Indhold
2.1 Formålet med ordningen er at forøge den økologiske produktivitet
2.2 Nyt i denne vejledning
2.3 Nyt siden ordningen i 2016
2.4 Afsatte midler pr. indsatsområde
2.4.1 Hvor meget kan du få i tilskud
2.5 Vigtige datoer
Hvem kan søge?
3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer
3.2 Du skal have ansøgt eller været givet økologisk autorisation
Hvem kan ikke få tilsagn?
3.3 Konkursboer
Hvilke projekter kan du få tilskud til?
3.4 Indsatsområder, vi giver tilskud til
3.4.1 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder
3.5 Krav til tilskudsgrundlaget
3.6 Særligt om teknologierne
3.6.1 Standardeffekt
3.6.2 Specifikationer
3.7 Særligt om obligatoriske elementer og valgfrie elementer (optioner)
3.7.1 Valgfrie elementer (optioner)
3.8 Generelt om standardomkostninger
Hvordan må du finansiere projektet?
3.9 Landbrugsstyrelsens tilskud
3.10 Anden offentlig, national medfinansiering
3.11 Du kan ikke få tilskud, hvis du får andre EU-tilskud til det ansøgte projekt
Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling?
3.12 Krav til projektet ved udbetaling
Hvilke projekter kan du ikke få tilskud til?
3.13 Investeringer i andre teknologier end dem på teknologilisten
3.14 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning
3.15 Projekter, der tidligere har modtaget tilskud
3.16 Investeringer du er forpligtet til at gennemføre ifølge anden lovgivning
3.17 Brugt eller lejet udstyr
3.18 Teknologi til kvægstald som installeres i igangværende projekt
Det skal du vide
4.1 Ansøgningsfrist
4.2 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer
4.2.1 Prioriteringsmodellen
4.2.2 Sådan beregner vi projektets omkostningseffektivitet
4.2.3 Sådan beregner vi prioriteringen i trin 2
4.2.4 Omfordeling af midler
4.2.5 Årsager til at du vil få afslag på din ansøgning
4.2.6 Vær opmærksom på
4.3 Svarproces
4.4 Hvornår må du påbegynde projektet?
4.4.1 Hvad må du ikke?
Det skal du gøre
4.5 Sådan søger du om tilskud
4.5.1 Hvad skal din ansøgning indeholde
Det forpligter du dig til
4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser
4.6.1 Oversigt over kriterier
4.6.2 Tilladelser fra offentlige myndigheder
4.6.3 Oversigt over forpligtelser
Det skal du vide
5.1 Projektperioden
5.2 Sørg for dokumentation
5.3 Tips til faktura
Det skal du gøre
5.4 Du skal informere om, at du får tilskud til dit projekt (skiltning)
Det forpligter du dig til
5.5 Frist for at afslutte projektet
Det skal du vide
6.1 Hvis dit projekt ændrer sig
6.2 Hvis du vil forlænge projektperioden
6.2.1 Hvordan ansøger du om forlængelse af dit projekt?
6.2.2 Frist for forlængelse af dit projekt
6.3 Hvis du vil ændre projektindholdet
6.3.1 Hvordan ansøger du om ændring af projektets indhold?
6.3.2 Frist for ændring af dit projekt
6.4 Hvis du vil overdrage dit tilsagn
For forhold om overdragelse beskrevet her gælder bekendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter.
6.4.1 Sagsbehandling af overdragelse
6.5 Hvis du opgiver projektet
6.6 Hvis du går konkurs
Det skal du gøre
6.7 Introduktion til skiltning
6.8 Skiltning med et fysisk skilt
6.8.1 Projekter, hvor tilskuddet til projektet ikke overstiger 375.000 kr.
6.8.2 Projekter, hvor tilskuddet til projektet overstiger 375.000 kr.
6.9 Krav til skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside
6.10 Hvor finder du logoer og tekst?
6.11 Du skal dokumentere, at du har skiltet korrekt
6.11.1 Dokumentation af korrekt skiltning ved brug af et fysisk skilt
6.11.2 Dokumentation af korrekt skiltning for en erhvervsmæssig hjemmeside
6.12 Du kan få nedsat dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt
Det forpligter du dig til
6.13 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler
Det skal du vide
7.1 Slutudbetaling
7.2 Kontrol
7.3 Vi afsyner dit projekt inden udbetaling
7.4 Udbetaling
7.4.1 Frist for at søge om slutudbetaling
7.4.2 Hvis du anmoder om slutudbetaling før fristen
7.4.3 Du søger om udbetaling via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning
7.4.4 Hvad skal ansøgningen om udbetaling indeholde?
7.4.5 Krav til opbevaring af fakturaer og betalingsdokumentation
7.5 Modregning
7.6 NemKonto
7.7 SKAT
7.8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling
7.8.1 Hvornår vil tilsagnet bortfalde?
7.8.2 Du har oplysningspligt til os
7.8.3 Oplysninger på kontrol
7.9 Nedsættelse af tilskud
7.9.1 Nedsættelse af dit tilskud efter 10 procent-reglen
7.9.2 Øvrige nedsættelser og AOVG
7.9.3 Hvis du søger om slutudbetaling for sent
7.9.4 Hvis du ikke skilter korrekt
7.9.5 Hvis du ikke opretholder projektet
Det skal du gøre
7.10 Oplysninger til statistik og EU
Det forpligter du dig til
7.11 Udbetaling på uretmæssigt grundlag
Det skal du vide
8.1 Er min virksomhed en SMV?
Det skal du gøre
8.2 Hvis du vil overdrage dit projekt
8.3 Evaluering, efter projektets afslutning
8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden
8.4.1 Hvis du ikke opbevarer dokumenter
Det forpligter du dig til
8.5 Hvis du går konkurs
9.1 Lovgrundlaget
9.1.1 Danske regler
9.1.2 EU-regler
9.2 Straffebestemmelser og svig
9.2.1 Straffebestemmelser
9.3 Force majeure
9.4 Kontakt til Landbrugsstyrelsen
9.4.1 Sådan kommunikerer du med os
9.4.2 Hvis du vil klage
9.4.3 Hvordan bruger vi dine personoplysninger, og hvilket retsgrundlag har vi for behandlingen af dine personoplysninger?
1. Velkommen
Denne vejledning skal du bruge, når du ønsker at søge om tilsagn om tilskud til projekter under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021. Her finder du oplysninger om ordningens formål, hvem der kan søge, hvad du kan søge til, hvordan du søger, og om de forskellige krav der findes for at få tilskud.
Du finder alle oplysninger på Tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021.
Denne tilskudsordning er en del af det danske Landdistriktsprogram 2014-2020. Reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) skulle være trådt i kraft i 2021, men er udskudt til 2023. Derfor er det eksisterende landdistriktsprogram (2014-2020) forlænget til og med 2022, og denne ordning hører dermed til denne periode af landdistriktsprogrammet.
Landdistriktsprogrammet har til formål at udvikle landdistrikterne, bl.a. ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne.
Ordningen er 100 procent finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Denne vejledning hører til bekendtgørelse nr. 1226 af 9. juni 2021 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter. Bemærk henvisning til bekendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter i afsnit 6.4.
2. Om ordningen
Ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021 har til formål at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene ved f.eks. at øge effektiviteten, det økologiske areal eller produktionen for den enkelte økologiske landbrugsbedrift.
Ordningens primære hovedfokus er derfor produktivitetsforbedring, ved f.eks. at mindske landmandens arbejdstid, øge udbyttet på marken eller forbedre udnyttelse af ressourcerne. Herudover vil ordningen også bidrage til den nationale indsats om at fordoble det økologiske areal og forbrug af økologi i 2030, nævnt i regeringens forståelsespapir.
Landbrugsstyrelsen administrerer ordningen og træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
TABEL 2.1. Nyt i denne vejledning siden version 5.
Afsnit | Titel | Ændring |
---|---|---|
6.1 | Hvis dit projekt ændrer sig | I faktaboksen gøres der opmærksom på særskilte regler for overdragelse med henvisning til afsnit 6.4 |
6.4 | Hvis du vil overdrage dit tilsagn | Hele afsnittet er opdateret, så Landbrugsstyrelsens to modeller for sagsbehandling af overdragelser fremgår. |
9.4.1 | Sådan kommunikerer du med os | Der henvises til at særskilte regler gælder ved kommunikation i forbindelse med overdragelse. |
I dette afsnit kan du læse om de væsentligste ændringer af reglerne og vejledning for Økologisk investeringsstøtte 2021 i forhold til seneste ansøgningsrunde, som var ordningen Økologisk investeringsstøtte 2016. Ordnin- gen i 2021 har dog ingen direkte sammenhæng med ordningen i 2016. Afsnittet indeholder en kort opridsning af selve ændringerne. For yderligere uddybning af emnerne henviser vi til de relevante afsnit i denne vejledning.
Produktivitetsforbedring
Økologisk investeringsstøtte 2021 har fokus på at fremme projekter, som sikrer en produktivitetsforbedring i økologisk produktion. For at få tilsagn om tilskud er det derfor bl.a. et krav, at projektet indeholder de obligatoriske elementer og overholder specifikationerne for teknologien, som fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Økologisk status
For at kunne ansøge om tilsagn om tilskud efter denne ordning, skal ansøger enten have økologisk autorisation, eller have ansøgt om økologisk autorisation senest 3 uger før ansøgning om tilsagn om tilskud.
Der skal være opnået økologisk autorisation på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen.
Krav om produktion
Tilsagnshaver skal på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen have etableret en økologisk produktion, eller have en produktion under omlægning til økologisk produktion, inden for det indsatsområde, der er opnået tilsagn inden for.
Standardeffekter
Vi anvender standardeffekter for alle teknologier, der kan søges tilskud til. Det vil sige, at effekten, der opnås ved investering i teknologien, er fastsat på forhånd. Standardeffekten er en beregnet økonomisk effekt for teknologien, som er fremkommet i samarbejde med SEGES. Vi bruger standardeffekter for at forenkle ansøgningsprocessen og nedbringe sagsbehandlingstiden. Standardeffekterne bruges i forbindelse med beregningen af prioriterings- scoren. Læs mere om standardeffekter i afsnit 3.6.1 Standardeffekt .
Standardomkostninger
Ordningen er opsat med standardomkostninger. Det betyder, at der er fastsat en foruddefineret, gennemsnitlig sats for hver teknologi. Ud fra de fastsatte standardomkostninger for teknologierne beregnes projektets tilskudsgrundlag og tilsagnsbeløb i ansøgningsskemaet. Standardomkostningen kan også være størrelsesafhængig, således at der ved ansøgning både skal indtastes antal og størrelse af teknologien. At der er standardomkostninger i ordningen medfører også, at du ikke skal indsende to tilbud som dokumentation for rimelige priser.
Prioritering
Prioritering af projekterne foretages på baggrund af projekternes omkostningseffektivitet. Omkostningseffektivite- ten er et udtryk for, hvor meget effekt der opnås pr. ansøgt beløb. I beregningen af det ansøgte projekts omkostningseffektivitet indgår den summerede standardeffekt samt de summerede standardomkostninger for de valgte teknologier og eventuelle valgfrie elementer (optioner). Projektet får én samlet omkostningseffektivitet. Læs mere herom i afsnit 4.2 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer.
Obligatoriske elementer
Fordi ordningen har standardomkostninger, skal der indgå en række obligatoriske elementer til teknologierne. Når man får tilsagn om tilskud til en teknologi, skal man etablere de obligatoriske elementer, som gælder for den på- gældende teknologi, da de er med til at sikre, at teknologien opnår den effekt, som er fastsat for hver teknologi.
Hvis du ikke etablerer alle de obligatoriske elementer, som gælder for den pågældende teknologi risikerer du, at tilskudsbeløbet bliver helt eller delvist nedsat. Standardomkostningsniveauet er fastsat under hensyn til de obligatoriske elementer, som hører til teknologien.
Projektperiode og projektforlængelse
Projektperioden starter fra den dag, hvor en ansøgning om tilsagn bliver sendt til Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen har givet alle projektforlængelse til 1. december 2023, og derfor slutter din projektperiode 1. december 2023, medmindre Landbrugsstyrelsen har oplyst dig om en senere dato. Der er mulighed for at søge om projektforlængelse. Projektets slutdato kan dog ikke forlænges ud over den 31. december 2023. Du kan søge om projektforlængelse via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning Tast selv (tidligere benævnt Tast selv-service), som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Læs mere om projektforlængelse i afsnit 6.2 Hvis du vil forlænge projektperioden .
Begrænsning for ændringer af projektet efter tilsagn
Du kan søge om projektændring en gang i projektperioden pr. projekt. En ansøgning om projektforlængelse tæller ikke med som en ansøgning om projektændring. Et projekt kan højst nedjusteres med 10 % af tilskudsgrundlaget fastsat i tilsagnet og såfremt projektet i sin ændrede form stadig vil være prioriteret til tilsagn om tilskud. Læs mere om projektændring i afsnit 6.3 Hvis du vil ændre projektindholdet.
Frist for indsendelse af udbetalingsanmodning
Du skal indsende din anmodning om udbetaling senest den dato, hvor projektperioden udløber. Da ordningen anvender standardomkostninger, skal du ikke indsende fakturaer eller bilag mv. for udgifter i forbindelse med projektet sammen med din anmodning om udbetaling. Derfor er der ikke, som tidligere, behov for en periode på 3 måneder, til at kunne forberede indsendelsen af udbetalingsanmodningen. Læs mere i kapitel 7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud .
Der er fastsat følgende beløbsmæssige rammer for indsatsområderne under ordningen i 2021:
TABEL 2.2. Fordeling af midler på de seks indsatsområder
Indsatsområder i 2021 | Pulje i 2021 (mio. kr.) |
---|---|
1. Svin | 8 |
2. Kvæg | 8 |
3. Frugt, bær og grønt | 3 |
4. Planteavl | 12 |
5. Æg og fjerkræ | 8 |
6. Får og geder | 1 |
I alt | 40 |
Du kan læse mere om indsatsområderne i afsnit 3.4 Indsatsområder, vi giver tilskud til . I bekendtgørelsens bilag 4 finder du en oversigt over de afgrødekoder og husdyrkategorier, registeret i CHR, som Landbrugsstyrelsen har kædet sammen med det enkelte indsatsområde. Senest på udbetalingstidspunktet skal du have en produktion inden for det indsatsområde du har søgt tilskud under. Du kan i bilag 4 se, hvilke afgrødekoder og husdyrkategorier du skal have en produktion af, for at være tilskudsberettiget under hvert indsatsområde. Har du udelukkende væksthusproduktion kan du søge om tilskud under indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt.
Hvis du får tilsagn om tilskud, vil dit tilskud udgøre 40 procent af projektets samlede tilskudsgrundlag. Tilskuds- grundlaget beregnes på baggrund af standardomkostningerne for teknologi samt eventuelle valgfrie elementer (optioner), som indgår i projektet.
Du kan se et eksempel på beregning af tilskud herunder.
Du skal være opmærksom på, at tilskudsgrundlaget for det ansøgte projekt skal være mindst 100.000 kr.
Udbetalingen af det fulde tilsagnsbeløb forudsætter, at kriterierne for tilskudsberettigelse og forpligtelserne er op- fyldt. Se mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser .
Du kan læse mere om udbetaling af tilskud i kapitel 7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud .
I figuren nedenfor kan du få et overblik over de tre faser, du skal igennem med dit projekt. Du kan se vigtige tids- punkter og frister, og hvor i denne vejledning, du kan læse mere. I starten af hvert kapitel kan du finde et mere detaljeret overblik over den fase, kapitlet vedrører.
FIGUR 2.1. Overblik over vigtige datoer.
3. Er ordningen relevant for mig?
I dette kapitel kan du læse om de krav og forpligtelser der er, hvis du søger ordningen. Vi anbefaler, at du læser dette kapitel grundigt og sætter dig ind i, om ordningen er relevant for dig, inden du begynder på en eventuel an- søgning.
I figur 3.1. herunder kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før projektets start, og du kan se, hvilke ting, du skal være opmærksom på, før du går i gang med dit projekt.
FIGUR 3.1. Tidslinje for fasen ”før projektet”.
I nedenstående boks kan du læse om, hvilke krav der skal være opfyldt for, at du kan søge om, og modtage, til- skud under ordningen.
Hvilke krav skal være opfyldt for, at du kan få tilsagn om tilskud?
– Du har et CVR-nummer, som du anvender ved ansøgning om tilsagn om tilskud.
– Ansøgeren, som er identificeret ved CVR-nummer skal drive en primær jordbrugsbedrift1), som ejer eller forpagter. Dette CVR- nummer må gerne være et aktie- eller anpartsselskab, eller indgå i et driftsfællesskab.
– Jordbrugsbedriften med CVR-nummeret, hvori ansøgningen er indgivet, skal producere primære jordbrugsprodukter, som ikke er blevet forarbejdet eller forædlet. Det indeholder også aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg.
– CVR-nummeret skal have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive jordbrugsbedriften, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 2. Dette skal være opfyldt fra ansøgningstidspunktet til og med udløbet af projektets oprethol- delsesperiode.
– For at kunne få tilsagn om tilskud skal du på ansøgningstidspunktet enten have økologisk autorisation, eller have ansøgt om økologisk autorisation senest 3 uger før ansøgning om tilsagn om tilskud efter denne ordning. På tidspunktet for anmod- ning om udbetaling, skal du have opnået økologisk autorisation. Dette skal være opfyldt fra tidspunktet for anmodning om udbetaling til og med udløbet af projektets opretholdelsesperiode. Du skal på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsansmodningen have en økologisk produktion eller en produktion under omlægning til økologi, inden for det indsatsområde du søger om tilsagn om tilskud under.
– Projektet skal gennemføres på ansøgerens egen eller forpagtede jordbrugsbedrift. Der er således mulighed for at opnå tilsagn om tilskud til en teknologi, som anvendes på en forpagtet jordbrugsbedrift. Det er ansøger, som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet, jf. kriterier og forpligtelser, samt at projektet gennemføres inden for det indsatsområde, der er givet tilsagn om tilskud til.
– CVR-nummeret er ikke taget under konkursbehandling.
Hvis produktionsformen ikke fremgår af listen over normtimesatser i bekendtgørelsens bilag 2, afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet efter en konkret vurdering.
Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning.
Beregningen af arbejdskraftbehovet sker automatisk, når du udfylder ansøgningsskemaet. Du vil kunne se på ansøgningstidspunktet, hvordan beregningen er foretaget. I bekendtgørelsens bilag 2 finder du de normtimesatser, som anvendes ved beregningen. Vi anvender oplysninger, du har indberettet for CVR-nummeret i dit Fællesskema samt oplysninger fra CHR om evt. dyrehold til beregningen af arbejdskraftbehovet.
Der findes normtimesatser for konventionel produktion og normtimesatser for økologisk produktion. Hvis dit CVR-nummer er registret med økologiautorisationsnummer hos Landbrugsstyrelsen, anvendes normtimesatserne for økologisk produktion for samtlige afgrøder. Hvis du har dyrehold, fremgår det af CHR, om der er tale om en økologisk eller ikke-økologisk besætning. Her er det således selve registreringen, der er afgørende.
Du har mulighed for at fremsende dokumentation for, at arbejdskraftbehovet er opfyldt, hvis det ikke kan beregnes automatisk. Der kan f.eks. være en del af din produktion, som ikke fremgår af bilaget med normtimesatser og derfor ikke er regnet med. I så fald vil Landbrugsstyrelsen efter konkret vurdering træffe afgørelse om arbejdskraftbehovet er opfyldt, på baggrund af den indsendte dokumentation.
Hvis du udelukkende har væksthusproduktion, hvor produktionen er omfattet af bilag 1 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, 2012/C 326/01, herunder frugt, bær og grønt, skal du søge inden for indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt. Da disse produktionsformer ikke har arealer i Fællesskemaet, kan 830 timers arbejdskraftbehovet ikke opfyldes ved den automatiske beregning i ansøgninsskemaet. Det vil derfor fremgå ved udfyldelsen af ansøgningsskemaet, at det årlige 830 timers arbejdskraftbehov ikke er opfyldt. Derfor skal der i disse tilfælde manuelt indsendes dokumentation for, hvis det årlige 830 timers arbejdskraftbehov er opfyldt.
Du skal være opmærksom på, at arbejdskraftbehovet også skal være opfyldt i hele opretholdelsesperioden. Læs mere om opretholdelsesperiode i kapitel 8. Under opretholdelse af projektet.
For at kunne ansøge om tilsagn om tilskud efter denne ordning, skal du enten have økologisk autorisation, eller have ansøgt om økologisk autorisation senest 3 uger før ansøgning om tilsagn om tilskud.
Der skal være opnået autorisationen til økologisk jordbrugsproduktionpå tidspunktet for indsendelse af anmodning om udbetaling af tilskud.
Tilsagn om tilskud kan ikke gives til konkursboer. Ansøgningen kan ikke indsendes, hvis CVR-nummeret er gået konkurs på ansøgningstidspunktet. Du vil få afslag på din ansøgning om tilsagn om tilskud, hvis Landbrugsstyrelsen, ved opslag på virk.dk, efterfølgende kan konstatere, at CVR-nummeret er gået konkurs.
Følgende skal være indeholdt i dit projekt, for at du kan få tilsagn om tilskud:
Projektet skal indeholde mindst én tilskudsberettiget teknologi, og tilskudsgrundlaget for det ansøgte projekt skal være mindst 100.000 kr. De tilskudsberettigede teknologier fremgår af den udtømmende teknologiliste i bilag 1 til bekendtgørelsen, hvor de er inddelt på indsatsområde. De tilskudsberettigede teknologier bidrager til formålet med ordningen om produktivitetsforbedring inden for den økologiske produktionsgren.
Du kan vælge flere teknologier til dit projekt, men vær opmærksom på at teknologierne skal være inden for samme indsatsområde. Hvis du vil søge om tilsagn om tilskud i flere indsatsområder, skal der indsendes en seperat ansøgning per indsatsområde. Læs mere i afsnit 3.4.1 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder.
Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende indsatsområder.
TABEL 3.1. Indsatsområder
Indsatsområder |
---|
1. Svin |
2. Kvæg |
3. Frugt, bær og grønt |
4. Planteavl |
5. Æg og fjerkræ |
6. Får og geder |
Du skal placere dit projekt i ét af de ovennævnte seks indsatsområder. Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde. Det er ikke muligt at skifte indsatsområde efter, at ansøgningsrunden er lukket. Du må gerne ansøge i flere indsatsområder for samme CVR-nummer, men der må kun indsendes én ansøgning pr. indsatsområde i samme CVR-nummer. Hvis du får tilsagn om tilskud til dit projekt, bliver tilsagnet tilknyttet det CVR-nummer, du har ansøgt om tilsagn om tilskud i.
Du skal på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsansmodningen have en økologisk produktion eller en produktion under omlægning til økologi, inden for det indsatsområde du søger om tilsagn om tilskud under. De. I bekendtgørelsens bilag 4 er der en oversigt over de afgrødekoder og husdyrkategorier, registreret i CHR, som Landbrugsstyrelsen har kædet sammen med det enkelte indsatsområde. På den måde kan du, som ansøger, hurtigt få et overblik over, hvilket indsatsområde du skal søge under i forhold til den økologiske produktion du har eller vil etablere.
Teknologien du får tilsagn om tilskud til skal anvendes inden for det indsatsområde, man opnår tilsagn under. Det vil sige, at hvis man f.eks. søger om tilskud til en teknologi i indsatsområde 4. Planteavl, skal teknologien bruges inden for planteavl, defineret ved de afgrødekoder som hører til indsatsområde 4 i bilag 4.
Hvis du udelukkende har væksthusproduktion, (hvor produktionen er omfattet af bilag 1 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, 2012/C 326/01, herunder bl.a. frugt, bær og grøntsager), skal du sende en ansøgning i indsatsområde 3. Frugt, bær og grønt.
Dit projekt kan indeholde en eller flere teknologier fra teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen, inden for samme indsatsområde. I bilag 1 til bekendtgørelsen kan du se, hvad dit projekt skal indeholde. Her finder du de tilskudsberettigede teknologier med deres obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer (optioner), specifikationer, standardomkostninger samt standardeffekter.
Hvis du ønsker at søge om tilskud til et projekt, som dækker over flere indsatsområder, skal du sende en separat ansøgning for hvert indsatsområde. Hver ansøgning betragtes af Landbrugsstyrelsen som et selvstændigt projekt, og vil blive behandlet som to separate ansøgninger. Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde, og du kan kun sende én ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nummer, som er omfattet af den ansøgte eller givne autorisation til økologisk jordbrugsproduktion.
For at kunne opnå tilsagn om tilskud skal det ansøgte projekts tilskudsgrundlag:
– Udgøre i alt mindst 100.000 kr., gældende for alle indsatsområder.
Det er ikke muligt at indsende ansøgningen, hvis tilskudsgrundlaget for indsatsområdet ikke er over minimumsbeløbet. Du vil i ansøgningsskemaet blive bedt om at ændre i ansøgningen, så tilskudsgrundlaget for det pågældende indsatsområde mindst udgør minimumsbeløbet.
For alle indsatsområder gælder, at det ansøgte projekt skal inkludere mindst én af teknologierne, som fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen. Hver teknologi er nummereret inden for hvert indsatsområde med udgangspunkt i indsatsområdets nummer.
SEGES har sammen med Landbrugsstyrelsen, fastsat de økonomiske effekter for teknologierne, som er anvendt til beregningen af teknologiens standardeffekt.
Teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1 er udtømmende. Det vil sige, at der for hvert projekt kun kan vælges blandt de angivne teknologier inden for det pågældende indsatsområde.
Obligatoriske elementer, eventuelle valgfrie elementer (optioner), specifikationer, standardomkostning og standardeffekt for hver teknologi finder du i teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1.
Teknologien skal bestå af de obligatoriske elementer, og eventuelle valgfrie elementer, og være installeret eller monteret, så den er klar til brug senest ved projektets afslutning. Dette betyder, at teknologierne skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungere efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse.
Såfremt der er særlige krav til en teknologi vil det fremgå af specifikationerne i teknologilisten, jf. bilag 1 i bekendt- gørelsen. Læs nærmere om specifikationer i afsnit 3.6.2 nedenfor.
Den enkelte teknologis standardomkostning og standardeffekt er angivet i teknologilisten i bekendtgørelsens bilag
1. Enheden for standardomkostningen og standardeffekten er forskellig for de enkelte teknologier. F.eks. er standardomkostning og standardeffekt for teknologi 1.4 Afskalningsanlæg angivet pr. anlæg og for 1.8 Sensorovervågning af temperatur og luftfugtighed i lagre angivet pr. sensor. For nogle teknologier angives standardomkostning og/eller standardeffekt pr. system eller pr. udstyr. Dette er f.eks. gældende for 2.4 Kameraovervågning af husdyr i stald , 2.9 Udstyr til brug i stalden til dataregistrering af køer og 2.14 Udfodring af græs i stalden . Standardomkostning og standardeffekt pr. system eller pr. udstyr henviser til hele teknologien og er dermed for alle de obligatoriske elementer fastsat for teknologien og under opfyldelse af specifikationerne fastsat for teknologien. F.eks. er standardeffekten for 2.4 Kameraovervågning af husdyr i stald angivet pr. system og er dermed effekten, der opnås ved indkøb og montering af alle de obligatoriske elementer samt opfyldelse af specifikatioerne for teknologien.
Hver teknologi har en fastsat standardeffekt, som er en økonomisk effekt ved en forbedret produktivitet ved anvendelse af den pågældende teknologi i hele teknologiens levetid. Når du vælger en af de nummererede teknologier fra teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1, sikres det derved at din ansøgning lever op til ordningens krav om produktivitetsforbedring i økologisk produktion.
SEGES har hjulpet Landbrugsstyrelsen med at fastsætte økonomiske effekter for alle teknologier ved også at inddrage relevante faktorer, f.eks. øget udbytte eller sparet arbejdstid eller brændstof, i hele teknologiens levetid.
Teknologiernes levetid er ligeledes angivet af SEGES og er et udtryk for, hvor mange år det kan forventes, at teknologien har den beregnede effekt.
Standardeffekten for teknologierne er hermed beregnet ud fra effekten givet af SEGES og standardomkostningerne fastsat af Landbrugsstyrelsen. Den indgår desuden i beregningen af det enkelte projekts omkostningseffektivitet, som projekterne prioriteres ud fra.
Hver teknologi har fastsatte specifikationer, som angiver hvilke rammer, der gælder for anvendelse af hver enkelt teknologi samt eventuelle krav til teknologien. Disse fremgår også af bekendtgørelsens bilag 1. Hvis specifikationerne ikke overholdes, kan det betyde, at din investering ikke er tilskudsberettiget, og du derfor ikke kan få tilskud udbetalt. Du skal sørge for, at du har dokumentation for, at specifikationerne er overholdt, især hvis de ikke kan konstateres ved det blotte øje.
Minimumskravene er fastsat for én enhed af teknologien, så hvis du søger om tilskud til flere af samme teknologi, skal minimumskravet være opfyldt for hver enhed. For teknologi 2.4 Kameraovervågning af husdyr til kvæg skal der installeres minimum tre kameraer. Hvis du vil søge om tilsagn om tilskud til kameraovervågning af husdyr i to forskellige stalde og dermed skal have to enheder af teknologien, skal der være minimum tre kameraer installeret i hver stald.
For nogle teknologier skal der angives størrelse/kapacitet af teknologien. Det fremgår af specifikationerne, at der skal afrundes efter normale afrundingsregler. Hvis der eksempelvis skal afrundes til nærmeste 100 m2 af en tek- nologis størrelse, så skal 150 m2 rundes op til 200 m2, mens 149 skal rundes ned til 100 m2.
For hver teknologi er der angivet, hvilke obligatoriske elementer, der skal investeres i, se angivelserne i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Det er en forudsætning for at kunne få tilskudsbeløbet udbetalt, at alle obligatoriske elementer er etableret i projektet. Der er en direkte sammenhæng mellem den fastsatte standardeffekt, den fastsatte standardomkostning og de obligatoriske elementer. De obligatoriske elementer skal sikre, at teknologien kan levere den effekt, som er beskrevet i specifikationerne.
Vær opmærksom på, at det er dig, som tilsagnshaver, der skal kunne dokumentere, at de obligatoriske, og eventuelle valgfrie, elementer er etableret i projektet, når du søger om udbetaling af tilskud. Det er derfor nødvendigt, at du sikrer dig, at teknologien lever op til de krav, som er fastsat i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Du skal også være opmærksom på, at teknologien skal overholde de specifikationer, som gælder for den pågældende teknologi. Læs mere om specifikationer i ovenstående afsnit.
I tillæg til nogle af teknologierne er det muligt at søge om tilskud til såkaldte valgfrie elementer (optioner), der også har fastsatte standardomkostninger. Du kan se, hvilke teknologier der har valgfrie elementer i bilag 1 til bekendtgørelsen. Eksempler på valgfrie elementer, det er muligt at søge tilsagn om tilskud til, er solskærm til 1.3 Moderne farehytter og fryser til 2.12 System til råmælkshåndtering .
Vær opmærksom på at et valgfrit element i dit tilsagn skal være installeret eller monteret, så det er klar til brug senest ved projektets afslutning. Dette betyder, at teknologien, inklusiv det valgfrie element, skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungere efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse.
Standardomkostningen er en foruddefineret, gennemsnitlig sats for den pågældende teknologi. Der er fastsat standardomkostninger for hver af teknologierne, samt for valgfrie elementer (optioner). Standardomkostningerne er fastsat ud fra, hvilke obligatoriske elementer, der indgår.
Du finder standardomkostninger for teknologien indeholdende obligatoriske og eventuelle valgfrie elementer i bekendtgørelsens bilag 1. Standardomkostningerne indeholder de nødvendige udgifter for at få teknologien, og eventuelle valgfrie elementer, etableret og installeret. Det vil sige, at standardomkostningerne også indeholder eventuelle udgifter til levering og montering. Du kan ikke få tilskud til andre investeringer end de nævnte teknologier, som du finder i bilag 1 til bekendtgørelsen. Du må gerne etablere yderligere elementer end det, du ansøger om tilskud til, men i så fald er disse ikke tilskudsberettigede.
Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne stammer 100 procent fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Landbrugsstyrelsen yder maksimalt 40 procent af det samlede tilskudsgrundlag i tilskud.
Da ordningen anvender standardomkostninger, er tilskudsbeløbet defineret på forhånd. Der er fastsat standardomkostninger for teknologierne og eventuelle valgfrie elementer (optioner). Listen over teknologier, der kan søges om tilskud til, er udtømmende.
Teknologierne og standardomkostningerne fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.
Tilskuddet fra Landbrugsstyrelsen kan kombineres med andre offentlige, nationale tilskud, i form af garanti, kaution eller lignende. Det kan eksempelvis være vækstkaution fra Vækstfonden eller Promilleafgiftsfonden.
For denne tilskudsordning kan der gives op til 40 procent tilskud af tilskudsgrundlaget beregnet på baggrund af de standardomkostninger, der er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen. Hvis du får andet offentligt, nationalt tilskud til projektet i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede under denne ordning, nedsætter vi tilskuddet fra Landbrugsstyrelsen, så det samlede, offentlige tilskud ikke overstiger 40 procent. Du skal derfor oplyse os om størrelsen på eventuelt andet offentligt, nationalt tilskud til projektet i projektperioden – både når du søger om tilsagn om tilskud, og når du søger om udbetaling af tilskud fra denne ordning.
Hvis du modtager vækstkaution til projektets finansiering fra Vækstfonden, opgør vi værdien af disse til 15,23 procent af kautionens størrelse - medmindre andet fremgår af oplysninger fra Vækstfonden.
Vi skal kunne kontrollere, at det samlede tilskud til et projekt aldrig overstiger mere end 40 procent af det samlede tilskudsgrundlag. Du skal derfor sammen med din ansøgning om udbetaling af tilskud sende dokumentation udstedt af den medfinansierende fond/kommune/region. Dokumentationen skal vise, at medfinansieringen er anvendt til projektet. Dokumentationen kan være tilsagn fra den relevante myndighed samt kontoudtog fra banken, hvor det fremgår, at den offentlige medfinansiering er øremærket til det konkrete projekt. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis indbetalingen er betegnet som f.eks. ”driftstilskud” eller blot ”tilskud fra Promilleafgiftsfonden”.
Du kan ikke få tilskud til dit projekt, hvis du under en anden ordning eller på anden måde får EU-tilskud til projektet.
Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning. Gennemfører du ikke projektet, der er givet tilsagn til gennem denne ordning, er du ikke afskåret fra at kunne få tilskud gennem andre ordninger.
Dit projekt skal opfylde en række krav, for at du kan få tilskuddet udbetalt. Nogle af dem skal du være opmærk- som på, allerede før du søger om tilskud.
Krav til projektet ved udbetaling:
– Projektet må ikke være påbegyndt, før du sender ansøgning om til- sagn om tilskud. Se afsnit 4.4. Hvornår må du påbegynde projektet?
– Investeringerne i projektet er ejet af dig, som tilsagnshaver.
– Obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer til teknolo- gien i projektet skal være nye
– Projektet skal være gennemført på din egen eller forpagtede jord- brugsbedrift.
– Projektet skal være gennemført og afsluttet, dvs. at teknologi med ob- ligatoriske, og eventuelle valgfrie, elementer, er etableret i overens- stemmelse med tilsagnet.
– Du har opnået de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til projektet inden anmodning om udbetaling.
– CVR-nummeret, hvori projektet er udført, skal fortsat have et årligt ar- bejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive den primære jord- brugsbedrift, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 2.
– Du har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, inden du indsender udbetalingsanmodningen. Du skal have økologisk autorisa- tion til og med projektets opretholdelsesperiode.
– Du har etableret en økologisk produktion, eller en produktion som er under omlægning til økologisk produktion, inden for det indsatsom- råde, der er givet tilsagn til, jf. bilag 4 til bekendtgørelsen, inden du indsender udbetalingsanmodningen. Du skal opretholde produktionen til og med projektets opretholdelsesperiode.
Et kriterie for tilskudsberettigelse er, at du ikke må påbegynde projektet, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os. Det vil sige, at du f.eks. ikke må bestille eller få leveret varer eller ydelser som indgår i dit projekt, eller indgå bindende aftaler med håndværkere eller andre leverandører. Hvis du har påbegyndt projektet, inden ansøgningen er sendt, er dit projekt ikke tilskudsberettiget. Se afsnit 3.14 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning og 4.4. Hvornår må du påbegynde projektet? Det påhviler dig som tilsagnshaver at kunne dokumen- tere at du ikke har påbegyndt projektet, før du har sendt en ansøgning om tilsagn. Du kan f.eks. bruge en faktura eller tilsvarende dokumenter som dokumentation.
Faktura eller tilsvarende dokumenter kan bruges for at vise, at de obligatoriske elementer, der udgør dit projekt, er nye. Disse dokumenter kan også bruges som dokumentation for, at du er ejer af investeringen. Hvis du vælger at anvende en faktura som dokumentation (det anbefaler vi, at du gør), så vær opmærksom på, at det er vigtigt, at fakturaen fra leverandøren/sælger skal være udstedt til dig. Du kan læse om faktura i afsnit 5.3 Tips til faktura .
Du skal indsende en anmodning om udbetaling senest på projektperiodens slutdato. Landbrugsstyrelsen har givet automatisk projektforlængelse til alle projekter til 1. december 2023. Medmindre Landbrugsstyrelsen har meddelt dig en senere dato, er den. 1. december 2023 din projektperiodes slutdato. . Der er mulighed for at ansøge om yderligere projektforlængelse, dog kun til 31. december 2023. Læs mere om projektforlængelser i afsnit 6.2 Hvis du vil forlænge projektperioden .
Projekter du ikke kan få tilskud til:
– Projekter med teknologi, som du tidligere har fået tilskud til, dvs. det vi betegner som dobbeltfinansiering.
– Projekter vedrørende aktiviteter, som du har igangsat, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
– Projekter vedrørende aktiviteter, som du er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
– Projekter der ikke gennemføres på ansøgers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.
– Projekter, som ikke indeholder mindst en af teknologierne inden for det ansøgte indsatsområde, fra teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Dit projekt skal indeholde mindst en af teknologierne fra bilag 1 til bekendtgørelsen. Du kan kun få tilskud til teknologier fra bilag 1 til bekendtgørelsen. Du skal installere den i tilsagnet fastsatte teknologi, men du må gerne installere yderligere teknologier. Du kan dog ikke modtage tilskud til teknologier, der ikke er fastsat i tilsagnet eller i en godkendt ændring.
Det er på forhånd defineret, hvad teknologierne skal indeholde for at kunne bidrage til formålet. Dette er uddybet under de obligatoriske elementer og specifikationer for teknologien i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Du kan ikke få tilskud til et projekt, som du har påbegyndt, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os. Projektet er påbegyndt, når du har bestilt eller fået leveret varer og ydelser til projektet eller indgået bindende aftaler med håndværkere eller andre leverandører.
Du må gerne indhente rådgivning til projektet og tilbud fra forskellige leverandører, hvis du ønsker dette, samt foretage andre forberedende aktiviteter (f.eks. søge om evt. nødvendige godkendelser fra andre offentlige myndigheder), før du har sendt en ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
Du kan ikke få tilskud til investeringer, som du tidligere har fået tilskud til. Det kan eksempelvis være via andre EU-tilskud, tilskud under andre ordninger fra Landbrugsstyrelsen og tilskud fra andre offentlige myndigheder. Dog er særlige garantier, kautioner og lignende undtaget fra denne regel. Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning.
Vi kan ikke give tilskud til investeringerne i projekter, som du tidligere har fået udbetalt tilskud til, da dette vil medføre at du får dækket den samme udgift to gange, og derfor får tilskud som du ikke er berettiget til. Dette kalder vi for dobbeltfinansiering. Der er kun tale om dobbeltfinansiering, hvis der er tale om den præcis samme investering, som du tidligere har fået tilskud til.
Når dit projekt er afsluttet, har du også mulighed for at få tilskud til ny teknologi under en anden tilskudsordning. Du har dog ikke mulighed for at få tilskud til den samme teknologi to gange. Det vil sige, at hvis du f.eks. har fået tilskud til en lugerobot, kan du ikke under en anden tilskudsordning få tilskud til den samme lugerobot. Du kan dog få tilskud til nummer to lugerobot, og skal i forbindelse med anmodning om udbetaling bevise, at du har indkøbt endnu en lugerobot, og at det ikke er præcis den samme lugerobot, du prøver at få tilskud til to gange.
Landbrugsstyrelsen giver ikke tilskud til investeringer, som du på ansøgningstidspunktet er forpligtet til at anskaffe eller installere i henhold til anden lovgivning. Det gælder f.eks. teknlogier, som du har fået påbud om at investere i. Hvis du f.eks. har modtaget påbud om at etablere drivvej, vil du ikke kunne modtage tilskud under denne ordning til denne drivvej. Når en teknologi er nødvendig for at kunne overholde f.eks. reglerne om økologisk produk- tion, vil du kunne få tilskud til investering i denne teknologi. F.eks. ved etablering af økologisk smågriseproduktion vil du kunne få tilskud til farehytter.
Du kan ikke få tilskud til at købe eller anvende brugt udstyr og brugt materiel eller til at leje eller lease udstyr. Det følger af bekendtgørelsen, at investeringerne skal være nye, og at du skal eje investeringen. Det vil sige, at alle obligatoriske elementer til teknologi og valgfrie elementer (optioner), som du søger tilskud til, skal være nye, og ejerforholdet skal kunne dokumenteres.
Læs mere om anskaffelse med købekontrakt under 4.6.1 Oversigt over kriterier .
Du kan ikke modtage tilsagn om tilskud til investeringer vedrørende staldbyggeriunder indsatsområde 2. Kvæg, før det igangværende etableringsprojekt med tilsagn om tilskud fra Modernisering af kvægstalde 2018 eller 2020, er afsluttet. Dette fremgår af bekendtgørelsen for disse ordninger, hhv. §11, stk. 6 og § 11, stk. 7.
Teknologi 2.7 Robotudmugning under Økologisk investeringsstøtte 2021 vedrører som den eneste teknologi under indsatsområde 2. Kvæg staldbyggeri. Det betyder, at har du modtaget tilsagn om tilskud til etablering af en ny stald eller tilbygning under Modernisering af kvægstalde 2018 og Modernisering af kvægstalde 2020 kan du ikke få tilsagn til teknologi 2.7 Robotudmugning, hvis dit etableringsprojekt ikke er afsluttet.
4. Når du vil søge tilskud
Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide og gøre, når du vil søge tilskud under Økologisk investeringsstøtte 2021. Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du forpligter dig til ved at søge om tilskud.
I figur 4.1. herunder kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før projektets start, og du kan se, hvilke ting du skal være opmærksom på.
FIGUR 4.1. Tidslinje for fasen ”før projektets start”.
Du kan indsende din ansøgning om tilsagn om tilskud fra torsdag den 29. april 2021, og vi skal senest have modtaget din ansøgning i Landbrugsstyrelsen fredag den 4. juni 2021 kl. 23:59. Ansøgningen indsender du viaTast selv, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Ansøgningsperiode
Torsdag den 29. april 2021 – fredag den 4. juni 2021 kl. 23.59.
Det er ikke muligt at indsende en ansøgning efter ansøgningsfristen.
Vi foretager prioritering af ansøgninger om tilsagn inden for hvert af de seks indsatsområder. Vi giver tilskud til de projekter, der giver størst økonomisk effekt pr. tilskudskrone.
Ved beregning af prioriteringen anvender vi den summerede standardeffekt (SE) for teknologierne i forhold til det ansøgte beløb, baseret på fastsatte standardomkostninger (SCO). Det er således projektets samlede omkost- ningseffektivitet (OE), der er afgørende for prioriteringen af projektet. Vi prioriterer projekter med højest omkostningseffektivitet først.
Standardeffekten er en økonomisk effekt, fastsat pr. enhed for hver teknologi, og definerer den økonomiske gevinst ved at foretage investeringen i hele teknologiens levetid. SEGES har, for Landbrugsstyrelsen, fastsat effekter for hver teknologi, som er anvendt til beregningen af teknologiens standardeffekt. Kun teknologier med en tilstrækkelig effekt i forhold til prisen på teknologien er medtaget i ordningen.
Ansøgere med en økologisk autorisation bliver prioriteret på lige fod med ansøgere, der har ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, men endnu ikke fået autorisationen til økologisk jordbrugsproduktion. An- søgningen om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion skal være indgivet til Landbrugsstyrelsen senest 3 uger før, der ansøges om tilsagn om tilskud.
Vi har fastsat en model for prioritering af ansøgningerne, hvor vi lægger vægt på følgende prioriteringskriterier:
Prioriteringsmodel
Prioriteringen tager udgangspunkt i punkt 1, som er 1. trin af prioriteringen, herefter som beskrevet i punkt 2 og 3:
Projektets omkostningseffektivitet er projektets prioriteringsscore. Projekter med højest omkostningseffektivitet har førsteprioritet. Omkostningseffektivitet (OE), beregnes som forholdet mellem summen af de fastsatte standardeffekter og det ansøgte beløb, se afsnit 4.2.2.
I tilfælde af at der modtages ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og der er lighed i prioriteringsscoren efter trin 1, bliver disse projekter i 2. trin prioriteret efter størst gennemsnitlig standardeffekt.
3. I tilfælde af fortsat lighed i prioriteringsscoren mellem projekter, bliver de reste- rende projekter udvalgt via en elektronisk, automatisk lodtrækning.
Prioriteringstrin 1
Du vælger i ansøgningsskemaet under hvilket indsatsområde, du søger om tilsagn om tilskud, og herunder vælger du teknologier og eventuelle valgfrie elementer til teknologien, som har fastsatte standardomkostninger. På baggrund af det samlede ansøgte beløb (summerede standardomkostninger) for de valgte teknologier, samt summen af de tilhørende standardeffekter, beregnes omkostningseffektiviteten, som er 1. trin i prioriteringen af ansøgninger. Projekter med højest omkostningseffektivitet bliver prioriteret først.
Prioriteringstrin 2
Hvis vi modtager tilskudsberettigede ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og der er lighed i prioriteringsscoren mellem flere ansøgninger efter prioriteringen i trin 1, prioriterer vi disse projekter efter størrelsen på det enkelte projekts gennemsssnitlige standardeffekt. Det er således summen af alle ansøgte teknologiers standardeffekt divideret med antallet af teknologier. Dermed vil det projekt med den største gennemsnitlige standardeffekt blive prioriteret først. Standardeffekterne fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.
Lodtrækning
I tilfælde af at der herefter fortsat er lighed mellem to, eller flere, ansøgninger, og den bevillingsmæssige ramme ikke er fuldt anvendt, bliver der trukket elektronisk lod blandt disse ansøgninger. Alle projekter er ens på alle parametre og har lige muligheder for at opnå tilsagn. Der genereres elektronisk et tilfældighedstal til hver ansøgning. Ansøgeren med højeste tilfældighedstal modtager tilsagn om tilskud.
Projektets omkostningseffektivitet udgøres af forholdet mellem den totale standardeffekt og projektets omkostninger. I beregningen af projektets omkostningseffektivitet indgår standardeffekten for de valgte teknologier samt standardomkostningerne for de teknologier og eventuelle valgfrie elementer (optioner), du har valgt. Omkostningseffektiviteten vises med fire decimaler.
Hvis vi modtager ansøgninger for mere end den afsatte ramme inden for det enkelte ansøgningsområde, og der er lighed i prioriteringsscoren mellem projekter efter trin 1, bliver disse projekter i 2. trin prioriteret efter størst, gennemsnitlig standardeffekt.
Hvis den afsatte ramme for det enkelte indsatsområde ikke søges, eller hvis vi ikke giver tilsagn for det fulde beløb, kan vi omfordele overskudsmidlerne til andre indsatsområder, hvor der er overansøgning. Midlerne omfordeles forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder.
Du kan få afslag på din ansøgning på baggrund af for lav prioritering som beskrevet ovenfor. Der kan være andre årsager til, at du får afslag, hvis du ikke opfylder kravene for at få tilsagn om tilskud – se boksen Hvilke krav skal være opfyldt, for at du kan få tilsagn om tilskud? i kapitel 3.
Din ansøgning skal overholde følgende punkter
– Du skal give rigtige, og ikke vildledende oplysninger. Du må ikke fortie oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.
– Det ansøgte er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen.
– Tilskudsgrundlaget til dit projekt skal være på mindst 100.000 kr.
Hvis ikke din ansøgning overholder punkterne, giver vi afslag på din ansøgning. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at dit projekt og din ansøgning lever op til punkterne.
I tilfælde af, at der afgives falske eller vildledende oplysninger vil Landbrugsstyrelsen anmelde dette til politiet. Se også afsnit 6.13 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler.
Vi fremhæver en række punkter, som du skal være særlig opmærksom på, og som er gode at vide.
– Du kan kun sende én ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nr. Hvis du får tilsagn, vil det være knyttet til det ansøgende CVR-nr.
– Hvis du vil søge om tilsagn om tilskud i flere indsatsområder, skal du indsende en ansøgning til hvert enkelt indsatsområde. Hver an- søgning behandles som et selvstændigt projekt.
Godt at vide om din ansøgning
Du kan i hele ansøgningsperioden lave opdateringer til din kladde og i det ansøgningsskema, du allerede har sendt ind via Tast selv.
Den senest indsendte version af ansøgningsskemaet, inden for ansøgningsfristen, er den ansøgning, vi bruger til sagsbehandling, og som vi lægger til grund for vores afgørelse af, om du kan få tilsagn om tilskud.
Vi kvitterer, når vi har modtaget din ansøgning
Vi sender et kvitteringsbrev som bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning viaTast selv. Kvitteringsbrevet bliver sendt automatisk lige efter, at du har indsendt din ansøgning.
Hvis du fortryder din indsendte ansøgning om tilsagn om tilskud, kan du i ansøgningsperioden annullere ansøgningen ved at trykke på Luk sag ved ansøgningen.
Når vi har behandlet din ansøgning og vurderet, om du får tilsagn om tilskud eller afslag på dit projekt, sender vi afgørelsen til dig. Du vil kunne finde alle vores afgørelser vedrørende dit projekt i Tast selv.
Hvis du får tilsagn om tilskud til dit projekt, modtager du et tilsagnsbrev. Tilsagnet indeholder en oversigt over de valgte teknologier, med eventuelle valgte valgfrie elementer, du har fået tilsagn om tilskud til ogstørrelsen på tilsagnsbeløbet.
Hvis du får afslag til dit projekt, modtager du et afslagsbrev med begrundelse (inkl. henvisning til lovgrundlag) for afslaget samt en klagevejledning.
Bemærk, at vi på denne ordning ikke træffer afgørelse om delvise tilsagn. Vi meddeler enten tilsagn eller afslag til hele det ansøgte projekt.
Et projekt består af teknologi med tilhørende obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer inden for det pågældende indsatsområde. Teknologierne, der kan vælges i teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen er tilskudsberettigede.
Se også afsnit 6.1 Hvis dit projekt ændrer sig og 6.3 Hvis du vil ændre projektindholdet om projektændringer og afsnit 7.8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling (som blandt andet omhandler, hvis det i forbindelse med sagsbehandling af udbetalingsanmodningen konstateres, at du ikke har gennemført hele projektet).
Endvidere skal du, under hele projektforløbet, være opmærksom på at svare fyldestgørende på eventuelle høringer fra Landbrugsstyrelsen. Det er vigtigt, at du læser vores høringsbreve grundigt og er sikker på, at du har svaret på alle spørgsmål, når du sender svaret ind. Hvis du ikke indsender de oplysninger, som vi efterspørger, har vi mulighed for at træffe afgørelse (herunder om afslag) på det foreliggende grundlag. Det er derfor vigtigt, at du medvirker til at oplyse sagen.
Når du har sendt din ansøgning til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for din egen regning og risiko. Det betyder, at du kan bestille, modtage og installere varer som indgår i dit projekt. Hvis ansøgningen ikke resulterer i et tilsagn, må du selv betale alle projektudgifter.
Du må gerne indhente rådgivning til projektet, indhente tilbud fra forskellige leverandører, hvis du ønsker dette, og foretage andre forberedende aktiviteter (f.eks. søge om evt. nødvendige tilladelser hos andre offentlige myndigheder), før du har sendt en ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
Når du først har indsendt en ansøgning, kan du foretage ændringer i din ansøgning indtil ansøgningsperiodens afslutning. Ændringer i ansøgningen kan således foretages frem til den 4. juni 2021, kl. 23.59.
Projektet er ikke tilskudsberettiget, hvis du – inden du sender din ansøgning om tilsagn om tilskud til os – har:
– bestilt varer og ydelser til projektet,
– indgået bindende aftaler med håndværkere og andre leverandører,
– fået leveret varer og ydelser til projektet,
– betalt udgifter til projektet, herunder forudbetaling,
– fået udstedt faktura med udgifter til projektet.
Du skal sende din ansøgning om tilsagn om tilskud via Tast selv.
Link til vores selvbetjeningsløsning finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside på lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021. Her finder du også links til vejledning i brug af selvbetjeningsløsningen.
Din ansøgning består af et udfyldt ansøgningsskema, som du finder i Tast selv.
Det er vigtigt, at dit ansøgningsskema er fyldestgørende. Det vil sige, at du skal udfylde alle faner i ansøgningsskemaet. Hvis ikke alle obligatoriske afsnit er udfyldt, kan du ikke indsende skemaet. Da ordningen er med standardomkostninger, skal der ikke indsendes to tilbud.
Det er muligt at indsætte en bemærkning i ansøgningsskemaets sidste fane. Du skal være opmærksom på, at dette medfører, at ansøgningen tages ud til manuel sagsbehandling, frem for automatisk sagsbehandling, og der- for kan resultere i en længere sagsbehandlingstid.
Da ordningen er finansieret med EU-midler fra ELFUL-fonden, skal Landbrugsstyrelsen sørge for at beskytte Unionens finansielle interesser herunder at sikre, at projekterne bliver korrekt gennemført, at der ikke bliver snydt med EU-midler og at ansøger informerer om tilskuddet (skiltning) m.v. Hvis betingelserne for at tildele tilskud ikke er overholdt følger det af EU-reglerne2), at der skal pålægges administrative sanktioner. EU-reglerne betyder bl.a., at der sondres mellem kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser. Du kan læse mere om kriterier og forpligtelser i de næste afsnit. Se også kapitel 4 og kapitel 7 i bekendtgørelsen.
Oversigt over kriterier for tilskudsberettigelse
Et tilsagn om tilskud er betinget af, at:
Du er ansvarlig for, at projektet gennemføres, herunder gennemføres og opretholdes, inden for det indsatsområde, du har fået tilsagn om tilskud til.
Teknologien i det ansøgte projekt er omfattet af teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 1.
Du ejer investeringerne. Det betyder eksempelvis, at sælgeren, et finansieringsinstitut eller lignende tredjepart, ikke må have et bestående ejendomsforbehold i investeringen på tidspunktet for indsendelse af udbetalingsanmodningen. Du skal kunne dokumentere ejerskab på forlangende. Det er det ansøgende CVR-nr., der skal være ejer af investeringerne i projektet.
Du opnår de nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder, inden du sender din anmodning om udbetaling af tilskud til os (se nedenstående beskrivelse i afsnit 4.6.2).
Projektet ikke er påbegyndt, før du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
Du gennemfører projektet på din egen eller en af dig forpagtet jordbrugsbedrift.
Det samlede tilskudsgrundlag er mindst 100.000 kr.
Du fra ansøgningstidspunktet og frem til og med udløbet af projektets oprettelsesperiode opretholder det årlige arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. Hvis du er en SMV (mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder) skal projektet opretholdes i 3 år efter datoen for slutudbetaling. Hvis du ikke er en SMV er oprettelsesperioden 5 år efter datoen for slutudbetaling.
Du skal have opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden indsendelse af udbetalingsanmodningen, og du skal opretholde autorisationen som økolog til og med projektets opretholdelsesperiode.
Du skal have en økologisk produktion, eller en produktion under omlægning til økologisk produktion, indenfor det indsatsområde, der er givet tilsagn til inden indsendelse af udbetalingsanmodningen. Produktionen skal opretholdes til og med projektets opretholdelsesperiode.
Kriterier for tilskudsberettigelse
Tilskudsberettigelseskriterier er grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan få tilskud. Kriterier for tilskudsberettigelse skal overholdes i hele perioden, fra du søger om tilskud, til opretholdelsesperioden er udløbet. Vi træffer afgørelse om bortfald af tilsagnet eller tilbagebetaling af tilskud, hvis et eller flere kriterier for tilskudsberettigelse ikke er opfyldt_._
Hvis projektets start og/eller gennemførsel kræver offentlige tilladelser, skal du sammen med din anmodning om udbetaling af tilskud, fremsende de nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder. Det kan være i form af kopi af tilladelser, f.eks. gyldig miljøgodkendelse eller byggetilladelse.
Tilskuddet kan ikke udbetales, før denne dokumentation foreligger. Tilladelsen til projektet må ikke være givet for en begrænset tidsperiode.
Som tilsagnshaver er du forpligtet til:
At gennemføre projektet i overensstemmelse med dit tilsagn, herunder at have etableret de teknologier, der er angivet i dit tilsagn om tilskud.
At gennemføre projektet med de obligatoriske elementer samt specifikationer, som angivet i bilag 1 til bekendtgørelsen, til den teknologi, der er givet tilsagn om tilskud til.
At sikre at alle obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer, som indgår i dit projekt, er nye.
At holde regnskabsbilag, herunder fakturaer, vedrørende projektet tilgængelige i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
At sende udbetalingsanmodningen rettidigt til Landbrugsstyrelsen. Det vil sige, at den skal være modtaget hos os senest på projektperiodens slutdato. Datoen for, hvornår projektet senest skal være afsluttet, er angivet i dit tilsagn eller i senere godkendte ændringer. Se mere i kapitel 7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud .
At informere offentligheden om tilskud fra ELFUL, herunder at overholde kravene til skiltning. Se mere i afsnit 6.7 Introduktion til skiltning .
At sørge for at projektet opretholdes i 3 år efter datoen for slutudbetalingen. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, gælder førnævnte forpligtelse i 5 år.
At opretholde projektet i opretholdelsesperioden og ikke flytte produktionen uden for EU i 10 år efter udbetaling af tilskuddet. Se mere i kapitel 8. Under opretholdelse af projektet .
Forpligtelser
Konstaterer vi, at en, eller flere, forpligtelser ikke er opfyldt, kan vi, ud fra en konkret vurdering, træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskuddet samt tilbagebetaling af tilskud. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om bortfald af tilsagn.
Ved afgørelsen af den sats der skal anvendes i forbindelse med nedsættelsen og tilbagebetalingen af tilskuddet tages der hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse.
Du kan læse mere herom i afsnit 7.9 Nedsættelse af tilskud .
Hvis teknologien er flytbar, kan den udlånes, således at den i en periode ikke står på din jordbrugsbedrift. Du skal stadig kunne dokumentere ejerskabet af teknologien. Teknologien skal dog nemt kunne flyttes tilbage til din bedrift, så den kan bruges i det projekt, du har fået tilsagn til. Dette kan f.eks. være udstyr til indhegning, bugserede, bagmonterede eller selvkørende strømaskiner og foderhække. Teknologierne må udlånes til både økologiske og ikke-økologiske jordbrugsbedrifter. Der er heller ikke andre begrænsninger for, hvem teknologien kan udlånes til.
5. Hvis du får tilsagn
I dette kapitel kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du får tilsagn om tilskud.
I figur 5.1. herunder kan du se en tidslinje, og hvilke ting du skal være opmærksom på, når du får tilsagn, og når du går i gang med dit projekt.
FIGUR 5.1. Tidslinje for fasen ”under projektet”.
– Projektets startdato er den dato, du har indsendt din ansøgning om tilskud. Hvis du inden ansøgningsfristens udløb har ændret i din ansøgning og indsendt den på ny, er det stadig datoen for indsendelse af den første ansøgning, der er projektets startdato.
– Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, starter projektperioden, og projektet må sættes i gang for egen regning og risiko.
– I bekendtgørelse af 9. juni 2021 var projektperioden på ét år. Med bekendtgørelsesændring af 9. juni 2021 har Landbrugsstyrelsen givet en automatisk projektforlængelse for alle projekter til 1. december 2023. Det betyder, at du fra ansøgningstidspunktet har indtil 1. december 2023 til at gennemføre projektet. Når projektets aktiviteter er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, kan du søge om slutudbetaling af tilskuddet.
– Hvis du søger om slutudbetaling, inden projektperioden i tilsagnet er udløbet, slutter projektperioden den dag, vi modtager din ansøgning om slutudbetaling.
– Du har mulighed for at søge om at få forlænget projektperioden. Du kan dog kun forlænge projektet én gang, og kun indtil 31. december 2023. Se mere i afsnit 6.1 Hvis dit projekt ændrer sig .
I denne ordning er der ikke krav om indsendelse af faktura og betalingsdokumentation for udgifterne i dit projekt. Du skal derfor ikke indsende dine fakturaer eller betalingsdokumentation sammen med din ansøgning om udbetaling. Du skal dog være opmærksom på, at du, som tilsagnshaver, skal kunne dokumentere, at reglerne, herunder kriterier og forpligtigelser, er overholdt, for at tilskuddet kan udbetales. F.eks. kan vores kontrollør bede dig om at dokumentere, at du, det ansøgende CVR-nr., ejer investeringen, at investeringen er ny eller, at du ikke har påbegyndt projektet forud for ansøgning om tilsagn om tilskud. Hertil kan du f.eks. bruge faktura og betalingsdokumentation, men i nogle tilfælde kan du bruge andet materiale. Det kan f.eks. være billeder taget i projektperioden eller tekniske specifikationer på de investeringer, der indgår i dit projekt, som du har fået tilsagn til. Hvis du vil bruge en faktura, f.eks. som dokumentation for, at du ejer investeringen, at investeringen er ny, og at projektet ikke er påbegyndt, før du sendte din ansøgning om tilskud, skal du sikre dig, at den indeholder alle relevante informationer. Se afsnit 5.3 Tips til faktura .
Til dokumentation af ejerforhold af bygninger på lejet grund, kan du f.eks. bruge tinglysningen af bygningen. Ellers kan BBR- eller OIS-oplysninger anvendes.
Hvis dine fakturaer har følgende indhold, vil de f.eks. kunne bruges som dokumentation for, at du selv ejer inve- steringen, at investeringen er ny, og ikke er foretaget, før du indsendte din ansøgning om tilsagn om tilskud:
Indhold af faktura som dokumentation
– Dit navn og adresse
– Fakturaudsteders navn, adresse og CVR-nummer (eller CPR- nummer hvis CVR-nummer ikke findes).
– Fakturadato
– Eventuel leveringsdato
– Beskrivelse af leverancen, inkl. mængde og art af de leverede varer
Det er et krav i EU-reglerne, at du, som modtager af tilskud, skal oplyse offentligheden om, at dit projekt får tilskud under Landdistriktsprogrammet.
Det kalder vi ”skiltning”. Der er forskellige typer af skiltning, ligesom der er forskellige krav til, hvordan skiltningen skal foretages. Du kan læse om reglerne for skiltning i afsnit 6.7 Introduktion til skiltning .
Du er forpligtet til at afslutte projektet senest på projektperiodens slutdato. At afslutte dit projekt vil sige, at du indsender en anmodning om udbetaling. Når projektets aktiviteter er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, kan du søge om udbetaling af tilskuddet. Projektets slutdato er som udgangspunkt 1. december 2023. Såfremt Landbrugsstyrelsen har oplyst dig en senere dato, er denne gældende.
Hvis du afslutter dit projekt for sent, det vil sige efter projektperiodens slutdato, nedsætter vi dit tilskud. Dit tilsagn bortfalder, hvis du indsender din anmodning om slutudbetaling mere end 20 kalenderdage efter datoen for projek- tets afslutning. Se mere i afsnit 7.8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.9 Nedsættelse af tilskud .
6. I projektperioden
Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide om projektændringer, herunder projektforlængelser og projektover- dragelse.
I figur 6.1. herunder kan du se en tidslinje, og hvilke ting du skal være opmærksom på, når dit projekt er i gang.
FIGUR 6.1. Tidslinje for fasen ”under projektet”.
Du kan søge om
– Forlængelse af projektperioden (se afsnit 6.2)
– Ændring af projektindholdet (se afsnit 6.3)
– Overdragelse af tilsagn (se afsnit 6.4)
Vær opmærksom på, at du skal søge om forlængelse, projektændring eller overdragelse iTast selv. Vær opmærksom på særskilte regler om overdragelse. Læs mere i afsnit 6.4.
Landbrugsstyrelsen har d. 3. november 2022 udstedt en ny bekendtgørelse, der giver projektforlængelse til alle projekter til 1. december 2023. Samtidig er der et krav i bekendtgørelsen af 9. juni 2021 om, at alle projekter skal være afsluttet senest til den 31. december 2023 pga. afslutningen af den nuværende Landdistriktsprogramperiode. Hvis du har brug for yderligere projektforlængelsen, skal du søge om dette. Projektperioden kan dog kun forlænges fra den 1. december og indtil d. 31. december 2023.
Anmodning om projektforlængelse skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 2 måneder før projektperiodens slutdato. Du kan kun indsende én ansøgning om projektforlængelse i løbet af projektet. Uanset hvornår du ansøger om projektforlængelse, inden for fristen, vil perioden for forlængelsen først starte ved den projektperiodens slutdato, dvs. 1. december 2023, såfremt du ikke har søgt om projektforlængelse. Når du sender en ansøgning om forlængelse, skal du skrive en begrundelse for, hvorfor du ønsker en projektforlængelse.
Hvis vi godkender din ansøgning om projektforlængelse, vil den nye slutdato for dit projekt fremgå af afgørelsen. Ansøgning om projektforlængelse skal godkendes af Landbrugsstyrelsen for, at projektforlængelsen får retsvirkning. Dette betyder bl.a., at fristen for indsendelse af slutudbetaling er som i dit oprindelige tilsagn om tilskud, indtil vi har truffet en afgørelse om forlængelse.
Du skal sende din ansøgning om projektforlængelse via Tast selv. Der skal du finde dit senest indsendte ansøgningsskema og rette i dette. Du retter i skemaet ved at afkrydse på fanen Projektændringer, at du ønsker at ændre, forlænge eller overdrage dit projekt og herefter afkrydser og udfylder du afsnittet Ansøgning om projektforlængelse . Herefter genfremsender du skemaet med ændringerne. Link til Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning finder du under tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under Økologisk investeringsstøtte 2021. Her finder du også links til vejledning i brug af selvbetjeningsløsningen.
Din ansøgning om forlængelse skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Du kan derfor ikke få godkendt en forlængelse, som vi modtager senere end to måneder før projektperiodens udløb.
Hvis tilsagnet om tilskud undervejs i projektet ønskes overdraget til et andet CVR-nummer, end det hvori du har modtaget tilsagn om tilskud, skal der ikke søges om ændring af projektindholdet men om en overdragelse. Læs mere i afsnit 6.4 Hvis du vil overdrage dit tilsagn .
Hvornår må du påbegynde en ændring
Alle ændringer skal være godkendt af Landbrugsstyrelsen, inden du sætter ændringen i gang. Det betyder også, at vi ikke kan godkende ændringer med tilbagevirkende kraft. Du skal derfor hele tiden være opmærksom på, om projektet forløber, som det skal eller, om du har behov for at søge om at ændre projektet, så ændringerne, efter vores godkendelse, kan iværksættes.
Krav for at få godkendt en ændring
En ansøgning om ændring af projektet kan ikke godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret. Det vil sige, at et projekt kun kan ændres, såfremt at projektet fortsat ligger over den nederste grænse inden for indsatsområdet for at blive prioriteret. Du kan læse mere om prioritering i afsnit 4.2 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer . Efter afslutning af tilsagnssagsbehandling kan du på tilskudsguiden på lbst.dk/tilskudsguide under Økologisk investeringsstøtte 2021 se den nederste grænse for prioriteringen for hvert af de seks indsatsområder. Derudover kan et projekt højst nedjusteres med 10 % af tilskudsgrundlaget fastsat i tilsagnet. Dette betyder, at hvis du har fået tilsagn om tilskud med et tilskudsgrundlag på eksempelvis
200.000 kr., så kan du ikke nedjustere dit projekt til et tilskudsgrundlag mindre end 180.000 kr. Ændringen af projektet kan kun ske inden for det indsatsområde, hvor du har fået tilsagn.
Der kan ansøges om projektændring én gang pr. projekt.
Du må gerne ændre i din ansøgning om tilsagn om tilskud i løbet af ansøgningsperioden, da disse ændringer ikke tæller med som en ansøgning om ændring. Du kan ikke indsende ændringer til din ansøgning om tilsagn om tilskud efter ansøgningsrundens slutdato, 4. juni 2021. Herefter skal du, såfremt der gives tilsagn til dit projekt, og du ønsker at ændre i det ansøgte projekt, sende en ansøgning om ændring af projektet .
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at skifte indsatsområde i forbindelse med projektændringer. Det er kun muligt at foretage ændringer inden for samme indsatsområde.
Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.
Når vi har behandlet din ansøgning om ændring, får du meddelelse om vores afgørelse via Tast selv.
Du skal sende din ansøgning om ændring via Tast selv. Der skal du finde dit senest indsendte ansøgningsskema og rette i dette. Du retter i skemaet ved at afkrydse på fanen Projektændringer , at du ønsker at ændre, forlænge eller overdrage dit projekt og herefter afkrydser og udfylder du afsnittet Ansøgning om projektændring . Her skal du angive, hvilke ændringer du ansøger om. Du kan søge om at ændre teknologien i projektet. Herefter genfremsender du skemaet med ændringerne.
Link til vores selvbetjeningsløsning finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under Økologisk investeringsstøtte 2021. Her finder du også links til vejledning i brug af selvbetjeningsløsningen.
Din ansøgning om projektændring skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Du kan derfor ikke få godkendt en projektændring, som vi modtager senere end to måneder før projektperiodens udløb.
For forhold om overdragelse beskrevet her gælder bekendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter.
Du kan ansøge om at overdrage dit tilsagn til en anden jordbruger.
Her skal du være særligt opmærksom på følgende to regler:
Den jordbruger, som ønsker at få tilsagnet overdraget, skal efter overdragelsen opfylde de samme krav for tilskud, som den tilsagnshaver, som oprindeligt modtog tilsagn om tilskud eller har fået udbetalt tilskud. Vær især opmærksom på kravet om, at begge parter skal opfylde kravet om et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer.
Ansøgning om overdragelse af tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelsen påbegyndes. Hvis du overdrager uden at have modtaget en godkendelse, bortfalder tilsagnet, eller tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Landbrugsstyrelsen kan ikke godkende en overdragelse af tilsagn, hvis erhververen af tilsagnet ikke overholder kravene for at være tilsagnshaver.
Du har mulighed for at ansøge om overdragelse af dit tilsagn fra den dag, hvor du modtager dit tilsagnsbrev og i hele opretholdelsesperioden. Det er en forudsætning for at kunne overdrage et tilsagn, at Landbrugsstyrelsen har åbnet for indsendelse af projektændringer og -overdragelser. På Tilskudsguiden kan du læse, hvornår det er muligt for netop denne ordning. Du skal være opmærksom på, at du er forpligtet til at ansøge om overdragelse af dit i opretholdelsesperioden, hvis du f.eks. omstrukturerer din virksomhed og får et nyt CVR-nummer, og dermed overdrager tilsagnet til et andet CVR-nummer.
Vi behandler som udgangspunkt dine henvendelser til os om dit projekt i den rækkefølge, vi har modtaget dem. Du skal derfor være opmærksom på, at vi ikke kan sagsbehandle en senere ansøgning om overdragelse, hvis du tidligere har søgt om projektændring, projektforlængelse eller udbetaling og endnu ikke har fået en afgørelse. I denne situation skal du altså vente med at sende en ansøgning om overdragelse, indtil du har modtaget en afgørelse i en tidligere ansøgning.
Du skal være opmærksom på, at tilsagn er givet til din virksomhed identificeret ved CVR-nummer. Det er derfor vigtigt, at du søger om overdragelse på det CVR-nummer, der har modtaget tilsagnet. Ligeledes skal den nye tilsagnshaver være identificeret ved et CVR-nummer, og den nye tilsagnshaver skal selvstændigt kunne opnå tilsagn om tilskud efter bekendtgørelsen.
Erhververen af tilsagnet skal sætte sig grundigt ind i, hvilke krav der gælder for tilsagnet. Kravene kan du læse i bekendtgørelsen. Det betyder f.eks., at den nye tilsagnshaver har ansvaret for, at det, der er givet tilsagn til, er til stede på tidspunktet for udbetaling af tilskud. Når den nye tilsagnshaver får overdraget tilsagnet om tilskud, og projektet på tidspunktet for overdragelse er delvist gennemført, skal ny tilsagnshaver på udbetalingstidspunktet kunne dokumentere, at projektet ikke er påbegyndt, før oprindelig tilsagnshaver indsendte ansøgning om tilsagn, og at den anvendte teknologi er ny.
¬Den nye tilsagnshaver skal endvidere kunne bevise at have købt investeringerne. Dette betyder, at hvis den tidligere tilsagnshaver har foretaget nogle af investeringerne, så skal ny tilsagnshaver sikre sig dokumentation for, at den oprindelige tilsagnshaver har købt investeringen. Det kan f.eks. være et bevis for køb fra den tidligere tilsagnshaver.
¬Den nye tilsagnshaver får udbetalt hele tilskudsbeløbet, når projektet afsluttes.
Ved overdragelse af tilsagn i projektperioden skal den nye tilsagnshaver have ansøgt om økologisk autorisation senest samme dag som ansøgning om overdragelse af tilsagn indsendes til Landbrugsstyrelsen. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne for, hvordan du ansøger om økologisk autorisation. Konsekvensen kan være bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud. t Det kan have betydning for din økologi autorisation eller din ansøgning om økologi autorisation, hvis du ikke overholder særligt ansøgningsfristerne.
Den nye tilsagnshaver skal have opnået den økologiske autorisation senest ved ansøgning om udbetaling.
Foretages overdragelsen af projektet i opretholdelsesperioden, og har den nye tilsagnshaver ikke opnået økologiautorisation, inden ansøgning om overdragelse, skal den nye tilsagnshaver straks efter, at autorisationen er opnået, dokumentere dette over for Landbrugsstyrelsen. Den nye tilsagnshaver skal have opnået og dokumenteret økologisk autorisation senest ved udløbet af opretholdelsesperioden. Hvis der ikke opnås økologisk autorisation, eller hvis tilsagnshaver ikke har dokumenteret dette over for Landbrugsstyrelsen senest ved udløbet af opretholdelsesperioden, skal tilskuddet tilbagebetales.
Ved konkurs kan kurator ansøge om, at tilsagnet overdrages til en anden, som opfylder tilsagnsbetingelserne. Læs nærmere om konkurs i afsnit 8.5 Hvis du går konkurs; i kapitel 8. Under opretholdelse af projektet.
Landbrugsstyrelsen sagsbehandler ansøgninger om overdragelse enten i et trin eller i to trin, afhængig af hvilken situation tilsagnshaver ønsker at overdrage i. Der er forskellige krav til dig som tilsagnshaver ved de to sagsbehandlingsmodeller.
Du skal være opmærksom på vejledningen under afsnittet; Et-trins sagsbehandling, hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden jordbruger, der lever op til kravene for at være tilsagnshaver, inden overdragelsen har fundet sted.
Du skal være opmærksom på vejledningen under afsnittet; To-trins sagsbehandling, hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden jordbruger, der ikke lever op til kravene for at være tilsagnshaver inden overdragelsen har fundet sted. Det kan for eksempel være i en situation, hvor du ønsker at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse, generationsskifte eller anden omstrukturering f.eks. salg af bedrift.
Et-trins sagsbehandling
Du skal følge denne vejledning, hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden jordbruger, der lever op til kravene for at være tilsagnshaver, inden overdragelsen har fundet sted. Når den overdragende tilsagnshaver og den erhvervende tilsagnshaver begge lever op kravene for at være tilsagnshaver på samme tid, skal Landbrugsstyrelsen godkende overdragelsen i et trin. For at søge om overdragelse af tilsagn skal du indsende en ansøgning om overdragelse via ansøgningsskemaet i Tast selv.
Det er den overdragende tilsagnshaver, der skal ansøge om at overdrage sit tilsagn via Tast selv. For at søge om overdragelse skal tilsagnshaver på Tast selv finde sit senest indsendte ansøgningsskema og rette i dette. Du kan se et skærmklip af ansøgningsskemaet forneden. I ansøgningsskemaet og på Tilskudsguiden kan du hente overdragelsesblanketten, som skal udfyldes og vedhæftes ansøgningen. Du får også besked om din ansøgning om overdragelse via Tast selv.
To-trins sagsbehandling
Du skal følge denne vejledning, hvis du ønsker at overdrage dit tilsagn til en anden jordbruger, der ikke lever op til kravene for at være tilsagnshaver, inden overdragelsen har fundet sted. Når den overdragende tilsagnshaver og erhververen af tilsagnet ikke har teknisk mulighed for at leve op til kravene for at være tilsagnshaver på samme tid, skal Landbrugsstyrelsen godkende overdragelsen i to trin.
To-trins sagsbehandling gælder for overdragelse i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse, generationsskifte eller anden omstrukturering f.eks. salg af bedrift.
For at søge om overdragelse af tilsagn skal du indsende en ansøgning om overdragelse via mail.
Det er den overdragende tilsagnshaver, der skal ansøge om at overdrage sit tilsagn. Ansøgningsprocessen er inddelt i to trin: et før du gennemfører din omstrukturering, og et efter du har gennemført din omstrukturering.
Trin 1:
Du ansøger ved at udfylde overdragelsesskemaet, som du finder på Tilskudsguiden, og sende det til Landbrugsstyrelsen. Skemaet er inddelt i to dele. I trin 1 udfyldes informationen i del 1. Overdragelsesskemaet skal være indsendt til Landbrugsstyrelsen på mailadressen: projekttilskud@lbst.dk senest 60 kalenderdage før den dato, hvor du planlægger at gennemføre omstruktureringen. Skemaet kan også sendes via Digital Post til Landbrugsstyrelsen med angivelse af ”Til projekttilskud@lbst.dk” i emnefeltet.
– Eksempel: En landbruger har i 2023 fået tilsagn om tilskud. Han vil gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelsen den 30. juni 2023 med skattemæssig virkning den 1. januar 2023. Han skal senest sende overdragelsesskema til projekttilskud@lbst.dk eller via Digital post den 2. maj 2023. I skemaet skal han angive, at omstruktureringen finder sted 30. juni 2023.
– Når du ansøger om overdragelse i trin 1, kontrollerer vi, at kravene for at være tilsagnshaver er opfyldt for det overdragende CVR-nummer. Hvis kravene for tilsagnet er opfyldt, giver vi dig besked om, at du kan gennemføre din omstrukturering på den dato, som du har planlagt. Det er vigtigt, at du omstrukturer på den angivne dato. Hvis du ikke kan overholde dette, skal du ansøge om overdragelse igen med den nye dato for omstruktureringen.
– I trin 1 træffer vi en betinget godkendelse af overdragelsen, der betyder, at vi kan godkende overdragelsen endeligt, hvis erhververen af tilsagnet også lever op til kravene for at være tilsagnshaver.
– Hvis du fortryder din ansøgning om overdragelse og ikke ønsker at omstrukturere alligevel, skal du give os besked om dette via mail til projekttilskud@lbst.dk eller via Digital post med angivelse af ”Til projekttilskud@lbst.dk” i emnefeltet.
Trin 2:
– Senest 30 kalenderdage efter omstruktureringen er gennemført, skal du indsende din ansøgning om overdragelse igen. Det gør du ved at sende et nyt udfyldt overdragelsesskema til projekttilskud@lbst.dk. Her er det kun nødvendigt at udfylde informationerne i skemaets del 2. De 30 kalenderdage regnes efter den dato for omstrukturering, som du angav i overdragelsesskemaet i trin 1. Det er vigtigt, at du gennemfører omstruktureringen på den angivne dato.
– Når du ansøger om overdragelse i trin 2, kontrollerer vi, at kravene for at være tilsagnshaver er opfyldt for det erhvervende CVR-nummer. Såfremt vores to kontroller viser, at kravene var opfyldt for først det overdragende og dernæst det erhvervende CVR nummer, kan Landbrugsstyrelsen endeligt godkende overdragelsen og meddele denne afgørelse til den nye tilsagnshaver.
Bemærk ved skattefri virksomhedsomdannelse
De skattemæssige regler sætter krav om, at skattefri virksomhedsomdannelse skal gennemføres senest seks måneder efter statusdagen for sidste årsregnskab, hvilket typisk er 1. januar. Dvs. at omdannelsen senest skal være gennemført inden den 30. juni. Derefter skal ejeren af virksomheden indsende dokumentation for stiftelsen af det nye selskab til Skattestyrelsen. Du kan læse mere om dette på skat.dk.
Hvis du opgiver dit projekt efter, at du har modtaget tilsagn om tilskud, skal du hurtigst muligt oplyse os om det. Det gør du i ansøgningsskemaet i Tast selv på fanen Projektændringer , hvor du kan vælge at frafalde dit projekt. Her bliver du bedt om at oplyse begrundelse for, at du ikke ønsker at anvende tilsagnet. Herefter genfremsender du ansøgningsskemaet.
Hvis du går konkurs, inden tilskuddet er udbetalt, kan kurator på konkursboets vegne vælge at gennemføre projektet. Ønsker konkursboet at gennemføre projektet, skal det leve op til alle tilskudsbetingelserne på normal vis.
Hvis projektet allerede er gennemført, påvirker konkursen ikke tilsagnet under forudsætning af, at konkursen er eneste årsag til produktionsophør. Læs mere i afsnit 8.5 Hvis du går konkurs.
Det er et krav i EU-reglerne3), at du, som modtager af tilskud, skal oplyse offentligheden om projekter, der får tilskud under LDP. Det kalder vi ”skiltning”. Du skal skilte i hele projektperioden.
I det følgende kan du læse mere om de forskellige former for skiltning samt generelle krav til, hvornår og hvordan du skal skilte. Til sidst kan du læse om, hvor du kan finde påkrævede logoer og tekst, dokumentation af korrekt skiltning og nedsættelse af dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt.
Kravene til skiltning ved brug af et fysisk skilt afhænger af tilskuddets størrelse.
Hvis det samlede offentlige tilskud (både EU og national) ikke overstiger 375.000 kr. er du ikke forpligtiget til at skilte ved brug af et fysisk skilt. Vær dog opmærksom på at du uanset tilskuddets størrelse kan være forpligtet til at skilte på erhvervsmæssig hjemmeside. Se mere herom i afsnit 6.9 Krav til skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside .
Ved projekter, hvor det samlede offentlige tilskud overstiger 375.000 kr., skal mindst én plakat (minimumsstørrelse A3) eller et skilt/en plade med information om projektet, hvor Unionens finansielle tilskud fremhæves, opsættes på et sted, der er klart synligt for offentligheden. Ved udendørs placering skal skiltet være vind- og vejrbestandigt. Der skal skiltes i hele projektperioden.
Skiltet skal indeholde følgende elementer:
– EU-logoet i overensstemmelse med de grafiske specifikationer, som står angivet i skilteskabelonen, som findes på lbst.dk/tilskudsguide
– Følgende tekst skal stå på skiltet: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne”
– Information om projektet i form af kortfattet angivelse af projekttitel og projektbeskrivelse, se skilteskabelon.
– Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
– Informationen skal fylde mindst 25 procent af skiltet.
For at gøre det nemmere for dig at leve op til skiltekravene, har Landbrugsstyrelsen udarbejdet en skilteskabelon, som indeholder alle de nødvendige elementer. Du finder skilteskabelonen på Landbrugsstyrelsen hjemmeside, se afsnit 6.10 Hvor finder du logoer og tekst? Hvis du bruger skilteskabelonen, er du sikker på at opfylde formkravene.
En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside med et kommercielt formål – f.eks. salg af kød eller reklame for en gårdbutik i tilknytning til din bedrift. Der er ikke krav om, at du skal have en erhvervsmæssig hjemmeside.
Hvis der er en direkte sammenhæng mellem projektet, der ydes tilskud til, og den eventuelle erhvervsmæssige hjemmeside, er du forpligtet til at skilte på hjemmesiden. Dette er et krav, uanset tilskuddets størrelse. Det er ligeledes et krav, at du skilter i hele projektperioden.
Hvis du har et websted til erhvervsmæssig brug, hvor der er sammenhæng mellem webstedet og projektet, der ydes tilskud til, skal du i projektperioden informere på følgende måde:
– Kort beskrivelse af projektet
– EU-logo (samme EU-logo, som angivet i skilteskabelonen)
– Erklæring om at: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne”.
– Følgende hyperlink til Kommissionens websted for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne skal fremgå: EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development\_da
Du kan finde de påkrævede logoer og tekst samt skilteskabelon på Landbrugsstyrelsens hjemmeside ved at følge linket: https://lbst.dk/tvaergaaende/eu-reformer/landbrugsreformen-2014-2020/landdistriktsprogrammet-2014-2020/krav-til-information-om-tilskud-skiltning/
Når du søger om udbetaling af tilskud, skal du dokumentere, at du har skiltet korrekt. Kravene for de forskellige typer af skiltning fremgår af nedenstående.
Du skal indsende dokumentation af skiltningen ved brug af et fysisk skilt i form af to fotos. Det ene skal vise, hvad der står på skiltet, mens det andet tydeligt skal vise, hvor skiltet er placeret.
Skiltning kan i nogle tilfælde også blive kontrolleret i forbindelse med afsyningen. Hvis kontrolløren f.eks. i forbindelse med afsyningen konstaterer, at der ikke er et offentligt synligt skilt på bedriften, kan du blive anmodet om at fremvise anden form for dokumentation, eksempelvis i form af fotos.
Det kan ske, at de fotos, du har sendt ind, ikke er tilstrækkelig tydelige, eller at de er taget sådan, at vi ikke kan konstatere, om du har skiltet korrekt. Vi anbefaler derfor, at du lader skiltet hænge, indtil du har modtaget slutudbetaling.
Du skal indsende dokumentation af skiltningen på en erhvervsmæssig hjemmeside, enten i form af angivelse af websted eller skærmbilleder heraf.
Ved manglende skiltning kan Landbrugsstyrelsen suspendere tilskuddet, indtil du på Landbrugsstyrelsens anmodning, og inden for en af Landbrugsstyrelsen fastsat frist på op til 3 uger, får rettet op den manglende skiltning.
Hvis du ikke efterkommer anmodningen om at rette den manglende skiltning til inden for fristen, nedsætter Landbrugsstyrelsen udbetalingen med 1 procent af tilskudsbeløbet, dog ikke med mere end 50.000 kr.
Vi trækker beløbet fra dit tilskud, inden vi udbetaler.
Hvornår er der ikke tale om korrekt skiltning?
– Det fysiske skilt ikke er sat op på et tilstrækkeligt synligt sted
– Teksten ikke er læsbar
– EU-logoet mangler
– Skiltet er ikke i mindst A3 format
– Hvis de påkrævede logoer og tekst ikke er på din hjemmeside
Tilsagnet bortfalder, hvis det fastslås at du har indsendt urigtige eller vildledende oplysninger, leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå tilskud, eller ikke har sendt de nødvendige oplysninger som følge af forsømmelse. Derudover kan du udelukkes fra at søge tilskud under samme foranstaltning i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås og i det efterfølgende kalenderår.
Når vi kontrollerer ansøgninger om udbetaling af tilskud, er vi samtidig opmærksomme på, om der er tegn på svindel med EU-midler, eller svig. ’Svig’ er den betegnelse, EU-kommissionen bruger for bevidst misbrug af EU- midler. Mistanke om svig opstår f.eks., hvis vi har modtaget ukorrekte eller falske erklæringer/dokumenter, eller hvis vi konstaterer, at tilskudsmidlerne, eller de investeringer du har fået tilskud til, er anvendt til et andet formål, end midlerne var bevilget til. Omgåelse af betingelserne for tilskud – f.eks. kunstig opdeling af en virksomhed eller bedrift for at få adgang til tilskud – giver os også anledning til at mistænke svig.
Opstår der mistanke om svig med EU-midler, bedrageri eller en anden strafferetlig overtrædelse, vil vi anmelde forholdet til politiet. Hvis anmeldelsen fører til dom, kan der blive tale om bøde eller fængselsstraf.
7. Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud
Dette kapitel indeholder det, du skal vide og gøre, når vi kommer og afsyner dit projekt. Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du vil søge om udbetaling af tilskud.
I figur 7.1. nedenfor kan du se en tidslinje for fasen efter projektet, som viser, hvad der skal ske, når du har afsluttet dit projekt.
FIGUR 7.1. Tidslinje for fasen ”efter projektet”.
Du kan kun anmode om udbetaling af tilskuddet på én gang når du har gennemført dit projekt. Dette kalder vi slutudbetaling.
Landbrugsstyrelsen foretager kontrol på stedet i forbindelse med administration af ordningen. Når vi tager ud på den enkelte virksomhed eller bedrift, skelner vi mellem følgende:
– Afsyning (95 procent af sagerne)
Her bliver projekterne kontrolleret for, om investeringen er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, se mere i afsnit 7.3 Vi afsyner dit projekt inden udbetaling . De sidste 5 procent får i stedet en fysisk kontrol, (også kaldet en 5 procent-kontrol).
– Fysisk kontrol (5 procent af sagerne)
Her kontrollerer vi, at projektet er gennemført efter gældende regler. Kontrollen omfatter de samme ting som afsyningen, samt bilagskontrol, og den indeholder derfor selve afsyningskontrollen.
– Opretholdelseskontrol (1 procent)
Her kontrollerer vi, at investeringen er opretholdt i opretholdelsesperioden.
Også eventuelle andre kriterier og forpligtigelser, som gælder i opretholdelsesperioden, kontrolleres. Se kapitel
8. Under opretholdelse af projektet om opretholdelsesperioden. Ved opretholdelseskontrol bliver en stikprøve af bilag gennemgået, hvilket bl.a. kan være fakturaer og dokumentation for ejerforhold. Opretholdelseskontrollen udføres for 1 procent af alle udbetalte projekter på tværs af landdistriktsprogrammet i indenfor given periode. Læs mere om opretholdelseskontrol i afsnit 8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden.
Inden vi udbetaler tilskud, foretager vi enten en afsyning eller en 5 procent-kontrol (fysisk kontrol).
Alle kontroller er i udgangspunktet varslede og med maksimalt 14 dages varsel. Yderligere information om kontrol kan findes på vores hjemmeside lbst.dk/tvaergaaende/kontrol
I forbindelse med behandling af din ansøgning om udbetaling, vil dit projekt blive afsynet, hvilket betyder, at vi kommer på besøg på stedet, hvor projektet er gennemført. Afsyningen udfører vi for alle projekter, der får tilsagn og gennemføres under ordningen. For 5 procent af projekterne udvides afsyningen, og der gennemføres i stedet en fysisk kontrol.
Vi kan først udbetale tilskud til dig, når vi har afsynet eller kontrolleret dit projekt.
Du skal ikke give os besked om, at projektet er gennemført og klar til at blive afsynet. Denne information får vi, når du sender din ansøgning om udbetaling af tilskuddet.
Afsyningen skal være med til at sikre, at projektet er fuldført i overensstemmelse med tilsagnet. Det vil sige, at det skal være i overensstemmelse med det, som fremgår af dit tilsagn om tilskud (eller senere godkendte ændringer). Teknologierne skal være etableret i det rigtige antal og med alle obligatoriske elementer samt specifikationer i forhold til dit indsatsområde, som beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Teknologien skal være installeret i eller til brug på jordbrugsbedriften og være klar til brug. Dette betyder, at teknologierne skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungere efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse.
Flytbare teknologier må udlånes. Hvis teknologien på grund af udlån i en periode ikke står på din jordbrugsbedrift, skal du kunne dokumentere ejerskabet af teknologien. Teknologien skal nemt kunne flyttes tilbage til din bedrift, så den kan bruges i det projekt, du har fået tilsagn om tilskud til. Dette kan f.eks. være udstyr til indhegning, bugserede, bagmonterede eller selvkørende strømaskiner og foderhække. Teknologierne må udlånes til både økologiske og ikke-økologiske jordbrugsbedrifter. Der er heller ikke andre begrænsinger for, hvem teknologien kan udlånes til.
Forud for udbetaling skal vi sikre, at du har overholdt alle kriterier og forpligtigelser for dit tilsagn. Vi kontrollerer dem på afsyningen. Det kan være følgende:
På afsyningen kontrollerer vi f.eks.:
– At de rette ejerforhold kan dokumenteres. Det CVR-nr., der er givet tilsagn i, skal have økologisk autorisation.
– At investeringen er ny.
– At projektet ikke er påbegyndt, før du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
– At projektet er etableret med alle obligatoriske elementer samt specifikationer og er i overensstemmelse med tilsagnet.
– At skiltekravene er overholdt, såfremt der er behov for at undersøge skiltning nærmere, hvis de indsendte fotos ikke er tilstrækkelig tydelige, eller såfremt vi ikke kan konstatere, at du har skiltet korrekt.
– At projektet er gennemført, inden for det indsatsområde der er givet tilsagn til.
Du skal sikre dig, at du kan dokumentere, at disse kriterier og forpligtigelser er overholdt. Læs mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser .
I forbindelse med specifikationerne er det beskrevet, hvis der til teknologien er tilknyttet et særligt dokumentationskrav til kontrollen. Det vil blive kontrolleret på afsyningen, at teknologien i projektet indeholder de tilhørende obligatoriske elementer.
Du får eksempelvis tilsagn om tilskud til teknologi 1.1 Udstyr til indhegning , hvor de obligatoriske elementer blandt andet udgør en ATV eller tilsvarende 4-hjulet køretøj og et mekanisk eller hydraulisk pælebor. I specifikationerne står det beskrevet, at pæleboret skal kunne påmonteres ATV’en. Kravene til de obligatoriske elementer og specifikationer er dermed ikke overholdt, hvis du investerer i en ATV med en kasse bagpå, hvor du har et elektrisk pælebor liggende, da pæleboret ikke er mekanisk eller hydraulisk eller kan påmonteres ATV’en.
Hvis vi konstaterer mangler, sammenlignet med det du har fået tilsagn om tilskud til, vil det medføre en sanktion i form af nedsættelse af tilskuddet eller bortfald af tilsagnet. Vi foretager en individuel vurdering og sanktionen fast- sættes ud fra, hvor alvorlige, omfattende og varige de mangler er, som vi konstaterer samt, om tilsagnshaver tidligere har haft lignende mangler, som vi har sanktioneret for. Som udgangspunkt vil tilsagnshaver blive hørt i sagen, inden afgørelsen træffes. Se mere i afsnit 7.9 Nedsættelse af tilskud .
Her kan du læse, hvad du skal vide om udbetaling af tilskuddet.
Hvis du har ansøgt, men endnu ikke opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, ved ansøgning om tilsagn om tilskud, skal du inden anmodning om udbetaling af tilskud have opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. På tidspunktet for anmodning om udbetaling skal du have etableret en økologisk produktion, eller en produktion under omlægning til økologisk produktion, inden for det indsatsområde, de er givet tilsagn om tilskud til.
Din anmodning om slutudbetaling af tilskud skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest på projektets slutdato. Som udgangspunkt er projektets slutdato 1. december 2023, da Landbrugsstyrelsen har givet alle projektforlængelse til denne dato.
Hvis vi modtager din ansøgning om slutudbetaling af tilskud efter datoen for projektets afslutning, nedsætter vi tilskuddet med 1 procent pr. kalenderdag til og med den 20. kalenderdag. En forsinkelse på mere end 20 kalen- derdage medfører, at vi nedsætter tilskuddet med 100 procent, og at dit tilsagn bortfalder.
Hvis du vælger at indsende din anmodning om slutudbetaling før datoen, som fremgår af dit tilsagnsbrev, eller i senere godkendte ændringer af projektperioden, erklærer du dermed projektet for afsluttet. Det vil sige, at du ikke vil have mulighed for at udbedre eventuelle fejl eller mangler i dit projekt, hvis disse konstateres på afsyningen, da projektperioden er udløbet ved indsendelse af anmodning om slutudbetaling.
Du skal sende din ansøgning om slutudbetaling af tilskud via Tast selv. Link hertil finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021.
Ansøgningen om udbetaling skal indeholde:
– Udfyldt udbetalingsskema.
– Dokumentation for eventuelt andet offentligt tilskud.
– Nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.
– Dokumentation for korrekt skiltning.
– Eventuelle øvrige bilag, som fremgår af dit tilsagnsbrev.
Når du søger om udbetaling af tilskud, skal du vedlægge dokumentation for andet offentligt tilskud, hvis du har fået tilskud til projektet fra andre offentlige myndigheder.
Du skal også vedlægge eventuelle tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder. Se mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser og afsnit 7.8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.9 Nedsættelse af tilskud .
Hvis der er krav om skiltning for dit projekt, skal du vedlægge dokumentation for, at du har skiltet korrekt. Se afsnit 6.7 Introduktion til skiltning .
Hvis du tidligere har fået tilskud til andre projekter under lignende ordninger, skal du i anmodningen om udbetaling beskrive, hvordan projektet, som du søger om udbetaling til, ikke er sammenfaldende med projekter, der tidligere er udbetalt tilskud til. Disse oplysninger bruger vi til at fastslå, om der kan være tale om dobbeltfinansiering.
Du skal ikke vedlægge udgiftsbilag og dokumentation for betaling, når du søger om udbetaling af tilskud. Det vil dog fortsat være et krav, at du kan fremvise alle bilag for projektet, da de kan blive efterspurgt på afsyning og kontrol.
I forbindelse med udbetalingsanmodningen kontrolleres, om du fortsat overholder 830 timers arbejdskraftbehovet (se afsnit 3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer ). Du har mulighed for at indesende dokumentation herfor, hvis det ikke automatisk kan beregnes, at du opfylder dette krav.
Du skal være opmærksom på, at der er krav om, at du opbevarer regnskabsbilag, bl.a. fakturaer og kvitteringer vedrørende projektet, i mindst 5,5 år regnet fra datoen for slutudbetaling.
Læs mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser og afsnit 7.8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 7.9 Nedsættelse af tilskud .
Hvis du har restancer på vores ordninger, kan det blive modregnet ved udbetaling af dit tilskud under Økologisk investeringsstøtte 2021.
Vi overfører tilskuddet til den NemKonto, som er tilknyttet dit CVR-nummer. Hvis du ikke allerede har en Nem-Konto, skal du henvende dig til dit pengeinstitut.
Vi indberetter det udbetalte tilskud til skattemyndighederne. Med hensyn til afklaring af skattemæssige konsekvenser anbefaler vi, at du selv tager kontakt til SKAT.
Dit tilsagn kan bortfalde helt i en række tilfælde som skitseres nedenfor:
Vi træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis:
– Du som tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Dette gælder også når oplysningerne gives af fuldmagtshaver på vegne af tilsagnshaver.
– Du som tilsagnshaver ikke overholder din oplysningspligt, jf. lov om landdistriktsfonden § 8 (se nedenstående beskrivelse).
– Du - i forbindelse med kontrol - ikke giver de nødvendige oplysninger eller ikke yder den nødvendige bistand, jf. lov om landdistriktsfonden § 9, stk. 2 (se nedenstående beskrivelse).
– Et eller flere kriterier for tilskudsberettigelse ikke er opfyldt. Læs mere i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser .
I tilfælde af tilbagebetalingskrav vil der blive pålagt renter i overensstemmelse med renteloven. I tilfælde af grove misligholdelser kan straf komme på tale, jf. lov om landdistriktsfonden § 12.
Hvis vi forlanger det, skal du – i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt – afgive en erklæring til os om, hvorvidt betingelserne for tilskud er opfyldt.
Desuden skal du – i hele opretsholdelsesperioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt - underrette os, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.
I forbindelse med kontrol, skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os på kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
I forbindelse med kontrol, skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os på kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Vi kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at dit tilsagn helt eller delvist bortfalder, og at du skal tilbagebetale tilskud, hvis der er en forpligtelse, du ikke har opfyldt. Projektet skal dog stadig leve op til formålet med ordningen, da tilsagnet ellers vil bortfalde.
Læs mere om forpligtelser i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser . Har tilsagnshaver ikke overholdt alle sine forpligtelser, foretager vi en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og om der er tale om en gentagelse. Sanktionen fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og de fire parametre (alvor, omfang, varighed og gentagelse) udgør grundstammen i denne vurdering. Der kan også være andre hensyn, som vi tager i betragtning, idet der er tale om en konkret individuel vurdering i den enkelte sag.
Sanktionen udtrykkes i en procentsats af tilskudsgrundlaget.
Alvor: Her vurderer vi, hvor stor en betydning manglen har for projektet samlet set. De forhold, vi lægger vægt på i vurderingen, er, om det faktisk gennemførte projekt opfylder formålet med ordningen, og om projektet er funktionsdygtigt, herunder om det leverer den effekt, som tilsagnet er givet på baggrund af. Jo større betydning manglen har for projektet samlet set, jo højere bliver sanktionen.
Omfang: Her vurderer vi, om manglen vedrører en større eller mindre andel af projektet. Der er en sammenhæng mellem denne vurdering og vurderingen af alvor, idet mangler, som berører hele projektet, ofte har en større indflydelse på projektets funktionsdygtighed, formål og effekt. I vurderingen af omfang indgår også, hvilken økonomisk besparelse der er opnået pga. manglen.
Varighed: Her vurderer vi, om manglen er afhjulpet eller kan afhjælpes med rimelige midler. Vi beder dig ikke om at rette fejlen, men vurderingen indgår i den samlede vurdering ved fastsættelse af sanktionen.
Gentagelse (hyppighed): Om en overtrædelse er en gentagelse afhænger af, om der er fastslået en lignende overtrædelse hos tilsagnshaver i løbet af hele programperioden 2014-2020. Hvis der konstateres gentagelse, betyder det at sanktionsprocenten forhøjes.
Hver mangel som konstateres giver en selvstændig sanktion (sats for nedsættelse), og disse er additive. Det vil sige, at den endelige sanktion opgøres ved at sammenlægge satserne for hver mangel. Som udgangspunkt gælder, at når den samlede sats for nedsættelse overstiger 50 procent nedsættes tilskuddet med 100 procent, og vi træffer afgørelse om bortfald af tilsagnet. Det gør vi, da vi vurderer, at mange mindre mangler tilsammen bliver så alvorlige, at projektet ikke længere lever op til formålet og ikke kan levere den effekt, som var forudsat på tilsagnstidspunktet. Bemærk, at der altid vil være tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.
Hvis du ved gennemførelsen af dit projekt ikke sikrer, at de obligatoriske og evt. valgfrie elementer er nye, vil vi nedsætte tilskudsgrundlaget. Nedsættelsen vil som udgangspunkt være minimum 5 procent. Nedsættelse tager udgangspunkt i en individuel vurdering på baggrund af manglens alvor, omfang, varighed og hyppighed (gentagelse).
I tilsagnet er anført, hvilke teknologier du har fået tilsagn til og hvor mange. Hvis du ikke etablererer alle teknologier eller i det antal enheder, som fremgår af dit tilsagn, og du ikke søger om projektændring, vil vi nedsætte tilskudsgrundlaget. Vi vil nedsætte tilskudsgrundlaget, selvom det realiserede projekt ville være blevet prioriteret til tilsagn, da du ikke har gennemført projektet i overensstemmelse med tilsagnet. Vi vil ved vores vurdering lægge vægt på, om det projekt, som du har søgt om udbetaling til, ville være blevet prioriteret. Det betyder, at vi beregner prioriteringsscoren på baggrund af de etablerede teknologier og antal (det realiserede projekt). Hvis det viser sig, at projektet ikke ville være blevet prioriteret, bortfalder dit tilsagn.
Hvis hele projektet, eller væsentlige dele af projektet, ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, og evt. godkendte ændringer, og nedjusteringen er på mere end 10 procent, træffes der afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud.
Hvis du ikke gennemfører dit projekt med de obligatoriske elementer, som er beskrevet for de enkelte teknologier, kan det medføre, at vi nedsætter dit tilsagnsbeløb helt eller delvist. De obligatoriske elementer skal sikre, at den installerede teknologi kan leve op til formålet som beskrevet i specifikationerne.
Standardomkostningerne for hver enkelt teknologi afspejler de obligatoriske elementer, som hører til teknologien. Hvor meget dit tilskud nedsættes bestemmes ved hjælp af kriterierne: alvor, omfang, varighed og hyppighed (gentagelse). Nedsættelsen foretages ud fra en konkret individuel vurdering. I yderste tilfælde kan nedsættelsen blive 100 procent og dit tilsagn bortfald.
Vi har på forhånd fastsat, hvordan tilskuddet nedsættes ved manglende opfyldelse af nogle forpligtelser. Dette er beskrevet i nedenstående afsnit.
Din anmodning om slutudbetaling af tilskud skal være modtaget hos os senest på projektperiodens slutdato. Hvis vi modtager din anmodning om slutudbetaling af tilskud for sent, nedsætter vi tilskuddet med 1 procent pr. kalenderdag. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 procent nedsættelse af tilskuddet og dit tilsagn bortfalder.
Hvis du ikke skilter korrekt, nedsætter vi dit tilskud med 1 procent af det samlede offentlige tilskud (EU og nationale midler), som vi udbetaler, dog maks. 50.000 kr. Vi trækker beløbet fra dit tilskud, inden vi udbetaler.
Læs mere om, hvordan du skilter korrekt i afsnit 6.7 Introduktion til skiltning .
Vi kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes i opretholdelsesperioden, som regnes fra datoen for slutudbetaling. Du kan læse mere herom i afsnit 8.4 Kontrol i opretholdelsesperioden.
Når projektet er gennemført, skal du angive oplysninger til statistik og afrapportering til EU i din ansøgning om slutudbetaling via Tast selv. Det er en betingelse for slutudbetaling, at vi har modtaget alle oplysninger.
Link til selvbetjeningsløsningen finder du på tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021.
Hvis vi senere konstaterer, at tilskud er udbetalt på uretmæssigt grundlag, kan vi bortfalde tilsagnet og kræve fuld tilbagebetaling eller nedsætte tilskuddet og kræve en del af tilskuddet tilbagebetalt.
8. Under opretholdelse af projektet
Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide og gøre under opretholdelsen af projektet. Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du forpligter dig til ved at søge om tilskud.
I figur 8.1. nedenfor kan du se en tidslinje for fasen efter projektet, som viser, hvad der skal ske, mens du skal opretholde projektet.
FIGUR 8.1. Tidslinje for fasen ”efter projektet”.
Små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal kun opretholde investeringen i 3 år i stedet for 5 år. Vi bruger EU-Kommissionens definition af, hvornår en virksomhed er en SMV4).
En SMV er defineret ved at:
Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.
SMV er yderligere inddelt i underkategorier efter nedenstående figur.
Figur 8.2. Definition af SMV.
Du kan ansøge om at overdrage dit projekt, du har fået udbetalt tilskud til, til en anden virksomhed. Ansøgning om overdragelse af et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelsen kan få retsvirkning. Du kan læse mere om overdragelse af dit projekt i afsnit 6.4 Hvis du vil overdrage dit tilsagn.
I perioden, efter du har afsluttet projektet og fået udbetalt tilskud, kan vi bede om oplysninger om dit projekt. Du skal give de oplysninger, vi beder om, i indtil to år efter at projektet er afsluttet. Dine oplysninger er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, især med hensyn til specifikke mål, opnåede effekter og prioriteter.
På denne kontrol kigger vi på, om du har opretholdt investeringen i opretholdelsesperioden. Det vil sige, at teknologien fortsat er installeret i eller til brug på jordbrugsbedriften og er klar til brug. Dette betyder, at teknologierne skal kunne anvendes, og f.eks. tændes ved at der er sat strøm til, og fungere efter hensigten. Teknologier, der ikke kræver montering, skal ligeledes være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse.
Det er 1 procent af alle gennemførte projekter i Landdistriktsprogrammet, som vi kontrollerer i opretholdelsesperioden.
Eksempel: Hvis vi kommer på 1 procentkontrol
Hvis du f.eks. har fået udbetalt tilskud inden for indsatsområde 2. Kvæg til teknologi 2.2 Selektionsudstyr i tilknytning til malkerobot og
2.7 Robotudmugning , tjekker vi, at du har opfyldt de betingelser for tilsagn, som fremgik af dit tilsagnsbrev, bl.a.:
– At du har økologisk autorisation.
– At du fortsat har dit staldanlæg med malkerobot og har installeret selektionsudstyr og robotudmugning, samt de obligatoriske elementer og specifikationer til teknologierne.
– At du har økologisk kvæg i stalden.
– At du fortsat har et årligt arbejdskraftbehov på minimum 830 timer.
Det er vigtigt, at du opretholder dette i hele opretholdelsesperioden. Konstaterer vi, at en eller flere forpligtelser eller kriterier ikke er opfyldt, træffer vi, ud fra en konkret vurdering, afgørelse om helt eller delvist nedsættelse af tilskuddet eller tilbagebetaling af tilskud.
Ved vurdering af sanktion og tilbagebetalingen af tilskuddet tages der hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse.
Til brug for kontrollen kan vi indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i nødvendigt omfang i overensstemmelse med § 10 i Lov om Landdistriktsfonden.
Du skal yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse. Du skal sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til at besigtige projektet i forbindelse med kontrol.
For at kunne gennemføre kontrollen har vi til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller drives af tilsagnshaver. Dette gælder også adgang til regnskaber, forretningsbøger, fakturaer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, og anden relevant dokumentation.
I forbindelse med kontrol skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Konstaterer vi, i forbindelse med en kontrol, at en eller flere forpligtelser ikke er opfyldt, træffer vi, ud fra en konkret vurdering, afgørelse om helt eller delvist tilbagebetaling af tilskud. Det fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen, hvilke obligatoriske elementer teknologien skal bestå af. På en kontrol skal du kunne dokumentere, at din teknologi indeholder de fastsatte obligatoriske elementer.
Ved vurdering af den sanktion, der skal anvendes i forbindelse med tilbagebetalingen af tilskuddet, tages der hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse (AOVG). Du kan læse mere om AOVG i afsnit 7.9 Nedsættelse af dit tilskud.
Du kan læse mere om kontrol samt vores kodeks for det gode kontrolbesøg på vores hjemmeside lbst.dk/tvaergaaende/kontrol.
Du skal holde din ansøgning om udbetaling af tilskud og den tilhørende dokumentation vedrørende projektet, eksempelvis regnskabsbilag, tilgængelige i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling.
Hvis vi ved en fysisk kontrol konstaterer, at du ikke har gjort det, kan vi kræve tilbagebetaling af tilskuddet.
Du skal opretholde projektet i tre år, hvis du er SMV, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskuddet. Det betyder, at du skal sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for Danmark samt, at projektet ikke udsættes for en væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår, i tre år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud. Det beror på en konkret vurdering, om projektet er blevet udsat for en væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår.
Hvis du ikke er en SMV, er opretholdelsesperioden fem år regnet fra datoen for slutudbetaling. Det gælder desuden, at den produktive aktivitet ikke må flyttes uden for Unionen (EU) i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling. Tilsagnet bortfalder og tilskuddet kræves tilbagebetalt, hvis denne forpligtigelse ikke overholdes.
At produktionsaktiviteten ikke ophører vil bl.a. sige, at der er en igangværende aktivitet på den del af jordbrugsbe- driften, som relaterer sig til projektet herunder, at teknologien skal anvendes inden for det indsatsområde, tilsagnet er givet under. Det betyder, at den teknologi, du har fået tilskud til, fortsat skal være under anvendelse i opret- holdelsesperioden.
Hvis dele af projektet, der er udbetalt tilskud til, går i stykker efter projektperioden, men inden for opretholdelsesperioden, er du som udgangspunkt forpligtet til at erstatte den ødelagte genstand. I enkelte tilfælde, hvor der af en årsag ikke længere er brug for genstanden, vil vi normalt ikke forlange, at genstanden erstattes, men den skal stadig opbevares.
Procentsatser for tilbagebetaling ved manglende opretholdelse, hvis ansøger er en SMV (små og mellemstore virksomheder):
– Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller op til en måned, medfører det at hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
– Hvis projektet er opretholdt i mere end én måned, men mindre end 18 måneder, medfører det, at 80 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
– Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Procentsatser for tilbagebetaling ved manglende opretholdelse, hvis ansøger ikke er en SMV:
– Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller i op til 18 måneder, medfører det, at hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
– Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 80 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
– Hvis projektet er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, medfører det, at 40 procent af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
I tilfælde af tilbagebetalingskrav, vil der blive pålagt renter i overensstemmelse med renteloven. I tilfælde af grove misligholdelser kan straf komme på tale, jf. lov om landdistriktsfonden § 12.
Hvis produktionsaktiviteten ophører i opretholdelsesfasen som følge af konkurs, kræver vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaling under forudsætning af at konkursen er eneste årsag til at projektet ikke kan opretholdes. Hvis der er forhold omkring konkursen, der indikerer, at den er indtrådt som følge af uforsvarlig ledelse af selskabet, vil vi efter en konkret vurdering kunne kræve tilskuddet tilbagebetalt.
Er konkursen indtrådt i projektperioden, men konkursboet på trods af dette har valgt at gennemføre projektet, skal alle kriterier og forpligtigelser fortsat opfyldes, og projektet skal opretholdes efter slutudbetaling i 3 (eller 5) år, se afsnit 6.6 Hvis du går konkurs; kapitel 6. I projektperioden . Kurator kan ansøge om, at tilsagnet overdrages til en anden, som opfylder tilsagnsbetingelserne, se nærmere i afsnit 6.4 Hvis du vil overdrage dit tilsagn . Hvis tilsagnet ikke ønskes overdraget, eller overdragelsen ikke bliver godkendt, er det konkursboet selv, der skal sørge for, at projektet opretholdes. I modsat fald vil tilskuddet blive krævet tilbagebetalt.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Landbrugsstyrelsens kundecenter på telefon 33 95 80 00.
9. Yderligere oplysninger
– Bekendtgørelse nr. 1226 af 9. juni 2021 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter.
– Bemærk henvisning til bekendtgørelse nr. 357 af 30. marts 2023 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter i afsnit 6.4.
– Bekendtgørelse af lov om landdistriktsfonden, nr. 114 af 6. februar 2020.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelses af Rådets forordning (EF) nr.1698/2005.
– Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
– Rådets forordning nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
– Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
– Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Hvis reglerne i bekendtgørelsen ikke overholdes, kan du efter § 12, stk. 1 i Lov om Landdistriktsfonden straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Landbrugsstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer tilsagnshaver i at gennemføre projektet, og dermed ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud.
Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnlig anerkendes i følgende tilfælde:
– Tilsagnshaverens død.
– Tilsagnshaverens uarbejdsdygtighed i længere tid.
– En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører bedriften.
– Ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke.
– En epizooti eller en plantesygdom, der rammer hhv. hele tilsagnshaverens besætning eller en del af denne eller alle tilsagnshaverens afgrøder eller en del af disse.
– Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af bedriften, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indgivelse af ansøgningen.
Vi kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de ovennævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder.
Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, skal dette meddeles Landbrugsstyrelsen skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.
Vi kan i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet bede om yderligere information. Hvis vi ikke modtager det materiale, vi beder om, vil vi træffe afgørelse om, hvorvidt vi kan anerkende af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder på det foreliggende grundlag.
Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer tilsagnshaver i at opfylde sine forpligtelser, og at tilsagnshaver ikke, ved en forholdsmæssig indsats, kunne have sikret sig herimod.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål på tlf. 33 95 80 00 eller projekttilskud@lbst.dk Alle ansøgninger om tilskud, projektændringer og udbetalinger under ordningen Økologisk investeringsstøtte
2021 skal ske via Tast selv. Desuden skal svar på partshøringer ske via selvbetjeningsløsningen. Link hertil finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2021.
Der er særskilte regler for hvad du skal gøre, hvis du vil overdrage dit projekt. Partshøringssvar i forbindelse med overdragelse skal sendes til Landbrugsstyrelsen via mail til projekttilskud@lbst.dk med angivelse af projektets journalnummer, eller via Digital Post til Landbrugsstyrelsen med angivelse af ”Til projekttilskud@lbst.dk” i emnefeltet. Læs mere om overdragelse i afsnit 6.1.
Du skal være opmærksom på, at vores selvbetjeningsløsning kan være lukket på nogle tidspunkter, f.eks. hver nat mellem kl. 24 og 01 samt onsdage mellem kl. 17 og 24, men også på andre tidspunkter. På help.lbst.dk/driftstatus kan du finde mere information om lukninger af selvbetjeningsløsningen. Desuden kan du der se den aktuelle driftsstatus for projekttilskudsordninger. Fra tid til anden opstår der fejl og uhensigtsmæssigheder i vores selvbetjeningsløsning. Du kan sende en fejlmelding via vores hjemmeside help.lbst.dk/driftstatus.
Du kan klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse, hvis du ikke får fuldt ud medhold.
Din klage skal være modtaget senest 4 uger fra den dato, hvor du har modtaget den afgørelse, du klager over.
Din klage skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter du mener, at den påklagede afgørelse er urigtig samt en begrundelse for det.
Med mindre, vi finder grundlag for at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, sender vi klagen sammen med vores kommentarer videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen. Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke indbringes for anden offentlig myndighed.
Du skal sende klagen via klageportalen, som du kan tilgå via borger.dk, virk.dk eller via kpo.naevneneshus.dk. Hvis du ønsker, at din konsulent eller en anden person skal klage på dine vegne, er der også mulighed for det.
Du kan ansøge Miljø- og Fødevareklagenævnet om fritagelse fra at bruge klageportalen. Du kan læse nærmere om betingelserne for at blive fritaget på klagenævnets hjemmeside. Gå til klagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal anvende klageportalen, kan du læse mere i vejledningen til klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside eller henvende dig til Miljø- og Fødevareklagenævnet på klageportalen@naevneneshus.dk.
Du kan finde vejledning til klageportalen på www.naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
– Sagsbehandling, herunder din ansøgning om tilskud samt anmodning om udbetaling af tilskud.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
– Databeskyttelsesforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, herunder navnlig artikel 6, stk. 1, litra c og e og artikel 10,
– Lov om Landdistriktsfonden nr. 114 af 6. februar 2020 samt de i henhold til loven udstedte bekendtgørelser,
– Europa- Parlamentets og Rådets forordning 1303/2013 af 17. december 2013om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav og Fiskerifond m.v.
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik med tilhørende supplerende gennemførelsesforordninger
– Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser nr. 1273 af 27. november 2017,
– Bekendtgørelse af forvaltningsloven nr. 433 af 22. april 2014 §§ 28 - 32
– Miljøoplysningsloven
– Offentlighedsloven: Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen nr. 145 af 24. februar 2020
De oplysninger, som du har afgivet, da du udfyldte din ansøgning og evt. Fællesskemaet, vil blive brugt til at behandle din sag hos Landbrugsstyrelsen.
Det drejer sig derfor primært om almindelige personoplysninger som kan inddeles i følgende kategorier:
– Navn
– CVR-nummer
– Adresse
– Regnskabsbilag
– Andre personoplysninger, som du selv har indsendt
Afhængig af den konkrete sag, kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt. tredjepart.
Landbrugsstyrelsen er tillige pålagt at udføre administrativ kontrol af de indkomne ansøgninger, betalingsanmodninger m.v., herunder at sikre at de forpligtelser, der er pålagt en ansøger i henhold til reglerne bliver overholdt, og at der ikke sker misbrug af EU- og nationale midler.
Til brug for behandlingen af din sag samt udøvelsen af den administrative kontrol kan Landbrugsstyrelsen, såfremt det er relevant, videregive og/eller indsamle dine personoplysninger blandt følgende tredjeparter:
– CVR- og/eller CHR-registret,
– Offentlige myndigheder herunder ministerier, styrelser og kommuner,
– EU-Kommissionen,
– Revisionsmyndigheder,
– Relevante private aktører, som du har et kontraktmæssigt eller andet juridisk forhold til, herunder leverandører, finansieringsselskaber eller fonde.
Landbrugsstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om udbetalt EU og nationalt tilskud herunder navn eller evt. firmanavn og adresse, tilskudsordning samt det udbetalte tilskudsbeløb.
Dette følger af artikel 111 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013.
For at bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, vil der i nogle sager forekomme automatiserede afgørelser. Det vil sige, at din ansøgning behandles automatisk i vores IT-system, uden at vores sagsbehandlere ser hele din ansøgning. IT-systemet vil på baggrund af de faktuelle oplysninger foretage en matematisk/statistisk beregning af om betingelserne for tilskud er opfyldte.
Der vil primært kun blive anvendt automatiserede afgørelser i sager, hvor der bliver givet fuldt medhold eller hvor IT-systemet er i stand til at foretage en strømlinet matematisk beregning af prioriteringskriterierne. Sager, som IT- systemet ikke kan håndtere, vil blive udtaget til manuel sagsbehandling.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig:
– Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
– Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
– Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
– I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
– Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
– Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Landbrugsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger:
– EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid, f.eks. 10 år i henhold til art. 69, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008
– EU-forældelsesregler
– Nationale forældelsesregler
Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig, og du kan kontakte Landbrugsstyrelsen, hvis du har brug for yderligere op- lysninger om databehandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores data- beskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
E-mail: DPO@lbst.dk eller på telefon: 33 95 80 00.
10. Ordliste
Bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1226 af 9. juni 2021 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter ligger på Retsinformation.dk.
Betingelserne for tilskud
Kriterierne for tilskudsberettigelse udgør betingelserne for tilskud. Du kan læse om kriterierne i afsnit 4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser .
Indsatsområde
Der er i alt seks indsatsområder. 1. Svin, 2. Kvæg, 3. Frugt, bær og grønt, 4. Planteavl, 5. Æg og fjerkræ og 6. Får og geder. I bekendtgørelsens bilag 4 er der en oversigt over de afgrødekoder og husdyrkategorier, registeret i CHR, som Landbrugsstyrelsen har kædet sammen med det enkelte indsatsområde.
Obligatoriske elementer
Projektet skal gennemføres med en række obligatoriske elementer, og specifikationer, som skal sikre at teknologien lever op til formålet med ordningen om at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene.
Det kontrolleres på afsyningen af projektet, om alle obligatoriske elementer er til stede i projektet. De obligatoriske elementer for teknologien, og eventuelle valgfrie elementer, samt specifikationer er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Omkostningseffektivitet
Beregning af hvor meget effekt pr. tilskudsgrundlag den ansøgte teknologi giver. Hvert projekt får en beregnet omkostningseffektivitet. I beregningen af det ansøgte projekts omkostningseffektivitet indgår summen af standardeffekt samt standardomkostningerne for teknologierne (det ansøgte beløb). Se også bekendtgørelsens bilag 3.
Opretholdelsesperiode
Den periode efter slutudbetaling, hvor projektet skal opretholdes. Opretholdelsesperioden kan være 3 eller 5 år, se kapitel 8. Under opretholdelse af projektet .
Primær jordbrugsbedrift
Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Uni- ons Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg, er omfattet af definitionen. Bedriften omfatter de aktiver, der er tilknyttet til det CVR-nummer ansøger søger i.
Det er den bedrift, der er registreret under det CVR-nummer, som har søgt om og/eller fået tilsagn om tilskud inden for et af de seks indsatsområder.
Primære jordbrugsprodukter
Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Prioteringsscore
Ved prioriteringen af ansøgninger anvendes projekternes omkostningseffektivitet, som er projektets prioriterings- score. Projekter med den højeste prioriteringsscore på baggrund af omkostningseffektivitet får første prioritet.
Programområdet
Det geografiske område ordningen omfatter, dvs. Danmark.
Projekt
Det, der er ansøgt om under et indsatsområde, udgør ét projekt. Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde.
Projektperiode
Projektperioden begynder den dag, du har sendt ansøgning om tilsagn om tilskud til Landbrugsstyrelsen. Den varer normalt i 1 år, men Landbrugsstyrelsen har givet automatisk projektforlængelse til alle projekter til 1. december 2023. Se kapitel 5. Hvis du får tilsagn og kapitel 6. I projektperioden.
Selvbetjeningsløsning
Den til enhver tid gældende IT løsning, der er tilgængelig på Landbrugsstyrelsens hjemmeside bl.a. til indsendelse af ansøgning om tilsagn og anmodning om udbetaling. Denne løsning har tidligere været omtalt Tast selv- service. Den nye formulering er valgt, for ikke at udelukke en anden navngivning af kommende IT løsninger, og har ikke en praktisk betydning for ansøgere.
SMV
Mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124 af 20. maj 2003, s. 36).
Specifikationer
Specifikationer er rammer, der gælder for anvendelse af og eventuelle krav til hver teknologi for at sikre, at teknologien lever op til formålet med ordningen om at bidrage til produktivitetsforbedring i de forskellige produktionsgrene. Hvis disse specifikationer ikke overholdes, kan det betyde, at din investering ikke er tilskudsberettiget, og du derfor ikke kan få tilskud udbetalt. Læs mere om specifikationer i 3.6.2 Specifikationer. Specifikationerne til hver enkelt teknologi fremgår af teknologilisten i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Standardeffekt
En økonomisk effekt pr. enhed som er fastsat for hver enkelt teknologi. Standardeffekterne i bilag 1 til bekendtgørelsen er beregnet ved en kombination af hver enkelt teknologis levetid og produktivitetsforbedring samt teknologiens standardomkostning. Standardeffekten indgår i beregningen af omkostningseffektiviteten sammen med teknologiens standardomkostning.
Standardomkostning
En standardomkostning er en fast, foruddefineret enhedspris, på en konkret investering. Se afsnit 3.8 Generelt om standardomkostninger.
Tilsagnshaver
En tilsagnshaver er den fysiske og/eller juridiske person, der søger om tilsagn om tilskud, modtager tilsagnet, er ansvarlig for, at projektet gennemføres, afholder udgifterne i projektet, søger om udbetaling af tilskud, modtager tilskuddet og opretholder investeringen.
Valgfrie elementer (optioner)
En option er et valgfrit element, som kan indgå som en del af en teknologi. Du kan se, hvilke teknologier, der har valgfrie elementer i bilag 1 til bekendtgørelsen. Læs mere i afsnit 3.7.1 Valgfrie elementer (optioner).
Væksthusproduktion
Produktioner som udelukkende foregår i væksthuse og dyrkningstuneller, som ikke har arealer i fællesskemaet. Væksthuset eller dyrkningstunellen skal anvendes til produktion af primære jordbrugsprodukter.
Officielle noter
Ved en primær jordbrugsbedrift forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.
Reglerne om nedsættelse efter kriterierne alvor, omfang, varighed og gentagelse fremgår af artikel 35 i Kommissionens dele- gerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Reglerne om skiltningsforpligtelser under Landdistriktsprogrammet fremgår af kommissionens gennemførelsesforordning 808/2014 af 27. juli 2014, artikel 13 og bilag III som ændret ved kommissionens gennemførelsesforordning 2016/669 af 28. april 2016.
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-tidende 2003, nr. L 124 af 20. maj 2003, s. 36)