I henhold til værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, påser Finanstilsynet, at børsnoterede virksomheder1) overholder lovgivningens regler om finansiel information i års- og delårsrapporter. Hvis Finanstilsynet konstaterer fejl eller mangler i års- eller delårsrapporten, der har betydning for investorernes beslutningstagen, træffer Finanstilsynet beslutning om en passende reaktion overfor virksomheden i forhold til overtrædelsen. Ved sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Denne vejledning retter sig både mod de ikke-finansielle og de finansielle børsnoterede virksomheder, der er blevet påbudt at rette de konstaterede fejl. Vejledningen indeholder Finanstilsynets hhv. Erhvervsstyrelsens (fremover benævnt den relevante myndighed) opfattelse af, hvorledes virksomheden bør forholde sig til den relevante myndigheds reaktion og det gældende lovgrundlag herfor. Det skal derfor præciseres, at der ikke med vejledningen introduceres nye regler på området. Vejledningen kan anvendes som opslagsværk, således at den børsnoterede virksomhed, der har fået et påbud om en given reaktion, kan slå op i indholdsfortegnelsen og læse det/de relevante afsnit.
Vejledningen er opdateret pr. 5. maj 2014. Den opdaterede vejledning erstatter den tidligere vejledning nr. 41 af 25. maj 2011 om vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter.
Den relevante myndighed kan efter den nuværende praksis træffe en afgørelse, der for så vidt angår ændring af forhold i allerede offentliggjorte års- og delårsrapporter indeholder en af følgende reaktionstyper:
virksomheden påbydes at udarbejde en ny års– eller delårsrapport eller
virksomheden påbydes at offentliggøre supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort års- eller delårsrapport
I situationer, hvor aflæggelsen af en ny års- eller delårsrapport er umiddelbart forestående, kan den relevante myndighed desuden – som en praktisk erstatning for en af ovenstående reaktioner – påbyde virksomheden at rette fejl eller mangler ved udarbejdelse af den kommende års- eller delårsrapport.
Herudover kan den relevante myndighed påtale fejl. Denne reaktion anvendes, hvor der er tale om forhold, hvor virksomheden, inden afgørelsen er truffet, frivilligt har offentliggjort ny års- eller delårsrapport eller korrigerende/supplerende information om forholdet. Reaktionen kan også anvendes, hvor der er tale om forhold, der ikke vil kunne bestå fremover, og hvor påbud derfor ikke vil være relevant, f.eks. hvor regelgrundlaget er ændret, således at virksomhedens praksis efterfølgende er blevet lovliggjort.
I de tilfælde, hvor der i kontrollen er konstateret fravigelser fra regnskabsreglerne, men fravigelserne hver for sig og samlet set er af en sådan uvæsentlig karakter, at de ikke i den pågældende regnskabsperiode kan betragtes som fejl (men derimod som lovlige fravigelser), vil den relevante myndighed normalt reagere over for virksomheden ved at give denne oplysning/vejledning om de konstaterede fravigelser2). Dette vil dog ikke være tilfældet, f.eks. hvor der er tale om bagatelagtige fravigelser. Vejledningen vil indeholde en beskrivelse af de fravigelser, der er konstateret, samtidigt med at virksomheden gøres opmærksom på, at den skal foretage en væsentlighedsvurdering af fravigelserne ved fremtidige regnskabsaflæggelser, hvis fravigelserne ikke korrigeres. Baggrunden herfor er, at sådanne fravigelser kan udvikle sig til fejl, eksempelvis, fordi fravigelsen er blevet større, har ændret karakter, bibeholdes med henblik på at opnå en bestemt præsentation af virksomhedens økonomiske situation, resultat eller betalingsstrømme, eller hvis der samtidigt er andre fravigelser, og fravigelserne samlet udgør en fejl. Der kan dog være tilfælde, hvor der er tale om en fravigelse fra formelle krav, der ikke vurderes at kunne have betydning for investorernes økonomisk beslutningstagen, men hvor den relevante myndighed ikke finder det hensigtsmæssigt, at virksomheden fremadrettet kan fortsætte med at fravige oplysningskravet. I disse tilfælde vil den relevante myndighed give virksomheden et påbud om i forbindelse med udarbejdelse af kommende års- eller delårsrapporter, at overholde det pågældende oplysningskrav.
Da påtaler og vejledning om lovlige fravigelser, herunder påbud om fremover at overholde reglerne, ikke medfører noget påbud om at offentliggøre yderligere information til allerede offentliggjorte års- og delårsrapporter eller rette fejl i kommende års- eller delårsrapporter, er disse reaktioner ikke beskrevet yderligere i vejledningen.
Det er hensynet til investorerne, der afgør karakteren af den relevante myndigheds reaktion over for virksomheden. Udgangspunktet er, at investorerne skal have et korrekt beslutningsgrundlag. Er der tale om fejl, vil den relevante myndighed derfor af hensyn til investorerne påbyde virksomheden straks at offentliggøre supplerende/korrigerende information eller evt. en helt ny års- eller delårsrapport.
Den relevante myndighed er i kontrollen underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet, således at der altid skal vælges den reaktion, som er mindst indgribende over for virksomheden, og som samtidig sikrer hensynet til investorerne samt andre regnskabsbrugere.
Den relevante myndigheds afgørelse vil altid indeholde en stillingtagen til, hvilke års- eller delårsrapporter, der skal rettes. Virksomheden vil derfor som udgangspunkt ikke skulle rette i offentliggjorte års- eller delårsrapporter eller offentliggøre supplerende/korrigerende information til disse, medmindre det direkte fremgår af den relevante myndigheds afgørelse.
Den relevante myndigheds afgørelse vil endvidere indeholde en beskrivelse af, hvad, herunder hvilke oplysninger/ informationer, der skal offentliggøres, og eventuelt hvornår og hvordan dette skal ske.
I øvrigt har virksomhedens ledelse altid en selvstændig oplysningspligt i henhold til værdipapirhandelslovens § 27. En udsteder skal i henhold til værdipapirhandelslovens § 27, stk. 1, hurtigst muligt offentliggøre intern viden, jf. værdipapirhandelslovens § 34, stk. 2, såfremt denne viden direkte vedrører udstederens virksomhed. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger, eller den pågældende begivenhed er indtrådt, selv om forholdet eller begivenheden endnu ikke er formaliseret. Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt, og gennem den samme kanal som blev anvendt ved offentliggørelsen af den oprindelige information. Det betyder, at såfremt virksomhedens ledelse i forbindelse med den relevante myndigheds gennemførelse af regnskabskontrollen bliver opmærksom på betydelige ændringer i allerede offentliggjort information, skal dette ligeledes oplyses.
Virksomheden kan altid vælge at offentliggøre mere information, end den relevante myndighed påbyder den. Den ekstra information skal dog altid opfylde de almindelige kvalitetskrav i regnskabsreguleringen.
Flere steder i vejledningen anføres det, hvad virksomhederne ”bør” gøre. Dette er udtryk for, hvad der i mange tilfælde kan opfattes som god skik. Begrebet ”bør” har dog alene relevans, hvis den relevante myndighed ikke i det konkrete tilfælde har besluttet, at virksomheden ”skal” offentliggøre bestemt information m.v.
Vejledningen tager udgangspunkt i den relevante myndigheds reaktioner ved kontrol af årsrapporter. Reglerne finder imidlertid også anvendelse på fejl i delårsrapporter. Vejledningen afsluttes derfor med et kort afsnit, der specifikt omhandler reglerne for delårsrapporter.
Vejledningens anvisninger på, hvordan fejl rettes, kan også anvendes af virksomheder, som selv har konstateret, at den tidligere offentliggjorte regnskabsinformation var fejlbehæftet, og som ønsker at rette op på dette forhold. Det skal dog bemærkes, at Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kun i særlige tilfælde kan tillade, at en virksomhed får offentliggjort en ny årsrapport, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 13. Der er ingen begrænsninger i mulighederne for at offentliggøre supplerende/korrigerende information.
Siden 1. januar 20053) har de børsnoterede virksomheder skullet aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). De børsnoterede virksomheder kan derimod vælge, om de vil aflægge årsregnskabet (modervirksomhedens regnskab) efter IFRS eller de danske regnskabsregler.
Ikke-finansielle børsnoterede virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab, skal følge IFRS i årsregnskabet4). Finansielle virksomheder skal derimod følge de danske regler i modervirksomhedens regnskab.
De danske regnskabsregler for de ikke-finansielle virksomheder findes i årsregnskabsloven med tilhørende bekendtgørelser. For de finansielle virksomheder findes bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v. med tilhørende bekendtgørelser.
Den i denne vejledning nævnte kontrol af de børsnoterede virksomheder omfatter års- og delårsrapporter, uanset om de er aflagt efter IFRS eller de danske regler. Vejledningen beskriver således konsekvenserne af et påbud fra den relevante myndighed vedrørende en fravigelse af såvel IFRS som de danske regnskabsregler. Herudover indeholder vejledningen en omtale af de selskabsretlige konsekvenser af et påbud fra den relevante myndighed.
Ifølge årsregnskabslovens § 8, § 184 i lov om finansiel virksomhed og § 83 i lov om investeringsforeninger mv. er det ledelsen, der udarbejder virksomhedens årsrapport. Det er således ledelsen, der har ansvaret for, at årsrapporten opfylder lovgivningens krav.
Dette afsnit fokuserer alene på de selskabsretlige konsekvenser for aktieselskaber, idet de udgør langt hovedparten af de børsnoterede virksomheder.
Årsrapporten skal ifølge selskabsloven forelægges og godkendes på selskabets ordinære generalforsamling. Herefter er selskabets ledelse ansvarlig for, at årsrapporten indsendes til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen For finansielle selskaber gælder, at årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet videresender det ene af disse eksemplarer til Erhvervsstyrelsen, som offentliggør årsrapporten.
Hvis selskabet påbydes at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den allerede offentliggjorte årsrapport, betyder det, at der skal offentliggøres yderligere oplysninger, typisk i form af en selskabsmeddelelse. Den supplerende/korrigerende information bør offentliggøres sammen med den tidligere offentliggjorte årsrapport alle de steder, hvor årsrapporten i øvrigt er gjort tilgængelig, herunder på selskabets hjemmeside m.v.
Den supplerende/korrigerende information er ikke en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men et tillæg hertil. Om informationen betragtes som en integreret del af en allerede offentliggjort årsrapport eller ej har betydning for, hvilke oplysninger, der skal gives i den efterfølgende årsrapport. Selskabet skal således i overensstemmelse med reglerne i IAS 8/de danske regnskabsregler, rette fejlene (med tilbagevirkende kraft, hvis relevant) i den næstkommende årsrapport. Herved vil forholdet altid blive oplyst til og behandlet på en generalforsamling.
Da den supplerende/korrigerende information ikke er en integreret del af årsrapporten, er der ikke i selskabsloven et krav om, at generalforsamlingen skal indkaldes med henblik på at godkende tillægget til årsrapporten. Selskabets bestyrelse5) har imidlertid pligt til at vurdere, om den supplerende/korrigerende information er af en sådan karakter, at den bør forelægges generalforsamlingen. I bestyrelsens vurdering skal indgå, hvilken supplerende/korrigerende information, som selskabet er blevet påbudt at offentliggøre, samt hvilken betydning den supplerende/korrigerende information vil kunne have for generalforsamlingens samlede vurdering af årsrapporten.
Hvis den relevante myndighed træffer en afgørelse, der påbyder selskabet at udarbejde en ny årsrapport, erstattes den tidligere offentliggjorte årsrapport af den ny årsrapport.
Den tidligere offentliggjorte 1. udgave af årsrapporten anses dermed for omgjort. Det betyder selskabsretligt, at aktionærerne skal indkaldes til en ny generalforsamling med henblik på at godkende den nye årsrapport6).
Den nye årsrapport skal offentliggøres på samme måde og de samme steder, som den tidligere offentliggjorte årsrapport.
Den relevante myndigheds påbud om offentliggørelse af en ny årsrapport, der eventuelt fører til en ændring af resultatet og egenkapitalen eller vurderingen af den finansielle situation, har normalt ingen konsekvenser for en eventuel tidligere udlodning, der er foretaget på den ordinære generalforsamling på grundlag af den oprindeligt vedtagne årsrapport. Dette følger af selskabslovens almindelige regler, hvorefter et udbetalt udbytte kun skal tilbagebetales, såfremt udbetalingen er sket i strid med loven, og aktionæren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Selskabets ledelse skal dog til enhver tid iagttage selskabslovens krav om forsvarligt kapitalberedskab, hvorefter bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Hvis den relevante myndigheds afgørelse viser, at selskabet har en dårligere finansiel stilling end tidligere antaget, bør bestyrelsen derfor vurdere, om der er behov for en styrkelse af kapitalberedskabet. Dette gælder også, hvis den relevante myndigheds afgørelse afdækker nye risici m.v., som ikke skal indregnes i balancen.
Såfremt selskabets bestyrelse på baggrund af den ny årsrapport beslutter, at der ud over udlodningen på den ordinære generalforsamling, skal ske udlodning af yderligere udbytte, vil dette skulle ske i overensstemmelse med selskabslovens regler om ekstraordinært udbytte.
De regnskabsretlige konsekvenser af den relevante myndigheds påbud afhænger af reaktionstypen og det anvendte regelsæt.
Kontrollen kan resultere i, at der konstateres fejl i årsrapporten. Fejl kan f.eks. bestå i, at anvendt regnskabspraksis er i strid med reglerne, at der er sket forkert anvendelse af den angivne regnskabspraksis, at der er anvendt fejlskøn, at der er regnefejl, eller at der i øvrigt mangler oplysninger.
Fejl i årsrapporten kan medføre, at den relevante myndighed påbyder virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information eller påbyder virksomheden at udarbejde og offentliggøre en ny årsrapport, jf. ovenfor.
Virksomheden vil altid blive påbudt at ændre eller supplere allerede offentliggjort finansiel information, hvis der er tale om væsentlige overtrædelser af regnskabsreglerne. Kun uvæsentlige, og dermed lovlige fravigelser, vil ikke medføre et påbud om snarest at give ny information til markedet.
Vejledningen forudsætter, at ledelsen er enig i den relevante myndigheds afgørelse. Ledelsen har dog altid, såfremt den er uenig i den af den relevante myndighed trufne afgørelse, mulighed for at oplyse om denne uenighed i årsrapporten eller den supplerende/korrigerede information, således at det står klart, at korrektionen er sket på foranledning af den relevante myndighed7).
Det bør generelt oplyses, at offentliggørelse af en ny årsrapport eller af supplerende/korrigerende information er sket som følge af påbud fra den relevante myndighed, uafhængigt af, om ledelsen er enig i den relevante myndigheds afgørelse eller ej.
Hvis virksomheden påbydes at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den allerede offentliggjorte årsrapport, betyder det, at der i tillæg til den allerede offentliggjorte og godkendte årsrapport skal offentliggøres yderligere information.
Virksomheden vil få et påbud om afgivelse af supplerende/korrigerende information, når offentliggørelse af supplerende/korrigerende information er tilstrækkelig til at give investorerne og øvrige regnskabsbrugere det rette grundlag at træffe beslutninger ud fra. Det kan f.eks. være i de tilfælde hvor virksomhedens indregning eller måling af en eller flere regnskabsposter ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne. Der kan også være tale om manglende opfyldelse af oplysningskrav.
Da den tidligere finansielle information ikke er aflagt i overensstemmelse med reglerne, og der derfor er tale om en fejl, vil det ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden retter fejlen fremadrettet. En fremadrettet rettelse, som først afspejles i f.eks. næste årsrapport, vil ikke hjælpe investorer, som handler her og nu. Investorerne og øvrige regnskabsbrugere har derfor brug for supplerende/korrigerende information hurtigst muligt.
Hvis virksomheden er blevet påbudt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til en årsrapport, indebærer dette, at virksomhedens ledelse skal afgive en ledelsespåtegning, som omfatter den supplerende/korrigerende information. I ledelsespåtegningen bør ledelsen give udtryk for, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med den relevante myndigheds påbud. I tilknytning hertil kan ledelsen give udtryk for en eventuel uenighed med den relevante myndigheds påbud.
Den supplerende/korrigerende information skal revideres af virksomhedens revisor, og revisors erklæring skal alene omfatte den supplerende/korrigerende information. Den supplerende/korrigerende information betragtes ikke som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et tillæg hertil. Tillægget skal kunne anvendes af investorerne og øvrige regnskabsbrugere på lige linje med årsrapporten. Derfor er det væsentligt, at kvaliteten er på samme niveau som information i en revideret årsrapport. Det er på denne baggrund, at den supplerende/korrigerende information skal forsynes med en erklæring fra revisor.
Revisor skal i sin erklæring erklære, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med den relevante myndigheds påbud. Hvis dette ikke er tilfældet, skal revisor tage forbehold i sin erklæring i overensstemmelse med de gældende regler for dette i erklæringsbekendtgørelsen.
Da den supplerende/korrigerende information er et tillæg til årsrapporten, hvor revisionspåtegningen er afgivet med høj grad af sikkerhed, skal revisors erklæring vedrørende den supplerende/korrigerede information ligeledes afgives med høj grad af sikkerhed. Hvis fejlen vedrører informationer i ledelsesberetningen m.v., vil revisor dog alene skulle udføre de handlinger, som normalt skal udføres ved gennemgangen af ledelsesberetningen.
Hvis der efter offentliggørelsen af årsrapporten er indtrådt væsentlige begivenheder, vil virksomheden i henhold til oplysningspligten i værdipapirhandelslovens § 27 allerede have haft pligt til at offentliggøre sådanne begivenheder.
Virksomheden skal samtidig rette fejlen (med tilbagevirkende kraft, hvis relevant) i de kommende årsrapporter8). Herved vil de konstaterede fejl eller mangler altid blive oplyst til og behandlet på en generalforsamling.
Virksomheden bør omtale forholdet i den førstkommende årsrapport, således at regnskabsbrugerne er opmærksomme på, at der er offentliggjort supplerende/korrigerende information til den seneste årsrapport. Omtalen bør beskrive baggrunden for den supplerende/korrigerende information og den regnskabsmæssige virkning af fejlen eller manglen.
Den supplerende/korrigerende information skal offentliggøres på samme måde som andre selskabsmeddelelser. For ikke-finansielle virksomheder skal den supplerende/korrigerende information desuden indsendes til Erhvervsstyrelsen I praksis offentliggør Erhvervsstyrelsen den supplerende/korrigerende information i forlængelse af den oprindelige offentliggjorte årsrapport. For finansielle virksomheder gælder, at den supplerende/korrigerende information desuden skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet videresender det ene af disse eksemplarer til Erhvervsstyrelsen, som offentliggør den supplerende/korrigerende information.
Påbud om offentliggørelse af en ny årsrapport vil alene forekomme, hvor fejlene er så omfattende, at det er nødvendigt at offentliggøre en helt ny årsrapport for at sikre, at investorerne og øvrige regnskabsbrugere har det rette grundlag at træffe deres beslutninger på. Dette vil som hovedregel alene ske, hvor:
– fejlene påvirker det retvisende billede af årsrapporten som helhed eller
– rettelse af fejlene vil have betydning for så mange regnskabsposter og/eller noter, at offentliggørelse af supplerende/korrigerende information ikke vil kunne give regnskabsbrugerne et klart og overskueligt billede af forholdets indvirkning på årsrapporten
Hvis virksomheden påbydes at udarbejde og offentliggøre en ny årsrapport, erstatter9) den nye årsrapport den oprindelige. Den ny årsrapport skal derfor offentliggøres de samme steder som den oprindelige årsrapport. For ikke-finansielle virksomheder skal den nye årsrapport desuden indsendes til Erhvervsstyrelsen. For finansielle virksomheder gælder, at den nye årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet videresender det ene af disse eksemplarer til Erhvervsstyrelsen, som offentliggør den nye årsrapport.
Offentliggørelse af en ny årsrapport indebærer blandt andet krav om, at dansk regnskabslovgivnings og revisorlovgivnings – herunder erklæringsbekendtgørelsen – almindelige regler skal følges, således at den nye årsrapport skal forsynes med en ledelsespåtegning og en revisionspåtegning.
Da der er tale om en ny årsrapport, vil ledelsen og revisor skulle tage højde for eventuelle begivenheder efter balancedagen, også begivenheder, der er indtruffet mellem offentliggørelse af den årsrapport, som den relevante myndighed har givet påbud om at ændre, og den nye årsrapport, der offentliggøres som følge af påbuddet fra den relevante myndighed. I praksis vil det derfor normalt alene være ændringerne samt visse andre forhold, som f.eks. begivenheder efter balancedagen, der reelt skal revideres på ny.
Der bør i ledelsesberetningen til den nye årsrapport oplyses om, at der eksisterer 2 udgaver af årsrapporten, og at den tidligere årsrapport var behæftet med fejl og derfor ikke kan anvendes. Samtidig bør der af hensyn til investorerne og øvrige regnskabsbrugere redegøres for indholdet af ændringen. Hvis ledelsen er uenig i den relevante myndigheds afgørelse, kan dette anføres og begrundes.
Det bemærkes, at kravene til ledelsesberetningen gælder for alle børsnoterede virksomheder, uanset om disse aflægger årsrapport efter IFRS eller det danske regelsæt10).
Udover karakteren af den relevante myndigheds påbud afhænger konsekvensen af, hvilket regelsæt regnskabet er aflagt efter.
I det følgende beskrives konsekvenserne for hvert af de tre lovgrundlag: IFRS, årsregnskabsloven og lov om finansiel virksomhed. Konsekvensen for lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger er ikke særskilt beskrevet, idet konsekvenserne svarer til lov om finansiel virksomhed.
Hvis den relevante myndighed påbyder virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport eller at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal de forhold, som virksomheden har fået påbud om at korrigere, rettes i henholdsvis den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information. I den forbindelse skal IAS 8, der ikke direkte omfatter supplerende korrigerende information, anvendes analogt.
Såfremt fejlen er væsentlig og vedrører tidligere år, fremgår det af IAS 8, afsnit 42, at fejlen skal rettes tilbage i tid. De fejl, den relevante myndighed kræver rettet, vil altid skulle betragtes som væsentlige.
Ved korrektion med tilbagevirkende kraft rettes fejlen ved, at:
tilpasse sammenligningstal for det eller de præsenterede tidligere regnskabsår, hvor fejlen forekommer eller
tilpasse primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første præsenterede tidligere regnskabsår, hvis fejlen er opstået før det første præsenterede regnskabsår.
Ved korrektion af væsentlige fejl vedrørende tidligere regnskabsår skal virksomheden give følgende oplysninger i henholdsvis den nye årsrapport eller den supplerende/korrigerende information, jf. IAS 8, afsnit 49:
| (a) | arten af fejl vedrørende tidligere regnskabsår, | |
|---|---|---|
| (b) | for hvert af de præsenterede tidligere regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, den beløbsmæssige størrelse af korrektionen: | |
| i. | for hver af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen, og | |
| ii. | for indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 33 finder anvendelse på virksomheden, | |
| (c) | den beløbsmæssige størrelse af korrektionen ved begyndelsen af det første præsenterede tidligere regnskabsår, og | |
| (d) | såfremt tilpasning med tilbagevirkende kraft er praktisk umulig for et tidligere regnskabsår, skal de omstændigheder, der førte til dette forhold, samt en beskrivelse af hvordan og fra hvornår fejlen er rettet, oplyses. |
Denne information skal ikke nødvendigvis gentages i årsrapporterne for de efterfølgende regnskabsår. Hvis der alene er givet supplerende/korrigerende information, skal oplysningerne også gives i den kommende årsrapport, jf. nedenfor.
Kravet om tilpasning tilbage i tid gælder ikke, når det er praktisk umuligt at opgøre enten virkningerne vedrørende et bestemt regnskabsår eller den samlede virkning af fejlen.
Overholdelsen af et krav er praktisk umuligt, jf. IAS 8, afsnit 5, når virksomheden efter at have foretaget alt, hvad der med rimelighed kan forventes, stadig ikke kan overholde kravet. Det er praktisk umuligt at foretage en tilpasning med tilbagevirkende kraft for at rette en fejl, hvis:
| (a) | virkningen af tilpasning med tilbagevirkende kraft ikke kan opgøres, | |
|---|---|---|
| (b) | tilpasning med tilbagevirkende kraft kræver et skøn over, hvad ledelsens hensigt ville have været i det pågældende regnskabsår, eller | |
| (c) | tilpasning med tilbagevirkende kraft kræver væsentlige skøn over beløb, og det er umuligt at skelne objektivt mellem information om disse skøn, som: | |
| i. | dokumenterer omstændigheder, som eksisterede på det/de tidspunkter(er) hvor beløbet skal indregnes, måles eller oplyses, og | |
| ii. | ville have været tilgængelig, da årsregnskabet for det tidligere regnskabsår blev godkendt til offentliggørelse, | |
| og anden information |
Såfremt det er praktisk umuligt at afgøre virkningerne af en fejl i et bestemt regnskabsår, skal virksomheden tilpasse primosaldi af aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første regnskabsår, hvor det er praktisk muligt at foretage tilpasning (hvilket kan være det aktuelle regnskabsår), jf. IAS 8, afsnit 42.
Er det praktisk umuligt at afgøre den samlede virkning af en fejl på alle tidligere regnskabsår, skal virksomheden rette fejlen fremadrettet ved at tilpasse sammenligningstal fra den tidligste dato, hvor det er praktisk muligt, jf. IAS 8, afsnit 44.
Påbyder den relevante myndighed virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal den supplerende/korrigerende information ikke betragtes som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et supplement hertil. Dette indebærer, at effekten af fejlkorrektionen tillige skal indarbejdes i årsrapporten for den næste periode. Hvis det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri. Heri skal fejlen rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft, som beskrevet ovenfor.
Fejlen vil i den kommende års- eller delårsrapport normalt også vedrøre tidligere år, nemlig det år, som blev kontrolleret af den relevante myndighed, og som dannede grundlag for afgørelsen om korrektion i det kommende år.
De overordnede forhold, som virksomheder, der aflægger koncernregnskab og evt. årsregnskab efter IFRS , skal være opmærksomme på ved påbud fra den relevante myndighed, er opsummeret i nedenstående skema :
| Retningslinjer for hvordan virksomheden bør behandle fejlen | Krav om revisions- påtegning/ erklæring fra revisor | Afholdelse af ny generalforsamling | Krav til information i kommende års- og delårsrapporter | |
|---|---|---|---|---|
| Påbud om udarbejdelse af ny årsrapport | Fejlen skal rettes i den nye årsrapport. Hvis fejlen også vedrører tidligere år, skal fejlen behandles efter IAS 8. Det indebærer, at den skal rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital. Oplysning om, at der er tale om en ny årsrapport, som erstatter den tidligere, baggrunden herfor, herunder at den relevante myndighed har påbudt virksomheden at udarbejde den nye årsrapport, samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen. Information om korrektion af en fejl vedrørende tidligere regnskabsår skal gives i overensstemmelse med IAS 8. | Ja | Ja | Ingen |
| Påbud om at udarbejde supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort årsrapport | Fejlen skal rettes i den supplerende/korrigerende information. Hvis fejlen også vedrører tidligere år skal fejlen efter IAS 8 rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital. Information om korrektion af en fejl vedrørende tidligere regnskabsår skal gives i overensstemmelse med IAS 8. | Ja | Efter bestyrelsens konkrete vurdering | Fejl skal efter IAS 8, rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital. Oplysning om at virksomheden i årets løb er blevet påbudt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den forrige årsrapport samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen. |
Såfremt Erhvervsstyrelsen har påbudt virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport eller at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal fejlene eller manglerne rettes i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information. I den forbindelse skal årsregnskabslovens § 54 anvendes analogt. Det betyder, at indholdet af ændringerne skal forklares i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet, så vidt muligt skal oplyses.
Vedrører fejlene tillige tidligere år, skal bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 13, 51, 52, 54 og 95 anvendes. Hvis der således er tale om rettelse af fundamentale fejl11) :
skal den akkumulerede virkning af ændringen ved regnskabsårets begyndelse indregnes direkte i egenkapitalen, og
sammenligningstal og hoved- og nøgletal skal tilpasses, så informationen fremtræder, som om fejlen ikke var begået.
Er der tale om rettelse af ikke-fundamentale fejl eller ændringer af regnskabsmæssige skøn, skal ændringen behandles på samme måde som den oprindelige postering. Det betyder bl.a., at ændringer af tidligere fejl, der har haft betydning for resultatopgørelsen, også skal indgå i resultatopgørelsen. Der skal således ikke ske tilpasning af sammenligningstal. Informationen i forbindelse med ændringen skal fremgå af den nye årsrapport eller den supplerende/korrigerende information. Herved bliver regnskabslæseren oplyst om alle de virkninger, som rettelsen af fejlen medfører.
Den supplerende/korrigerende information betragtes ikke som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et tillæg hertil. Dette får betydning i de årsrapporter, som offentliggøres efter den årsrapport, hvori Erhvervsstyrelsen konstaterede fejlen. Her skal fejlen nemlig behandles i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95, jf. ovenfor.
Såfremt det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri, medmindre fejlen vedrører poster, som ikke indgår i delårsrapporten.
I modsætning hertil får fejlen ikke indflydelse på de års- og delårsrapporter, der kommer efter offentliggørelsen af den nye årsrapport, ud over en oplysning om, at sidste års årsrapport er blevet omgjort, jf. kommentaren ovenfor.
De overordnede forhold som virksomheder, der aflægger årsregnskaber efter årsregnskabsloven , skal være opmærksomme på ved påbud fra Erhvervsstyrelsen, er opsummeret i nedenstående skema :
| Retningslinjer for hvordan virksomheden bør behandle fejlen | Krav om revisions-påtegning/ erklæring fra revisor | Afholdelse af ny generalforsamling | Krav til information i kommende års- og delårsrapporter | |
|---|---|---|---|---|
| Påbud om udarbejdelse af ny årsrapport | Fejlen skal rettes i den nye årsrapport og ændringen skal vises i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslovens § 54. Hvis fejlen også vedrører tidligere år skal fejlen behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95. Oplysning om, at der er tale om en ny årsrapport, som erstatter den tidligere, baggrunden herfor, herunder at Erhvervsstyrelsen har påbudt virksomheden at udarbejde den nye årsrapport, samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen. | Ja | Ja | Ingen |
| Påbud om at udarbejde supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort årsrapport | Fejlen skal rettes i den supplerende/korrigerende information og ændringen skal vises i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslovens § 54. Hvis fejlen også vedrører tidligere år skal fejlen behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95. | Ja | Efter bestyrelsens konkrete vurdering | Fejlen skal behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95. Oplysning om at virksomheden i årets løb er blevet påbudt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den forrige årsrapport samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen. . |
Såfremt Finanstilsynet har påbudt virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport eller at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal fejlene rettes i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information. I den forbindelse skal ændringerne forklares i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information, idet virksomheden skal oplyse arten af fejlen samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse12).
Vedrører fejlen tillige tidligere år, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter udarbejdes, som om fejlen ikke var begået. Kravet om tilpasning tilbage i tid gælder ikke, når det er praktisk umuligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. Der bør i så fald oplyses om, at det har været praktisk umuligt at foretage rettelserne.
Når det er praktisk umuligt at rette poster fra tidligere regnskabsår, skal virksomheden tilpasse primosaldi af aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første regnskabsår, hvor det er praktisk muligt at foretage tilpasning og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.
Har Finanstilsynet påbudt virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal den supplerende/korrigerende information ikke betragtes som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et supplement hertil. Dette indebærer, at fejlen tillige skal behandles i årsrapporten for den næste periode. Hvis det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri. Heri skal fejlen rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft, som beskrevet ovenfor.
De overordnede forhold, som virksomheder, der aflægger årsregnskaber efter lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v., skal være opmærksomme på ved påbud fra Finanstilsynet, er opsummeret i nedenstående skema:
| Retningslinier for hvordan virksomheden bør behandle fejlen | Krav om revisions- påtegning/ erklæring fra revisor | Afholdelse af ny generalfor-samling | Krav til information i kommende års- og delårsrapporter | |
|---|---|---|---|---|
| Påbud om udarbejdelse af ny årsrapport | Fejlen skal rettes i den nye årsrapport. Hvis fejlen også vedrører tidligere år, skal fejlen behandles efter regelgrundlaget gengivet i fodnote 13. Det indebærer, at den skal rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital. Der skal gives information om korrektion af en fejl vedrørende tidligere regnskabsår. Informationen skal gives i overensstemmelse med bestemmelserne anført i fodnote 13. Oplysning om, at der er tale om en ny årsrapport, som erstatter den tidligere, baggrunden herfor, herunder at Finanstilsynet har påbudt virksomheden at udarbejde den nye årsrapport, samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen. | Ja | Ja | Ingen |
| Påbud om at udarbejde supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort årsrapport | Fejlen skal rettes i den supplerende/korrigerende information. Hvis fejlen også vedrører tidligere år skal fejlen behandles efter bestemmelserne gengivet i fodnote 13. Det indebærer, at den skal rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital. Der skal gives information om korrektion af fejl vedrørende tidligere regnskabsår. Informationen skal gives i overensstemmelse med bestemmelserne gengivet i fodnote 13. | Ja | Efter bestyrelsens konkrete vurdering | Fejl skal behandles efter bestemmelserne anført i fodnote 13, dvs. tilpasning med tilbagevirkende kraft. Information om at virksomheden i årets løb er blevet påbudt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den forrige årsrapport samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen. |
|---|
Den relevante myndigheds kontrol omfatter såvel årsrapporter som delårsrapporter. De børsnoterede virksomheder kan derfor få påbud fra den relevante myndighed om, at:
udarbejde en ny delårsrapport, eller
offentliggøre supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort delårsrapport
I relation til den information i hhv. noter og ledelsesberetning, som virksomheden bør give i den forbindelse, kan de beskrevne regler for ændring til årsrapporter anvendes analogt.
Reglerne om aflæggelse af delårsrapporter for ikke-finansielle børsnoterede virksomheder følger af delårsrapportbekendtgørelsen13). Virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er pligtige til at udarbejde et halvårskoncernregnskab efter IAS 34. Virksomheder, der ikke aflægger koncernregnskab, er pligtige til at udarbejde et halvårsregnskab efter bekendtgørelsens minimumskrav. De har også mulighed for at aflægge halvårsregnskabet efter IAS 34.
Finansielle virksomheder vil skulle iagttage IFRS-bekendtgørelsens14) bestemmelser (for finansielle virksomheder) om halvårsrapporter henholdsvis regnskabsbekendtgørelsernes bestemmelser om halvårs- og kvartalsrapporter.
Der er ikke i selskabsloven et krav om, at delårsrapporter skal godkendes på en generalforsamling. Den konstaterede fejl kan dog have haft så stor betydning for generalforsamlingens tidligere beslutninger, at der er behov for at indkalde generalforsamlingen for at orientere om forholdet.
Det bemærkes endvidere, at der ikke for hverken finansielle eller ikke-finansielle virksomheder er krav om revision eller gennemgang (review) af delårsrapporter. Hvis virksomheden vælger at få virksomhedens revisorer til at revidere delårsrapporten eller foretage gennemgang (review) heraf, skal revisorernes erklæring dog indgå i delårsrapporten.
For såvel finansielle som for ikke-finansielle virksomheder gælder, at hvis en delårsrapport ikke er revideret eller gennemgået af virksomhedens revisorer, skal der gives information herom i delårsrapporten.
Hvis den delårsrapport, virksomheden er blevet påbudt at omgøre ved en ny delårsrapport, var revideret eller gennemgået af revisor, så skal den nye delårsrapport også revideres henholdsvis gennemgås af revisor. Tilsvarende gælder, hvis der er udstedt påbud om korrigerende/supplerende information til en delårsrapport, der er revideret eller gennemgået af revisor.
Ledelsen for den børsnoterede virksomhed kan indbringe den relevante myndigheds afgørelse for Erhvervsankenævnet. I så fald skal afgørelsen indbringes senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Anken til Erhvervsankenævnet har som hovedregel ikke opsættende virkning. Erhvervsankenævnet kan dog i særlige tilfælde bestemme, at en anke skal have opsættende virkning.
Hovedreglen er derfor, at virksomheden skal foretage de ændringer, der følger af den relevante myndigheds afgørelse. Såfremt ledelsen er uenig i afgørelsen og har indbragt den for Erhvervsankenævnet, kan ledelsen i tilknytning til den foretagne ændring f.eks. anføre, at afgørelsen er anket og beskrive, hvori uenigheden med den relevante myndighed består samt konsekvenserne heraf.
Hvis vejledningen ikke indeholder svaret på et konkret spørgsmål, kan den relevante myndighed kontaktes.
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Telefon: 33 55 82 82
Telefax: 33 55 82 00
E-post: finanstilsynet@ftnet.dk
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: 35 29 10 00
Telefax: 35 46 60 01
E-post: erst@erst.dk
Officielle noter
Ved børsnoterede virksomheder forstås her virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.
En sådan reaktion kan dog efter en konkret vurdering undlades, hvis der efter forholdene ikke skønnes at være behov herfor.
For ikke-finansielle virksomheder, som alene havde obligationer optaget til handel, var der en særlig overgangsordning frem til 2007. Disse virksomheder skulle herefter først anvende IFRS i koncernregnskabet fra 1. januar 2007.
Dette gælder uanset hvilken begrundelse der er for, at der ikke udarbejdes koncernregnskab. Det gør altså ingen forskel, om begrundelsen er, at virksomheden ikke har nogen dattervirksomheder eller om begrundelsen er, at alle datter-virksomheder både enkeltvis og samlet er uvæsentlige.
I selskabsloven, lov nr. 470 af 12. juni 2010, er der indført mulighed for at vælge mellem flere forskellige ledelsesmodeller og alt afhængig af hvilken model virksomheden har valgt, vil pligten påhvile enten bestyrelsen eller tilsynsrådet. For nemheds skyld nævnes her, samt en række steder i vejledningen, alene bestyrelsen
Hvis den nye årsrapport ikke bliver godkendt på den nye generalforsamling, må den relevante myndighed overveje, hvilke reaktionsmuligheder, myndigheden vil tage i brug, da selskabet i et sådant tilfælde ikke følger myndighedens påbud. Den relevante myndighed vil have mulighed for at suspendere handlen med selskabets aktier eller vil kunne afnotere selskabet fra det regulerede marked. Hertil kommer at Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet vil kunne træffe andre foranstaltninger som følge af, at selskabet ikke har udarbejdet en årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen.
Jf. lovforslag L214 fremsat den 31. marts 2004 vedr. forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivendes virksomheder aflæggelse af årsregnskab (årsregnskabsloven) m.fl. love.
Hvis virksomheden offentliggør en delårsrapport, forinden den kommende årsrapport offentliggøres, vil fejlen desuden skulle rettes i delårsrapporten.
I praksis offentliggør Erhvervsstyrelsen begge årsrapporter, således at den oprindelige offentliggjorte årsrapport bliver offentligt tilgængelig sammen med den nye årsrapport, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.
Kravene til ledelsesberetningen fremgår for ikke-finansielle virksomheder af årsregnskabslovens §§ 99-101 og 107 og for finansielle virksomheder af henholdsvis § 131 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., § 128 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og § 60 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.
stk. 6, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.
Bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.
Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel information.
En fejl karakteriseres som fundamental, hvis årsrapporten vedrørende tidligere år var urigtig i en sådan grad, at den ikke gav et retvisende billede.
Regelgrundlaget for korrektion af fejl fremgår for finansielle virksomheder af henholdsvis § 82 og § 85, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., § 86 og § 89, stk. 8, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og § 38 og § 41,
