåde
– Brandslukningsteori
– Brandforebyggelse.
2.1.11 Faget krisepsykologi, introduktion
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– De psykologiske processer og responser, der er forbundet med stress og krisereaktioner hos såvel uheldsramte som togpersonale i forbindelse med uheld og påkørsler
– Kammeratskabs- og kollegahjælp samt kolleganetværk
– Passagerkontakt i stress situationer.
2.1.12 Faget førstehjælp
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Anatomi
– Ulykkestyper
– Nødbehandlerens 5 hovedpunkter
– Akutbehandling
– Undersøgelsesmetodik
– Nødbehandling
– Hjertemassage
– Øvelsesafvikling, herunder akutbehandling/evakuering
– Evalueringstest
2.2 Fagområdet Teknik omfatter følgende fag:
Introduktion til jernbanemateriel
Dieselmotorer
Trykluft og bremser
Elektriske systemer
Transmission/banemotorer
Styresystemer
Vognlære
2.2.1 Faget introduktion til jernbanemateriel
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Jernbanemateriel som er i drift, herunder lokomotiver, togsæt og vogne, herunder vognenes grundlæggende opbygning.
2.2.2 Faget dieselmotorer
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven kan:
– Redegøre for dieselmotorens opbygning og virkemåde
– Ved hjælp af tegninger og diagrammer forklare delsystemer, herunder smøreoliesystemer, brændstofsystemer og kølesystemer med tilhørende overvågningssystemer.
2.2.3 Faget trykluft og bremser
Indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan:
– Redegøre for trykluftssystemets formål og virkemåde herunder forsyning og forbrug
– Redegøre for bremsesystemets formål og virkemåde herunder de forskellige bremsesystemer og sikkerhedssystemer
– Ved hjælp af tegninger og diagrammer forklare delsystemers i trykluft og bremsesystemet
– Redegøre for sikkerhedsbestemmelser ved indgreb og fejl i trykluft og bremsesystemet.
2.2.4 Faget elektriske systemer
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven kan:
– Redegøre for elektriske grundbegreber
– Betjene elektriske systemer under hensyn til personlig sikkerhed
– Redegøre for formål og anvendelse af de elektriske systemer, der benyttes på trækkraftenheder
– Ved hjælp af tegninger og diagrammer forklare delsystemers virkemåde
– Redegøre for sikkerhedsbestemmelser ved indgreb og fejl i de elektriske systemer.
2.2.5 Faget transmission/banemotor
Indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan:
– Redegøre for formål og anvendelse af transmissionssystemerne
– Ved hjælp af tegninger og diagrammer forklare transmissionssystemernes virkemåde.
– Redegøre for de tilhørende sikkerhedsbestemmelser.
2.2.6 Faget styresystemer
Indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan:
– Redegøre for formål og anvendelse af styresystemer
– Ved hjælp af tegninger og diagrammer forklare styresystemernes virkemåde
– Redegøre for sikkerhedsbestemmelser.
2.2.7 Faget vognlære
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven kan:
– Genkende vogntyper og udrustning ud fra påskrifter
– Forklare opbygningen af vognmateriel
– Under hensyntagen til sikkerhedsbestemmelser, foretage fejlfinding og afhjælpning på vognmateriel herunder bremser, bogier/hjul, belysning, 1500 V energiforsyning, dørsystemer og toiletsystemer.
2.3. Fagområdet Jernbanesikkerhed omfatter følgende fag:
Sikkerhed 1, SR 75
Pas på på banen
Farligt gods jernbane, introduktion
Evakuering
Togkontrolanlæg
Sikkerhed 2
Beredskab/terror
Sikkerhed 3
2.3.1 Faget sikkerhed 1, SR 75 (Indledende jernbanesikkerhed)
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til følgende regler og kan ved opslag finde disse:
– Sikkerhedsreglementets indledende og almindelige bestemmelser
– Signaler
– Togenes fremførelse
– Togenes størrelser, sammensætning og hastighed
– Tjenestekøreplanens indledende bemærkninger (TIB) samt Privatbane TIB
– Tjenestekøreplanen TK (S)
– SIN 13
– Togkontrolsystemer
– Lokale bestemmelser der afviger fra SR, PRB-SIN.
Eleven kender de enkelte dele i et sporskifte (medgående / modgående) og kan udføre følgende:
– Aflåsning af sporskifte med låsebolt (transportabel / stationær)
– Betjene udvendigt betjeningsskab
– Manuel betjening af overkørselsanlæg (bane / vej)
– Pålægge kortslutningsstropper
– Banelære og sporets opbygning.
2.3.2 Faget pas på på banen
(Instruktion i personlig sikkerhed i forbindelse med færdsel i og ved spor)
Indlæringsniveu: Trin 3
Eleven kan:
– Vurdere trafikale situationer og forhold vedrørende kørestrømanlæg
– Krydse spor med togtrafik
– Vurdere respektafstande
– Deltage i arbejde - i og ved spor under ledelse af en sikkerhedsansvarlig arbejdsleder.
2.3.3 Faget farlig gods jernbane, introduktion
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven har kendskab til:
– De grundlæggende regler for farligt gods på jernbanen, således at trafikafvikling kan foregå på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
2.3.4 Faget evakuering
Indlæringsniveau: Trin 2
Eleven kan redegøre for:
– Lokomotivførerens rolle i forbindelse med evakuering af tog, herunder samarbejdet med det øvrige togpersonale
– Højttalerbetjening i forbindelse med evakuering, flugtveje (vinduer) (døre), generelle retningslinier for kommunikation og passagerkontakt i evakueringssituationer
– Brug af rednings- og nødhjælpsudstyr
– Generelle regler for evakuering.
2.3.5 Faget togkontrolanlæg
Indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan:
– Redegøre for togkontrolanlæggenes formål og virkemåde
– Redegøre for indgreb og fejl i togkontrolsystemerne med tilhørende sikkerhedsbestemmelser.
2.3.6 Faget sikkerhed 2 (Sikkerhed ved normal trafik)
Indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan genkende og forklare eller anvende følgende emner:
– Sikkerhedsreglementets indledende og almindelige bestemmelser
– Signaler.
– Sikkerhedstjeneste på stationer.
– Togenes fremførelse
– Ekstratog.
– Togenes størrelse, sammensætning og hastighed
– Arbejdskøretøjer
– SIN
– SI
– TIB
– Togkontrolsystemer.
Eleven kan redegøre for de enkelte dele i et sporskifte (medgående / modgående) og kunne udføre følgende:
– Aflåse sporskifte med låsebolt (transportabel / stationær)
– Kontrollere sporskiftetungetilslutning
– Redegøre for og foretage manuel betjening af overkørselsanlæg (bane / vej)
– Pålægge kortslutningsstropper
– Redegøre for sporets opbygning
– Demonstrere udfejning af sporskifte.
2.3.7 Faget beredskab/terror
Indlæringsniveau: Trin 1
Eleven har kendskab til:
– Kommunikationsflow og rollefordeling i forbindelse med terrorberedskab
– forhold i forbindelse med bombetrusler
– Evakuering i forbindelse med terrortrusler
– Passagerunderretning i forbindelse med terrortrusler
– Forhold i forbindelse med terror.
2.3.8 Faget sikkerhed 3 (Uregelmæssigheder)
indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan genkende og forklare eller anvende følgende emner:
– Signaler
– Sikkerhedstjeneste på station
– Togenes fremførelse
– Uregelmæssigheder
– Fjernbaneinstruks, FI
– Rangerbestemmelser, RR
– Tjenestekøreplanens indledende bemærkninger, TIB (Ø/V)
– Privatbaner, TIB
– Tjenestekøreplan, TK/S
– SIN, instruks
– Uheldsreglement, UR
– Vinterinstruks, VI
– SI
– Repetition af SR, SI, RR, SIN, SIN PRB, TIB, TK/S, VI, UR. Områder fra Sikkerhed 1 og Sikkerhed 2.
2.4 Fagområdet speciale omfatter følgende fag:
2.4.1. Faget litra, teknik og betjening
Indlæringsniveau: Trin 3
Eleven kan:
– Redegøre for togets opbygning og virkemåde
– Ved hjælp af tegninger og diagrammer forklare delsystemernes virkemåde
– Fejlfinding og fejlafhjælpning under hensyntagen til sikkerhedsbestemmelser
– Drifts og sikkerhedsinstrukser.
Det fremgår af elevens uddannelsesplan, hvilket litra eleven skal undervises i.
I bekendtgørelsens § 2, stk. 2 er det fastsat, at uddannelsen skal tilrettelægges i overensstemmelse med en uddannelsesordning, som udarbejdes i samarbejde mellem de udbydende skoler.
I § 9 er det fastsat, at såvel uddannelsesordningen som den løbende revision heraf skal godkendes af Undervisningsministeriet efter forhandling med Trafikstyrelsen og rådgivning af Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der etableres en tæt kontakt mellem skolerne, Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg, Trafikstyrelsen og Undervisningsministeriet, med henblik på at sikre den løbende revision af uddannelsesordningen, således at uddannelsen hele tiden er ajour.
Endvidere er det i § 9 fastsat, at uddannelsesordningen skal indeholde:
Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte fagområder, jf. § 8
Rækkefølge for fagenes gennemførelse og evt. mulighed for fravigelse
Beskrivelse af vekslen mellem undervisning på institutionen og køreundervisning i virksomhed
Krav til undervisnings- og arbejdsformer herunder anvendelse af særlige hjælpemidler
Krav til lærerkvalifikationer til uddannelsens enkelte dele, jf. § 15
Retningslinier for tilrettelæggelse af prøver og tidspunkter for prøveafholdelse
Bestemmelser om fravær
Bestemmelser om sygeeksamen
3.1 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte fagområder
I uddannelsesordningen forudsættes indholdet i de enkelte fagområder beskrevet på fag- og emneniveau.
3.2 Rækkefølge for fagenes gennemførelse og evt. muligheder for fravigelse
I uddannelsesordningen skal der redegøres for den rækkefølge, de enkelte fag gennemføres efter, herunder i hvilke skoleperioder, samt der redegøres for de situationer, der kan begrunde en fravigelse heraf. Det kan for eksempel være, hvis undervisningen af uopsættelige grunde må aflyses og derfor må flyttes til næste skoleperiode.
I bekendtgørelsens § 10 er det fastsat, at skolen sammen med eleven ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder en personlig uddannelsesplan.
Endvidere er det fastsat, at repræsentanter fra de berørte virksomheder inddrages heri. Herved sikres bedst mulig koordinering mellem elevens skole- og virksomhedsophold.
Den personlige uddannelsesplan skal indeholde
– en beskrivelse af, hvordan uddannelse på skole og ved køreundervisning fordeles, herunder om eleven evt. er fritaget fra undervisning på skole
– sammenhæng mellem tid og indhold mellem skoleundervisning og køreundervisning i virksomhed.
Den personlige uddannelsesplan skal udarbejdes i overensstemmelse med uddannelsesordningen og fastlægge, hvornår de forskellige skoleperioder, køreundervisnings perioder, den valgte litra samt ferie m.m. afvikles. Endvidere skal den personlige uddannelsesplan angive hvilke dele af uddannelsen, eleven eventuelt er fritaget fra. Dette skal ske i tæt samarbejde med elevens virksomhed.
Den personlige uddannelsesplan skal indføres i elevens logbog, således at virksomheden kan planlægge og følge op på skoleundervisningen, når eleven er i virksomheden, og skolen kan følge op på køreundervisningen, når eleven er på skole.
5.1 Standpunktsbedømmelse
I bekendtgørelsens § 12 er det fastsat, at skolen skal foretage en løbende bedømmelse af elevens standpunkt i de enkelte fag. Formålet hermed er at hjælpe og vejlede eleven samt at sikre, at såvel eleven selv som skolen og virksomheden har et klart indtryk af progressionen i elevens indlæring. Endvidere foretages standpunktsbedømmelse med henblik på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
I henhold til bekendtgørelsens § 12 skal denne vejledning indeholde en nærmere anvisning af den løbende bedømmelse.
Der foretages standpunktsbedømmelse således:
| Fagområde | Fag | Bedømmes |
|---|---|---|
| Almen lokomotivførerviden: | Politi | nej |
| Lokomotivførerens rolle, straffelov, kriseberedskab m.m. | nej | |
| Billetsystemer | nej | |
| Højttalerbetjening, radio- og telefonkommunikation | nej | |
| Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører | nej | |
| Personaleforhold | nej | |
| Konflikthåndtering |
I bekendtgørelsens § 11, stk. 5 er det fastsat, at skolen ved afslutningen af sidste skoleophold skal udstede et samlet bevis for den gennemførte skoleuddannelse.
Skolebeviset udgør sammen med dokumentation for gennemført køreundervisningen grundlaget for, at Trafikstyrelsen kan udstede lokomotivførerlicens.
Skolebeviset udarbejdes af Undervisningsministeriet efter forhandling med Trafikministeriet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.
Dokumentation for gennemført køreundervisning udstedes af virksomheden ved afslutning af sidste praktikperiode, og efter at eleven har bestået attestkørsel for den valgte litra- og infrastruktur.
3.3 Beskrivelse af vekslen mellem skoleundervisning og køreundervisning
I henhold til Trafikstyrelsens BJ nr. 2-020.001 varetages køreundervisningen af jernbanevirksomhederne, som udarbejder en uddannelsesordning, der fastsætter køreundervisningens nærmere indhold. Uddannelsesordningen for køreundervisningen skal godkendes af Trafikstyrelsen. Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg vil, i den udstrækning virksomhederne beder udvalget om det, varetage denne opgave.
I uddannelsesordningen for skoleundervisningen skal der være en beskrivelse af sammenhængen mellem skoleundervisningen og køreundervisningen, således at køreundervisningen dels bygger videre på skoleundervisningen dels forbereder næste skoleophold.
Uddannelsesordningen for køreundervisningen er ved udstedelsen af denne vejledning endnu ikke godkendt. Derfor har det Rådgivende Lokomotivførerudvalg opstillet nedenstående fagplan, som angiver en mulig rækkefølge for de i kapitel 2 angivne fag samt vekslen mellem skole- og praktikperioder, og med angivelse af varighed for såvel skolefag som virksomhedsfag. Efterfølgende er der en beskrivelse af dels indholdet i køreundervisningen dels sammenhængen mellem skole- og virksomhedsophold.
Symbolforklaring:
Fagområdet Almen Lokomotivførerviden: LF
Fagområdet Teknik: T
Fagområdet Jernbanesikkerhed: JS
Fagområdet Speciale: S
| Uddannelsesdel | Dage |
|---|---|
| Introduktion: | |
| Introduktion til virksomheden, jobområdet og udlevering af materiale | 4 |
| Praktikkørsel (som passager i førerrum) | 1 |
| I alt | 5 |
| Skoleuddannelse | Dage |
|---|---|
| 1. skoleperiode | |
| T Introduktion til jernbanemateriel | 1 |
| T Dieselmotorer | 2 |
| JS Sikkerhed 1, SR 75 | 4 |
| JS SR ekskursion 1 | 1 |
| JS Pas på på banen | 1 |
| LF Politi | 1 |
| LF Lokomotivførerens rolle, straffelov, kriseberedskab m.m. | 1 |
| LF Billetsystemer | 1 |
| LF Højtalerbetjening, radio- og telefonkommunikation | 1 |
| LF Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører | 2 |
| JS Farligt gods jernbane, introduktion | 1 |
| LF Personaleforhold | 1 |
| LF Konflikthåndtering | 1½ |
| JS Evakuering | 1½ |
| I alt | 20 |
| Virksomhedsuddannelse | Tjenester |
|---|---|
| Køreundervisning 1 | |
| Tjenester, kørsel | 14 |
| Tjenester, kørsel | 2 |
| I alt Tjenester | 16 |
| Skoleuddannelse | Dage |
|---|---|
| 2. Skoleperiode | |
| T Trykluft og bremser | 7 |
| JS Togkontrolanlæg | 1 |
| JS Sikkerhed 2 | 10 |
| JS SR ekskursion 2 | 1 |
| LF Helse/livsstil/ergonomi | 1 |
| JS Beredskab/terror | 1 |
| LF Handicap | 1 |
| LF Brandbekæmpelse | 1 |
| T Tværfaglig stopprøve (T & JS) | 1 |
| LF Krisepsykologi | 1 |
| I alt | 25 |
| Virksomhedsuddannelse | Tjenester |
|---|---|
| Køreundervisning 2 | |
| Tjenester | 13 |
| Tjenester | 3 |
| I alt Tjenester | 16 |
| Skoleuddannelse | Dage |
|---|---|
| 3. Skoleperiode | |
| LF Førstehjælp | 2 |
| T Elektriske systemer | 5 |
| T Transmission/banemotorer | 4 |
| JS Sikkerhed 3 | 6 |
| JS Repetition | 2 |
| JS Afsluttende prøve i Sikkerhed | 1 |
| I alt | 20 |
| Virksomhedsuddannelse | Tjenester |
|---|---|
| Køreundervisning 3 | |
| Tjenester | 14 |
| Tjenester | 2 |
| I alt Tjenester | 16 |
| Skoleuddannelse | Dage |
|---|---|
| 4. Skoleperiode | |
| T Styresystemer | 3 |
| T Vognlære | 2 |
| T Repetition | 2 |
| T Afsluttende prøve i teknik | 1 |
| I alt | 8 |
| Virksomhedsuddannelse | Tjenester |
|---|---|
| Køreundervisning 4 | |
| Tjenester | 15 |
| Tjenester | 1 |
| I alt Tjenester | 16 |
| Skoleuddannelse | Dage |
|---|---|
| 5. Skoleperiode | |
| S Litra, teknik og betjening | 7 |
| I alt | 7 |
| Virksomhedsuddannelse | Tjenester |
|---|---|
| Litrakørsel | |
| Tjenester | 15 |
| Tjenester | 2 |
| I alt Tjenester | 17 |
3.3.1 Køreundervisning
Endvidere har det Rådgivende Lokomotivførerudvalg for de 6 virksomhedsperioder angivet nedenstående mulige arbejdsområder og funktioner. Der gøres opmærksom på, at der er tale om et eksempel. Køreundervisningens indhold skal fremgå af en uddannelsesordning, der udarbejdes af enten af virksomhederne eller det rådgivende lokomotivførerudvalg, såfremt virksomhederne beder herom, og godkendes af Trafikstyrelsen.
Introduktion i virksomheden
I denne praktikperiode får eleven jobindsigt til sin arbejdsplads og beskæftigelsesområdet samt kendskab til nødvendige arbejdsfunktioner.
– Introduktion til virksomheden
– Introduktion til jobområdet
– Udlevering af virksomhedsmaterialer
– Eleven gennemfører 1 dagtjeneste som passager i førerrum sammen med en lokomotivfører (kørelærer).
Køreundervisning 1
I denne praktikperiode får eleven lejlighed til at medvirke ved fremføring af tog og får jobindsigt i andre jobfunktioner.
– Eleven prøver at fremføre tog
– Eleven får kendskab til signaler og mærkers betydning og placering
– Eleven får jobindsigt i arbejdet i en fjernstyringscentral
– Eleven får jobindsigt i togklargøring
Praktikperioden indeholder minimum 14 tjenester med fremføring af tog, minimum 1 tjeneste i fjernstyringscentral og minimum 1 tjeneste sammen med en togklargører .
Køreundervisning 2
I denne praktikperiode fremfører eleven tog i egen virksomhed og hos anden operatør. Eleven får desuden jobindsigt i andre jobfunktioner.
– Eleven fremfører tog indenfor togsæt, S-tog og lokomotivtrukne tog
– Eleven fremfører tog på følgende sikringssystemer: Uden togkontrol, HKT både tilkoblet og udkoblet samt ATC / ATP / ATC-T både tilkoblet og udkoblet
– Eleven fremfører tog på følgende strækningstyper: Enkeltspor, vekselspor og dobbeltspor. Niveauoverkørsler, krydsninger og overhalinger skal forekomme
– Eleven indøver følgende uregelmæssigheder: Kørsel ad venstre spor, ind/ud og forbirangering, stop og ryk frem, nødbremseoverstropning og evt. is på skivebremser
– Eleven deltager i togklargøring og udfører rangering på depot
– Eleven får kendskab til signaler og mærkers betydning og placering på nye strækninger
– Eleven følger arbejdet i en fjernstyringscentral
– Eleven får jobindsigt i arbejdet med ”Service i tog”.
Praktikperioden indeholder minimum 13 tjenester med fremføring af tog, minimum 2 tjenester i fjernstyringscentral og minimum1 tjeneste sammen med Togfører / Togrevisor.
Køreundervisning 3
I denne praktikperiode skal eleven selvstændigt fremføre tog men stadig under kørerlærerovervågning. Eleven får jobindsigt i andre jobfunktioner.
– Eleven fremfører selvstændigt tog
– Eleven indøver følgende uregelmæssigheder: Kørsel ad venstre spor, hvis det findes hos egen operatør, ind-/du- og forbirangering samt stop og ryk frem
– Eleven får jobindsigt i arbejdet på værksted
– Eleven får jobindsigt i arbejdet med materielstyring.
Praktikperioden indeholder minimum 14 tjenester med fremføring af tog, minimum 1 tjeneste på værksted og minimum1 tjeneste i arbejdet med materielstyring.
Køreundervisning 4
I denne praktikperiode skal eleven fremføre tog på rutineniveau, men stadig under kørerlærerovervågning. Eleven får jobindsigt i andre jobfunktioner.
– Eleven fremfører tog på rutineniveau
– Eleven indøver følgende uregelmæssigheder: Kørsel ad venstre spor, hvis det findes hos egen operatør, ind-/ ud- og forbirangering samt stop og ryk frem
– Eleven får jobindsigt i arbejdet med tjenestefordeling eller driftsledelse.
Praktikperioden indeholder minimum 15 tjenester med fremføring af tog og minimum1 tjeneste i arbejdet med tjenestefordeling eller driftsledelse.
Litrakørsel
I denne praktikperiode skal eleven gennemføre den nødvendige uddannelse for at kunne aflægge attestprøve i den valgte litra. Desuden skal elever fra operatører, hvor der køres uden togkontrolsystem eller hvor operatøren kun råder over 1 litratype, selvstændigt fremføre tog hos anden operatør, men stadig under kørerlærerovervågning. Dette for at sikre bredden i praktikuddannelsen.
– Eleven fremfører selvstændigt den valgte litra hos egen operatør
– Eleven fremfører tog på strækninger with togkontrolsystemer
– Eleven fremfører evt. forskellige litra
– Eleven fremfører tog på venstre spor
– Eleven udfører selvstændigt klargøring og afslutning, førerrumsskift, fejlfinding og fejlretning på den valgte litra
– Eleven skal kunne udpege komponenter og sikkerhedsudstyr på den valgte litra
– Eleven skal kunne udføre korrekt sammenkobling
– Eleven skal aflægge attestprøve in den valgte litra.
Praktikperioden indeholder 15 tjenester med fremføring af tog samt attestkørsel, desuden afvikles 1 – 2 tjenester med øvelse i sammenkobling.
3.3.2 Sammenhæng mellem skole- og køreundervisning
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg har beskrevet sammenhængen mellem fagplanens skole- og køreundervisning således:
1 skoleperiode og køreundervisning 1:
Køreundervisning 1, hvor eleven medvirker ved fremføring af tog, bygger videre på skoleundervisning 1 og forbereder eleven på skoleundervisning 2.
Faget pas på på banen er en forudsætning for al færdsel på jernbanearealer, herunder køreundervisning 1og SR ekskursion 1.
SR 1 er en bred orientering om sikkerhedsbestemmelser og en forudsætning for at kunne forstå og genkende elementære sikkerhedsforhold i forbindelse med køreundervisning 1.
Jernbanemateriel giver den grundlæggende viden om materiellets opbygning, som er den nødvendige indgangsvinkel til de øvrige tekniske fag, herunder faget Dieselmotor.
I 2. skoleperiode er de gennemgående fag Sikkerhed og Teknik en forudsætning for, at eleven efterfølgende kan få det fulde udbytte af køreundervisning 2, som finder sted i elevens virksomhed og evt. hos anden operatør.
Derudover indeholder skoleperiode 2 enkeltstående fag af kortere varighed, som skal opbygge elevens faglige kompetencer.
Køreundervisning 2, hvor eleven fremfører tog i egen virksomhed og hos anden operatør, bygger videre på skoleundervisning 2 og forbereder eleven på skoleundervisning 3.
SR 2 bygger videre på SR 1. Konkret indlæres sikkerhedsbestemmelser for kørsel under normale forhold, herunder bremsebestemmelser, togkontrolanlæg og togenes sammensætning.
Trykluft og bremser skal give den nødvendige tekniske baggrund for at forstå SR´s bremsebestemmelser, så eleven efterfølgende kan anvende denne viden til fejlsøgning, eftersyn og bremseprøver i køreundervisning 2.
I 3. skoleperiode afsluttes faget Sikkerhed og de emner i Teknik, som er en nødvendighed for, at eleven efterfølgende kan få det fulde udbytte af køreundervisning 3.
Derudover indeholder modulet førstehjælp.
I køreundervisning 3 har eleven den fulde sikkerhedsmæssige kompetence til at fremføre tog, da den afsluttende prøve i sikkerhed skal bestås i 3. skoleperiode, hvorfor eleven selvstændigt fremfører tog under kørelærerovervågning.
SR 3 omfatter indlæring af uregelmæssigheder samt repetition af indlærte sikkerhedsbestemmelser i SR 1 og SR 2. Modulet giver eleven den komplette viden i sikkerhedspensum.
Ved afslutningen af 3. skoleperiode gennemføres afsluttende prøve i Jernbanesikkerhed, som er den endelige prøve i det samlede sikkerhedspensum.
I 4 skoleperiode afsluttes fagområdet Teknik, som er forudsætningen for, at eleven kan få det fulde udbytte ud af køreundervisning 4.
I køreundervisning 4 har eleven den nødvendige tekniske indsigt i trækkraftenheden. Eleven fremfører tog på rutineniveau, men stadig under kørelærerovervågning.
skoleperiode og litrakørsel:
skoleperiode skal give eleven specifik teknisk viden om den litra, eleven uddannes til, og forudsættes gennemført i tæt tilknytning til den efterfølgende kørsel med den valgte litra og den afsluttende attestkørsel på den valgte infrastruktur.
Litrakørsel indeholder den praktiske del af Litrakendskab og Infrastrukturkendskab. Ved afslutning af køreundervisningen gennemføres afsluttende prøve (attestkørsel) med henblik på erhvervelse af lokomotivførercertifikat for Infrastrukturkendskab og Litrakendskab.
3.4 Krav til undervisnings- og arbejdsformer herunder anvendelse af særlige hjælpemidler
I uddannelsesordningen skal det angives, hvilke undervisnings- og arbejdsformer der anvendes i skoleundervisningen, herunder om der anvendes særlige hjælpemidler, for eksempel simulator.
3.5 Krav til lærerkvalifikationer
I uddannelsesordningen skal det angives, hvilke lærerkvalifikationskrav der stilles. Trafikstyrelsen fører kontrol med, at skolen overholder de i den godkendte uddannelsesordning for skoleundervisningen angivne lærerkvalifikationskrav. Til brug herfor skal skolen på anmodning give de nødvendige oplysninger til brug for et register over lærere ansat til undervisning på området, jf. § 9, stk. 3 i bekendtgørelsen.
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg anbefaler, at læreren i fagområdet
– Almen lokomotivførerviden har viden og erfaring inden for fagområdets fag
– Teknik har tilsvarende kvalifikationer, som anvendes i uddannelsen i dag
– Jernbanesikkerhed har kvalifikationer, som er godkendt af Trafikstyrelsen
– Speciale fungerer som kørerlærer i det pågældende litra. I øvrigt vil en stor del af faget med fordel kunne gennemføres som forlagt undervisning i den pågældende jernbanevirksomhed.
3.6 Retningslinier for tilrettelæggelse af prøver og tidspunkter for prøveafholdelse
Uddannelsesordningen skal indeholde retningslinier for tilrettelæggelsen af prøver og tidspunkter for prøveafholdelse. Der henvises til kapitel 5.
3.7 Bestemmelser om fravær
Uddannelsesordningen skal indeholde bestemmelser om fravær fra skoleundervisningen, herunder hvordan fraværet registreres, og hvilket konsekvenser det vil have, hvis bestemmelserne ikke overholdes.
3.8 Bestemmelser om sygeeksamen
Uddannelsesordningen skal indeholde bestemmelser om, hvordan der afholdes sygeeksamen for elever, der er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom.
| nej |
| Helse/livsstil/ergonomi | nej |
| Handicap | nej |
| Brandbekæmpelse | ja |
| Krisepsykologi | nej |
| Førstehjælp | ja |
| Teknik: | Introduktion til jernbanemateriel | nej |
| Dieselmotorer | ja |
| Trykluft og bremser | ja |
| Elektriske systemer | ja |
| Transmission/banemotorer | ja |
| Styresystemer | ja |
| Vognlære | ja |
| Jernbanesikkerhed: | Sikkerhed 1, SR 75 | ja |
| Pas på på banen | ja |
| Farligt gods jernbane, introduktion | ja |
| Evakuering | ja |
| Togkontrolanlæg | ja |
| Sikkerhed 2 | ja |
| Beredskab/terror | nej |
| Sikkerhed 3 | ja |
| Specialet: | Litra, teknik og betjening | ja |
I de fag, der standpunktsbedømmes, fastsættes elevens standpunkt ud fra en helhedsvurdering, der omfatter det faglige niveau i forhold til fagets målbeskrivelse samt elevens muligheder og evner for at gennemføre uddannelsen. Standpunktet bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven skal bestå de enkelte fag, der skal standpunktsbedømmes.
Den løbende standpunktsbedømmelse foretages i et standpunktsskema, som angiver lærerens vurdering af elevens standpunkt i de enkelte fag ved afslutningen af hvert skoleperiode. Standpunktsskemaet udleveres til eleven med kopi til elevens virksomhed.
5.2 Prøve
I bekendtgørelsens § 11 er det fastsat, at der afholdes prøve i hver skoleperiode med undtagelse af første skoleperiode.
Endvidere er det i § 11 fastsat, at Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse anvendes med mindre andet er fastsat. I bekendtgørelsen er det fastsat, at
– skolerne i samarbejde udarbejder opgaverne, der stilles ved prøverne. Såvel de skriftlige som mundtlige opgaverne skal tage udgangspunkt i de mål, der er opstillet for de pågældende fag, der indgår i fagområderne
– skolerne udpeger eksaminator. Det vil normalt være en af elevens lærere i de fag, som indgår i det pågældende fagområde
– skolen udpeger censorer, som skal vælges blandt de mulige fra Trafikstyrelsens register for censorer. Såfremt det ikke er muligt at finde en habil censor, udpeges to censorer. Censor aflønnes af skolen efter regler fastsat i censorbekendtgørelsen
– opgaverne skal vurderes på baggrund af de mål, der er opstillet for de fag, der indgår i de fagområder, som der afholdes prøve i, således at besvarelsen giver et udtryk for, hvorvidt eleven har opnået de opstillede mål og kan bestå prøven. Censor skal have udleveret både målbeskrivelse for de fag, der indgår i fagområdet, og beskrivelse af hvad der er censors opgave ved bedømmelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen
– alle prøver vurderes bestået/ikke bestået
– elever, der ikke består prøven ved første forsøg, har mulighed for en omprøve. Består eleven ikke prøven ved andet forsøg, kan eleven ikke komme til yderligere prøve i dette stof og kan dermed ikke fortsætte uddannelsen.
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg har på baggrund af fagplanen i kapitel 3 udarbejdet nedenstående prøveoversigt:
| Skoleperiode | Fagområde | Prøveform | Opgave |
|---|---|---|---|
| 2. skoleperiode | Teknik og jernbanesikkerhed | skriftlig tværfaglig | Flersvarsprøve omhandlende teknik og sikkerhedspensum fra 1. og 2. skoleperiode. Varighed 1 time |
| 3. skoleperiode | jernbanesikkerhed | mundtlig prøve | Spørgsmål i hele sikkerhedspensum Varighed 1 time |
| 4. skoleperiode | Teknik | mundtlig prøve | Spørgsmål i hele teknikpensum Varighed 1 time |
| 5. skoleperiode | Specialet | skriftlig prøve | Flersvarsspørgsmål i teknik og betjeningspensum i elevens litra samt regler for sikkerhedsmæssig indgreb Varighed 1 time |
I bekendtgørelsens § 9 er det fastsat, at retningslinier for tilrettelæggelsen af prøver og tidspunkter for prøveafholdelse skal være beskrevet i uddannelsesordningen.