Vejledning til bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer

Kapitel 1 – Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse regulerer eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer fra eksportvirksomheder i Danmark.

Ad § 1: Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Eksportbekendtgørelsen omfatter eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer fra eksportvirksomheder i Danmark. Eksport defineres som udførsel af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer fra Danmark til tredjelande, dvs. at udførsel til EU-lande og andre samhandelslande er ikke omfattet af eksportbekendtgørelsen.

Eksportbekendtgørelsen samler de generelle krav, som Fødevarestyrelsen stiller til eksportvirksomheder, og de specifikke krav, som tredjelandes myndigheder stiller til eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer til det pågældende land. Krav, som fremgår af det aftalte eksportcertifikat (certifikatkrav), eller som fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, er ikke gengivet i eksportbekendtgørelsen, men er omfattet af de generelle bestemmelser i kapitel 2.

Bestemmelserne i eksportbekendtgørelsen supplerer artikel 12 i Fødevareforordningen. Forordninger er direkte gældende, og virksomhederne skal derfor uden videre overholde kravene i artikel 12, der har følgende ordlyd:

»Artikel 12:

Fødevarer og foder, der eksporteres fra Fællesskabet

1. Fødevarer og foder, der eksporteres eller reeksporteres fra Fællesskabet med henblik på markedsføring i et tredjeland, skal overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen, medmindre andet bestemmes af autoriteterne i importlandet eller er fastsat i de love, forskrifter, standarder, den praksis eller de øvrige retlige og administrative procedurer, der måtte være gældende i importlandet. Under andre omstændigheder, undtagen hvor fødevarer er sundhedsskadelige eller foder er farligt, kan fødevarer og foder kun eksporteres eller reeksporteres, hvis de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet udtrykkeligt har godkendt dette efter at være blevet fuldt informeret om de årsager og omstændigheder, der gjorde, at den pågældende fødevare eller det pågældende foder ikke kunne markedsføres i Fællesskabet.

2. I de tilfælde, hvor bestemmelserne i en bilateral aftale indgået mellem Fællesskabet eller en af dets medlemsstater og et tredjeland finder anvendelse, skal de fødevarer og det foder, der eksporteres fra Fællesskabet eller medlemsstaten til det pågældende tredjeland, overholde disse bestemmelser.«

For alle fødevarer gælder, at de ikke kan eksporteres, hvis de er sundhedsskadelige. Dette gælder uanset, at tredjelandets myndigheder har accepteret den pågældende vare. Om en fødevare er sundhedsskadelig, fremgår af artikel 14 i fødevareforordningen.

I artikel 12, stk. 1, 2. punktum, henvises det til den situation, hvor produktet ikke overholder relevante krav i EU-Fællesskabets fødevarelovgivning, og tredjelandet ikke har fastsat specifikke krav for eksporten. In disse tilfælde er det en betingelse for eksport eller reeksport, at importlandet accepterer importen, efter at være blevet fuldt informeret om årsagen og omstændigheden til, at produktet ikke kan markedsføres i EU, f.eks. hvilke bestemmelser i fødevarelovgivningen, som produktet ikke overholder. Tredjelandets myndigheder skal have mulighed for at tage stilling til, om de ønsker at modtage det pågældende produkt. Det er ikke nødvendigt at indhente accept for hver eneste eksport, så længe det er samme produkt og samme afvigelse fra EU-lovgivning, der er tale om. Skal samme vare, men med en anden afvigelse, eksporteres, skal der indhentes en ny accept. Det er således ikke tilstrækkeligt for eksportvirksomheder at henvise til, at tredjelandet accepterer internationalt anerkendte normer, fx Codex Alimentarius. Myndighederne skal have mulighed for konkret at vurdere, om de ønsker at modtage det pågældende produkt. Artikel 12, stk. 2, indeholder den overordnede forpligtelse for virksomheder til at overholde de aftaler, som EU eller Danmark har indgået med et tredjeland. Disse bilaterale aftaler kan suppleres af brevveksling, og krav meddelt af tredjelandet skriftligt i fx en inspektionsrapport i forbindelse med inspektionsbesøg. Disse aftaler er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside i form af oplysninger om specifikke tredjelandskrav, tjeklister, ansøgningsskemaer eller andre oplysninger om de enkelte tredjelandes krav.

Bestemmelserne i eksportbekendtgørelsen supplerer endvidere artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (herefter Hygiejneforordningen), som har følgende ordlyd:

»Artikel 11:

For så vidt angår hygiejnen i forbindelse med fødevarer, der eksporteres eller reeksporteres, omfatter de relevante krav i fødevarelovgivningen, hvortil der er henvist i artikel 12 i Forordning (EF) 178/2002, kravene i artikel 3-6 i nærværende forordning.«

Artikel 11 præciserer, hvilke bestemmelser i Hygiejneforordningen, der er omfattet af fødevareforordningens formulering i artikel 12. De relevante hygiejnebestemmelser i Hygiejneforordningen ved eksport fra Fællesskabet til tredjelande er altså artikel 3-6, som er overordnede, generelle forpligtelser for ledere af fødevarevirksomheder, herunder forpligtelsen til at have et egenkontrolprogram baseret på HACCP-principperne (artikel 5).

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Eksport: Udførsel af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer fra Danmark til tredjelande.

2. Fødevarer: Alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019.

3. Fødevarekontaktmaterialer: Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, herunder aktive og intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer, jf. artikel 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden.

4. Eksportvirksomhed:

a) For fødevarer: Virksomhed, der som en del af sine aktiviteter eksporterer, disponerer over, fremstiller, opbevarer, eller på anden måde håndterer fødevarer, der på et tidspunkt skal eksporteres eller indgå i fødevarer, der skal eksporteres.

b) For fødevarekontaktmaterialer: Virksomhed, der som en del af sine aktiviteter eksporterer fødevarekontaktmaterialer.

1. Tredjeland: Lande uden for samhandelsområdet.

2. Samhandelsland: EU-lande, Norge, Island, Nordirland, Liechtenstein og Andorra. Herudover gælder, at:

a) Schweiz er samhandelsland for animalske fødevarer, foder med animalsk indhold, animalske biprodukter, afledte produkter og visse ikke-animalske fødevarer og visse ikke-animalsk foder.

b) Færøerne er samhandelsland for fisk og fiskevarer samt uforarbejdet uld.

c) Grønland er samhandelsland for fisk og fiskevarer, sammensatte produkter med forarbejdede fiskevarer samt animalske biprodukter og afledte produkter af vanddyr, bortset fra havpattedyr.

1. Samhandelsområde: Alle samhandelslande, jf. nr. 6. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet:

a) Ceuta og Melilla i Spanien.

b) Oversøiske territorier og departementer i Frankrig.

1. Særligt tredjeland: Tredjeland, hvor landets myndigheder stiller krav om særlig godkendelse af danske virksomheder, som forudsætning for eksport af fødevarer til tredjelandet.

2. Listen: Listen på Fødevarestyrelsens hjemmeside over virksomheder, der er godkendt til eksport af produkter til et særligt tredjeland.

3. Sending: En mængde af produkter omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, som befordres med samme transportmiddel, kommer fra samme område og er af samme type, klasse eller betegnelse.

4. Certifikat: Officiel myndighedserklæring (papir eller elektronisk) udstedt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med eksport, hvori Fødevarestyrelsen over for myndighederne i modtagerlandet garanterer for, at sendingen overholder de krav, der fremgår af certifikatet.

5. Gældende versioner af certifikater: De certifikater, i det format, som er offentliggjort i Certifikatdatabasen, i TRACES eller i DIX.

6. Ledsagedokumenter: Dokumenter, der skal ledsage certifikatet jf. tredjelandskrav. Krav til ledsagedokumenter kan være angivet i certifikatet, i en vejledning til certifikatet eller kan være oplyst på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

7. Indenrigserklæring: Erklæring om produkters opfyldelse af tredjelandskrav udstedt af en eksportvirksomhed i Danmark over for en anden eksportvirksomhed i Danmark og bekræftet af Fødevarestyrelsen.

8. TRACES: En del af EU-Kommissionens elektroniske database (IMSOC) til registrering af informationer om- og udarbejdelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med sendinger af fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter mv.

9. Certifikatdatabasen: Database på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor Fødevarestyrelsen offentliggør certifikater til brug for eksport sendinger af fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter mv.

10. DIX: Fødevarestyrelsens elektroniske database til registrering af informationer om- og udarbejdelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med eksport af sendinger af fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, foder, animalske biprodukter, afledte produkter mv.

Ad § 2: Definitioner

Ved udførsel af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer fra Danmark skelnes mellem samhandel og eksport. Hvis varen udføres til et samhandelsland, er der tale om samhandel. Udføres varen til et tredjeland, er der tale om eksport. Samhandelslande er EU-lande samt et antal lande, som har indgået en samhandelsaftale med EU. Vær opmærksom på, at et land kan være et samhandelsland for visse fødevarer, men ikke for andre, og at udførsel fra EU i nogle tilfælde kan ske på samhandelsvilkår, selv om indførsel til EU ikke sker på samhandelsvilkår. Der er en løbende udvikling i antallet af samhandelslande, og i de fødevarekategorier, som er omfattet af samhandelsregler. Oplysninger om samhandelsregler findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.